Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDR TV opdateres på Smart TV, visse ældre tv mister adgang - FlatpanelsDK

DR TV opdateres på Smart TV, visse ældre tv mister adgang

28 May 2015 | Rasmus Larsen |

DR TV blev for nylig opdateret på mobil. I juni kommer mange af de samme forbedringer til Smart TV. Opdateringen betyder dog også, at visse ældre tv-skærme mister adgang.

Nyheder på DR TV’s HbbTV

I starten af juni får DR TV en opdatering på Smart TV. DR vil fortsat bruge HbbTV, men der tilføjes nye muligheder. Du vil bl.a. kunne markere favoritprogrammer og vælge at fortsætte hvor du kom til sidst da du så et tv-program på streamingtjenesten. Disse oplysninger synkroniseres på tværs af mobil/tablet, PC og Smart TV, hvis du er logget ind overalt.

Den nye ”Repremierer”-zone kommer også til tv-skærmen. Her kan du se særligt udvalgte programmer fra DR-arkivet. Programmer forsvinder dog igen og der er stadig ikke udsigt til, at DR stiller hele arkivet til rådighed via streaming.

Det bliver desuden muligt at slå undertekster fra og til efter behag.

DR TV HbbTV


Påvirker visse ældre Smart TV

Desværre betyder opdateringen, at visse ældre tv-skærme ikke længere vil virke med DR’s HbbTV-implementering.

Opdateringen betyder, at ejere af Samsung Smart TV fra 2012 eller tidligere, der er indstillet som ”ikke-hjemhørende i Danmark”, mister adgang. Herudover vil Philips’ Smart TV fra 2012 og tidligere også blive ramt. DR oplyser, at det skyldes, at man ”hæver sikkerheden”.

Til gengæld nævner DR, at de nye mulighederne også vil være at finde på PlayStation, så en app til spilkonsollen må nærme sig.

Opdateringen sker helt automatisk.

DR TV på Smart TV fra juni:
  • Se tidligere programmer i 7-90 dage efter udsendelse på en af DRs tv-kanaler*
  • Se forpremierer på udvalgte programmer
  • To særlige børne-tv-universer: DR Ultra og DR Ramasjang
  • NYT: Bliv fristet af REPREMIERER-zonen, hvor du kan se særligt udvalgte programmer fra DRs arkiv
  • NYT: Log ind til nye muligheder på tværs af enheder (mobil, tablet, computer og tv) via dit personlige DR-log ind, Facebook eller Google+.
  • NYT: Favoritter: Marker dine favorit-programmer og find dem samlet i din personlige liste.
  • NYT: Seneste sete: Med din egen Senest sete liste finder du hurtigt de programmer, som du ikke blev færdig med at se. Du kan også se, hvor langt du nåede i de enkelte programmer.
  • Hent inspiration fra DRs egne anbefalinger eller listen over Mest sete programmer
  • Søg blandt alle programmer i DR TV
  • Sorter indhold alfabetisk eller på de enkelte tv-kanaler
  • Programoversigt for flere end 120 danske og udenlandske tv-kanaler
  • I programoversigten kan du både læse om DRs programmer og hoppe direkte til programmet
  • Hop mellem indslag i bl.a. DRs nyhedsprogrammer

    - Kilde: DR via Recordere
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Netflix ophører med at virke på ældre Apple TV

    04 Jun 2024 |

    PlayStation VR2 virker snart med PC'en inkl. Steams VR-spil

    04 Jun 2024 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

    04 Jun 2024 |

    Første test af live-tv over 5G i Danmark

    04 Jun 2024 |

    Massiv stigning af tv-pirater i Norden

    03 Jun 2024 |

    Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

    03 Jun 2024 |