Smugkig på Samsungs 3D Blu-ray BD-C6900
Samsungs nye BD-C6900 er afspilleren som kan supplere dit nye Samsung 3DTV. BD-C6900 er Samsungs første 3D Blu-ray afspillere, og her tager vi et smugkig på modellen, som vi anvender i forbindelse med testen af Samsung C8705 3DTV’et.Samsung BD-C6900
Samsungs første 3D Blu-ray afspiller hedder BD-C6900, men den klarer naturligvis også almindelig 2D og DVD. Her et lille smugkig på modellen før vi tester Samsungs 3DTV. Afspilleren er opbygget i blank, sort plastik i samme stil som flere af Samsungs fladskærme. Der er ikke mange forstyrrende elementer på fronten og skuffen til Blu-ray skiver er gemt bag klappen i venstre side. I højre side sidder en lille gummilap, og bag denne gemmer sig en USB port, hvor du kan tilslutte f.eks. en USB nøgle eller en USB harddisk. På bagsiden sidder der en HDMI udgang, samt en LAN-udgang til internet. Der er også indbygget trådløst netværk i selve boksen. Der sidder desuden en optisk lydudgang, samt 7.1 analoge lydudgange. Endeligt er der en række andre analoge lyd og billedudgange, herunder også komponent. Der findes imidlertid ingen digital koaksial lydudgang. Og herunder kan fjernbetjeningen ses. Samsungs BD-C6900 er allerede så småt begyndt at lande hos forhandlerne. Wupti.com har den eksempelvis på lager. Se prisen her.
Flere nyheder
Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni
02 Jun 2024 |
Test: Canvas
31 May 2024 |