En introduktion til kalibrering - FlatpanelsDK

En introduktion til kalibrering

07 Aug 2009 | Torben Rasmussen (@flatpanelsdk) |

Vi taler ofte om kalibrering i forbindelse med vore TV-anmeldelser og i vores forum, men for mange er begrebet måske en anelse arbitrært. I denne artikel vil vi give en kort introduktion til hvordan en kalibrering af et TV foregår.

En kalibrering er, i sagens natur, en temmelig teknisk procedure, så derfor vil denne artikel også være forholdsvist teknisk tung. Vi vil forsøge at give en pædagogisk forklaring af de mange forskellige parametre og grafer, der benyttes under kalibreringen, men fortvivl ikke hvis du ikke er 100% med på hvad der skrives om. Det ER lidt langhåret at kalibrere et TV.

Hverken Rasmus eller jeg er uddannede i kunsten at foretage en ægte ISF-certificeret kalibrering, og denne guide må betragtes som en gennemgang af proceduren - en gør-det-selv version. Der vil uden tvivl være forskelle i den fremgangsmåde en professionel vil benytte under kalibreringen og vores. Vi vil ligeledes ikke gå helt i dybden med kalibreringen, dvs. justeringer af sekundærfarver mv. da det ligger udenfor målet med artiklen. Vi fokuserer derfor på en gråtonekalibrering i denne artikel, som du selv vil kunne gå igang med derhjemme, hvis du har udstyret til det.

Vi har i denne artikel, fulgt fremgangsmåden fra curtpalme.com: http://www.curtpalme.com/forum/viewtopic.php?t=10457

Samtidigt vil vi gerne sige tak til Lars Østerballe (brugeren Bantam fra vores forum) for input til artiklen.

Hvorfor kalibrere?

Du har med garanti set et TV med forkerte farver (ellers vil vi vise dig billeder af det senere) i enten en butik, eller måske endda i din egen stue. Et billede på et TV kan være forkert indstillet i mange forskellige varianter, hvilket vi tidligere har gennemgået i vores artikel Hvordan ser det forkerte billede ud.

Formålet med at foretage en kalibrering er, at få farverne på dit TV til at fremstå så tæt på det billede filmskaberen havde for øje som muligt. Læg mærke til at der skrives"farver" og ikke billedkvaliteten i almindelighed. Selve kalibreringen omhandler ikke justering af skarphed, støjreduktion mv. og dette er noget man typisk vil gå ind og justere efterfølgende ved at bruge en spillefilm som udgangspunkt. Betaler du for en kalibrering, så får du naturligvis hele billedet passet til, men man"måler" sig ikke altså frem til værdierne for alle indstillingerne.

Film fremstilles efter en veldefineret standard, som gør det muligt at justere et TV ind efter. Betragt det som en veldefineret farvepalette, som filmskaberen kan vælge sine farver efter, og som man på forhånd ved hvordan kal se ud når farven fremvises i eks. en biograf eller på et TV. Dette er essensen i en ISF (Imaging Science Foundation) kalibrering, hvor man, for HD materiale, forsøger at tilpasse et TV til det såkaldte"REC709 farverum" i CIE-farvediagrammet. For SD materiale er det et lidt andet farverum der benyttes, men selve gråtoneskalaen er dog den samme.

På figuren herunder ses CIE 1931-diagrammet, som kort fortalt er et diagram der viser alle farver synlige for det menneskelige øje, og den indtegnede trekant repræsenterer REC709 udsnittet, hvor farven hvid repræsenteres af ét punkt kaldet D65 (hvor de to hvide stiplede linier krydser). Denne hvide farve har en farvetemperatur på 6500 K (Kelvin), og svarer til farven af dagslys ved middagstid i Nord/Vest-europa.


Denne farvetemperatur på 6500 K kendetegnes ved ikke at have nogen farveinformation, men blot være enten hvid eller sort, eller en gråtone midt imellem. En korrekt gengivet gråtoneskala fra sort til hvid vil derfor se således ud, hvor sort ofte kaldes"0 IRE" og hvid"100 IRE". IRE er blot en måleenhed.


Typisk vil et TV uden kalibrering dog eksempelvis have for meget rød i de mørke toner, hvilket giver et lidt anderledes gråtoneforløb.


Udover en skæv gråtoneskala, kan selve grundfarverne også være forkert afbalanceret, hvilket får billedet til at se forkert ud ift. målet. Det har vi illustreret på billedet herunder (korrekt gengivelse til venstre, forkert til højre), men tag et nærmere kig i vores tidligere nævnte artikel for mange flere eksempler på forkert billedgengivelse.


Det er vigtigt at understrege, at en farvekalibrering ikke kan foretages pr. øjemål. Det menneskelige øje er en avanceret størrelse, som i kraft af sin fleksibilitet, ikke har nogen absolut farveskala at bedømme efter. Vi kan, med andre ord, ikke se hvilken farve der er korrekt med det blotte øje, da alle farveindtryk omkring dig vil påvirke bedømmelsen. Til at bedømme farverne kræves der derfor noget objektivt udstyr, som kan lave de absolutte målinger for os.

Udstyret

Som nævnt ovenfor, så kræves der noget hardware for at foretage en korrekt kalibrering. I samme ombæring bør det nævnes, at man ikke kalibrerer sit TV ved at indtaste en række parametre, som andre har målt sig til - der er for store variationer i både signalkilder og selve TV-panelerne til at parametre fra ét TV kan give en helt korrekt gengivelse på et andet. Du skal altså have koblet måleudstyr på dit TV for at få det kalibreret, og ikke blot justeret.

Herunder ses de basale værktøjer vi har benyttet i denne forenklede kalibrering:
  • En Spyder 3 Elite sensor (selve farvemåleren)
  • DVE Basics Blu-Ray disc'en til at frembringe testmønstrene med
  • En bærbar PC, som sensoren installeres på (tilsluttes via USB)
  • HCFR softwaren, som bruges til selve målingen og databehandlingen



Indstilling Værdi
Farveprofil Film
Kontrast 32
Lys +1
Farve 0
Tint 0
Skarphed -12
Pure Cinema Advance
TXT Optimizer Fra
Intelligent mode Fra
DRE Lav
Black Lvl Fra
ACL Fra
Enhancer mode 2
Gamma 2
Farverum 2
Colour temp Manuel
Farvestyring Default
Noise reduction Alt Fra
Spare mode 2
Vores Spyder 3 sensor er ikke den mest præcise på markedet, hvilket vil påvirke nøjagtigheden af vores målinger. Den er ikke certificeret til brug ved ISF-kalibreringer, og typisk vil man benytte en anden type ved en professionel kalibrering. Den kan dog tale sammen med HCFR softwaren, hvilket vores Lacie Blue Eye ikke kan.
Udover selve måleudstyret, så er det også en fordel at have et TV at måle på, og da redaktionen var tømt for TV, så måtte vi rykke ud i de private gemakker, og se på mit eget Pioneer LX5090. TV-setup'et er da som følger:
  • Pioneer LX5090
  • Sony S350 Blu-ray
Mit eget TV har kørt i indkøringsperiode de sidste par måneder, og har benyttet et sæt indstillinger identiske med dem vi fandt i vores test af TV'et sidste år, men det har ikke været kalibreret med måleudstyr.

De grundlæggende indstillinger før målingen kan ses i tabellen til højre. TV med monteret sensor kan ses på billedet herunder, før DVE disc'en blev startet. Dagens nyhed var vist noget med en hund med to bagkroppe...

Første måling af billedkvaliteten

Selve programmet HCFR er ret omfattende, og en gennemgang af de mange features vil være både lang og sikkert også ret uinteressant for de fleste, så her vil det blot blive beskrevet hvordan proceduren for målingerne forløber. Det første skridt er naturligvis at foretage en måling for at fastslå hvor skidt tingene egentlig står til. Dvs. måling af hele gråtoneforløbet mellem 0 IRE og 100 IRE. Husk på at for at frembringe nuancer mellem sort og hvid, skal man bruge alle tre RGB enheder i en pixel, så det vil være muligt at måle på alle tre primærfarver samtidigt.

Da der ikke er megen mening i at lade PC'en levere prøvebillederne til skærmen, og risikere at bias i grafikkort eller farveprofiler ødelægger alt, så skal prøvebillederne komme fra de enheder man forsøger at kalibrere TV'et sammen med. Vi har ikke udstyr til at sende et TV-signal ind med disse billeder, så derfor benyttes DVE Blu-Ray disc'en, som har en række testmønstre med 0IRE til 100 IRE skalaen i trin på 5 IRE.

I HCFR softwaren kan man vælge, at lade sine prøvebilleder komme fra en ekstern kilde, hvor programmet så blot vil fortælle hvilken farve man skal indstille på skærmen. Herunder ses 100 IRE billedet, som vises fra Sony S350 afspilleren.


Efter at have løbet de to trin mellem 0 IRE og 100 IRE igennem, har man en komplet samling af data for hvidbalance, luminans, gammakurve og farvetemperatur som man kan tolke videre på og vurdere hvilke håndtag der bør justeres.

Målingerne for hver IRE-værdi kan ses i tabellen herunder. x og y koordinaterne relaterer til CIE-diagrammet, som vi viste før, hvor målet er at ramme den nævnte D65 værdi. (x,y)-koordinaterne til denne værdi er (x=0.313, y=0.329). For hver af disse målinger findes der desuden informationer om RGB værdier og meget mere, som vi ikke vil komme ind på her. I tabellen vil du måske også genkende"delta E" benævnelsen, som vi også benytter i vore tests. I dette tilfælde er værdien dog ikke angivet for individuelle farvenuancer, som det er tilfældet i vore test, men derimod som en middelværdi for de tre grundfarver ved en given IRE-værdi. Samme regelsæt gælder dog for disse delta E værdier, således at en værdi under 3 betyder, at farven er så tæt på målet, at man ikke kan se forskel med det blotte øje, og værdier over 3 angiver at der vil være synlig forskel på korrekt gengivelse og den målte.


Lad os tage resultaterne ét efter ét og forklare hvad de grafer, som HCFR programmet kan generere, betyder. I princippet er det ikke nødvendigt at se på graferne, da man kan læse sig til indholdet ud fra tabellen, men det er bare så forfærdelig kedeligt at se på tabelværdier...

NB! Husk på, at jeg på forhånd havde rodet med indstillingerne på TV'et. Out-of-the-box værdierne ser vi på senere!

Luminans

Luminanskurven beskriver hvor meget lys der kommer ud af skærmen for hvert 10 IRE skridt (dvs. for hvert gråtone mellem sort og hvid - baggrundsfarven på grafen viser hvilken farve der blev vist på skærmen). Y-værdien på grafen angiver hvor meget lys relativt til 100 IRE (dvs. helt hvid), der blev målt. Ud over selve luminansen (som er gennemsnittet af rød, grøn og blå og vises med en gul linie) kan lysstyrken af hhv. rød, grøn og blå også ses individuelt.

Highslide JS
Grafen er lidt kedelig, da jeg egentlig havde fået indstillet TV'et nogenlunde korrekt fra starten af. Dvs. der er ikke nogen synderlig afvigelse ift. idealet (hvid stiplet kurve). Det kan bemærkes, at krumningen på luminanskurven (altså den kurve vi sigter efter) er bestemt af den gammaværdi man sigter efter. For gamma 1.0, vil kurven være en ret linie, hvor den for 2.22 får en krumning svarende til billedet ovenfor.

Gamma

Den næste graf har du uden tvivl hørt om før, men måske ikke helt været klar over hvad der blev refereret til. Gammaforløbet fortæller noget om lysstyrken, og hvordan overgangen fra lys til mørk foregår. Jo højere gammakurven er, des langsommere er forløbet mellem mørke og lyse farver. En gammaværdi der gennemsnitlig er for høj vil således producere et lysstærkt billede med dyb sort, men uden detaljer i de mørke nuancer. Hvis gammaværdien i gennemsnit er for lav, så vil billedet være for mørkt, men med for meget lys i de mørke scener, så billedet kommer til at fremstå udvasket.

Highslide JS
Man sigter typisk efter en gammaværdi på 2.22, hvilket er repræsenteret ved den hvide linie på grafen ovenover. Denne værdi giverDenne værdi giver i de fleste tilfælde en rigtig god balance i billedet med gode detaljer i de mørke nuancer og rigelig med lysstyrke. Igen er den målte kurve lidt kedelig (gul linie), idet gammaforløbet er temmelig fladt, og kurven ligger ret tæt på de 2.22, nemlig på 2.14 i gennemsnit (den blå stiblede linie).

RGB niveauer

Ser man på RGB niveau-grafen så har den egentlig to grafer i én. Øverst vises selve forløbet for den røde, grønne og blå farve relativt til referencen, som er en helt hvid farve. Hvis de tre grundfarver er indstillet korrekt, så vil kurverne ligge ovenpå hinanden og følge 100% linien. Som det ses, så er der lidt problemer med den røde farve, hvilket er konsekvent fra de mørke toner til de helt lyse. Fejlen er ikke stor, men den kan helt sikkert rettes til.

Med denne måling er det vigtig at huske på, at måling af sort er meget svært. Da der jo ikke kommer ret meget lys ud af skærmen (og slet ikke af en Kuro-model), så har måleudstyret svært ved at måle disse værdier, hvorfor man også typisk vil se afvigelser som stammer fra måleusikkerheden, og dermed ikke kan fjernes i denne region ved måling og efterfølgende justering af hvidbalancen. Det er langt fra sikkert, at det der ligner en fejl målingerne også giver en fejl på billedet – alene pga. måleusikkerheden – det synlige resultatet kan sagtens være bedre end måledata indikerer.

Highslide JS
Den nederste del af grafen er delta E kurven, som identisk med de værdier du så tidligere i tabellen, nu blot i grafisk afbildning. De fleste værdier er over 5, hvilket betyder, at det vil være muligt at se forskel på den korrekte gengivelse og den målte - det kan vi nok få rettet op på.

Farvetemperatur

Farvetemperaturkurven er typisk lettest at forstå, men samtidigt så kan den egentlig ikke bruges til ret meget, da den ikke fortæller noget om gråtoneskalaen. Det er faktisk muligt at have en farvetemperatur-kurve, der ligger korrekt og stadig have forkerte farver. I princippet så vil høje værdier (mod 10.000 K) give et koldt blåt billede, hvor værdier mod lave værdier (mod 3000 K) vil give et varmt rødligt billede. Målet er at ramme de føromtalte 6500 K.

Målingerne kan ses herunder:

Highslide JS
Grafen viser, som man måske kunne forvente fra RGB-målingen, at mit billede er lidt for rødligt, hvilket kan tolkes som"varmere". Igen ser vi problemer i de helt mørke nuancer, som vil være tæt på umulige at rette helt op på. Det skulle dog være muligt at få grafen til at følge 6500 K kurven med lidt justering, selvom grafen jo ikke rigtigt siger noget brugbart om billedkvaliteten.

CIE 1931 diagrammet

CIE diagrammet viser hvor i farvediagrammet vores målinger ligger. Farven hvid ligger, som beskrevet, i punktet x=0.313 og y=0.329, hvilket er indikeret med de hvide stiblede linier. Målet er at få alle vores IRE-målinger til at ligge ovenpå dette punkt (eller tæt på). I vores tilfælde ligger punkterne forholdsvis tæt på målet, da delta E værdierne alle var omkring 5.

Highslide JS
For at få en komplet kalibrering er det også nødvendigt at se på farvesammensætningen, dvs. primær- og sekundærfarver. I CIE-diagrammet kan disse ses i hhv. hjørnerne og på midten af trekantens sider. Desværre indeholder DVE-disc'en ikke testbilleder til brug for alle typer displays, så den del af testen springer vi lidt let henover i første omgang. Ydermere så kræver det adgang til CMS-menuen i TV'et, hvilket ikke er et sted man bør rode rundt uden grundigt kendskab til konsekvenserne.

