Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason4K vs. 8K: Dobbel blindtest viser at få personer kan se forskel - FlatpanelsDK

4K vs. 8K: Dobbel blindtest viser at få personer kan se forskel

04 Mar 2020 | Rasmus Larsen |

En dobbel blindtest udført af Pixar, Amazon, LG, ASC og Warner Bros viser, at få personer kan se forskel på 8K- og 4K-indhold på et 88-tommer 8K OLED TV. Det beretter Techhive.

4K TV vs. 8K TV

Flere producenter er begyndt at sælge 8K TV selvom der har ikke været udført dybdegående undersøgelser af fordelene ved 8K TV. Flatpanels har også fundet, at nogle af de første 8K TV ikke er i stand til at gengive 8K-opløsning. Sidste år frarådede vi forbrugere at købe 8K TV. Nu har Pixar, Amazon, LG, American Society of Cinematographers (ASC) og Warner Bros udført en omfattende dobbel blindtest, hvor hverken deltagere eller arrangører kender de præcise forhold og hvor man bruger en kontrolgruppe. Målet var at undersøge, om personer kan se forskel på 4K- og 8K-opløsning.
8K vs 4K undersøgelse
Til testen havde man syv forskellige videoklip i 8K HDR10 (se boksen ovenfor), som blev fremvist på et 88-tommer 8K OLED TV (LG 88Z) til 139 deltagere over tre dage. Deltagere var placeret i to rækker hhv. 1,5 meter og 2,75 meter fra skærmen. Foruden klippene i ægte 8K, så blev der skabt tilsvarende klip i 4K ved at nedskalere fra 8K-klippet og dernæst opskalere til 8K via en PC vha. 4-pixel duplikation (cubic) - altså ingen billedbehandling. - "I hver seance blev 4K- og 8K-versioner af hvert klip afspillet i tre sekvenser, omend sekvenserne for hvert klip ikke blev præsenteret lige efter hinanden. I to af sekvenserne fik 4K- og 8K-versionerne en tilfældig etiket med 'A' eller 'B' og blev afspillet to gange i skiftende rækkefølge - det vil sige A-B-A-B - hvorefter deltagerne angav, hvilken der så bedre ud ved hjælp af en karakterskala. I tredje sekvens blev 4K-versionen afspillet fire gange, selvom deltagerne stadig så etiketterne 'A' og 'B' i skiftende rækkefølge og blev bedt om at rangere dem ligesom i de foregående sekvenser. Dette gav en kontrolgruppe for at sikre mere statistik robuste resultater," forklarer Techhive og tilføjer, at "hver deltager fik deres syn evalueret".

Resultaterne

Eftersom det var en omfattende undersøgelse, som også tog deltagernes syn i betragtning - eksempelvis 20/20 syn eller 20/10 syn - blev resultaterne præsenteret på flere måder. - "Gennemsnittet af samtlige resultater blev, at 8K-klip kun blev vurderet 'marginalt lidt bedre' end 4K-klip," skriver Techhive. Når man udelukkende evaluerer resultaterne fra deltagere med bedre 20/10 syn, så blev to 8K-klip (A Bug's Life og naturoptagelser) vurderet "lidt bedre" end de to tilsvarende 4K-klip. Afslutningsvis blev "lidt bedre", "bedre" og "meget bedre" svar kombineret til en samlet "bedre" score for at kompensere for den nuance, at folk kan have forskellige opfattelser af hvad for eksempel "lidt bedre" er relativt til "bedre". Resultatet blev disse to grafer.

8K vs 4K study Venstre: Fordeling af karakterer - Højre: 3 grader af "bedre" kombineret til en samlet karakter

Som du kan se ovenfor, så vurderede mange deltagere 4K-versionen højere end 8K-versionen, hvilket naturligvis ikke bør ske. - "Jeg tror, at grunden til, at man ser et stort antal personer bedømme '4K bedre end 8K' er, at de virkelig ikke kan se forskel og blot gætter. Den mere interessante betragtning er det faktum, at for alle klip udover klip 7 (naturoptagelsen), har de fleste bedømt '4K ligesom 8K'. Og '8K bedre end 4K' er den næsthøjeste bedømmelse. For klip 7 er det anderledes og de fleste bedømte '8K bedre end 4K', hvilket er et interessant udfald," siger Michael Zink, VP for Technology, Warner Bros. Vi anbefaler, at du læser den fulde artikel på Techhive.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 Jun 2024 |

Første test af live-tv over 5G i Danmark

04 Jun 2024 |

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |