Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-pioneer8.jpg"></div>Pioneer afvikler egen- produktion af PDP paneler - FlatpanelsDK Pioneer afvikler egen- produktion af PDP paneler">

Pioneer afvikler egen- produktion af PDP paneler

07 Mar 2008 | Rasmus Larsen |

Pioneer har på et pressemøde i dag meldt ud, at de vil stoppe egenproduktionen af deres roste og anerkendte plasma paneler (PDP - plasma display panel) – men ikke deres Tv. Næste generation af Pioneers plasma skærme vil også fortsat være baseret på deres egne paneler.

Pioneer er rost verden over for at producere nogle af de bedste Tv. Pioneer har opnået dette ved udvikling af deres egne plasma paneler, som leverer fantastisk billedkvalitet og en dedikeret indsats på produktionen af det færdige Tv. Pioneer må dog bide i det sure æble og erkende, at det er for svært at gøre produktionen rentabel, så nu vil man afvikle egenproduktionen og i stedet satse på at købe paneler fra en anden plasmaproducent.

På pressemødet blev det imidlertid tydeliggjort, at beslutningen ikke vil have effekt på den kommende generation af KURO serien, G9. Først når der er produceret paneler til disse Tv, vil man tage det endelige skridt og lukke produktionen.

Pioneer 508XD
Pioneer 508XD


Pioneer nævner desuden, at man i øjeblikket overvejer muligheden for at overføre Pioneers plasmateknologi og egenskaber til producenten der i fremtiden skal levere panelerne. Pioneer understreger, at der ikke foreligger en konkret aftale endnu, men planerne annonceres, så snart de er på plads.
Matsushita, som står bag Panasonic, har i flere omgange være rygtet som den mulige partner, men ingen planer er annonceret i skrivende stund.

Pioneers målsætning ændrer sig imidlertid ikke. Man vil fortsat levere high-end Tv modeller, hvor billedkvalitet er i højsædet. Rentabiliteten af produkterne kommer dog mere i fokus, så man kan sikre vækst og en sund plasma division i fremtiden.
Pioneer nævner desuden, at man vil kompensere ved at flytte flere ressourcer over i andre vækstområder indenfor Pioneer koncernen.

Effekten af beslutningen forventes ikke at afspejle sig i regnskabet 2009, men derimod først i 2010.

Rygterne om, at Matsushita bliver partneren, der skal levere panelerne, er ikke bekræftet, men det synes mest sandsynligt. Det efterlader markedet med plasma panelproducenterne Matsushita, LGE, Samsung og Hitachi (rangeret efter størrelse).

Pioneer bliver således på Tv markedet, men vil i fremtiden – efter næste generation, G9 – hente paneler fra en anden plasmapanel producent. Pioneer vil ligeledes tilføje LCD-TV i deres portefølje. Flere detaljer herom i en senere nyhed.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Asus & MSI's 2026 QD-OLED monitorer lover dybere sort, mindre farveskær

04 Jan 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i januar

04 Jan 2026 |

2026 QD-OLED TV panelet når 4500 nits, hævder Samsung Display

03 Jan 2026 |

Opdateret: LGs første 39" 5K2K OLED, 32" Tandem WOLED og 52" 5K2K LCD monitorer

03 Jan 2026 |

Interview: TrueCut om cinematisk HFR, hjemmeudgivelser & fremtiden

02 Jan 2026 |

Tilbudsjagten: Januarudsalg på OLED TV, OLED-monitorer, TV-lyd mm.

02 Jan 2026 |