Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix & Leo Dicaprio i dokumentar-samarbejde - FlatpanelsDK

Netflix & Leo Dicaprio i dokumentar-samarbejde

05 Mar 2015 | Rasmus Larsen |

Leonardo DiCaprio skal producere dokumentarfilm og doku-serier for Netflix over flere år. Det melder de to parter i dag, efter et succesfuldt samarbejde om dokumentaren Virunga.

DiCaprio skal producere dokumentarer

Leonardo DiCaprio er nok bedst kendt som skuespiller, men for nyligt har han siddet i producerens stol. Det bliver nu hverdag for verdensstjernen, der skal producere indhold for Netflix.

Sammen med produktionsselskabet Appian Way har Netflix og DiCaprio indgået aftale om at samarbejde på "en række kommende dokumentarfilm og doku-serie-projekter". Alle projekterne kan ses på Netflix først og eksklusivt. Dokumentarerne vil have særligt fokus på miljø- og bevarelsestemaer. De to vil også i samarbejde indkøbe dokumentarer fra andre studier til visning på Netflix.

Virunga


- "Mit samarbejde med Netflix på Virunga udløste en fælles vision om kommende projekter, som vi ønsker at udvikle og bringe ud til seerne," siger DiCaprio.
- "Vi har aldrig oplevet så kritisk en tid for vores planet som netop nu, eller et større behov for dygtige historiefortællere, der kan hjælpe os alle med at forstå de problemer, vi står over for. Gennem samarbejdet med Netflix håber jeg at give dokumentarfilmskabere, som arbejder med disse vigtige temaer, muligheden for at få deres film vist til publikum over hele verden.”

Det oplyses ikke om dokumentarerne vil kunne opleves i 4K, ligesom Netflix's nye tv-serier og film.

Det første samarbejde imellem de to bestod af dokumentarfilmen Virunga, som kan ses på Netflix nu. Den var også nomineret til en Oscar i 2015 for bedste dokumentarfilm.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs nye OLED-monitorer er landet i Danmark

24 May 2024 |

Samsung fremviser første QD-LED (NanoLED) skærm

24 May 2024 |

Android 14 til TV får bedre ydeevne, Energi-tilstande, hjemme-hubs mm.

23 May 2024 |

DRs nye nyhedskanal kommer på kabel-tv

23 May 2024 |

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |