Der har været en del forvirring om opløsningen 1366x768, ikke mindst i forhold til de to nuværende HDTV standarder, 1280x720 og 1920x1080. Derfor har Flatpanels kigget lidt nærmere på det i denne fokusartikel.
Opløsningen 1366x768 passer ikke umiddelbart ind i de to HDTV standarder 1280x720 og 1920x1080, men har i stedet oprindelse i XGA standarden og senere WXGA. Man kan på den måde godt sige, at det er et levn fra computermonitor verdenen, men grundpillen hedder _den digitale verden_. Lad os starte helt fra bunden. Den digitale verden bygger på 1 tallet og 0 tallet eller sluk og tænd, aktiver og deaktiver, eller hvad man nu vil. Derfor bygger det også på binære system (base 2) og man optimerer digitale enheder ved at hæve tal i anden.
2^2=4
2^3=8
2^4=16
2^5=32
2^6=64
2^7=128
2^8=256
Du kender muligvis også rækkefølgen fra RAM markedet.
Idet computerne ledte vejen mod den digitale alder, blev 2^8 standardiseret. Det er herfra mange af opløsningsstandarderne kommer ved at gange med heltal:
256x3=768
256x4=1024
256x5=1280
256x6=1536
256x7=1792
256x8=2048
På trods af, at HDTV standarderne er 720p og 1080p, er mange produktionsmæssige faktorer dog bundet til ovenstående. Og siden 768 er en digital"standard" har man forlænget den til 16:9 og valgt 1366x768. Egentlig burde den hedde 1365x768 af forholdsmæssige og teknologiske grunde, men den lille ubetydelige oprunding har ingen praktisk betydning.
Af samme grund, ændrer man heller ikke produktionsmetoderne og processerne, og producerer derfor paneler med opløsningen 1366x768 da det er en fordel rent økonomisk. Herefter lader man så overgangen gå mod 1920x1080 og vælger en opløsning, der er optimeret til HDTV, øjet og teknologien i praksis, i stedet for at holde på de digitale heltal.
Opløsningen 1366x768 (eller nærmere 1365x768) har dog også en fordel rent forholdsmæssigt. Producenterne har ikke valgt den blindt uden at tage hensyn til begge de standardiserede HDTV opløsninger, og hertil passer 1365x786 med en fornuftig rimelighed. Man snakker typisk om lineære skalering og ikke-lineære skalering, og her spiller det en vigtig rolle, at 1365x768 kan skaleres ved en lineær metode i forhold til de gældende HDTV standarder - eksempelvis specifikt ved 29 procent for 720p standarden.
Ligeledes er 1280x720 og 1920x1080 valgt i forhold til hinanden af blandt andet denne grund - hertil kommer selvfølgelig også praktiske grunde og grunde der binder sig til øjets og hjernes opfattelse af omverdenens farver og nuancering.
Opløsningen 1366x768 passer også med rimelighed til vores nuværende PAL opløsning. Bemærk, at PAL standarden er den mest anerkendte og stadig den, som der tages størst hensyn til. PAL standarden er den som benyttes i flest lande, og flest lande af betydning. Det betyder ikke nødvendigvis, at flest mennesker er knyttet til den, for det er en anden sag.
Ikke alle aspekter af valget bag opløsningen 1366x768 er gennemgået her, men blot de væsentligste.
Ovenstående artikel ligger også under Tv - Begreber - Hvorfor 1366x768