Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Samsung Q9FN (4K QLED) - FlatpanelsDK

Test: Samsung Q9FN (4K QLED)

|


Samsungs nyeste model rettet mod high-end segmentet er dette års Q9-model (Q9FN), som igen i år lukrerer på "QLED"-brandet, der dækker over LCD-paneler med Quantum Dot teknologi - og altså ikke over en ny type panel i stil med OLED. Modellen byder på en del nye features set med Samsung-briller i form af full array baggrundsbelysning med et højt antal zoner, højere peak lysstyrke og en opdateret One Connect boks.

Samsung Q9FN findes i år i 55", 65" og 75" i Europa, hvor vi har lånt 65"-modellen. Vær opmærksom på, at sidste års model typisk betegnes "Q9" eller "Q9F", hvor dette års model hedder "Q9FN". I overgangsperioden indtil den gamle model er helt væk fra markedet, skal man være lidt varsom, da det ikke er alle forhandlere, der har pli til at angive navnet på den nye model korrekt ift. 2017-modellen.

Se også: Samsungs 2018 TV oversigt


Pris og forhandler:

55"
65"
75"



Første indtryk

Samsung Q9FN ligner til forveksling den 2017-model, som den overtager for, idet ramme og bagside har samme udseende som sidste år. Det behøver dog ikke være en dårlig ting (med mindre du køber det nyeste TV hvert år og gerne vil være sikker på, at folk kan se forskellen), for designet er enkelt og stilrent. Bagsiden er blottet for tilslutninger og "skæmmes" kun af det panel, som gemmer på hullet til no-gap beslaget for helt plan vægmontering eller montering af foden, samt stikket til One Connect-boksen.

Foden har i år ændret karakter og i den europæiske version, som vi har anmeldt, er vi tilbage ved det design, som også KS-modellerne var forsynet med tilbage i 2016. Personligt er jeg mere fan af de ben, som sidste års model kom med, men fordelen ved dette års design er helt klart, at der kan blive plads til en soundbar foran TV’et, selvom det står på foden - det var ikke tilfældet sidste år.

I profil fylder Q9FN det samme som sidste år, men i år gemmer TV’et på en baggrundsbelysning, som er fuldt zone-styret, så alt taget i betragtning, så er der ikke ofret på udseendet. Bagsiden er samme halvskramlende plastickvalitet, som det er kotume efterhånden, og det er lidt synd, at den metalbagside, som Samsung for år tilbage præsterede at putte i topmodellerne ikke længere er at finde. Med sit slanke ydre, så ville jeg personligt nok favorisere, at vægmontere og så er bagsiden jo mindre relevant.

Og når vi nu snakker om vægmontering, så har Samsung gjort det ekstra bekvemt at få dyrket det stilrene look idet selve kablingen af Q9FN nu kan klares alene med det forholdsvis tynde kabel, som skal forbindes til One Connect-boksen. Yes, Samsung har bundlet strømkabel og signalkabel, så du nu bare skal føre en fin halvgennemsigtig snor - på 5 meter, med mulighed for tilkøb af et på 15 m - fra din One Connect og op til skærmens bagside. Strømforsyningen fra Q9FN nu flyttet fra selve skærmen og ned i den eksterne boks. Det er samme feature, som LG’s W-serie har benyttet sig af, men kablet er bare langt mere håndtérbart end LG’s. Det er altså fedt!




Med strømforsyningen ude af skærmen, så skal transformatoren placeres et andet sted, og i forhold til sidste år, så er One Connect-boksen dermed vokset tilsvarende i størrelse, så den nu fylder godt det samme som en lille Playstation. Al varmen er således også flyttet ned i boksen, som bliver lidt smålun (det gjorde den gamle nu også), men under testen blev der ikke observeret støj fra kassen. Vil du have et helt clean look af din fladskærm på væggen, så kan du med den nye One Connect altså placere boksen langt væk fra skærmen og slippe for at skulle finde plads til et skab i umiddelbar nærhed - eller være bundet af stikkontakter! Tilslutningerne sker alle i boksen, hvor man finder HDMI, antenne, lyd, CI-porte, USB mv.

Vi finder (heldigvis) den samme fjernbetjening som vi roste sidste år i kassen, og den skal vi nok kommentere lidt mere på senere.

Reflektionerne i panelet er stadig den helt gode ende for LCD-paneler. Der er ikke noget nævneværdigt rødligt tint og med det lysoutput Q9FN er i stand til at smide ud, så er der god mulighed for at "overdøve" de sidste refleksioner der måtte være. Skærmen kan uden problemer bruges i selv meget oplyste lokaler.


Samsung Q9FN test



Brugeroplevelse & features

Samsung satser stadig benhårdt på deres eget Tizen-system, som ikke er begrænset til TV-brug, men skal bruges i alt fra køleskabe til kameraer og indgår i deres "Smart Things"-brand.

Styresystem og smart-TV

Opsætningen af Q9FN kan næsten fuldstændig klares via Samsungs Smart Things app, hvorfra du via din smartphone kan nå hele vejen gennem indstillingerne indtil TV-kanalerne skal indlæses. Det letter de manuelle indtastninger en del, at man kan klare det via et touch-interface på telefonen i stedet for at fumle med fjernbetjeningen (hvor god den end måtte være).

Billedramme er med på Q9F
Vi roste opdateringen af Tizen sidste år, da den bød på et mere finpudset og ganske grafisk flot interface, der flød med lidt varierende hastighed. Der er ikke nogen væsentlige visuelle ændringer i dette års version og hastigheden virker heller ikke til at være ændret. Det betyder, at man stadig har følelsen af, at interfacet af og til hopper ned og kører i lidt lav framerate, hvis der er meget der skal tænkes over, men rent betjeningsmæssigt, så er Tizen helt klart det mest intuitive at bruge til dagligt.

Samsung har meldt ud, at de ikke agter at opdatere ældre modeller med ny software, så Tizen-platformen forbliver på den version, som TV’et sendes på gaden med. Det er en trist tendens, som flere af producenterne er med på, men hvor producenter som Sony og Philips (Android-TV) har opdateret deres modeller med nyt styresystem i flere år nu.

Vi vil ikke bruge for meget tid med at gå i detaljer med Tizen, men opfordrer til, at man tager et kig på sidste års anmeldelser af Q9F eller The Frame. Og hvorfor nu lige The Frame? I år har Samsung lånt et par af de features, som vi fandt i denne design-model idet Q9FN nu også kan bruges som billedramme (Ambient mode). Funktionaliteten er ikke helt den samme som på The Frame og der mangler en hel del af de features man fik på dén model - herunder kunstgalleriet, muligheden for at styre indramning mv.

Samsung beretter, at formålet med funktionen ikke er, at skabe en konkurrent til The Frame, men at tilbyde noget andet. Dette "andet" kommer i form af en funktion til at kopiere farven eller mønstret på den væg TV’et hænger på op på skærmen, så billedet nærmest forsvinder. Dette gøres vha. Smart Things app’en, hvor man skal fotografere væggen, hvorefter app’en skaber en baggrund, der skaber en form for transparens. Idéen er i og for sig god nok, men husk at TV’et vil bruge samme mængde strøm, som i tændt tilstand hvis man bruger funktionen. Personligt havde jeg nok foretrukket at få lidt flere af galleri-funktionerne fra The Frame og i sin nuværende form, så virker det som en lidt amputeret feature, der sagtens kunne være blevet til noget mere.

Betjening

At man burde være gået all-in understreges af, at man på fjernbetjeningen i år har smeltet "farveknapper" og "talknapper" sammen i én knap og i stedet dedikeret en knap til at starte billedramme-funktionen. I den version billedrammen har nu, så kan det ikke retfærdiggøres at bruge en af de meget få knapper på så ligegyldig en feature.

Med undtagelse af ændringen af den ene knap, så ligner One Remoten sig selv, hvilket er godt. Det er stadig en unibody metalbetjening, som har en god tyngde, virker via Bluetooth og er behagelig at trykke på. Denne remote er i særdeleshed gearet til den måde man i stigende grad bruger et Smart-TV på, hvor apps har en mere og mere fremtrædende rolle i dagligdagen.


Samsung Q9FN test


Til styring af TV, så klarer den dobbelte funktion af program-knappen (+/- og åbning af EPG/programliste) langt de fleste af de opgaver man måtte have brug for, men det er klart, at elsker man at skifte kanal direkte vha. talknapper, så er det mere besværligt nu hvor disse er gemt væk. Jeg savner dem ikke spor.

Samsung har deres nye Smart Things app til at styre TV’et fra en smartphone, hvorfra du kan starte apps eller smide det lokale indhold fra din telefon over i TV’et. App’en huser alle de øvrige Smart Things-produkter du måtte have installeret i dit hjem og dermed er mere central i styringen af det smarte hjem. Vi havde ikke andre af Samsungs Smart Things på netværket, så der kan ikke kommenteres på den generelle anvendelighed og integration af features i app’en.

Tv-kanaler, optagelse & lyd

Flow-TV er stadig en ting vi behandler særskilt i anmeldelsen, selvom flere og flere klipper TV-kablet og søger mod internetbaserede løsninger. Q9FN er dog heldigvis en god makker til TV-brug og selvom nogle af de dedikerede tal-taster mangler, så er håndteringen af TV-signaler tænkt ret godt ind i Q9FN. EPG åbner hurtigt, er hurtig at navigere i, og skift af kanaler hører ligeledes til i den hurtige ende. Man kan ved hhv. kort og langt tryk på kanal-vippeknappen kalde hhv. EPG og programliste frem og programinformationen findes som handy genvej på OK-knappen, der også håndterer korte og lange tryk.

Adgangen til PIP ligger lidt hengemt under indstillingsmenuen (den måtte man godt have haft mulighed for at "docke"), som kaldes frem længst væk i bunden, og fungerer som hidtil med at du kan kalde et lille vindue med en anden TV-kanal frem og placere hvor du lyster. Det virker rigtig godt. Husk dog på, at TV ikke har to CI-slots, så selvom du kan se to kanaler samtidigt, så kan den altså kun dekode ét krypteret program af gangen. Det samme gælder når der skal optages - ligesom på de fleste andre TV.

Så hvor mange måske vil betragte Samsungs valg af fjernbetjening, som en krigserklæring mod TV-seeren, så finder jeg Samsungs modeller som noget af de mest TV-seervenlige på markedet lige nu.

Jeg var lidt ude med riven efter sidste års Q9, da lyden føltes en smule skinger, men jeg synes dette års model klarer sig bedre. Nu kommer der nok nogen løbende og siger, at lydsystemet er uændret og så må jeg jo tage til ørelægen, men langt hen af vejen, så synes jeg at Q9FN klarer sig godt. Der er naturligvis ikke mellemgulvs-rystende basgang, men tale er klar og lyden virker fornuftig afbalanceret alt taget i betragtning.




Kalibrering


Mulighederne for kalibrering på Samsungs TV er fornuftig med adgang til både 20-punkts gråtoner og CMS, så er der basis for at få billedet tilpasset så det passer overens med referencen. Q9 tilbyder endvidere autokalibrering for de der er udstyret med de rette remedier, i form af Calman softwaren, en understøttet sensor, en understøttet signalgenerator og et RS232-interface. Calman understøtter i øjeblikket ikke den fulde 20-trins justering af gråtonerne (heller ikke CMS, men kun 2-punkt justering), hvilket er en skam. Det er nødvendigt at pointere, at Samsungs version ikke er lige så fundamental implementeret, som den LG har lanceret i deres 2018-lineup. Det er stadig bruger-menuerne der justeres på, hvor LG overskriver LUT’en i TV’et med deres metode.

Vi skifter hurtigt væk fra både "Standard" og "Naturlig" profilerne, da de nærmest fremprovokerer HDR-lysstyrker og farverum på almindeligt SDR-materiale. Udgangspunktet tages derforr i Film-profilen som er lidt skæv fra starten, men ved at hive et par gange i de lyse toner, så kommer man langt. For at få finpudset gråtonerne og farverne, så skal man ty til både 20-punkt og CMS. Q9FN opfører sig ret aggressivt afhængigt af hvilken dækning af skærmen man bruger til kalibreringsmønstrene og ikke mindst hvilken indstilling af lysstyringen man har valgt. Normalvis, så ville vi kalibrere på et sort billede med 10% dækning, men gammakurven er simpelthen helt skæv hvis vi ikke benytter APL-mønstre eller fuldskærms-billeder i stedet. Som det ses på graferne, så slipper vi i vores simple 2-punkt justering ikke for et dyk omkring 90% hvid og selv farvesammensætningen af 100% hvid var meget påvirkelig af hvilket mønster der blev brugt til kalibreringen.

Vi har i nedenstående kalibreret til en gamma på 2.2, hvor standarden fra Samsungs side er BT.1886, som er tættere på gamma 2.4 og dermed noget mørkere. Justeringen er desværre stadig ikke helt lineær, så gammakurvens sammensætning af RGB ændrer sig hvis gammaniveauet reguleres i menuen. Uden gamma-justering står skærmen faktisk en anelse bedre mht. RGB-sammensætningen.

Skeler vi til HDR, så oplever vi igen nogle lidt mærkelige trends i luminansforløbet, som om skærmen ikke helt kan beslutte sig for hvor meget lys den skal udsende. RGB-sammensætningen er egentlig fin langt hen ad vejen, men det generelle lysniveau kæmper den lidt med. Vi var nødt til at ændre på hastigheden med hvilken målingerne foretages for at få et stabilt resultat og selv da, så undgår vi ikke et dyk i lysstyrke når vi kommer tæt på 100% lysoutput.

Det virker som om, der er et par hjørner, der skal finpudses i styringen af baggrundsbelysningen i almindelighed.





Målinger

Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen.


Bemærk: Vi kalibrerer kun mod SDR, ikke HDR. Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.


Samsung Q9FN test


Billedkvalitet


Efter en svipser med sidebelysning i sidste års Q9, så har man i år på Q9FN igen satset på et bagbelyst LCD-panel med zonestyring. De mindre modeller må nøjes med bagbelysningen og får ikke zone-styring her i Europa, men har det i USA. Vi tæller på Q9FN 30x16 zoner (480) fordelt over skærmen, som giver mulighed for at styre lyset lokalt og sætte blus på højlyset og dæmpe skyggerne i langt højere grad end på sidste års model. Samsung vil ikke kommentere på antallet af zoner i de større og mindre modeller.

Hvis vi nu starter på den høje klinge og ser på HDR først, så leverer Q9FN smæk for skillingen. Afhængigt af størrelsen på de lyse elementer, så rammer man i Film-profilen op imod 1500 nits lysstyrke, hvilket er godt 100 nits mere end den kalibrerede version af Sony ZD9. Så der er virkelig knald på. Man skal faktisk "passe en smule på" med at åbne menuer, hvis man sidder i et mørkt lokale og ser HDR, da det svarer til at tænde en lampe og glo lige ind i den imens ens øjne har pupillerne vidt åbne. På et ANSI-mønster (sort/hvid skakmønster), der tester skærmens evne til at fremvise høj lysstyrke, samtidig med, at sort skal opretholdes, rammer Q9FN knap 800 nits - en tand under LGs C8 OLED.

Som det ses på diagrammet til højre, så er det først ved fuld dækning af skærmarealet, at vi begynder at se lysstyrker, som roder rundt hvor "normale" skærme har deres maksimale lysstyrke, så der er godt med overskud i Q9FN.

Q9FN understøtter ikke Dolby Vision, så HDR må komme i form af HDR10, HDR10+ (via streaming, ikke via HDMI) eller HLG fremover, men hvor stor en indflydelse dette har er pt. svært at spå om, da det endnu ikke er helt klart hvor stor opbakning formatet vil få og da der stort set ikke er HDR10+ materiale tilgængeligt.




Den dynamiske belysning bør aktiveres i tilstanden "Høj" for at få glæde af zonestyringen i HDR, og det er også i denne indstilling, at høster den største fordel ved gengivelse af sort og højlys. Ulempen er naturligvis, at fuld knald på lyset vil give en vis mængde "spild" ud i dele af skærmen, hvor det ikke var tiltænkt - også kendt som blooming. Q9FN har en ret god evne til at lukke af for lyset og selv med fuldt blus på et ANSI-mønster, så præsterer skærmen at holde sortniveauet på 0.06 nits, hvilket er imponerende. Det betyder også, at blooming - betragtet lige foran skærmen - er minimalt. Den dynamiske belysning er ret aggressiv og kan ikke slås helt fra, så uanset hvad den sættes på, så vil skærmen forsøge at skrue op og ned for lyset. De steder hvor højlyset boostes var der således også en tendens til, at farverne blev lidt udvaskede, hvilket - ligesom blooming - er mest synligt i mørke omgivelser.

På 2017 Q9 så vi ikke problemer med lys-banding, og dette års model fortsætter i samme stil. Der er en smule dirty-screen, som især ses på mørke nuancer. Det var ikke noget der gav anledning til frustration ved almindelig brug, men VA-panelets snævre betragtningsvinkler gør, at det nemt observeres hvis man bevæger sig foran TV’et imens en ensfarvet baggrund vises. De snævre betragtningsvinkler vil også have en markant påvirkning af sortniveauet og blooming, hvor begrænsningerne i denne type LCD-teknologi kommer til udtryk

Sætter man sig dermed i yderpositionerne i sofaen, så vil effekterne af den aggressive baggrundsbelysning være noget mere fremtrædende - også i daglig brug. Betragtet lige for, så vil man sjældent bemærke lysspild fra billedet og ned i de sorte bjælker i film, hvilket hjælpes på vej af TV’ets fornemme evne til at lukke godt af for lyset. På et af billederne herunder har vi overdrevet effekten af en lysende element i områderne omkring de sorte bjælker, men i praksis, så vil dine øjne ikke både være tilpassede højlyset og være i stand til at se markant blooming i de mørke regioner - så længe du sidder lige foran skærmen. I de meget lysstærke scener kan man dog godt ane at dioderne lyser lidt op især i kanten af billedet.


Samsung Q9FN test


Vi løb ind i et problem, som især var tydeligt på HDR, men som i det hele taget var mest tydeligt når styringen af baggrundsbelysningen stod på "Høj". Vi oplevede, at skærmen pulserede i lysstyrke, hvorved det generelle lysniveau - ikke blot i højlyset - skiftede op og ned. Videoen herunder viser en scene fra Netflix i Jessica Jones (S2:E8, 44m40s), hvor man skal lægge mærke til lyssætningen i omgivelserne, som skifter selvom der egentlig ikke er væsentlige ændringer i scenen. Dét der skal fokuseres på, er væggen mellem vinduerne til venstre i den første scene, og lampen til venstre i forgrunden i sidste scene. Det ser nærmest ud som om, at Q9FN ikke helt kan finde ud af hvad lyssætningen skal være og veksler mellem to niveauer, hvilket kan virke generende.




Problemet blev observeret på forskelligt indhold - lige fra 4K HDR via HDMI og i apps til SDR via den indbyggede tuner - og det er grunden til, at vi anbefaler, at lysstyringen sættes på "Standard" når man ser SDR-materiale (med mindre behov for høje lysstyrker). Vi ved, at andre har observeret noget lignende på Q8-modellen i USA, og at meget få anmeldere har kommenteret på problemet. Det er langt fra på alt indhold, hvor problemet er synligt, men vi kan ikke give et entydigt svar på hvornår det typisk optræder. Vi jagter en kommentar fra Samsung, men har ved udgivelse af anmeldelsen ikke modtaget noget.

Som vores målinger viser, så dækker TV’et fint både Rec.709 og DCI-P3 farverummene, når først TV’et er justeret er farvegengivelsen ganske god. TV’et gengiver de sidste trin på gråskalaen, men den dynamiske belysning er meget ivrig efter at skrue godt ned når vi når derned, så skærmen kan godt have svag en tendens til at kvæle de mørkeste skyggedetaljer i visse scener. Billedmotoren klarer sig i vanlig stil, så opskalering og håndtering af eks. TV-signaler klares overbevisende og det samme gælder de-interlacing på de kilder, som kræver dette (det værende sig primært TV). Flydende farvergradienter havde en tendens til at producere posterization/banding (altså farvefnidder), hvilket blev spottet i flere situationer i praksis og især ved film med en vis kompression, såsom film fra iTunes eller Netflix.




Bevægelse er en lidt blandet oplevelse, hvor vi på meget lysstærke scener ser lidt samme stroboskopeffekt, som vi har set på OLED, hvilket ikke helt kan klares med Auto Motion Plus-systemet uden at introducere andre artefakter. Dette opstår som følge af en lav responstid, så hvor man egentlig typisk vil tilstræbe at sænke responstiden for at mindske slør, så har det den sideeffekt, at man vil opleve billedet som "hakkende" (stutter - ikke at forveksle med "judder") når billedfrekvensen af kildematerialet er lav (som på eks. BluRay og film i almindelighed). Det skyldes, at en lang responstid kan sløre overgangen mellem to billeder i stedet for at vise dem som ren stop-motion. Jo højere billedraten bliver, des mindre er dette problem.

Hvis man vil tweake lidt på dette, så kan man justere på de-blur og judder-håndtaget indtil man finder det rette kompromis mellem soap-opera og flydende bevægelse. Vi foretrak at lade indstillingen blive under 5 og så leve med et lidt mere uskarpt billede under bevægelse. Det kan nævnes, at det primært er de-blur-håndtaget, som er anvendeligt her, da det er dén som påvirker materiale i 60 Hz og derunder, hvilket nok vil være den højeste frekvens du kan finde materiale i lige nu. Samsungs algoritme stopper øjensynligt tilføjelsen af kunstige billeder hvis bevægelserne på skærmen bliver for hurtige, hvilket netop er i de situationer, at der er størst chance for, at der introduceres artefakter. De tilfældige hak, som vi tidligere har kritiseret Samsung for går vi ikke helt fri for på Q9FN - nogen ser det andre gør ikke. Jo bedre kvalitet man fodrer TVet med des mindre lader problemet til at indtræffe. Ved enkelte lejligheder oplevede vi, at Auto Motion Plus tilføjede judder til billedet og måtte deaktiveres, så den sikre løsning er helt at slå det fra.

På en absolut skala, så placerer Samsung sig midt i feltet mht. bevægelse, hvor Sony stadig sidder ret solidt på tronen med deres XF90 kombineret med deres egen MotionFlow-algoritme. Jeg synes ikke man bør fravælge Q9FN på baggrund af bevægelse, men man får blot lidt flere muligheder for at aktivere motion-systemet på Sonys modeller (og også til dels på LG’s 2018-serie) uden at få tilført soap-opera-effekt, og dermed øge den oplevede skarphed under bevægelse, samt reducere stutter på indhold med lav billedrate.

TV’et bruger PWM (Pulse Width Modulation) til at styre lysstyrken, men frekvensen er høj, så det burde ikke give problemer. Aktiveres LED Clear Motion, så vil der indsættes sorte billeder undervejs (BFI), hvilket tilføjer en ganske tydelig blinken af billedet og lysstyrken vil dale markant.

Der blev ikke observeret farvestik eller misfarvninger på de lyse nuancer. Vi ved, at ting som inhomogen belysning, tint og banding i høj grad vil variere fra model til model, så det er ikke utænkeligt, at andre eksemplarer vil klare sig anderledes end den model vi har testet her. Det samme gælder for samme TV i andre størrelser.




For personen i sweetspot foran TV’et så klarer Q9FN sig ret godt, men som det er normen for VA-paneler, så udvaskes farver når man bevæger sig mere end 20-30 grader væk fra midten. Hvis man vil undgå dette, så skal man søge mod IPS-panelerne eller - endnu bedre - mod OLED. Bevæger man sig i vertikal retning, så går det galt noget hurtigere og man skal derfor helst have TV’et placeret nogenlunde i øjenhøjde, eller i det mindste rettet mod seeren.

Læs også: OLED vs. LCD




Til spilbrug har Samsung i år introduceret muligheden for at aktivere Auto Motion Plus (via et separat punkt i spilmenuen), og dette kan hjælpe med til at øge skarpheden under bevægelse. Reduktion af stutter er nok et mindre issue når det kommer til spil, men dette tages der naturligvis også hånd om hvis systemet aktiveres. Systemet tilføjer kun en marginal mængde forsinkelse, som stadig efterlader Q9FN blandt de hurtigste på markedet, men uden dette aktiveret måler vi en lag-tid på godt 20 ms, hvilket burde være tilstrækkeligt til de fleste. TV’et detekterer selv, at der skiftes til eksempelvis en spilkonsol og skifter til spilprofil, hvor man så efterfølgende lige må huske at justere farvetemperaturen, skarphed mv. som ellers gerne afspejler normalen for Standard-profilen.

Se hvordan andre TV klarer sig i oversigten over bedste TV til spilkonsol

Samsungs 2018 Q-serie understøtter FreeSync, hvilket vi desværre ikke kunne teste, men det er med til at gøre skærmen til den habile spilmakker den er. Samsung har annonceret, at VRR implementeres senere. Hører du til de personer der spiller spil via Steam, så kan du igen i år på Q9FN benytte Steam Link koblet med en controller spille dine Steam-spiltitler.


Konklusion


Samsung Q9FN er et skridt op fra sidste års topmodel idet man har tilføjet en række forbedringer, som vil være mærkbare for de fleste.

Annonce:
På design-siden er skærmen stadig samme stilrene model, men opgraderingen af One Connect-boksen gør den i stand til nu at kunne levere strøm til skærmen og dermed cutte strømkablet, som før skulle føres særskilt til TV’et. One Remote medfølger igen i år og markerer sig som en af de bedste TV-fjernbetjeninger på markedet lige nu. Kombineret med et velfungerende Tizen-styresystem, så er Q9FN en topscorer i brugeroplevelse. Det trækker dog ned, at systemet ikke opdateres år for år jf. vores nye testparameter beskrevet nedenfor.

Billedmæssigt hæver Q9FN sig over mange af de konkurrerende LCD-modeller ved at tilbyde fuld bagbelysning med 480 zoner, samt et lysoutput, som placerer sig helt i toppen af segmentet. Samsungs algoritme til styring af lyset virker en anelse aggressiv og i visse situationer havde den lidt problemer med finde sig til rette, men generelt set er billedet flot på såvel SDR- som HDR-materiale. I direkte sammenligning, så kan billedkvaliteten ikke hamle op med OLED-modellerne fra de konkurrerende mærker.

Samlet set, så kan den forholdsvis høje pris godt retfærdiggøres og er du ikke hooket på tanken om OLED, og kan "nøjes" med et af bedste LCD-TV derude, så går du ikke galt i byen med Q9FN. Vi smider en top-anbefaling efter Samsung Q9FN.

!
Ændret testparameter: Fra i år ændrer vi en testparameter, der relaterer sig til karakteren for features, som resultat af flere års dårlig praksis i branchen. Såfremt producenten af et givent "Smart TV" ikke kan forsikre Flatpanels om, at tv-platformen i opdateres til næste fulde software-version, fratrækkes 10 point på feature-scoren. Det skal betragtes som et opråb, der forhåbentlig kan skabe debat og ændre på praksis.

Samsung har ikke kunnet give os denne garanti, hvad angår Tizen-platformen.


Pris og forhandler:

55"
65"
75"

Lokal styring af lyset i mange zoner
Farvegengivelse, billedprocessering
One Connect boks
Velfungerende styresystem
God fjernbetjening


Snævre betragtningsvinkler
Bagbelysningen kan blive "forvirret" på visse typer indhold
Tizen får ikke softwareopdateringer





Flere anmeldelser

Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

01 Mar 2024 |

Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

23 Feb 2024 |

Test: Sony A95L (QD-OLED)

21 Dec 2023 |

Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

07 Sep 2023 |