Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEizo lancerer nye flimmerfri EyeCare-skærme - FlatpanelsDK

Eizo lancerer nye flimmerfri EyeCare-skærme

07 Mar 2013 | Rasmus Larsen |

Eizo introducerer en ny serie af EcoView-skærme til kontorer samt mindre krævende grafikere og fotografer. En af de største nyheder er Eizos nye EyeCare-bagbelysning, som er ”flimmerfri” og derfor skåner øjnene. Skærmene kommer med både IPS og TN-paneler fra 23 til 27”.

Eizos nye flimmerfri skærme

Eizo er på banen med 3 nye IPS-skærme og 2 nye skærme med TN-paneler. EcoView-skærmene er skabt til folk, der sidder mange timer foran skærmen. Derfor er Eizo gået langt for at sænke strømforbruget vha. en lyssensor og LED-bagbelysning, samtidig med, at de har indbygget ergonomiske indstillingsmuligheder i foden.

Eizos nye flimmerfri EcoView-skærme
Eizos nye flimmerfri EcoView-skærme

Den største nyhed er imidlertid den nye ”hybrid-bagbelysning”, hvor Eizo har fokuseret på at sænke belastningen af øjnene. Både gamle billedrør, LCD-skærme med lysstofrør og LCD-skærme med LED genererer lys vha. hurtige lysblink, men LED-metoden har vist sig at være hård for visse brugere. De styres vha. ”PWM” og når man skruer ned for lyset på skærmen, kan blinkene potentielt føre til trætte øjne, irritation eller måske endda hovedpine. Det har Eizo elimineret med den nye EcoView-serie, uden at det går ud over farvegengivelsen. Eizo kalder det EyeCare og den eneste ulempe er, at farvepræcisionen kan lide lidt, hvis man skruer helt ned for lyset på skærmen. Læs mere om PWM i denne artikel.

Eizos nye flimmerfri EcoView-skærme
Eizos nye flimmerfri EcoView-skærme

Samtidig tilpasses lyset på skærmene automatisk til omgivelsernes lys, så man altid får en behagelig oplevelse. En af funktionerne som Eizo fører videre fra tidligere modeller er Presence-sensoren, der automatisk registrerer om du er placeret foran skærmen. Går du, sættes skærmen i standby, og når du kommer tilbage, starter den automatisk igen. Der kommer to varianter med TN-paneler kaldet EV2316W (23”) og EV2416W (24”). De to skærme har opløsning på hhv. 1920x1080 og 1920x1200 pixels. Begge har herudover et kontrastforhold på 1000:1 og en responstid på 5 ms. Der kommer også tre varianter med IPS-paneler kaldet EV2336W (23”), EV2436W (24”) og EV2736W (27”). De har opløsninger på hhv. 1920x1080, 1920x1200 og 2560x1440 pixels. Alle tre har også et kontrastforhold på 1000:1 og en responstid på 6 ms. Der er indbyggede højttalere og USB-porte i alle modellerne. Læs mere om Eizos nye flimmerfrie skærme og se priser på www.eizo.dk.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

MSI afslører første printede OLED-monitor

28 Jul 2026 |

Dells første OLED med RGB-stribe pixels klar i Danmark

28 Jul 2026 |

Dansk streamingforbrug steg igen – men nærmer sig mæthed

27 Jul 2026 |

Sommerens bedste sci-fi – opdateret

26 Jul 2026 |

OLED når ny milepæl med 700 nits lysstyrke i fuld skærm

25 Jul 2026 |

Blu-ray fylder 20 år, UHD Blu-ray fylder 10

24 Jul 2026 |