Indledende justeringer

Før man går i gang med gråtoneskalaen, er det nødvendigt, at man indstiller BRIGHTNESS og CONTRAST. Her bruges PLUGE-billederne fra DVE til at stille BRIGHTNESS så blacker-than-black (BtB) netop ikke er synlig eller så 2% grå netop er synlig, hvis setup’et ikke kan vise BtB. Kontrasten kan med fordel indstilles med et 100% hvidt felt ved at justere CONTRAST til Y=122cd/m^2. Dette er ofte en god grundindstilling (specielt til en aftenindstilling (stue med relativet dæmpet belysning), men afh. af omgivelserne kan Y=100 eller Y=140 være bedre (eller noget helt andet, f.eks. kræves der ved høj rumbelysning nok en høj værdi for Y). Kontrasten må dog ikke stilles så højt, at farverne ”brænder ud”, hvilket kan ses, hvis en af farverne ikke længere kan følge med de andre op ad luminanskurven. Der skal nok itereres et par gange mellem indstilling af BRIGHTNESS og CONTRAST, da de kan påvirke hinanden. Specielt CONTRAST kan påvirker hvidbalancen – derfor skal denne på plads ret tidligt i forløbet.

Justering af gråtoneskala


Indstilling Værdi
Rød høj -4
Grøn høj 0
Blå høj -2
Rød lav -3
Grøn lav 0
Blå lav -1
Til at tilpasse selve gammakurven skal vi have fat i RGB-kontrollerne - mere specifikt RGBLowEnd og RGBHighEnd håndtagene, som findes på LX5090. Førstnævnte justerer på RGB-værdierne i den mørke ende af gråtoneskalaen, og den anden justerer på RGB-værdierne i den lyse ende af gråtoneskalaen. Dette skal gøres ved både 80 IRE og 30 IRE.

På figuren til højre har jeg markeret (x,y) værdierne, hvor der sigtes efter (0.313, 0.329). I dette tilfælde er skærmen blevet justeret ind, så farverne passer meget godt overens. De tre RGB-niveauer vises som søjler øverst, hvor man skal forsøge at ramme 100%.

Ved 80 IRE skal der justeres på RGBHighEnd, ved rød og blå. Disse blev sat til hhv. -3 og -2. Herefter skal det samme gøres for rød og blå ved 30 IRE, hvor RGBLowEnd-håndtagene justeres. Her passede søjlerne med rød på -4 og blå på -1.

Som nævnt, så er de tre søjler et mål for hele den røde, grønne og blå farve, og når man hiver i det ene håndtag, så påvirker det også lidt indstillingen af det andet. Dvs. en justering af Rød-høj påvirker Rød-lav en smule og omvendt. Derfor skal gråtoneskalaen måles igennem igen, for at se hvorhenne i forløbet vi måske har introduceret nye fejl. Dette er således en iterativ proces, hvor man justerer lidt, måler kurverne helt igennem og justerer lidt mere, indtil delta E værdierne er tilpas lave over hele linien.

Resultat efter justering

Efter justering blev gråtoneskalaen igen målt efter, hvilket gav følgende sæt værdier.


Igen er det ikke specielt ophidsende at kigge på tabelværdier, så de oversættes til en grafisk repræsentation, som der kan gennemgås lidt hurtigere denne gang, da grundprincipperne jo er forklaret tidligere.
Luminanskurven springer vi lidt let hen over, da den i forvejen passede perfekt med normen. Der er ikke nogen væsentlige ændringer at lægge mærke til.

Gammakurven har ændret sig en ganske lille smule, og gamma er nu i gennemsnit 2.16.

Highslide JS
RGB-kurven er det sted hvor vi vil se den største forskel, idet den røde værdi er blevet justeret ind. Det kommer til udtryk i grafen herunder, hvor delta E værdierne nu også er kommet ned under 1 for langt de fleste værdier - dog stadig med afvigelser i de helt mørke nuancer. Et ganske fornuftigt resultat.

Highslide JS
For en god ordens skyld viser vi også lige farvetemperaturen, som funktion af gråtonen. Med nedjusteringen af rød, er temperaturen nu hævet til det rette niveau.

Highslide JS
På CIE diagrammet ligger hvidbalancen nu også på D65 punktet, hvilket kan ses i udsnittet herunder. Den blå cirkel indikerer en delta E på 10, dvs. alt indenfor cirklen er indenfor denne afgivelse. På denne figur er det kun de store cirkler, der er målepunkter.


Her slutter vores kalibrering af gråtoneskalaen, og næste skridt ville have været at gå dybere ned i justeringerne, ved at se på sekundærfarverne cyan, magenta og gul. Dette går dog lidt videre end målet med denne artikel, og det må vi gennemgå i et senere indslag. Som det kan ses, så er det dog lykkedes os at få kalibreret gråtoneskalaen ret fornuftigt ind, hvilket langt fra er en selvfølge - selv på et Kuro-TV. Som vores målinger viser, så kommer man dog langt selv uden at finjustere gråtoneskalaen på netop dette TV.

Hvordan ser et dårlig resultat så ud?

Nu var dette en lidt taknemmelig gennemgang, idet vi i forvejen havde taget udgangspunkt i de indstillinger vi fandt frem til i vores test af LX5090, men det betyder skam ikke at Kuro altid står godt. For at dette ikke skulle blive en opvisning i korrekte billeder, så kommer her en kort gennemgang af hvordan TV'et ser ud i nogle af de andre billedprofiler.

I det følgende tager vi udgangspunkt i profilen kaldet “Dynamisk", som typisk er den der vil blive benyttet i en butiksudstilling, da der er mest "knald" på farverne. Vi foretager samme gråtonemåling, hvor følgende resultater opnås:


Igen oversættes tallene til mere håndgribelige grafer. Vi har samlet dem i lidt mere kompakt form - klik på dem for at zoome ind. De to første grafer viser igen luminansen, hvor man med det samme ser, at lysstyrken er alt for høj over stort set hele linien. Godt til at overdøve andre TV i en udstilling - skidt hjemme i stuen. Kurven til højre viser gammakurven, som også er skudt helt ved siden af. Gamma er ikke vanvittig lav i de mørke regioner, hvilket betyder, at man stadig kan hive lidt detaljer frem i de mørke toner, men til gengæld står det skidt til jo lysere farver man ser på. Billedet vil generelt være udvasket at se på. Den blå stiplede linie repræsentere igen gennemsnitsværdien for alle målepunkterne.

Highslide JS
Highslide JS

De to næste grafer viser RGB-værdierne, hvor det er klart, at den blå farve er sat alt for højt, hvilket også medvirker til at hæve delta E værdier betragteligt. Den sidste graf viser den klare tendens, der hersker i de dynamiske profiler, hvor farvetemperaturen er nærmest vanvittig høj - i dette filfælde over 11.000 K. Det vil give et meget koldt og hårdt billede.

Highslide JS
Highslide JS
Skifter vi til farveprofilen kaldet"Standard", så bliver tingene ikke meget bedre:


I de næste grafer sammenlignes denne profil med den dynamiske i samme vindue. Den stiblede linie vil være målingerne fra "Dynamisk"-profilen. På luminanskurven er lysstyrken nu sænket en smule, om end den stadig er for høj, og gammakurven viser stadig alt for lave værdier i de lysere toner.

Highslide JS
Highslide JS
På RGB-kurverne ligger den røde og grønne farve faktisk ganske fornuftigt, men blå er stadig alt for høj. Det lavere niveau for den blå farve har samtidigt sænket delta E værdien over hele skalaen. Selvom farvetemperaturen er sænket betydeligt, så er 9000 K stadig meget koldt, og vil ikke være behageligt at kigge på til dagligt.

Highslide JS
Highslide JS

Sådan ser forskellen ud i praksis

I praksis så er forskellen mellem et billede i "Dynamisk"-profilen og vores egen justerede "Film"-profil næsten som dag og nat. Herunder ses først et filmklip afspillet med "Dynamisk"-profilen aktiveret (sensoren hænger stadig på TV'et og forstyrrer lidt)

Highslide JS
Og herunder ses det samme billede med den justerede "Film"-profil:


Herunder ses et closeup af kvinden (som efter sigende hedder"Lisa") ved bordet - læg mærke til forskellen i hudfarve på før- og efter-billedet. Igen: Undskyld at USB-ledningen fra sensoren ikke blev fjernet først...

Highslide JS
Som det ses, så er der ret meget at hente ved ikke blot at lade sig nøjes med standardindstillingen, og faktisk vinder man ofte en del ved at vælge den profil der kaldes "Film". Det gælder uanset hvilket TV man har investeret i.

Afsluttende bemærkninger

På trods af at vi ikke fortsatte ind i kalibreringen af sekundærfarver mv. så håber vi, at du har fået et indblik i hvad der menes, når vi taler om kalibrering af et TV. Det udstyr vi har benyttet til kalibreringen er ikke helt så avanceret eller præcist, som det du vil se hvis du får besøg af en professionel certificeret ISF-kalibrator, men det er til gengæld til at få fat i selv for privates pengepung. Typisk vil der også være langt flere signalkilder involveret, hvor vi kun har kalibreret Blu-Ray-afspilleren i dette tilfælde.

Udgiften for en professionel certificeret kalibrering beløber sig typisk i 2-3.000 kr., men hvis du i forvejen har givet adskillige tusinde kroner for et TV, så skylder du dig selv at få det indstillet korrekt, så du ikke trækkes med middelmådig billedkvalitet fra dag 1. Til sammenligning koster de her benyttede remedier også i samme omegn, forudsat at du allerede er i besiddelse af en PC, som måleren kan tilsluttes, men det stiller dog lidt krav til dine evner.

Til de af jer, der ønsker at begive jer ud i justeringer af farverummet, så har Lars Østerballe (brugeren bantam fra vores forum) lavet en kort vejledning, som der kan benyttes:
  1. Mål lysstyrken Y(hvid) for 100% hvid (brug ColorHCFR DVD’ens vinduer/små felter).
  2. Beregn målet for Y(rød) som Y(rød) = Y(hvid)*0.213 (for HD, Rec.709).
  3. li>Find et 100% rød testbillede (vindue/felt) og justér FARVE indtil lysstyrken rammer Y(rød).


Endnu bedre er det, hvis man anvender 75% lysstyrke (75% hvid og 75% rød), da det har en tendens fungere bedre på plasma-TV (for at være sikker på ikke at aktivere APL’en). Det er vigtigt ikke at forveksle ”75% rød” med ”75% mættet rød”. Desværre findes disse billeder så vidt jeg husker kun på AVCHD. Metoden virker kun korrekt, hvis TV’ets farvegengivelsen er lineær – og det gælder f.eks. ikke hvis man arbejder med LG’s PG6000 CMS. Hvis man ønsker at finde det bedst mulige kompromis, skal der laves en del beregninger på målingen af panelets gamut for at finde den mest korrekt værdi for f.eks. Y(rød) (og de andre farver) – og evt. kan man sammenholde med gamma-forløbet – specielt hvis det ikke er helt fladt.

Hvis du har spørgsmål til denne artikel, så har vi oprettet et dedikeret forumemne du kan besøge, så vi ikke skal forlade os på kommentarfeltet: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?p=70139#70139

Links

  • Spyder 3 Elite: http://spyder.datacolor.com/product-mc-s3elite.php

  • DVE HD Basics: http://www.videoessentials.com/DVE_HDBasics.php

  • HCFR software (freeware): http://www.homecinema-fr.com/colorimetre/index_en.php

  • Detaljeret kalibreringsguide: http://www.curtpalme.com/forum/viewtopic.php?t=10457



  • Del på: