Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG's 2017 OLED-tv skal hedde B7, C7, E7, G7 & W7 - kommer i 55-77" - FlatpanelsDK

LG's 2017 OLED-tv skal hedde B7, C7, E7, G7 & W7 - kommer i 55-77"

10 Nov 2016 | Rasmus Larsen |

Wi-Fi Alliancens hjemmeside lader til at have lækket modelnumre og formater på LG’s 2017 OLED-skærme. De skal, ikke overraskende, hedde B7, C7, E7 og G7. Mere interessant er dog en ny model kaldet W7 – en forkortelse for ”wallpaper TV”?

LG 2017 OLED-skærme

Der er ingen fotos eller specifikationer i databasen hos Wi-Fi Alliance, kun modelnumre. Visse detaljer kan dog udledes af modelnumrene indtil LG officielt præsenterer programmet for 2017.

Efterfølgeren til dette års billigste OLED-tv, B6 serien, lader til at skulle hedde B7 og komme i 55” (OLED55B7V) og 65” (OLED65B7V). Den buede C6 vil blive erstattet af en ny C7, som bliver tilgængelig i 55” (OLED55C7V) og 65” (OLED65C7V).

Tilsvarende vil den flade E6 blive erstattet af nye 55” (OLED55E7V) og 65” (OLED65E7V) E7 modeller og den flade G6 vil blive erstattet af nye 65” (OLED65G7V) og 77” (OLED77G7V) G7 modeller.

Der er ingen referencer til OLED-tv i mindre formater end 55” og større formater end 77”.




Wallpaper OLED-tv?

Den mest interessante detalje i certificeringsdatabasen er derimod en ny modelserie kaldet W7, som vil blive tilgængelig i 65” (OLED65W7V) og 77” (OLED65W7V). Vi kan på nuværende tidspunkt naturligvis kun spekulere, men det lader til at være det nye flagskib indenfor OLED.

Det koreanske selskab har ved flere lejligheder fremvist en “wallpaper OLED TV” prototype; en papirtynd og bøjelig skærme, som kan hænges på væggen ved hjælp af magneter.

Da FlatpanelsDK så prototypen på LG’s hovedkontor i Seoul, Sydkorea, i november 2015 sagde LG, at man sigtede mod at starte en produktion op i 4. kvartal af 2016. Planerne kan naturligvis have ændret sig sidenhen og W7 kan referere til en anden OLED-TV.

”We will unveil a new OLED TV with an exclusive hardware platform”
LG vil først officielt præsentere de nye OLED-tv på CES-messen i januar, men selskabet har allerede kommenteret offentligt på planerne.

- “Competition over OLED TVs will intensify starting next year. We will unveil a new OLED TV with an exclusive hardware platform, that only LG can produce, at the CES trade show in January next year,” fortalte LG til BusinessKorea i september 2016.

Udover at introducere en ny “hardware platform” – som måske refererer til en ny formfaktor – fortalte LG til koreanske aviser, at de har forbedret HDR-billedkvaliteten yderligere.

- “The yield of OLED products is improving and perfect black and perfect color technologies are continuously evolving. We will unveil our own hardware platform, advance the high dynamic range (HDR) technology and improve the contrast even in low color groups,” lød det fra LG.

Vi bliver klogere på CES 2017 messen om mindre end to måneder fra nu. FlatpanelsDK vil være i Las Vegas.

- Kilde: WiFi Alliance (1, 2), tak til læseren ‘celle’ for tippet
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |