Debat af skærmeteknologi, nutidens såvel som fremtidens. LCD, plasma, OLED samt HD, 4K, 8K, HDR mm.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af alsoe
#63412
Hej med jer

Jeg havde besluttet mig for at Pana V10 skulle være mit næste tv. Jeg så et Samsung LED tv. Sælgeren sagde at LED overordnet var det bedste fra plasma og LED man havde blandet.
Det lød lovende men LED´en var meget "grynet" tæt på ( ca. 1/2 meter) det gik dog væk med en afstand på ca 1 meter. Men Plasmaen var skarp uanset afstand :(

Skal jeg stadig vælge Plasma når billedet er 1. prioritet men LED´en skulle have dybere "sort" end fx KURO????? O-O
Af Kief
#63416
alsoe skrev:Hej med jer

1. Der er både test af Panasonic G10 (tæt på V10 formentlig) og Samsung LED herinde. Der kan du få svar på rigtig meget...

2. Et tv ses vel fra mere end halv meter? Hvis begge skærme er skarpe fra 1 meter er det vel underordnet..

3. Sælgeres ord skal du ikke tage for gode varer, de siger blot hvad Samsung eks. siger til dem.. Rasmus har lavet test af Samsungens sortniveau og den var "imponerende" men ikke på højde med Kuro..

LED er stadig LCD og derfor vil den aldrig kunne give samme billede som plasma, som er en helt anden teknologi. Med (edge)LED får du meget tynd skærm og bedre sortniveau og lavere strømforbrug, men billedet fra plasma kan den aldrig sammenlignes med. (måske når OLED bliver standard)

Plasma har nok det bedste billede da du slipper for issues omkring clouding og slør som har været genstand for megen debat herinde. Men omvendt er det ikke sikkert at de issues er noget der generer dig. Så ud over råd herinde, så synes jeg det vigtigste er at du ser begge skærme live og selv danner dig et indtryk.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#63431
Ja, lad os lige få ryddet misforståelserne af vejen først, så du ikke køber noget på et forkert grundlag, eller uden at vide hvad du reelt får.

"LED TV", som Samsung har valgt at kalde dem, er ikke nogen ny teknologi, og det er så sandelig ikke "det bedste fra to verdener". LED TV er blot et ganske almindeligt LCD TV med LED baggrundsbelysning i stedet for de koldkatoderør man hidtil har brugt. Samsung er ikke engang først med teknologien, men blot frække nok til at markedsføre det sådan. Du har altså alle ulemperne ved LCD, men da Samsung har brugt de såkaldte Edge LED, så får du rent faktisk ikke den store fordel, som den kompakte baggrundsbelysning kan mønstre. LED giver dig ikke en dybere sort gengivelse, selvom mange sælgere fejlagtigt tror det - det gør den KUN hvis man benytter lokale LED dioder, men ikke med Edge LED.

Edge LED er LED dioder placeret yderst langs kanten af TVet, som så lyser ind på skærmen vha. lysledere. Du har nok set andre implementeringer af Edge LED i eks. din mobiltelefon, hvor der ofte sidder et par LED i toppen af skærmen, som lyser nedad. Med Edge LED kan man ikke styre lyset lokalt i LCD skærmen, så du kan ikke få en dybere sort gengivelse, ligesom man kunne hvis dioden havde siddet inde bagved de flydende krystaller.

Grunden til at Samsung alligevel har en udmærket sortgengivelse er derimod, at de har brugt en bedre type LCD panel, der bedre kan lukke af for lyset. Det er også kommenteret i anmeldelsen af B7070.

Hvis du kan få fat i et KURO, så har du nået toppen - du får ikke noget der er bedre i øjeblikket, uanset hvad du ønsker at kalde det.
Af xcardman
#63439
alsoe skrev:Hej med jer

Jeg havde besluttet mig for at Pana V10 skulle være mit næste tv. Jeg så et Samsung LED tv. Sælgeren sagde at LED overordnet var det bedste fra plasma og LED man havde blandet.
Det lød lovende men LED´en var meget "grynet" tæt på ( ca. 1/2 meter) det gik dog væk med en afstand på ca 1 meter. Men Plasmaen var skarp uanset afstand :(

Skal jeg stadig vælge Plasma når billedet er 1. prioritet men LED´en skulle have dybere "sort" end fx KURO????? O-O
den slags sælger kan man sammenligne med en brugtvogns forhandler.
han vil sælge dig et et sminket vrag.

det skulle forbydes og jeg vil aldrig handle i den butik igen, eller også brokke sig til hans chef.

der findes ikke noget bedre end pioneer og det kommer der sikkert heller før oled teknikken er kommet på plads. Men mindre et andet plasma bliver lige så godt.
LCD/LED kommer aldrig til at slå et pioneer, ja en LED med local dimming kan vise sort, men det er dynamisk og du mangler mange detajler. betragtning vinkel alene gør at det aldrig kommer til at slå et kuro.

Men hvorfor ikke købe en kuro mens du kan, men mindre 50 tommer er for stort. man kan jo stadig får en 5090 og H eller 500A
Ellers køb du bare en panasonic 42v10.
Brugeravatar
Af truehorses
#63440
Helt enig! For mange smart ass sælgere
Af Fredtoft
#63450
yakken skrev: Grunden til at Samsung alligevel har en udmærket sortgengivelse er derimod, at de har brugt en bedre type LCD panel, der bedre kan lukke af for lyset. Det er også kommenteret i anmeldelsen af B7070.

Hvis du kan få fat i et KURO, så har du nået toppen - du får ikke noget der er bedre i øjeblikket, uanset hvad du ønsker at kalde det.
Uden at have konkrete målinger som kan bakke det op vil jeg vove den påstand, at en stor del af de nye LED-modellers bedre sortniveau i højere grad kommer fra en langt mere agressiv dynamisk baggrundsbelysning.

I hvert fald siden 2. generation af A-modellerne har LCD-skærmene fra Samsung haft dynamisk baggrundsbelysning, som ikke kan slås fra i brugermenuen. Det giver selvsagt bedre sortniveau, særligt hvis man vælger at måle full on/off. Det er dog mit indtryk, at de i LED TV'ene har skruet gevaldigt op for funktionen og selv gennemsnitligt billedmateriale risikerer at blive dæmpet i intensitet.

Anyway til OP: Kan du finde et Pioneer 9G får du ubetingent ikke et bedre billede på nuværende tidspunkt. Samsungs LED-TV er IMHO ubetinget dårligere hvad angår billedkvalitet.
Af alsoe
#63487
Til alle

Tusind tak for jeres super svar... :) Jeg holder mig til plasma ser det ud til. F..k jeg hader dem som bilder os der ikke ved så meget om tv noget fis ind !:(
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#63494
Fredtoft skrev: Uden at have konkrete målinger som kan bakke det op vil jeg vove den påstand, at en stor del af de nye LED-modellers bedre sortniveau i højere grad kommer fra en langt mere agressiv dynamisk baggrundsbelysning.
Da betragtningsvinklerne er blevet højere for de nye modeller, så må der være lavet om i selve panelet også. Baggrundsbelysningen kan ikke påvirke dette felt.
Af Fredtoft
#63586
yakken skrev:

Det kan jeg kun delvist være enig i. Hvis der er fuld blæs på skærmen, har du ret i at bedre betragtningsvinkel vil indikere et bedre panel (på dette område). Man skal dog ikke overse at jo mindre baggrundsbelysningen sender ud, jo mindre lys vil man se når man betragter skærmen fra siden.

Jeg har hovedsageligt haft erfaringer med et par eksemplarer af 40'' udgaven, og der må jeg til gengæld sige at betragtningvinklen er alt andet end god. Det er muligt at den er forbedret i forhold til Samsungs A-modeller, men hvis du har sorte bjælker i top og bund skal du ikke langt ud til siden før det står og lyser fint blå-gråt - og det er vel at mærke ikke i et mørklagt lokale, men ved almindelig stuebelysning.

Mht. den mere aggressive auto-dimming, er det helt ubetinget at der i disse modeller sker luminans-sænkning ved et væsentligt højere gennemsnitligt lysniveau i billedet end de tidligere modeller. På A-modellerne er jeg kun stødt på problemet med relativt små blå vinduer, mens B7000-serien laver luminansjusteringer på meget store vinduer og selv hvide af slagsen. Faktisk er det den første skærm, hvor jeg ikke har kunnet lave gamma- og gråskalamålinger med signalgeneratorens standard vinduesstørrelse - man er nødt til at bruge hele skærmen.