Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung Q8DN test - FlatpanelsDK

Test: Samsung Q8DN

| (@flatpanelsdk)


Siden annoncering af Samsungs 2018-lineup har der været lidt tvivl om bestykningen af hardwaren i deres modeller, men tilbage i juni kunne vi berette, at man ud over Q9FN ville lancere den zone-styrede Q8 her i Europa. Vi har taget et kig på modellen, som byder på Samsungs QLED LCD-panel, zonestyring af baggrundsbelysningen, premium One Remote, Ambient Mode og et strømlinet design passende til Q-serien.

Samsung Q8DN findes i år i 55" og 65" i Europa, hvor vi har lånt 65"-modellen.

Se også: Samsungs 2018 TV oversigt


Pris og forhandler:

55"
65"


Første indtryk


Samsung Q8DN ligner ved første øjekast den Q9FN, vi for nyligt har anmeldt, og med sin tynde metalprofil og den riflede bagside, så deler de to mange designfeatures. Det er ikke så ofte, at vi får lov at pakke helt uberørte testeksemplarer op, da de som regel har været ude af kassen for at blive checket, men sidste år tilføjede Samsung samme beskyttelsesfolie på forsiden, som du har været vant til på alle dine mobiltelefoner, på nogle af sine modeller. Hvis du godt kan lide at pille denne folie af en ny telefon, så forestil dig "glæden" ved at hive samme type folie af et 65"-panel! Uden på denne folie sidder der endvidere gribeklodser langs hele skærmens kant, som sikrer, at du kan løfte skærmen uden at trykke for hårdt på selve skærmpanelet. En fin detalje.

At Q8DN er en lillebror afsløres dog hurtigt idet en af de ret væsentlige forskelle er manglen på One Connect-boksen, som netop var et særkende for Q9FN. På Q8DN ser vi det mere gængse integrerede stikpanel bagpå TV’et, hvilket også er et farvel til den mindre One Connect, som vi har set på de lavere modelnumre hidtil. Det er et besynderligt valg, da de øvrige medlemmer af Q-serien stadig har One Connect-boksen med fiberkabel.

Alle stik peger i den rigtige retning, men strøm og input sidder i hver sin ende af skærmen, så de ikke på lige så elegant vis som på Q9 kan samles ét sted. Det er ikke specielt for Samsung, da det er ret normalt, at strømforsyning og input-board sidder i hver sin ende af TV’et og til Samsungs forsvar, så er der nogenlunde mulighed for at lade strømkablet løbe i en af rillerne bagpå TV’et, så det ender i samme side som stikpanelet. Stik er forsænkede i bagsiden, så når først TVet hænger på væggen, vil de være svære at nå.

Et andet sted, hvor bagsiden adskiller sig fra Q9 er på vægmonteringen. Q9 understøtter Samsungs no-gap beslag, hvilket ikke er tilfældet på Q8DN. Her må du benytte de almindelige VESA-huller og de afstandsstykker, som skal til for at få skærmens lettere buede bagside til at passe med et fladt beslag.




Kigger vi på foden af skærmen, så er der også en markant ændring i forhold til Q9, idet skærmen står på to separate fødder i stedet for den - i min mening - lidt kluntede stand til Q9. Jeg synes fødderne til Q8DN er en opgradering rent æstetisk og Samsung har tilmed tilføjet en smule lækkerhed idet fødderne på tilfredsstillende vis snapper fast via et magnet-system, når du skubber dem op i skærmen. Det er en lille ting, men jeg synes det viser en smule sans for detalje og bidrager yderligere til et godt førstehåndsindtryk. Fødderne sidder tilpas langt fra hinanden på vores 65" testeksemplar til, at der kan stå en soundbar mellem dem (testet med en Sonos Playbar).

Fronten af skærmen er forsynet med samme glossy coating, som Q9 og ligesom Q9, så klarer den refleksioner godt af en LCD-model. At se TV i en oplyst stue er ikke et problem på Q8DN.

Roder vi lidt mere rundt i kassen vil man glædes over at finde Samsungs premium remote, som vi før har ytret vores begejstring for.


Samsung Q8DN test



Brugeroplevelse & features


Samsung satser stadig benhårdt på deres eget Tizen-system, som ikke er begrænset til TV-brug, men skal bruges i alt fra køleskabe til kameraer og indgår i deres "Smart Things"-brand. Da Q8DN er samme generation som Q9FN, så er dette fuldstændig identisk.

Styresystem og smart-TV

Tizen ligger stadig forrest i feltet
Hvor vi i testen af Q9FN lod smart-things app’en stå for opsætningen af TV’et, så tog vi den manuelle vej denne gang, men i vanlig Samsung stil var dette også en hurtig og smertefri process, som ikke tog mange minutter. En lækker detalje er, at TV-kanalerne indlæses imens resten af opsætningen pågår, så man ikke behøver sidde og vente på den komplette skanning af frekvensbåndet, men kan gå videre i opsætningen imens.

Tizen er naturligvis identisk i udseende og feel med Q9FN, og det betyder også, at de opleves lige hurtige (og til tider sløve) under manøvrering.

I visse henseender føles vejen ind gennem Tizens bundmenu lidt for lang, hvilket især gælder hvis man skal finde inputlisten, indstillingerne eller PIP-funktionen. Man kunne godt savne bare en lille smule mere frihed i hvad man kan docke i sine favoritter i bunden, så man eks. nemt kunne nå PIP og ikke altid skulle scrolle helt ud til venstre. Overall set, så er Tizen dog stadig det styresystem, som virker længst fremme i skoene rent betjeningsmæssigt.

Q8DN har samme Ambient-mode, som Q9FN, men den er desværre ikke blevet raffineret yderligere siden da, og giver ikke samme muligheder, som The Frame, hvilket er en skam. Noget så simpelt, som at kunne skifte rammerne ud på den pauseskærm der vises, er ikke muligt og når man nu har prøvet The Frame, så virker Ambient en smule forsimplet.

Samsung har meldt ud, at de ikke agter at opdatere ældre modeller med ny software, så Tizen-platformen forbliver på den version, som TV’et sendes på gaden med. Det er en trist tendens, som flere af producenterne er med på, men hvor producenter som Sony og Philips (Android-TV) har opdateret deres modeller med nyt styresystem i flere år nu.

Vi vil ikke bruge meget mere tid med at gå i detaljer med Tizen, men opfordrer til, at man tager et kig på sidste års anmeldelser af Q9F eller The Frame.

Betjening

Med undtagelse af ændringen af Ambient-knappen ift sidste år, så ligner One Remoten sig selv . Der er tale om en unibody metalfjernbetjening, som har en god tyngde, virker via Bluetooth og er behagelig at trykke på. Koblet med Samsungs velfungerende måde at identificere tilsluttede enheder (ved navn), så er der tale om en lækker pakkeløsning, som formår at styre mange eksterne enheder af sig selv.


Samsung Q8DN test


Til styring af TV, så klarer den dobbelte funktion af program-knappen (+/- og åbning af EPG/programliste) langt de fleste af de opgaver man måtte have brug for, men det er klart, at elsker man at skifte kanal direkte vha. talknapper, så er det mere besværligt nu hvor disse er gemt væk.

Vi har gennem længere tid placeret Samsungs fjernbetjening højt på tronen og deroppe ligger deres QLED-modeller stadig (premium remoten leveres primært til QLED-modellerne). Der er milevidt mellem betjeningskomforten af et High-end Samsung-TV og et highend Sony- eller Panasonic-TV.

Tv-kanaler, optagelse & lyd

Flow-TV er stadig en ting vi behandler særskilt i anmeldelsen, selvom flere og flere klipper TV-kablet og søger mod internetbaserede løsninger. Q8DN er en habil makker til TV-brug og selvom nogle af de dedikerede tal-taster mangler, så er håndteringen af TV-signaler stadig meget velintegreret i Samsungs modeller. EPG åbner hurtigt, er hurtig at navigere i, og skift af kanaler hører ligeledes til i den hurtige ende. Man kan ved hhv. kort og langt tryk på kanal-vippeknappen kalde hhv. EPG og programliste frem og programinformationen findes som handy genvej på OK-knappen, der også håndterer korte og lange tryk.

Adgangen til PIP ligger, som nævnt tidligere og i adskillige andre anmeldelser, lidt for langt væk under indstillingsmenuen , som kaldes frem længst væk i bunden, og fungerer som hidtil med at du kan kalde et lille vindue med en anden TV-kanal frem og placere hvor du lyster. TV har stadig ikke to CI-slots, så selvom du kan se to kanaler samtidigt, så kan den altså kun dekode ét krypteret program af gangen. Det samme gælder når der skal optages - ligesom på de fleste andre TV. PIP-funktionen er en af de mest velfungerende - om end ikke mest featurespækkede - du kan få.

Lyden i Q8 er ikke noget specielt og placerer sig nogenlunde midt i feltet. Der er mere punch i både LG’s E-serie og Sonys Acoustic Surface, og personligt ville jeg nok favorisere at få sat noget ekstern lyd til. Det kunne sagtens være Samsungs Atmos-kompatible soundbars nu man var i gang. Vi testede tilslutning af en Sonos Playbar og TVet genkendte selv enheden og gjorde One Remote i stand til at styre lydniveauet, selvom Playbar var programmeret til at virke med et andet TV. Som nævnt i indledningen giver føddernes placering bedre mulighed for placering af en soundbar foran TV’et end Q9FN gjorde.




Kalibrering


Mulighederne for kalibrering på Samsungs TV er god med adgang til både 20-punkts gråtoner og CMS, så er der basis for at få billedet tilpasset så det passer overens med referencen. Q8DN tilbyder også autokalibrering for de der er udstyret med de rette remedier, i form af Calman softwaren, en understøttet sensor, en understøttet signalgenerator og et RS232-interface. Calman har fået opdateret deres software, så den nu understøtter 2018-modellerne, men vi var ikke i besiddelse af et kabel til Samsungs model denne gang.

Øvrige billedprofiler

Tryk på profilen for at se målekurve

Naturlig
Standard
Dynamisk
"Standard" og "Naturlig" profilerne bør man undlade at bruge, da de nærmest fremprovokerer HDR-lysstyrker (>2.000 nits for "Dynamisk-profilen!) og farverum på almindeligt SDR-materiale. Udgangspunktet tages derfor i Film-profilen, som kræver et minimum af indsats at få ret godt på plads. Det var ikke nødvendigt at rode med 20-punkt justeringen for at nå under en dE-afvigelse på 1. Det var nemmere at justere på Q8 end Q9, hvilket kan skyldes at der er færre zoner, som er i spil i baggrundsbelysningen.

Vi har i nedenstående kalibreret til en gamma på 2.2, hvor standarden fra Samsungs side er BT.1886, som er tættere på gamma 2.4 og dermed noget mørkere. For at være fair er afvigelserne i Før-graferne derfor målt ift BT.1886 og ikke gamma 2.2, da det ikke er Samsungs skyld, at vi foretrækker et lysere billede. Lysstyrke er der rigeligt af i Q8DN, så du kan indstille denne så det passer til dine omgivelser. Nedenstående er målt ved en relativ høj lysstyrke, som passede til de meget solrige dage, vi har haft her i sommerperioden. For at få udlignet de sidste pukler i primær- og sekundærfarverne, så skal man justere i CMS.

Luminansforløbet under HDR ser desværre stadig lidt skævt ud, og Q8DN følger ikke EOTF-kurven perfekt. Billedet er for lyst ift normen, hvilket vi også så på Q9FN. Det betyder, at HDR-billeder vil blive vist en smule for lyst især i mellemtonerne og højlyset og afrulning mod peak-lys sker for tidligt, hvilket er kritisabelt.

I de øvrige profiler er skærmen ikke i stand til at opretholde peak-lysstyrken længe nok til at der kan foretages kontinuerte målinger på alle nuancer i højlyset og skærmen taber pusten efter godt 5 sekunder, hvorefter lysstyrken drosles ned med mere end en faktor 3, hvilket kan ses på grafen til højre.

Det kræver dermed lidt krumspring for at få målt TV’et igennem i alle HDR-profilerne.




Målinger


Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen.


Bemærk: Vi kalibrerer kun mod SDR, ikke HDR. Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.



Samsung Q8DN test


Billedkvalitet


Q8 blev oprindeligt annonceret som en sidebelyst model her i Europa, hvilket var lidt en skuffelse ovenpå udmeldingen om, at den ville være zonestyret i USA. Heldigvis besluttede Samsung sig for, også at lancere den bagbelyste model her i EU og dermed har Samsung en konkurrent til den roste Sony XF90. Q8DN har 5x8 (40) zoner at styret lyset i, hvilket er i samme boldgade, som Sony XF90 der har 60. Styringen af zonerne sker individuelt og er en af de helt vigtige faktorer for at få en god HDR-oplevelse på et LCD-TV, hvor mantraet dog typisk er "jo flere jo bedre". Med 40 zoner, så placerer Q8DN sig naturligt under Q9FN, som havde 480 zoner, hvilket har den konsekvens, at hver zone er større og ikke kan styres helt så lokalt. Om der er 40 eller 60 zoner gør dog ikke den store forskel og ift. Sony XF90, så vil man næppe bemærke forskellen i størrelse. Det er klart, at i forhold til Q9FN, så vil boost af lys virke noget mere grovkornet.

Så hvis vi lige starter i HDR-afviklingen, for det er her håndteringen af lyszonerne er vigtigst, så er det især i situationer med tekst på mørke baggrunde, men også helt skarpt højlys i en ellers normalt oplyst scene, at man vil opdage hvorfor "flere er bedre". Ved første øjekast ser man blot det skarpe højlys, men ved nærmere undersøgelse, så vil man kunne spotte, at plamager omkring de lyse objekter udvaskes en smule, hvilket skyldes virkemåden af LCD.

De flydende krystaller har generelt en vis evne til at lukke af for lyset og jo højere lysstyrke, des mere lys slipper igennem. Det betyder også, at når man booster lysstyrken til 1.500 nits (eller sågar 2.100 nits, hvis man bruger den dynamiske profil), så hæver man også sortniveauet ganske betragtelig. Af samme grund, så vil man begynde at udvaske farver omkring højlyset, som måske ikke var tiltænkt. Dette er ikke enestående for Samsung - alle de LCD-modeller vi anmelder lider under samme problem - men det er noget man muligvis vil lægge mærke til under HDR-afvikling. Problemet bliver mere fremtrædende, hvis man ikke sidder lige foran skærmen og det er måske den største problemstilling LCD-panelerne står overfor i HDR-sammenhænge. At sortniveauet udvaskes opvejes til dels af den vanvittige lysstyrke, da evnen til at se de finere nuancer af sort ganske enkelt ikke er muligt, hvis man stirrer ind i en lommelygte, men sortniveau er én ting og generel udvaskning af farver omkring oplyste zoner er en anden.




Samsung Q8DN er således i stand til at levere ca. samme lysoutput som storebror Q9FN er, hvilket er en del. I den dynamiske profil (som jeg på det kraftigste vil fraråde nogen at bruge) rammer lysstyrken hele 2.100 nits, hvilket i øvrigt sker i både HDR og SDR. Det er virkelig en lysstærk skærm, vi har med at gøre. I film-profilen peaker lysstyrken omkring de 1.500 nits, hvilket stadig er en del, men lidt mere venligt mod øjnene. I dæmpet stuebelysning mener jeg ikke, at jagten bør gå på at presse lysstyrken højere op, selvom nogle film i dag skabes til en lysstyrke på 4.000 eller endda 10.000 nits. 2.000 nits er rigeligt lysstærkt til denne anmelders øjne.

Styringen af lyset har en smule forsinkelse, hvilket man kan se i videoen herunder. I praksis betyder det, at pludselige sceneskift eller ændringer i lysstyrke nærmere "fader ind" end det springer ud i hovedet af dig og det skaber til tider nogle lidt distraherende situationer. Det afhænger af scenens sammensætning, og det kræver muligvis, at man kender filmen lidt på forhånd, så man ved hvordan den bør se ud, men det er sandsynligvis et kompromis Samsung har måtte lave for at tøjle belysningen. Vi så dog ikke det pulserende lys, som vi klagede over på Q9FN, så det lader til at dette problem er løst i mellemtiden.




Det var meget snak om lysstyring, men for denne type skærm, så er det én af de vigtigste faktorer, da det er dette som virkelig adskiller skærmen fra de øvrige LCD-modeller på markedet.

Med udgangspunkt i farvegengivelsen og de målinger, vi har foretaget, så klarer skærmens sig godt i SDR, med en god balance i gråtoner og farver, men i HDR er der igen lidt knas med at følge EOTF-kurven, ligesom vi så på Q9FN. Det er muligvis et bevidst valg fra Samsungs side, og det kan meget vel relatere sig til håndteringen af den dynamiske belysning, men man burde lige give HDR-gengivelsen en tur over knæet og få rettet kurverne lidt mere ind fra starten.

Håndteringen af såvel TV-signaler og filmmateriale er eksemplarisk og Q8DN leverer en rigtig god billedkvalitet, hvad enten du satser på at se fodbold, DVD eller UHD Blu-ray. Opskalering klares uden problemer og man bør ikke være afskrækket af at vise selv middelmådige TV-signaler. Der skulle relativt få tweaks til for at få balance i farverne i SDR, så selv uden en kalibrering vil TV’et levere fornuftige resultater i Film-profilen. Der spottes en smule banding i både HDR- og SDR-gradienter, hvilket kan være synligt fra tid til anden i scener med flydende overgange såsom en himmel. Det er sjældent, at vi oplever skærme, som er helt fri for en eller anden form for banding i denne type gradienter.

Til SDR-brug kan man med fordel ændre den dynamiske lysstyring til "Lav", da man typisk ikke vil benytte specielt høje lysstyrker i dette tilfælde og da Q8DN er i stand til at levere et ganske hæderligt sortniveau selv på dette niveau af indstillingen. Det mindsker sandsynligheden for, at man oplever artefakter fra lysstyringen. Zonerne i baggrundsbelysningen passer fint med de sorte bjælker der følger med i 2.35:1 film, så skærmen kan i fornuftig grad gøre disse bjælker mørke under filmafvikling, men undertekster vil få dem til at lyse op. Igen er dette mest et "problem" ved HDR-afvikling, da sortniveauet er godt.




Som på de øvrige Samsung TV, så er der ikke Dolby Vision understøttelse, da Samsung og Panasonic bakker op om den åbne HDR10+ standard i stedet. For øjeblikket er det kun Amazon, som har annonceret, at de vil sende materiale i HDR10+, men deres app tilbyder ingen indikation om hvorvidt udsendelserne reelt ER HDR10+ eller blot HDR10, så det er svært at være sikker på, at der er noget indhold tilgængeligt i formatet overhovedet. Der er ikke nogen indikation på TV’et om hvilket HDR-format det modtager (hvis det er HDR10+ altså).

Ser vi på håndteringen af bevægelse, så er vi stadig ikke sluppet af med den tilfældige stutter, som Samsung traditionelt lider af, og pga. den lave responstid på LCD-panelet, så vil materiale i lav billedfrekvens (såsom Blu-ray og film i almindelighed) vil have tendens til at se ud som om det hakker. For at minimere dette kan man aktivere Samsungs Auto Motion Plus, hvor det anbefales at gøre brug af den brugerdefinerede indstilling og kun justere på Judder-håndtaget, som påvirker materiale i 60 fps eller lavere. Holdes indstillingen under godt 5 vil artefakterne ikke være alt for fremtrædende og som på Q9FN, så holder systemet op med at interpolere hvis bevægelser på skærmen bliver for hurtige, hvilket hjælper til med at reducere de synlige problemer. Der er stadig et stykke vej op til overliggeren XF90 fra Sony, men bevægelse håndteres samlet set godt. Man har særskilt mulighed for at aktivere Black Frame Insertion (BFI) kaldet "LED Clear Motion", som opererer ved en tilpas høj frekvens til, at det kan bruges i det daglige, men vær opmærksom på, at det resulterer i et ganske synligt tab af lysstyrke, hvilket vil gå ud over HDR-performance. BFI kan også aktiveres i spiltilstanden, ligesom Auto Motion Plus kan uden at det går specielt ud over input lag.

Videre til homogeniteten af panelet, så anes der en smule inhomogenitet, som kommer til udtryk som plamager rundt omkring på skærmen, men det er primært en effekt af coatingen på skærmen, så det "følger dig" når du bevæger dig foran skærmen og ændrer betragtningsvinkel. Det vil være synligt på helt ensfarvede farveflader, som eksempelvis findes i interfaces eller grafikker i udsendelser og sjældent vil kunne ses i "rigtigt" filmindhold. Der var ikke problemer med lysudslip, mørke kanter eller vertikal banding. I forhold til de artefakter, vi før har fremvist på LCD-skærme gennem tiderne, så er Q8DN et temmelig eksemplarisk LCD-TV, men vi må også gøre opmærksom på, at homogenitet af TV-paneler i høj grad er individuelt og kan variere en del fra skærm til skærm. Da vores model, som nævnt tidligere, ikke havde fået fjernet filmen fra fronten, så er vi dog ret fortrøstningsfulde med, at vores oplevelser afspejler dét du som forbruger kan forvente og at vi ikke har fået en håndplukket model.

Q8DN er i stand til at vise alle trin på gråskalaen, men da man ikke kan slå den dynamiske baggrundsbelysning helt fra, så vil man opleve, at helt ensfarvede baggrunde vil blive justeret i lysstyrke ift. hvad den bagvedliggende algoritme finder bedst egnet til scenens sammensætning. I nogle tilfælde vil det kvæle skyggedetaljer og i andre vil det overeksponere dem. På billedet af 60 IRE herunder ses en horisontal mørk bjælke. Den ses ikke i praksis, men stammer i stedet fra scanning backlight-systemet.




Betragtningsvinklerne har altid været LCD-panelernes akilleshæl og i disse HDR-tider, så er det mere relevant end nogensinde, da udvaskede sortniveauer vil opstå meget hurtigere, når først lyset pumpes op i styrke. Samsung benytter sig af VA-baserede LCD-paneler, som har god kontrast, men dårlige betragtningsvinkler og Q8DN klarer sig ligesom de øvrige VA-baserede LCD-skærme, vi har set på. Dvs. du mister hurtigt den korrekte farvegengivelse og sortniveauet, hvis du sætter dig skævt foran skærmen og artefakterne ved den zonestyrede baggrundsbelysning vil også blive markant mere tydelig hvis du flytter dig væk fra centrum.




Hvis man vil undgå disse problemer, så skal man se på OLED i stedet - og man kunne i princippet også se på en IPS-baseret LCD-skærm, men den vil have endnu større problemer med sortniveauet generelt set og er et dårligt valg til HDR.

Læs også: OLED vs. LCD

Samsung tilføjede understøttelse af variabel opdateringsfrekvens via Freesync og VRR fra HDMI 2.1 standarden tidligere på året, hvilket vil komme brugere af Xbox One X/S eller spillecomputere med Freesync-understøttelse til gavn. Vores udstyr kan desværre ikke måle inputlag under andre forhold end 1080p60 (endnu), men vore grundige kolleger hos Rtings har demonstreret, at inputlag kan bankes helt ned under 10 ms i Freesync-mode ved 120 Hz. I 1080p60 må man tage til takke med godt 20 ms, hvilket stadig er blandt det bedste på markedet og meget anvendelig til spilbrug. Q8DN detekterer i øvrigt selv en spilkonsol og skifter til spiltilstand, så man ikke behøver rode med menuerne for at finde indstillingen selv. Som nævnt tidligere, så er der endvidere mulighed for at aktivere Auto Motion Plus og BFI i spiltilstanden for at give mere flydende bevægelser for de, der ikke lige kan trække 60 fps konstant, men uden at tilføje mere end få millisekunder til inputlag.

Se hvordan andre TV klarer sig i oversigten over bedste TV til spilkonsol

Brugere af Steamlink vil, ligesom på de øvrige Samsung TV fra i år, have mulighed for at bruge Q8DN til dette formål også.


Konklusion


Samsung Q8DN er en interessant skærm, idet den byder på en lille besparelse ift. Q9FN, men stadig tilbyder zonestyret baggrundsbelysning, som vi mange gange har advokeret for er en nødvendighed for god HDR-gengivelse på LCD-skærme.

Dét der må ofres ift. storebror er den innovative One Connect-boks og no-gap vægbeslaget, hvor især førstnævnte skilte sig ud i år. Dertil så får man naturligvis kun en brøkdel af de zoner, som Q9FN er udstyret med, hvilket påvirker hvor præcist lyse elementer kan adresseres i billedet.

Annonce:
Kan man leve med disse nedgraderinger, så får man stadig en stilren skærm med Samsungs Premium One Remote, en vanvittig lysstyrke i HDR (og SDR hvis man lyster) og det roste Tizen styresystem.

Billedkvaliteten af Q8DN er stort set identisk med Q9FN og er dermed en high-end skærm værdig. Vi ser lidt unoder i måden HDR håndteres, men i SDR er farvegengivelse og gamma snorlige med ganske få tweaks.

Q8DN er den åbenlyse konkurrent til Sony XF90, hvor den vinder på lysoutput og brugerflade, men halter bagefter på bevægelseshåndtering og pris. Vi tildelte Q9FN en award for et par måneder siden, hvilket til dels var motiveret af den innovative One Connect boks, men bortfaldet af denne på Q8DN og med en intropris 4.000 kr. højere end XF90 i sin tid (65"-modellen), så falder den lidt mellem to stole rent value-for-money-mæssigt.

Vi lader det være op til den enkelte, hvad der prioriteres højest og hvis styresystemet (som ikke opdateres løbende på Q8DN) og brugerinterface vejer tungt, så er den et værdigt alternativ til Sony XF90. Da Q8DN er helt ny på markedet kan det være en idé at vente lidt, så prisen kan få lov at indhente XF90.

!
Ændret testparameter: Fra i år ændrer vi en testparameter, der relaterer sig til karakteren for features, som resultat af flere års dårlig praksis i branchen. Såfremt producenten af et givent "Smart TV" ikke kan forsikre Flatpanels om, at tv-platformen i opdateres til næste fulde software-version, fratrækkes 10 point på feature-scoren. Det skal betragtes som et opråb, der forhåbentlig kan skabe debat og ændre på praksis.

Samsung har ikke kunnet give os denne garanti, hvad angår Tizen-platformen.


Pris og forhandler:

55"
65"

Lokal styring af lyset
Farvegengivelse, billedprocessering
Velfungerende styresystem
God fjernbetjening


Snævre betragtningsvinkler
Forsinkelse på baglyset
Tizen får ikke softwareopdateringer







Flere anmeldelser

LG SM90 test

Test: LG SM90

12 Jul 2019 | Torben Rasmussen |
Samsung Q70R test

Test: Samsung Q70R

12 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Sony AG9

Test: Sony AG9 OLED

07 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Sony 8K ZG9

Test: Sony ZG9 (8K)

30 May 2019 | Rasmus Larsen |