Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG SM90 test - FlatpanelsDK

Test: LG SM90

| (@flatpanelsdk)


Med al den fokus der er på OLED for tiden, så glemmer man af og til, at LG også laver LCD-modeller, men vi har nu fået fingre i den mindste af LG’s modeller med zonestyring af baggrundsbelysningen, nemlig deres SM90-serie. SM90 er af den såkaldte “Nanocell”-variant, som dækker over LG’s high-end LCD og TV’et byder derudover på webOS, den neddroslede Alpha 7-processor (generation 2), og HDMI 2.1 med features som VRR (variable refresh rate), ALLM (auto low latency mode) og HFR (high frame rate).

SM90 findes i adskillige størrelser: 49”, 55”, 65”, 75” og 85”. Vi har testet 65”-modellen. 


Pris og forhandler:

49"
55"
65"
75"

Første indtryk

LG SM90 er, som nævnt, et LCD-TV med zonestyret baggrundsbelysning og adskiller sig dermed udseendesmæssigt fra LG’s OLED-flagskibe i tykkelsen. TV’et fremstår nydeligt designet med en forholdsvis tynd profil, men den matcher naturligvis ikke OLED-panelets tykkelse. Foden på SM90 er lavet af plastic med lidt metallignende finish på toppen, men føles utrolig skrøbeligt når først TV’et er monteret. TV’et er meget let påvirkelig overfor vibrationer i plan med skærmen og vores eksemplar sad en smule skævt på foden og efterlod ikke et særlig positivt indtryk. Bag på foden er der mulighed for at samle kabler, som så føres mod bunden bag et lille dæksel. Ser vi på selve bagsiden af skærmen, så har vi ikke den karakteristiske pukkel, som LG’s OLED-modeller slæber rundt på, så ved vægmontering er det muligt, at få skærmen til at syne mere tæt på væggen end OLED’erne (W-serien undtaget). Stikpanelet er LG’s vanlige rod, med nogle side-vendte, men andre der peger direkte bagud og potentielt kunne vanskeliggøre en pæn vægmontering. Hey LG - vi har kritiseret jer for det her i adskillige år nu. Få det nu fikset. Forsiden på panelet er beklædt med en antireflektiv film, som ved første øjekast kunne ligne filmen på en mobiltelefon, men som du absolut ikke må forsøge at fjerne. Der er lidt forskel på hvor godt de forskellige producenter formår at få kørt disse front-film helt til kant på panelet, men med mindre du ser et klistermærke på skærmen, som angiver, at du må hive noget af (som på eks. Samsungs modeller), så lad være! Efter at have set Samsungs Q90R-model, så virker de fleste andre anti-reflektionsfiltre ganske uimponerende, så selvom skærmen faktisk overall set klarer sig OK i disciplinen med at kvæle lys fra rummet, så er der altså bare langt op til den overligger, som Samsung har sat i år.

Brugeroplevelse & features

LG slår fast, at de stadig tror på webOS, selvom de i markedsføringen har skiftet fokus til "ThinQ" og "AI". Vi er pt. på webOS version 4.5, og vanen tro, så opdateres LG’s modeller ikke til nye softwareversioner løbende.

Styresystem og smart-TV

webOS har nu "AI Preview"
Der bruges ikke særskilt plads på at beskrive de nye features i WebOS 4.5, da Rasmus har gennemgået disse i LG C9-anmeldelsen, så smartplatformen er dermed den samme som på det øvrige lineup, og adskiller sig ikke i væsentlig grad fra sidste års modeller. Det kan dog sagtens være de små forskelle, som motiverer til at vælge LG, frem for en af konkurrenterne. Hvis jeg alligevel skal sætte et par tanker på webOS anno 2019, så er styresystemet stadig intuitivt og godt skruet sammen ift. måden, man bruger et TV på. Den nye indholdsrække, “AI Preview”, hvor indhold fra en streamingtjenester vises direkte i bundmenuen, har potentiale, men fra de øvrige producenters implementering, så ved vi også, at app-udbyderne er sløve til at udnytte mulighederne, så det kan have lange udsigter før den for alvor bliver brugbar. Tilføjelsen af AirPlay 2 og HomeKit ser jeg som de mest spændende nye features, men samtidigt også en af dem der virkelig gør det klart hvor frustrerende det kan være, at ældre modeller, med samme eller bedre hardware, ikke får samme feature. AI-funktioner er der gået lidt mode i, og for visse af dem kan vi ikke engang få et klart svar på hvori den “kunstige intelligens” består, så før der reelt er noget hjerne bag funktionerne, så bør man nok være varsom med at udvande begrebet for alle de øvrige brancher, før det overhovedet har fået afsæt. Sammenlignet med Samsungs funktion til at identificere 3. parts enheder forbundet via HDMI, så fungerer LGs version ikke helt så sømløst. Selv med Simplink aktiveret, så er styring via HDMI-CEC aldrig helt gnidningsløst, men det er desværre lidt blevet normen, at man aldrig helt ved hvad der vil fungere eller hvornår. Det er ikke et særskilt LG-problem, for alle producenter kæmper i en eller anden grad med, at HDMI-CEC bare ikke er en speciel robust teknologi og i høj grad afhænger af hvad der kobles i den anden ende af kæden. Jeg kunne godt have ønsket mig en mere flydende oplevelse ved betjening på SM90, for der blev observeret en del sporadiske hastighedsproblemer når man navigerer rundt i menuerne og der er et stykke vej op til følelsen fra mobilverdenen, hvor det meste efterhånden foregår i ret fornuftigt tempo. Skærmene har LGs eget 'ThinQ AI Voice' system. Herunder kan du se, hvad Google Assistant i LGs TV kan:

Betjening og lyd

Som på C9 finder vi også på SM90 selskabets regulære 'Magic Remote', som bedst beskrives som en Wii-controller, der styrer en pegepind rundt skærmen. Jeg har aldrig været den helt store fan af denne måde at betjene systemet på, da den kræver lidt mere koncentration ved navigering og betjening af TV’et, men meningerne er delte. Du kan stadig bruge piletasterne, men markøren vil konstant springe frem på skærmen når fjernbetjeningen aktiveres, så du slipper ikke helt for den. Trykknapperne i midten er samtidigt en scroll-knap, som er alt for hård i sin rullefunktion og ikke fungerer specielt godt når man samtidigt skal kunne trykke på den. Du kender det nok fra din mus, hvor den 3. museknap på hjulet sjældent er én man ville ønske var den primære trykknap. LG har (heldigvis) ikke fået ‘Rakuten TV’-knappen klemt ind på fjernbetjeningen, men det kan sagtens være på grund af mangel på plads, for der er temmelig mange knapper at finde rundt i, og de eksisterende genveje til hhv. Amazon, Netflix og “Movies” er allerede 3 for mange. Som noget positivt, så er tyngden af fjernbetjeningen fornuftig, og den ligger fint i hånden, men der er ret langt op til vores favorit fra Samsung.

LG SM90 test

Fjernbetjeningen gør brug af Bluetooth, så du behøver ikke at pege den direkte mod tv'et. Som nævnt tidligere kan den også styre forbundne enheder såsom en spilkonsols menuer. Til styring af eksterne enheder falder den dog ofte tilbage på infrarød, så der skal være direkte udsyn til disse enheder.
Vi nævnte kort 'AI Sound' tidligere og systemet kan til tider løfte lydoplevelsen, dog med de begrænsninger et tyndt kabinet udgør. Lyden hører til i den øvre del af den middelmådige oplevelse man efterhånden må tage til takke med uanset hvilket TV, man køber, men stemmer går klart igennem og til hverdagsbrug går den an. Der er Dolby Atmos understøttelse, hvilket er lidt en fuser på et TV med så beskedent et lydsystem, så lad dig ikke forblænde af de fine logoer, for der er intet “Atmos” over oplevelsen. SM90 er, ligesom C9, 'WiSA Ready', hvilket betyder, at der kan tilsluttes en WiSA-dongle for muliggøre trådløs tv-lyd. Vi har ikke kunnet få fingre i denne dongle, så funktionaliteten er ikke testet, men vi har set den i aktion ved flere lejligheder og LG oplyser, at den skulle være i handlen hos de producenter, som tilbyder WiSA-højttalere. Systemet vil kunne levere op til 5.1 kanalers surround trådløst, men dermed ikke Atmos. Tilslutningen til WiSA-standarden er stadig ikke så bred, at man har frit valg på alle hylder, men der er dog frihed til at mikse højttalere, som man lyster fra forskellige mærker - hvis man eksempelvis ikke vil betale for B&O til alle 6 kanaler.

Kalibrering

LG TV har alt for mange billedprofiler at vælge mellem, hvilket må være lidt en jungle for den nybagte bruger, da de fleste af dem er ret dårlige, hvilket du kan få en fornemmelse for, hvis du kigger på målingerne herunder og i kassen til højre. Mange af profilerne benytter et udvidet farverum selv til SDR-indhold, hvilket er et skidt udgangspunkt, så man bør fokusere på enten ‘ISF Ekspert Mørk/Lys’ eller ‘Technicolor Expert’ profilerne for de mest korrekte farver. I disse skal man dog stadig justere en del på de øvrige indstillinger for at få tonet skarphed, bevægelsesudglatning mv. ned på et acceptabelt niveau. Vi har benyttet ‘ISF Ekspert Mørk’ som udgangspunkt og med nogle få justeringer på 2-trins-håndtagene følger skærmen referencen i SDR ganske fint. I HDR er man nærmest tvunget til at tage flere håndtag i brug eller få foretaget en auto-kalibrering af TV’et. Hvad angår auto-kalibrering så har LG 2019 OLED-tv indbygget mønstergenerator til CalMAN. Det betyder, at man ikke længere har brug for en ekstern - og dyr - mønstergenerator. CalMAN har også lanceret en billigere version af CalMAN, der er specifik for hvert tv-producent. Vores eksemplar af LG SM90 dækkede 89% DCI-P3 (xy) / 65% Rec.2020 (xy), hvilket er nogenlunde det samme som Samsung Q70 præsterede. Du kan se resultaterne nedenfor.

Målinger

Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen. Bemærk: Vi kalibrerer kun mod SDR, ikke HDR. Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen eller du kan aktivere AI-billedfunktionen.
LG SM90 test

Billedkvalitet

På messegulvene og presseevents er det ikke just LCD-modellerne LG ruller det helt store show ud for, men derimod OLED-flagskibene. Der sker ikke de helt store innovationer på LCD-fronten for LG’s vedkommende (vi kan diskutere hvor lidt OLED rykker sig en anden gang), og i forhold til sidste år, så er der ikke introduceret banebrydende nyt. SM90 er den mindste model med zonestyring af lyset, men der er ikke annonceret nyskabelser, som eksempelvis kunne afhjælpe LG’s IPS-panelers middelmådige sort-niveau. Modelserierne deler natuligvis billedprocessorer, og ligeledes er LCD-modellerne fulgt med op i HDMI 2.1 æraen, men det virker som om, at man har valgt at differentiere high-end og mid-end via et panel-skifte (OLED vs LCD) frem for at forsøge at lukke hullet mellem de to. SM90 er ikke forsynet med LG’s Alpha 9 processor, som findes i de højere modeller, hvilket betyder at vi her har med en Alpha 7 generation 2 at gøre. Det udmøntet sig i en smule mindre regnekraft, og så må man undvære muligheden for HFR ved 120 Hz i 4K HDR. Mange af de ting, som LG gerne vil fremhæve ved Alpha9 har dog at gøre med de algoritmer vi alligevel gerne slår fra, så en mindre billedprocessor behøver ikke pr. default være en dealbreaker. Hvis vi starter helt i bunden af skalaen med streamingtjenester i lav bitrate sendt i SDR, såsom de fleste danske tjenester, HBO mfl. samt TV-udsendelserne, så opdager man hurtigt en af de skavanker, som vi ellers skal have gradient-mønstre frem for at spotte. I de mørkere toner knuser SM90 detaljerne i ret kraftig grad og der optræder en del banding. Normalvis ville vi sige, at det kun ses på netop denne type testmønstre, men for SM90’s vedkommende kom det ret synligt til udtryk i skygger på materiale i lav bitrate, hvor man netop ofte tilføjer en del komprimering nede i de mørkere områder, hvor man ikke regner med, at folk alligevel kan se det. SM90 er dog en lidt uheldig cocktail på dét punkt, da kombinationen af et IPS-panel med et mindre favorabelt sortniveau og banding i de mørkere nuancer, giver sig til kende som synlig posterizarion (tab af nuancering i farveovergange) og et svagt grønligt skær i skyggerne.
Problemet var synligt på det meste SDR-materiale, men blev helt klart forværret jo dårligere kvaliteten af materialet var. Med Blu-ray var det tåleligt, men på streaming-indhold fra tjenester med lav bitrate, som eksempelvis HBO (tør vi nævne den famøse nattescene i Game of Thrones sæson 8?), så kunne det godt være lidt en pine at se på. LGs nyligt tilføjede Smooth Gradation-funktion kan ikke - selv på højeste niveau - korrigere for problemet. Fiflen med enten kontrast eller lysstyrke (selv efter en fuld kalibrering) kan ej heller redde jernene ud af ilden. Billedserien herunder viser samme scener fra Batman - The Dark Knight Rises afspillet fra hhv. en Blu-ray (1080p) og UHD-udgaven i Dolby Vision fra iTunes. På første billede ses de problematiske områder i mandens jakke, som på Blu-ray’en har tydelige problemer med farverovergangen, og på andet billede ses den grønlige nuance i skyggen på Catwomans skulder. I UHD-udgaven er der ingen problemer. Vær OBS på, at filmen har undergået en ændring i farver mellem de to udgivelser, så selve farvenuancerne skal der ikke lægges vægt på.
Vi har kontaktet LG for at få en kommentar til problemet og selskabet er i gang med at undersøge omstændighederne. I skrivende stund har vi endnu ikke modtaget et formelt svar fra LG Korea eller andre afdelinger. Skifter vi til HDR, så går problemet væk og gradienter ser igen fornuftige ud. I HDR er en del af oplevelsen naturligvis det større dynamiske spænd i lysstyrken, men her stikker det primære problem med IPS-panelerne for alvor sin snude frem, for sammen med en højere lysstyrke, så udvaskes det i forvejen dårlige sortniveau til en mere grålig nuance.
SM90 er udstyret med zonestyring i 4 vertikale og 12 horisontale inddelinger af baggrundsbelysningen, hvilket er i underkanten til at levere en fornuftig lille størrelse til brug ved fremhævelse af højlys. Kombinationen af dårligt sortniveau og store zoner giver ret synlige glorier (blooming) på skærmen i mørke scener og ligeledes forurenes de sorte bjælker i film i synlig grad af undertekster og lyse objekter. Du kan se to eksponeringer af TV’et herunder, hvor zonerne træder frem. I praksis var resultatet et sted midt mellem de to.
Vi måler en fornuftig høj maksimal (peak) lysstyrke, som isoleret set er velegnet til afvikling af HDR, men da det samtidigt hæver sortniveauet, så er resultatet lidt blandet. Der er en smule forsinkelse på at opnå den maksimale lysstyrke, hvilket snød vores måleudstyr, og det ses også i praktiske situationer, hvor billedet skifter fra mørke scener til scener med fuldt blus på højlyset og kan opleves som pludselige lysglimt, som er lige et splitsekund for sent på den ift. sceneskiftet. For at mindske disse gener af det dårlige sortniveau, så kan man med fordel benytte SM90 i et stuemiljø, hvor der aldrig helt er mørklagt, eller i setups, hvor man benytter sig af det såkaldte bias-lys, som man kender det fra Philips’ Ambilight, dvs. man sørger for, at have belysning i området bag skærmen fra eksempelvis en lampe i nærheden af TV'et. Opskalering klares fornuftigt, men det er en af de discipliner, som de fleste klarer ret godt i dag, og her er der ikke nødvendigvis behov for mere regnekraft for at få fyldt de mange pixels ud. Resultatet er et skarpt billede uanset om kilden er SD, HD eller UHD. Da SM90 har samme muligheder for tilslutning, som de større modeller, så får man en lidt større grad af fremtidssikring i form af HDMI 2.1, så der er lagt i ovnen til at tage imod de UHD-kilder, der måtte komme i fremtiden. LG har stadig ikke afsløret, om den meget oversete QMS (Quick Media Switching) funktionen vil blive tilføjet suiten af nye features, men i pakken får man pt. ting som øget båndbredde, eARC, ALLM (automatisk skift til spil-indstilling), og VRR (variabel billedrate). Læs mere om nyhederne i HDMI 2.1 på linket nedenfor. Læs også: HDMI 2.1 er klar - 8K/10K opløsning, eARC, variabel billedfrekvens & nyt kabel LG ser fortsat bort fra Samsungs HDR10+ format med argumentet om, at de kan opnå det samme resultat ved at analysere HDR10-indhold og gøre brug af dynamisk tone-mapping. LG TV understøtter følgende HDR-formater: HDR10, HLG, Dolby Vision og det forholdsvis irrelevante Advanced HDR af Technicolor.
SM90 tilbyder de samme muligheder for kalibrering som dets storesøstre, så farvenøjagtighed er mulig at få ret godt på plads. LG har traditionelt set leveret nogle skærme, hvor i hvert fald hvidbalancen er til at få godt på plads. Det samme er gældende for muligheden for, at fintune EOTF-lyskurven i HDR og hvordan den skal rulle af ift. max-lysstyrken af HDR-indholdet. Det kræver dog adgang til CalMan-programmet at få lov at fintune på dette, så du skal enten punge ud selv, eller finde en professionel, som har tilstrækkelig styr på disse nye features til, at det kunne demonstrere forskellene og hvad det betyder i det daglige. Der er ingen tvivl om, at denne form for justering af roll-off af EOTF er noget, som kun ultra-entusiasten vil sætte 100% pris på, men det giver mulighed for, at få bedre kontrol over hvor hurtigt højlyset skal gå i mætning og bare vise helt hvid. Håndteringen af bevægelse på SM90 er hæmmet af, at LGs TruMotion er hurtig til at tilføje artefakter til billedet, så man bør begrænse indstillingerne til de laveste niveauer. Sony markerer sig stadig som kongen af bevægelse på LCD, og hvis man vil have SM90 til at tangere, hvor skarpt billedet ser ud, når der er bevægelse, så skal man være villig til at leve med en del småfejl i billedet omkring objekter i fart. Tilfældigt hak i billedet blev oplevet fra tid til anden og Alpha 7 processoren virker ikke helt så overbevisende, som det vi har set på LG OLED-modeller de sidste par år. Vores eksemplar af SM90 var ikke helt fri for variation i fordelingen af lys på skærmen og især langs kanterne kunne man ane lidt vignettering (mørkere kanter), men i praksis er det ikke generende, og der blev ikke observeret problemer med vertikal banding, som især er til gene under afvikling af sportsudsendelser. Som det ses, så giver antallet af zoner anledning til en del glorier omkring lysende objekter, hvor sortniveauet ikke helt formår at holde dem i skak.
En af de primære grunde til at vælge et TV baseret på LGs IPS-paneler er de øgede betragtningsvinkler, hvilket altid har været kendetegnet for denne type skærm. Førhen ville vi nok have været tilbøjelige til at sætte de to paneltyper VA og IPS op mod hinanden og lade det være et alternativ mellem sortniveau og betragtningsvinkler, hvor LGs model så ville være det oplagte valg til de brugere, der søgte det sidste. Efter Samsungs seneste demonstration af, hvad de kan klemme ud af et VA LCD-panel med subpixel rendering, så er valget dog ikke så åbenlyst længere. SM90 har naturligvis så brede betragtningsvinkler, som man forventer af en IPS-panel, men ikke væsentlig bedre end Samsungs Q90 eller Q85-modeller. Medgivet, så er disse modeller ikke i helt samme prisklasse som SM90, men de har demonstreret, hvad der ligger og lurer i fremtiden for de billigere modeller, når først teknologien drysser nedad i rækkerne. Fremtiden er ikke helt så “enten/eller”, som den har været, og fordelene peger ikke mod LG på LCD-fronten.
Tilstedeværelsen af HDMI 2.1 gør SM90 til en god makker til spilkonsollen, som nok vil være hvor man først vil møde signaler, som rent faktisk kan udnytte de features, som tilbydes. Pt. får vi kun VRR fra Xbox, men det må formodes, at fremtiden byder på mere af denne slags. LG har længe markeret sig, som en af førerne, når det kommer til at mindske forsinkelsen mellem input fra spilcontrolleren og billedet på skærmen. På SM90 måler vi igen input lag-tider under 15 ms, hvilket er særdeles godt. Spil i HDR vil stadig være underlagt det lidt sløve respons fra op- og nedtoning af lyset, hvilket kunne virke distraherende midt i et spil, men selve responset mellem controller og skærm var glimrende. Se hvordan andre TV klarer sig i oversigten over bedste TV til spilkonsol En anden ny funktion i år, som vi også så på C9, er muligheden for at aktivere spil-tilstand med enhver billedprofil i tv'et. Det betyder i praksis, at man nu både kan skifte til spil-profilen (som ikke leverer særlig præcise farver) eller vælge at aktivere spil-tilstand på f.eks. ISF-billedprofilen. Det giver samme lave input-forsinkelse. Det er yderst brugbart til alle de købere, som ikke selv har kalibreringsudstyr, hvilket vel i praksis er 99,99% af alle købere. Ift. HDMI 2.1 og spilbrug, så har LG TV nu også HDMI ALLM, hvilket blot betyder, at skærmen automatisk kan skifte til spil-tilstand, når de detekterer et spil fra en spilkonsol. ALLM skal også understøttes på konsollen. Det gør Xbox One, men ikke PlayStation 4.

Konklusion

WebOS-platformen byder på et par nyheder i år, hvor den ekstra indholdsbjælke, “AI Preview”, i menuen nok er den mest synlige. Vi mangler stadig at se den anden store nyhed i form af AirPlay 2 og HomeKit, men TV på webOS 4.5-platformen skulle dog få dette tilføjet i løbet af året.
Annonce:
På billedsiden skuffer SM90. Håndteringen af indhold i 8 bit - dvs. alt videoindhold, der ikke er i HDR - lider under middelmådig signalbehandling, og især streamingtjenester med lav bitrate vil blive ramt hårdt af dette. Afviklingen af HDR-indhold klares fint på trods af IPS-panelets indbyggede mangel på kontrast og gengivelse af helt dyb sort. De relativt få zoner TV’ets baggrundsbelysning er forsynet med formår ikke at holde lysglorier (blooming) på afstand og især på HDR-indhold vil man lægge mærke til, at lyset styres i forholdsvis store zoner. LG har forsynet den øvre ende af deres 4K-lineup med HDMI 2.1, som den eneste producent i år, hvilket tæller op i vores bog. Ift. de spilkonsoller, som forventes at udkomme næste år, så står LG stærkt allerede og købere af TV i dag vil således være klædt godt på til at tage imod udstyr, som kan udnytte det nye interface. Det ultra-lave input lag, som LG’s modeller er forsynet med understreger, at deres TV er godt gearet mod morgendagens spilkonsoller. Læs også: HDMI 2.1 er klar - 8K/10K opløsning, eARC, variabel billedfrekvens & nyt kabel Den primære force ved de IPS-paneler, som LG bruger i deres LCD-skærme - betragtningsvinklerne - er næsten matchet af Samsungs seneste tiltag med brug af subpixel-rendering, og det stjæler af brugerskaren som ellers ville vende blikket væk fra OLED pga. eksempelvis bekymringer om burn-in. Tilbage står vi med et TV, som opleves som meget distanceret fra LG’s OLED-lineup idet SM90 byder på middelmådig billedperformance på SDR-indhold (tv-kanaler, DVD, Blu-ray - alt som ikke er i HDR) - især i lav bitrate - og uden nogen åbenlys fordel overfor den næste generation af VA LCD-paneler, som Samsung har ført an med. Pt. skal man (heldigvis for LG) stadig kigge mod high-end-modeller i konkurrentens lejr for at få denne teknologi, men med mindre LG yder en ekstra indsats på LCD-fronten, så bliver de kørt bagud. I år skal man således stadig vælge mellem betragtningsvinkler og sortniveau i de billigere LCD-modeller, men SM90 præsenterer ikke overbevisende argumenter for, at man skal vælge lige netop dén model.
!
Ændret testparameter: I 2018 ændrede vi en testparameter, der relaterer sig til karakteren for features, som resultat af flere års dårlig praksis i branchen. Såfremt producenten af et givent "Smart TV" ikke kan forsikre Flatpanels om, at tv-platformen opdateres til næste fulde software-version, fratrækkes 10 point på feature-scoren. Det skal betragtes som et opråb, der forhåbentlig kan skabe debat og ændre på praksis.

LG har ikke kunnet give os denne garanti, hvad angår webOS-platformen.

Pris og forhandler:

49"
55"
65"
75"

HDMI 2.1 porte & funktioner
Lav input-forsinkelse
Første 4K-tv med bredt VRR-spænd
Brede betragtningsvinkler for LCD


Middelmådig SDR-performance
Dårligt sortniveau
Bagudvendte porte
webOS får ikke opdateringer





Flere anmeldelser

Sennheiser Ambeo soundbar

Test: Sennheiser Ambeo soundbar

10 Oct 2019 | Torben Rasmussen |
Panasonic GZ2000

Test: Panasonic GZ2000

20 Sep 2019 | Torben Rasmussen |
LG SM90 test

Test: LG SM90

12 Jul 2019 | Torben Rasmussen |
Samsung Q70R test

Test: Samsung Q70R

12 Jun 2019 | Rasmus Larsen |