Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy Chromecast med Android TV & fjernbetjening rygtes på vej - FlatpanelsDK

Ny Chromecast med Android TV & fjernbetjening rygtes på vej

11 Mar 2020 | Rasmus Larsen |

Google har angiveligt planer om at lancere en ny generation af Chromecast Ultra senere på året. Den vil være baseret på Android TV og have en fjernbetjening, ifølge 9to5Google.

Android-baseret Chromecast

Googles nuværende Chromecast-enheder er linux-baserede hardware-dongles. Selskabet har også et fuldblods TV-styresystem kaldet Android TV. De to udviklingsspor vil snart konvergere, ifølge en "pålidelig kilde" som 9to5Google har talt med. - "Google planlægger at lancere en anden-generations Chromecast Ultra i år baseret på Android TV. Enheden er en dongle, ligesom den aktuelle formfaktor, men der er en vigtig hardware-tilføjelse: en ekstern fjernbetjening," fremgår det. Enheden udvikles under dæknavnet "sabrina" og vil understøtte streaming i 4K HDR foruden WiFi og Bluetooth. Alle Android TV-enheder har en fjernbetjening, hvorimod Chromecast-enheder ikke har. Dette ville markere et vendepunkt for Chromecast; fra en enhed, der er afhængig af en smartphone eller tablet, til en selvstændig enhed med en fuld TV-brugerflade.

Sharp Android TV

Med Android TV har brugeren mulighed for at downloade TV-apps fra Google Play, herunder Netflix, Disney+, HBO, TV2 Play, Viaplay og YouTube. Det fremgår af rapporten, at fjernbetjeningen er "et kryds imellem Daydream View-fjernbetjeningen og en Apple TV-fjernbetjening" og at den vil have en indbygget mikrofon til Google Assistant. Den vil også kunne styre TV-skærmen, ligesom fjernbetjeningen til Apple TV eller Nvidia Shield. Kilden mener at vide, at enheden lanceres senere på året og spekulation går på, at Google havde planlagt at lancere den på Google I/O 2020 messen i maj. Selskabets årlige udviklerkonference er dog blevet aflyst pga. hensyn til potentiel smittespredning af coronavirus. - Kilde: 9to5Google

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |