Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Panasonic FX700 - FlatpanelsDK

Test: Panasonic FX700

|


Panasonic FX700 følger op på sidste års EX700, som leverede fornuftig billedkvalitet i prisklassen. Selskabet fortæller os, at FX700 er blevet opgraderet med HDR10+ og en opfrisket brugerflade i ‘My Home Screen’ (tidligere Firefox OS).

FX700 er en tv-skærm i mellemklassen med et kantbelyst LCD-panel. Den skal ud og konkurrere på markedet med modeller såsom Sony XE85, LGs UK-modelserier og Samsungs NU-modelserier.

Læs også: Oversigt: Panasonic 2018 TV


Pris og forhandler:

49"
55"
65"



Første indtryk


Det første indtryk, som ramte mig, da jeg installerede FX700 var, at skærmen fremstår elegant taget prispunktet i betragtning. Panasonic har tydeligvis gjort det til en prioritet at få skærmen til at syne simpel og minimalisktisk. Det kliniske udtryk gør, at lidt af charmen ryger, men det er et strømlinet design, der med smalle rammer og fornuftigt materialevalg, passer ind i de fleste moderne stuemiljøer.

Rammen består af en aluminiumslegering. Det er ikke unormalt for tv-skærme i dag, men husk på, at FX700 placerer sig solidt i mellemklassen. Det er et lille synligt Panasonic-logo på den nedre ramme samt en IR-øje og en lyssensor i nedre, venstre side.

Fødderne er skabt i metal og giver skærmen et stabilt fundament. Panasonic kalder det ”switch design” med reference til, at fødderne kan placeres i enten bred (som det ses på fotos her i artiklen) eller smal konfiguration. Sidstnævnte muliggør, at skærmen kan placeres på smalle møbler.

Bagsiden består af plastik, men er stadig strømlinet. Kabler forbindes bag et aftageligt panel, som afslører stikforbindelser. Flere stik peger til siden, men som du kan se peger to USB-porte og en HDMI-port ud mod bagvæggen, hvilket er uheldigt, når skærmen skal vægmonteres – særligt når FX700 kun har 3 HDMI-porte i alt. Stikket til kablet netværk samt analoge indgange er gemt bag et andet lille panel. Også disse stik peger ud på bagvæggen.




CI+ porten, som bruges til at afkode krypterede tv-kanaler ved at indsætte et stort og klodset CA-modul, er et forældet koncept i stil med SIM-kortet i moderne smartphones. Forskellen er naturligvis, at CI-porten fylder markant mere, hvilket gør det til en udfordring for tv-producenterne at få plads til alle stik på bagsiden af skærmen. Det værste er dog, at producenterne synes fuldstændig uinteresserede i at løse udfordringen. Det er bestemt ikke unikt for Panasonic, men vi håber, at tv-producenterne opbygger modet til at tage opgøret med noget af den bagage, som stadig hænger om benet på tv-branchen. Det er på høje tid, at tv-skærme tager det fulde skridt ind i den digitale tidsalder.

LCD-panelet har en blank overflade, som reflekterer omgivelserne i stuen. I et oplyst stuemiljø kan man se sig selv sammen med lamper og vinduer. Denne type blanke overflade bidrager dog samtidig til at opretholde intensitet i kontrast og farver i meget oplyste omgivelser. Der findes bedre anti-refleksive løsninger end den overfladebehandling, der sidder på FX700, hvilket næppe overrasker, da FX700 er en forholdvis prisvenlig skærm.


Panasonic FX700 test



Brugerflade & features


Du husker måske, at Panasonic og Mozilla indgik en alliance for nogle år tilbage. Mozilla ville gerne skabe et universalt styresystem til tv-skærme, telefoner og andre enheder baseret på åbne web-standarder (en anden måde at sige "baseret på en web-browser"). De navngav projektet Firefox OS og Panasonic gik med til - som den eneste tv-producent - at implementere det i samtlige nye skærme. Der skulle gå bare et par år før Mozilla smed håndklædet i ringen, hvorefter Panasonic valgte at fortsætte udvikling af Firefox OS under sit gamle banner 'My Home Screen' - der også blev brugt før Panasonic skiftede til Firefox OS.

Styresystem & smart-TV

Myhomescreen 3.0 is Firefox OS in new wrapping
Panasonic har været meget vedholdende og har tilsyneladende gjort en del for at undgå at skulle implementere Googles ‘Android TV’ platform. Det er ikke nødvendigvis en dårlig beslutning, når man tager ydelsen på Android TV i betragtning. Panasonic kaldte tidligere sin platform for først ’Smart Viera’ og senere ’My Home Screen’ før denne blev udskiftet med Firefox OS, som Mozilla –skaberen af den populære Firefox-browser – stod bag. FX700 og andre 2018-modeller byder på My Home Screen version 3.0, som er baseret på Firefox OS fremfor den oprindelige inkarnation.

My Home Screen 3.0 har en opfrisket brugerflade, men før vi dykker ned i sagerne, bliver vi nødt til at zoome ud. Googles Android TV er langt fra perfekt, men det er trods alt et tv-styresystem, som løbende opdateres og har en semi-blomstrende app-butik. Det samme kan siges om Amazons Fire TV, mens Apples tvOS (i Apple TV) på nuværende tidspunkt sætter barren for tv-styresystemer.

Vi mener, at dette er relevant og en vigtig betragtning for når man kalder noget for et operativsystem (OS) – eller styresystem – sætter det visse forventninger, herunder forventninger om jævnlige opdateringer og en åben app-butik. My Home Screen møder ingen af disse kriterier. Version 3.0 vil kun være tilgængelig på 2018 TV, og Panasonic nægter at give lovning op fremtidig opdatering. Det er samme historie hvert eneste år. Det er meget dårlig branchepraksis, som Flatpanels vil hjælpe med at sætte yderligere spot på i anmeldelser (se infoboksen i konklusionen).

Men hvad kan Panasonics TV så byde på? For det første har selskabet implementeret en fin lille guide, som hjælper med at opsætte skærmen og vise, hvilke muligheder, der findes . Fremfor de store runde ikoner i midten af skærmen, som tidligere prægede Firefox OS, har Panasonic rykket ikonerne til bunden af billedet, ligesom Samsung og LG gør det i hhv. Tizen og webOS. Det sikrer, at man kan trække menuen frem uden at afbryde det program, som man ser. Eftersom platformen stadig fundamentalt er baseret på Firefox OS, har den stadig omdrejningspunkt i de særlige genvejs-ikoner til apps, kanaler eller andre typer indhold. Genvejene kan opsættes (næsten) som man ønsker.

FX700 giver adgang til streamingtjenester såsom Amazon, Blockbuster, Netflix og YouTube, men mangler mange andre store og semi-store navne. De store spillere er prækonfigureret til at ligge på hovedskærmen. Der er et ”Apps Market”, men meget få selskaber udvikler og udgiver apps til platformen og eftersom Firefox OS er baseret på åbne web-standarder, er ”apps” typisk bare hjemmesider, som er pakket ind i en container med et genvejsikon på. Oplevelsen af at bruge disse apps er markant anderledes – og langt dårligere – end den oplevelse, man får, når man bruger wb ”native app” på eksempelvis tvOS på Apple Apple.

Et positivt aspekt som vi gerne vil fremhæve er, at FX700 starter ekstremt hurtigt op. Det tager kun 2 sekunder at tænde skærmen og 3 sekunder før man kan begynde at navigere i menuerne.

For at kunne bruge apps såsom Netflix skal man acceptere vilkår og betingelser, der beskriver, hvad Panasonic indsamler, herunder at data kan deles med tredjeparter.

Ud over at rykke ikonerne til bunden af skærmen, fremstår My Home Screen 3.0 dog i store træk uændret. Brugerfladen en simpel og lettilgængelig, men den kan ikke måle sig med mere moderne systemer. App-udvalget er magert og platformen tilbyder kun basal funktionalitet. Panasonics My Home Screen kan næppe beskrives som et tv-styresystem efter nogen definition – og føles på ingen måde som et. Det virker, men fremstår overordnet som en hjemmeside pakket pænt ind og lagt ovenpå det japanske selskabs oldgamle menustruktur, der ikke har ændret sig fundamentalt i mere end et årti.


Betjening

Fjernbetjeningen er den samme klassiske Panasonic-remote i sølv-farvet plastik med et virvar af knapper. Det er en fjernbetjening, som er designet til den analoge alder, hvor det at bruge en tv-skærm, udelukkende involverede tv-kanaler og nogle eksterne tilslutningskilder. I takt med at tv-skærme har fået flere funktioner, har Panasonic fulgt mantraet ”ny funktion, ny knap”.

Hvis du primært ser tv-kanaler, vil du værdsætte de nummererede knapper, men selvom tv-oplevelsen har rykket sig markant i de seneste år, har Panasonic stået fast på sin betjening. Det betyder konkret, at vi nu står med dette rod af en fjernbetjening i hånden. For at give nogle eksempler:
  • Under WiFi-opsætning fungerer “back” knappen som ”OK” knap.
  • Når man streamer video har ”play” og ”pause” præcis samme funktion (så hvorfor have to knapper?)
  • Når man ser video, fungerer “stop” knappen præcis ligesom ”back” kanppen (så hvorfor have to knapper?)
  • Der er en dedikeret knap til Netflix, men også en konfigurérbar ”My app” knap (så hvorfor ikke to konfigurérbare knapper?)
  • Der er på fjernbetjeningen en dedikeret knap udelukkende til at åbne en skærmmanual
  • ”Input AV” åbner en liste over kilder, men ikke alle videokilder. Man skal i stedet navigere til Home –> Devices for at få adgang til samme videokilder + USB mm.


    Panasonic FX700 test


    Mens vi fuldt ud anerkender, at tv-branchen befinder lige midt i en af de største teknologiske overgange nogensinde, og at visse købere foretrækker de gamle metoder, må vi dog alligevel undre os over, at mange tv-producenter bliver ved med at promovere skærmene som ”Smart TV”, men alligevel designer dem med udgangspunkt i analoge principper. Vi skal rettelig sige, at fjernbetjening fungerer præcis lige så godt, som den gjorde for fem år siden – infrarød er retningsbestemt men fungerer fint som envejskommunikation – men man efterlades alligevel med den fornemmelse, at mange tv-producenter er fanget i fortiden, og at de uden kamp lader Apple, Amazon og Google stå for at skabe tv-oplevelser, som matcher kravene for denne generation af forbrugere. Farligt spil.

    Panasonic har også en Remote-app til smartphone, som kan skifte kanaler, åbne apps og ændre indstillinger. Den har virket fint for os hidtil, men crashede desværre hver gang vi forsøgte at parre den med FX700.


    Tv-kanaler, optagelse & lyd

    Tv-delen af FX700 er nærmest uændret. Da Panasonic valgte at skifte til Firefox OS – nu My Home Screen 3.0 – for tre år siden, undlod selskabet at røre ved de brugerfladeelementer, som tilhører kanal-funktionalitet.

    Året er 2018 og tv-guiden ser således ud (billedet er fra sidste års EX700, men tv-guiden ser identisk ud på FX700).


    Panasonic EX700 review


    Afslutningsvis skal der tilknyttes en kommentar til de indbyggede højttalere, der på papiret leverer 2X10W output. Det er ikke meget og det er da heller ikke særlig kraftfulde. Ligesom mange andre fabrikanter fokuserer Panasonic på at fremhæve stemmer, hvilket vel nok er fornuftigt, når højttalerne er underdimensionerede. Stemmer fremstår da også for det meste forholdsvis klare og hørbare. Bassen er derimod svag og til alle formål, som går ud over blandet tv-brug, anbefales separate højttalere.


    Kalibrering


    Skærmens standard-indstillinger – altså når den pakkes ud og opsættes – er dårlige og farvetoner fremstår synligt forkerte for det blotte øje. Det skyldes bl.a. at FX700 trækker alt billedmateriale ud i LCD-panelets iboende farverum fremfor at respektere Rec.709 farverummet, som HD og 4K-indhold er skabt i. ’Normal’ profilen er skabt til at sælge tv-skærme – ikke at respektere indholdsskaberens ønsker – så vi skiftede hurtigt til en mere korrekt billedprofil, navnlig ’True Cinema’, I tabellen nedenfor kan du også se vores målinger i ’Normal’ profilen.

    Desværre tilbyder ‘True Cinema’ ikke så præcise farver som sidste års EX700. Panasonic har tilsyneladende forsøgt at kompensere for IPS LCD-panelets mangler. For at forbedre farvepræcisionen er man nødsaget til at rode med indstilligner, men det er desværre ikke muligt at opnå et acceptabelt resultat uden at tage de avancerede 10-punkts indstillinger i brug. Disse indstillinger kan ikke deles imellem skærme, så vi gik ikke i gang med den store kalibreringsproces. Det er ikke unormalt, at tv-fabrikanter forsøger at kompensere for LCD-panelers mangler ved at rykke på gråtoneskalaen, men det er ærgerligt, at der ikke er en eneste af de prædefinerede billedprofiler, som tilbyder et neutralt billede. Det betyder i praksis, at mange købere aldrig får korrektr farver på tv-skærmen.





    Målinger


    Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV'ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen.


    Bemærk: Vi kalibrerer kun mod SDR, ikke HDR. Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.


    Panasonic FX700 test


    Billedkvalitet


    Vi roste sidste års EX700 for god billedkvalitet i prisklassen – bortset fra HDR – så vi havde naturligvis forventet, at FX700 kunne bygge videre på dette fine fundament. Desværre gik det hurtigt op for os, at Panasonic har foretaget en ret drastisk beslutning. Hvor sidste års EX700 var baseret på et VA-panel, er dette års FX700 baseret på et IPS-panel. Der er i begge tilfælde tale om LCD-teknologi, men disse to paneltyper har forskellige billedkarakteristika på flere områder.

    Den mest slående forskel er, at IPS-paneler har synligt lavere kontrast, primært fordi sort ikke er særlig dyb. Og eftersom FX700 bruger kant-LED belysning og derfor ikke har zone-styring af lyset (bagbelysningen er opdelt i 2 lige store segmenter), ser man forskellen så snart tv’et tændes første gang. Vi er ærlig talt en smule overraskede over, at Panasonic er klar til at tage et så drastisk skridt. Sony gjorde det samme for et par år tilbage med 85-serien – måske for at forsøge at sælge den dyrere 9-serie i stedet. På Den anden side har IPS LCD-paneler meget bredere betragtningsvinkler – det kommer vi tilbage til.

    Farverne er ikke så præcise, som vi havde håbet på, men tv’et leverer acceptabel billedkvalitet i oplyste omgivelser, som bidrager til at maskere det dårlige sortniveau i skærmen. Vores øjne tilpasser sig simpelthen omgivelser. Så snart solen går ned eller man placerer tv’et i lidt dunkle omgivelser, bliver IPS-panelets begrænsninger dog meget synlige. Billedet fremstår i disse tilfælde kedelig og kontrastfattigt. Vi målte sortniveauet til 0,17 nits, hvilket nærmere ligner mørkegrå end sort. Der er en ‘Adaptive Backlight Control’ indstilling, som desværre intet gør for at afhjælpe udfordringerne.

    Det bliver værre, når man forsøger at fodre skærmen med HDR-video, der i branchen betragtes som næste store skridt indenfor billedoplevelser. Udfordringen med HDR-video er, at det er nemt at supportere i software, men at formatet stiller meget høje krav til skærmen. De fleste 2018-modeller, herunder FX700, hævder at understøtte adskillige HDR-formater, men efter vi nu har testet HDR-tv i flere år, står det soleklart, at HDR simpelthen ikke er muligt på kantbelyste LCD-paneler.

    FX700 er ingen undtagelse. Når den fodres med HDR-video øger den lysstyrken til det maksimale niveau (og derfor også strømforbruget), hvilket ødelægger det allerede svage sortniveau (base-niveauet for sort hæves til 0,44 nits) og medfører, at mange filmscener fremstår matte – selvom det modsatte burde være tilfældet. Nogle lyse scener fremstår bedre i HDR på FX700, men så snart der i filmscenen fremgår både lyse og mørke elementer, fremstår billedet dårligere i HDR end SDR. Panasonic har gjort flere indstillinger tilgængelige i menuerne, men der er intet som kan rette op på problemer og få HDR til bare at se tilnærmelsesvis overbevisende ud. Det er også en af de første TV med HDR10+ formatet, men det er ærligt talt meningsløst at begynde at undersøge fordelene ved formatet i denne forbindelse. Grafen til højre viser, hvordan FX700 håndterer lys i HDR-tilstand. Som du kan se, er den maksimale lysstyrke lidt under 400 nits, men bemærk også, hvordan flere kompromisser tages undervejs (den gule linje er referencen), primært pga. IPS-panelets begrænsninger.

    Vi kunne pege på mange andre ting i denne forbindelse, men lad os ikke dvæle ved dette for længe, for det er desværre noget af det dårligste HDR, som vi har set på en tv-skærm hidtil. I takt med, at HDR udbygger sit momentum på tværs af film, tv-serier, spil og sågar tv-kanaler, bør dette være en seriøs overvejelse i din købsproces, hvis du planlægger at beholde skærmen i flere år.




    Panasonic FX700 er udstyret med en mindre kraftfuld videoprocessor end de dyrere modeller, men processoren gør alligevel flere ting godt. Selskabet har også implementeret ’Clear Motion’, som kan forbedre gengivelse af bevægende objekter ved at bruge en simpel form for ”backlight scanning”. Det er muligt at få fornuftig gengivelse af bevægelse med lidt indstilling, men til tider kunne vi stadig konstatere den "micro-stutter", som Panasonic har kæmpet med i nogle år. Videoprocessoren håndterer opskalering af video i lav opløsning, de-interlacing og andre opgaver på overbevisende manér for en skærm i mellemklassen. Alt dette er vigtigt, hvis du primært ser SD, HD og 4K-video via broadcast eller streaming.

    En område, hvor FX700 overraskede os positivt var på signalforsinkelse (input lag), som blev målt til 13,9 ms i Spil-profilen. Det er det laveste vi hidtil har målet og vi tog adskillige målinger for at sikre os, at vores udstyr ikke spillede os et puds. Vi er spændte på at finde ud af om Panasonics nye OLED-tv når samme lave niveau. Desværre er input lag kun et aspekt af billedoplevelsen, og et forholdsvis ligegyldigt aspekt, hvis mere fundamentale elementer ikke er på plads. Du vil ikke opleve forsinkelse, når du tilslutter spilkonsollen, men billedoplevelsen trækkes ned af IPS-panelets svagheder.

    Læs også: Guide: De bedste TV til spilkonsollen




    FX700 bruger PWM (Pulse Width Modulation) til at justere lysstyrken i lysdioderne langs kanten af LCD-panelet. Nogle personer oplever dette som synligt flimmer og det er generelt ikke en god eller sund metode til at regulere lysintensitet i lysdioder på.

    Skærmen har ingen problemer med ujævn lysfordeling (såkaldt clouding / bleeding). LED-belysningen er ikke fuldstændig homogen, men når sortniveauet er så svagt, som tilfældet er, vil inhomogenitet i lyset uanset hvad være vanskeligt at spotte.


    Panasonic FX700 test


    Panasonic har fuldstændig udfaset 3D og ingen af 2018-modellerne understøtter formatet.

    Den største fordel ved IPS LCD kontra VA LCD er de meget bredere betragtningsvinkler. Farver opretholder intensitet og mætning, når skærmen betragtes fra selv ekstreme vinkler. Kontrasten falder dog, når man bevæger sig ud mod siderne, som det ses i fjerde billede nedenfor.

    Hvis din stue ikke tillader, at alle sidder nogenlunde lige for skærmen, så kan IPS LCD være et bedre valg end VA LCD, hvis du kan acceptere den svagere kontrast / sort. Hvis du vil have det bedste fra begge verdener, så bør du overveje at hæve budgettet og købe et OLED-tv.




    Konklusion


    Vi har i de seneste år ofte foretrukket Panasonics mellemklasse-tv fremfor konkurrerende modeller fra LG, Sony og Samsung fordi de har leveret god billedkvalitet for pengene. Desværre har Panasonic valgt at ændre opskriften bag successen ved at skifte fra et VA LCD-panel til et IPS LCD-panel. Det betyder, at kontrast og sort tager et kraftigt dyk. Vi har spurgt Panasonic ind til bevæggrundene bag beslutningen, men selskabet ønsker ikke at gå i detaljer.

    Annonce:
    FX700 leverer dårlig HDR-billedkvalitet, men problemet med IPS-panelet er, at dets begrænsninger vipper over og påvirker SDR-ydelsen (SD, HD og 4K-video) - altså traditionelt videoindhold. Billedet præsenteres acceptabelt i oplyste omgivelser, men ser meget mat og kontrastfattigt ud i mørke omgivelser. Panasonics videoprocessor klarer sig egentlig fint i mange aspekter, men den trækkes ned af panelet, hvilket er en skam. På den anden hånd leverer IPS-panelet langt bredere betragtningsvinkler end samtlige VA LCD-paneler på markedet og dette tillader, at du kan se tv fra nærmest alle vinkler.

    Hvad angår funktionalitet, så har Panasonic med version 3.0 af ’My Home Screen’ opfrisket brugerfladen, men ellers ikke lavet afgørende ændringer eller forbedringer. Hvis du ønsker at kunne streame eller bruge tv-apps på nogen måde, så er det næsten kriminelt ikke at tilslutte en ekstern afspiller såsom Apple TV til skærmen. Den indbyggede My Home Screen-platform var ikke god nok i 2015, da den hed Firefox OS, og er forældet i dag. Idéen om at pakke hjemmesider ind i glanspapir med et tilhørende app-ikon, tilbyde adgang til en lukket og begrænset app-butik samt undlade at opdatere fra år til år, holder simpelthen ikke. Det bliver bestemt ikke nemmere af, at vi befinder os i en tid, hvor der findes tv-platforme som Apples tvOS.

    Summeret set opleves FX700 som en markant nedgradering i forhold til sidste års EX700 på det område, som betyder allermest; billedkvalitet.

    !
    Ændret testparameter: Fra i år ændrer vi en testparameter, der relaterer sig til karakteren for features, som resultat af flere års dårlig praksis i branchen. Såfremt producenten af et givent ”Smart TV” ikke kan forsikre Flatpanels om, at tv-platformen i opdateres til næste fulde software-version, fratrækkes 10 point på feature-scoren. Det skal betragtes som et opråb, der forhåbentlig kan skabe debat og ændre på praksis.

    Panasonic kan ikke give os denne garanti, hvad angår My Home Screen-platformen.


    Pris og forhandler:

    49"
    55"
    65"

    Brede betragtningsvinkler
    Lav inputforsinkelse
    Anstændig videoprocessor (for mellemklasse)


    Svag kontrast / sortniveau
    Mange kompromisser
    HDR-billedkvalitet
    My Home Screen opdateres ikke





  • Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |