Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Sony AF8 OLED - FlatpanelsDK

Test: Sony AF8 OLED

|


I hælene på Sony XF90, som vi for nyligt har anmeldt, har Sony sendt os deres nyeste OLED-model, AF8. Her har vi med et 2018-OLED panel at gøre, som er pakket lidt anderledes ind ift. design-modellen A1, som vandt vores reference award sidste år. AF8 byder stadig på Sonys Acoustic Surface-højttaler og er også forsynet med X1 Extreme-processoren, hvorimod Android nu kører på version 7.0.

AF8 findes i 55 og 65". Vi har set på 65" modellen.

Læs også: Oversigt: Sony 2018 TV


55"
65"



Første indtryk


Sony har et lidt blandet modelprogram her først på året idet sidste års award-vinder, A1, forbliver markedet for nu, samtidigt med, at AF8-modellen indfases. Til forskel fra A1, så er bagsiden på AF8 helt klart gearet mod vægmontering, da staffeli-foden nu er ofret til fordel for en noget fladere bagside. I sit designudtryk minder AF8 dermed mere de konkurrerende modeller end den ligner A1.

Den sædvanlige pukkel, som nærmest samtlige OLED-modeller er forsynet med bagpå, ser en smule anderledes ud på AF8 idet lydsystemet optager en del ekstra plads, hvor især toppen ser lidt spøjs ud pga. subwooferens placering, men lad os ikke skue hunden på hårene. Alle stikforbindelser peger i den rigtige retning (nedad eller til siden) og som på flere af Sonys øvrige modeller, så medfølger der plastic-paneler til at skjule kablerne imens de føres ud af bunden. Plastic’en bagpå virker lidt skramlende i kvalitet, og ligesom på Panasonic EZ950, så kunne man måske godt have ønsket sig mere af et TV i denne prisklasse. Det skyldes primært, at det er ret store plader, som essentielt ikke gemmer på ret meget inde bagved (lige med undtagelse af området omkring højttalerne). Som med EZ950, så kan vi diskutere hvor meget man bør gå op i det, da skærmen sikkert vægmonteres alligevel.




Skærmens kant og bagsiden er udført i en mat metallisk overfladefinish, som næppe kan støde nogen og den vante lækre OLED-profil går man ikke glip af. Da bagbeklædningen fylder lidt mere end eks. LG’s modeller, så føles skærmen ikke helt så tynd, som den reelt er og målt i forhold til LG’s 2017-modeller, så har skærmene også ca. samme totale tykkelse (godt 5 cm).

Reflektionerne i TV’et er ikke elimineret, men det virker heller ikke til, at der er gjort væsentlige fremskrift ift. sidste år. Fronten er skærmen er stadig meget mørk og generelt hører OLED til i den gode ende hvad reflektioner angår.


Sony AF8 test


I kassen finder vi én fjernbetjening, som har fået samme knaplayout som på XF90, men deler feel med den vi så på A1. Mere om den senere.


Brugeroplevelse & features


AF8 udsendes med Android 7.0, og det er forventningen at Android 8.0 rulles ud i løbet af 2018. Sony er generelt med helt fremme i klassen når det kommer til at opdatere ældre modeller og deres 2015-modeller har således også netop fået Android 7.0 rullet ud. Det er langt fra normen (uheldigvis), at TV opdateres med nye software-versioner, så her må de øvrige spillere (non-Android-baserede) godt skele mere til Sony.

Styresystem og smart-TV

Stadig ingen Android 8.0
Android 7.0 er fuldstændig identisk med hvad vi lige har set på XF90, og AF8 deler både SoC (MT5891) og X1 Extreme processoren, så performance og features er de samme. Du kan med fordel læse vores anmeldelse af Sony XF90 for at få vores vurdering.

Rundt omkring i menuerne vil man finde et par ændringer ift. XF90 idet AF8 har lidt ekstra foranstaltninger til eksempelvis at håndtere risikoen for burn-in i form af en “panelopfrisker" og “pixelskift", som hhv. nulstiller pixel-forskelle og flytte billedet ganske lidt rundt på skærmen. Sidstnævnte har dog blot den effekt, at et statisk element på skærmen vil blive en smule mere sløret, hvis man skulle være så uheldig, at det brænder fast, for det er kun ganske få pixels billedet flyttes.

En anden "feature", som har sneget sig ind i 2018-modellerne er "Samba Interactive TV", som godt nok lyder fint, men i virkeligheden er en algoritme, som analyserer dine TV-vaner og bruger dem til at severe målrettede reklamer de steder dette er muligt i interfacet. Tjenesten kan slås fra og det skal man bare få gjort fra starten!

Du kan med fordel læse tidligere anmeldelser af Sony’s TV i vores arkiv for flere detaljer omkring styresystemet og hvordan det har udviklet sig fra model til model.

Vi oplever stadig, at TV’et spontant vågner fra dvale og foretager sig et eller andet i baggrunden imens skærmen er slukket, hvilket hæver strømforbruget til godt 20 W. Dette kan konstateres at forekomme både med og uden USB-udstyr tilsluttet, med og uden fjernstart aktiveret, og det har været et issue på alle Sonys modeller med Android. Andre kan finde ud af at holde niveauet nede - Sony må også kunne få det fikset.

Betjening

Hos Sony må man være af den opfattelse, at en blød plastic-coating er mere eksklusiv end dét vi så på XF90, for med AF8 er vi tilbage til fjernbetjeningen med en komplet coating på hele forsiden i blød plastic, som vi også så på A1. Det giver nogle lidt for hårde knapper og for mit vedkommende foretrækker jeg faktisk modellen fra XF90 fremfor den fra AF8. Begge er i dårligere ende af skalaen, men af to onder, så vælger jeg den med de bedste knapper.

Fjernbetjeningen har samme mængde kaotiske knapper som den har haft de sidste mange mange år og især navigationshjulet i midten er pakket med mærkelige genveje man ikke har brug for.

2018 bliver dermed ikke året, hvor Sony nytænker deres fjernbetjening og det kan vi kun begræde. Samsungs Q9F er på vej ind på bænken og det er en lidt skarp kontrast at gå fra den ene grøft til den anden, så selvom vi ikke advokerer for at kopiere, så måtte Sony altså godt snart ryste posen i afdelingen for udarbejdelse af fjernbetjeninger - og måske lige skele over hegnet til Samsung.


Sony AF8 test



Som den eneste knap på fjernbetjeningen, der kører på Bluetooth, sidder mikrofon-knappen øverst og den kan hidkalde stemmestyring hvor du end befinder dig. Vi har endnu ikke fået den fulde Google Assistent i de danske versioner af Android TV, så det er ikke helt så intelligente ting du kan bede TV’et om endnu. Danmark er bare ikke stort nok til for alvor at være på radaren for de intelligente assistenter, hvad enten der står Alexa, Siri eller Google på dem.

Tv-kanaler, optagelse & lyd

Som på XF90, så har Sony opfrisket deres bundmenu (som så ikke hedder “discover" mere), men ud over dette, så ligner TV-delen, EPG’en, infobjælker mv. fuldstændigt sig selv. På denne front har Sony ikke ændret sig meget de sidste mange år, men interfacet er tilpas minimalistisk til at det kan gå an, men ikke nær så grafisk flot som eksempelvis Samsungs Tizen TV-interface.

Vi får på AF8 en dual-tuner til optagelse, men PIP-funktionen giver ikke her mulighed for at se to kanaler samtidigt, men kun apps+TV, og udsendelser kan ikke sættes på pause. Kanalskifte er forholdsvis langsomme med adskillige sekunder mellem tryk på fjernbetjeningen, til næste kanal dukker frem. Generelt er dét at se TV forbundet med mest ventetid, hvor man både skal vente på, at TV-delen toner frem. Hastigheden stabiliserer sig lidt når først TV er oppe og køre, men der er et stykke vej op til de hurtigste platforme på markedet.




På den noget mere interessante side, så har AF8 samme lydsystem, som vi også roste A1 for, nemlig Sonys ’Acoustic Surface’. Systemet består basalt set af aktuatorer bag på panelet, som bruger selve skærmpanelet som membran, hvilket skaber en diskantenhed. Der sidder to af disse i hver side bag på skærmen, hvilket fungerer som højre- og venstrekanals diskanter.

I den sære pukkel i toppen bagpå skærmen har man nu erstattet A1’s én-enheds subwoofer med to mindre enheder, som kan levere ca. samme ydelse, men på mindre plads. Effekten er god! Placeringen af de to diskanter giver en meget direkte lyd, som kommer ud af selve billedet og til alm. brug er subwooferen tilstrækkelig til at levere en tilpas bund. Det kan dog høres, at Acoustic Surface kun har anvendelse på højfrekvente lyde for lyden mangler noget fylde i mellemtone-området og lyden kan have en tendens til at lyde en anelse skinger - især sammenlignet med soundbars oppe i +5000 kr-klassen, som nok ville være det næste logiske skridt op af lydstigen.

I sammenligning med andre fladskærme - eksempelvis den XF90, vi så på sidst - så er lyden hørbart foran. Under testen lod jeg TV’et stå og spille musik og med undtagelse af den lidt svage mellemtone, så gik det hæderligt an. Til heftige eksplosioner i film, så leverer subwooferen ikke helt det punch man helst skal have, så selvom det er besnærende at nøjes med TV’et alene, så går man altså lidt glip af det sidste spark bagi, når der er action på skærmen.

Men vi må igen konstatere, at teknikken virker og at Sony har formået at skabe et tyndere TV, men med samme ydelse på lydsiden som på A1. I disse Dolby-tider, så kunne man måske have håbet på lidt Atmos-support, men den sidder LG fortsat alene med.


Kalibrering


"Standard"-profilen er, som altid, for kold i sin farvetone, så vi tager udgangspunkt i "Biograf Prof"-profilen. Sonys billede er optimeret mod en gamma omkring 2.4 (BT.1886) hvor vi foretrækker et lidt lysere billede tættere på en gamma på 2.2. Graferne herunder viser Biograf Prof før og efter kalibrering, så det burde være tydeligt for de fleste, at selv små justering af den ellers anbefalede billedprofil kan være en god idé, hvis man lige vil hive det sidste ud af sin dyre skærm, for der er plads til forbedring i de lyse nuancer.

Det kræver ikke det voldsomme indsatser at få presset afvigelserne i hvidbalancen under en dE2000 værdi på 1, men på farveskalaen ser vi lidt afvigelse i magenta og rød, som ikke er helt mættet nok. Sony tilbyder ikke CMS justering, så der kan ikke rettes på hverken primær- eller sekundærfarver, så det er mere eller mindre “take it or leave it". Lysstyrken efter kalibrering ligger helt oppe på 210 nits, men det skyldes, at vi måler på et 10% vindue, og at lysstyrken på en helt oplyst skærm ville blive ret lav, hvis vi ikke sætter barren lidt højere under kalibreringen. Det samme er ikke tilfældet på LCD.

Ser vi på HDR-gengivelsen, så er Biograf-profilen stadig fornuftig med acceptable afvigelser på hvidbalancen op til knækket på EOTF-kurven, hvor lysstyrken giver op, og dækningen af DCI-P3 farverummet når op på 94%. Det er en snert mindre end sidste år, men det er så lidt, at det må være panelvariation der er i spil hér. HDR-profilerne på Sonys TV følger desværre kalibreringen af samme profil under SDR, så der er ikke mulighed for at finjustere HDR hvis noget ikke stemmer overens, uden også at tilføje samme ændring på SDR. Og du kan ikke få skærmen til at huske at bruge en anden profil under HDR, da profilerne kun er tilknyttet inputtet og ikke kombinationen af input og HDR-tilstand.





Målinger


Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV'ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen.


Bemærk: Vi kalibrerer kun mod SDR, ikke HDR. Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.


Sony AF8 test


Billedkvalitet


Sony var hurtige sidste år og endte med at sidde på vores reference-award fra starten, så forventningerne til AF8 er naturligvis høje. LG har ikke ændret signifikant på OLED-panelet i forhold til 2017, så de primære forskelle skal man faktisk have fat i den store lup for at se. For at mindske risikoen for burn-in - som i vores erfaring i forvejen var lav - så har man ændret pixelstrukturen og gjort den røde sub-pixel en smule større.

Pixelstrukturen kan ses på billedet i højre side, men vi har ikke et tilsvarende billede liggende af en 2017-model (ikke i samme kvalitet i hvert fald), så I må tage vores ord for det. Det kan være svært at vurdere effekten af denne ændring, men retention var stadig noget der kunne fremprovokeres under vores kalibreringssessioner. Det tog heldigvis ikke mere end et par minutter for den hidsige 10% firkant i midten af skærmen at forsvinde efter, at vi havde kørt med HDR-mønstre i 2 timer. Så lidt uvant, så har vi nu rundet burn-in-problematikken af fra starten.

Om Sony har ændret på ABL-kredsløbet (som begrænser det maksimale strømtræk) i år eller om panelet fra LG alligevel er en smule anderledes end sidste år kan være svært at sige før vi har målt på LG’s egne modeller (indikationer andre steder fra, siger at peak er højere på disse også), men vi ser en peak-lysstyrke lidt over 750 nits imod de 660 nits vi målte sidste år. Som normalt, så daler denne lysstyrke markant hvis skærmen fyldes noget mere ud, og allerede ved 25% dækning er vi under 500 nits lysstyrke.


Sony AF8 test


Selvom peak-lysstyrken således står tilbage for de bedre LCD-modeller, så vinder OLED når der er flere mindre områder, som skal lyses op på skærmen samtidigt med, at andre områder skal forblive mørke. HDR-oplevelsen på OLED er ganske enkelt ikke til at slå, hvilket ydermere cementeres hvis man formaster sig til ikke lige at sætte sig i sweetspot foran TV’et, for hvor LCD-modellernes HDR-performance falder helt igennem, når man bevæger sig væk fra midten, så er dette intet problem for OLED.

Se vores oversigt over de bedste TV til HDR

Husk i øvrigt, at man for at bruge HDR på de to HDR-kompatible HDMI-indgange, skal skifte HDMI-portens indstilling til "HDMI Forbedret". Det er stadig en smule nærigt kun at inkludere 2 stk. 60 Hz 4K kompatible indgange (indgang 2 og 3), når både LG og Samsung kan præstere 4 stk.




Sonys X1 Extreme-processor, som AF8 også er forsynet med, gør stadig et godt stykke arbejde med behandling af alt fra SD til UHD og SDR til HDR-materiale, men 2018-modellerne er desværre ikke blevet forsynet med Dolby Vision-opdateringen, som 2017-modellerne ellers har modtaget herhjemme. Vi har en formodning om, at den Ultimate-processor vi så på CES lanceres i en eller anden variant senere på året, så mon ikke vi får en ny topmodel at se inden årets udgang, som kan tage billedbehandlingen til næste niveau.

Vi så ingen banding på flydende gradienter, hvilket også er et af de steder Sony gerne søger at markere sig. Igen så kan man med fordel benytte Sonys separate håndtag til håndtering af gradienter kaldet “Jævn gradering" på de lavere indstillinger.



Vi plejer at ytre vores begejstring for Sonys “Tydelig" profil under MotionFlow, hvor vi ændrede favorit til “Personlig" under XF90-anmeldelsen (pga. Xmotion systemet), men “black frame insertion" (kortvarige sorte frames indsat i billedstrømmen) på AF8 ligger som en enten tændt eller slukket feature, der - i vores mening - ikke gør noget positivt for oplevelsen, da den blinker alt for tydeligt.

Bevægelse på OLED tager endnu et skridt fremad
Hvis vi i stedet tweaker på “Personlig"-profilen, så er det på AF8 muligt at opnå en ganske hæderlig bevægelsesopløsning, som faktisk er bedre end på A1. Vi er stadig ikke oppe og konkurrere med XF90, for den er i en anden liga, men det er et ganske overbevisende resultat. Med systemet aktiveret på niveau 3, så er det muligt at opnå både høj bevægelsesopløsning, et minimum af artefakter, samt en kraftig reduktion af den famøse stroboskopeffekt, som ellers plager lav-framerate materiale afspillet på OLED. Det er et meget overbevisende resultat og klart det bedste vi har set på OLED indtil nu. Bevægelse på OLED tager endnu et skridt fremad.

Flere af de tidlige afsnit kan godt lyde som én lang remse af småskavanker, men kritikken forstummer når man sætter en film på. Kombinationen af Sonys gode bevægelseshåndtering, den sublime HDR-gengivelse, som OLED efterhånden er garant for, og X1 billedprocessoren gør AF8 til en vinder på billedkvalitet, som giver én lyst til at gense hele filmsamlingen.

Nu hvor vi har rundet burn-in, den generelle billedkvalitet og bevægelseshåndteringen, så er der kun én akilleshæl tilbage ved OLED, som vi lige må vende og som har plaget teknologien de sidste mange år: homogeniteten af billedet. Hvis jeg siger “vertikal banding" og “tint", så vil de fleste af vore forum-gængere være helt med på hvad jeg mener og gennem tiderne har vi set mere end blot ét eksempel på personer, som bytter deres TV på grund af én af disse skavanker. Både banding og tint er ikke fremmede i TV-verden, da LCD har lidt af disse ting i varierende grad gennem tiderne, men fokus er blevet skærpet i disse OLED-tider.

Se også vores OLED vs. LCD oversigt

Det var derfor også med en vis spænding, at lyset blev dæmpet og den lange lukketid på kameraet blev indstillet, for vi skal typisk ned i de mørke nuancer for at spotte især banding. Og lad os tage dét først. På billedserien herunder kan det ses, at banding på AF8 er ganske væsentlig reduceret i forhold til hvad vi har set på stort set samtlige testeksemplarer tidligere - dyrt som billigt. På vores 5% gråtone (som jeg endda har været inde og efterbehandle i Lightroom, for at få artefakterne tydeligere), så kan man spotte et par ganske svage linjer på skærmen, men de er langt svagere end hvad vi tidligere har set på de bedste eksemplarer. Vi kan se en lidt lysere plamage ca. midt på skærmen, som træder lidt klarere frem på 2% gråtonen ved 13 s eksponering med ekstra eksponering tilføjet via Lightroom, for bedre at vise effekten. Plamagen var ikke synlig i praksis, men vidner om, at der stadig er plads til lidt forbedring.

Ser vi på de lysere nuancer, så kan man med kritiske øjne måske se en svag gullig nuance på skærmens venstre side og en anelse i midten, men det var heller ikke noget der var synligt i praksis. Alt i alt, så var homogeniteten af AF8 en af de bedste vi har set på et 65" OLED-panel endnu, men som altid, så kan vi ikke udelukke, at vi har været heldige med lige netop vores eksemplar.




Vi måler inputlag til hele 49 ms i spilprofilen hvad enten HDR er aktiv eller ej, hvilket er for højt til dagens standard. Vi lider til stadighed under, at vi kun kan smide 1080p-signaler til TV’et under inputlag-målingerne (kom nu ind i kampen Leo Bodnar), hvor vi er bekendte med, at 4K-signaler oplever lavere inputlag, så vi må formode, at det samme er gældende på AF8. Det kræver dog en PS4 Pro eller en Xbox One X for at kunne sende denne opløsning til TV’et, så for det bedste spil-resultat, så bør man derfor have en nye spillekonsol med mulighed for 4K-output. I Biograf-profilen rammer inputlag over 100 ms, hvilket vil være mærkbart for de fleste, så du bør undlade at spille i dén profil. Det er lidt ærgerligt, at Sony ikke får rettet op på forsinkelse i spilprofilen, da det ikke kan formodes, at alle har en 4K-kompatibel spilkonsol.

Læs også: Bedste TV til spilkonsol.

Længere tids spilafvikling i SDR og HDR er ikke et problem, og hvis vi skal tage erfaringerne fra andre test-sites til efterretning, så er burn-in ikke noget man bør bekymre sig om generelt, så AF8 er at betragte som en fin makker til at klaske vennerne i Fortnite - men helst fra en 4K-kompatibel konsol.

Betragtningsvinklerne på AF8 er et non-issue og hverken under HDR- eller SDR-afvikling er der problemer med at få fuldt udbytte af skærmens dyder. OLED er førstevalget når det kommer til skiftende siddepositioner eller enormt brede sofaer.





Konklusion


Sony AF8 følger op på den roste A1 og byder på en slankere profil, et 2018-OLED-panel, og samme innovative ’Acoustic Surface’ lydsystem, som leverer samme løft i lyden, som vi hørte på Sony A1.

Annonce:
Android-performance er den samme og Sonys øvrige brugerfladeelementer ligner sig selv, så der er ikke meget nyt under solen mht. selve styringen af TV’et. Fjernbetjeningen ligner også sig selv på godt og ondt (mest ondt). Vi venter tålmodigt på, at Android 8.0 rulles ud, så vi i det mindste kan få lidt forandring på smart-delen.

På billedsiden er AF8 på forhånd med fremme i feltet pga. OLED-panelet, men vi oplever en reduceret mængde banding, god homogenitet og en lidt højere peak lysstyrke ift. sidste års model. Krydret med den samme habile billedbehandling og en håndtering af bevægelse, der er endnu bedre end A1, så leverer AF8 virkelig varen, når først filmen er sat på. Vi savner dog Dolby Vision-opdateringen, som for nyligt blev rullet ud til 2017-modellerne med X1 Extreme-processoren, men den kan ikke være langt væk.

Sony har været hurtige ude, så de får fordelen af at være første OLED på bænken i 2018, men da billedkvaliteten på alle punkter overgår sidste års A1-model, så overtager AF8 foreløbigt tronen som vores reference-skærm anno 2018.

!
Af hensyn til mulige udfordrere til Reference Award og muligheden for forvirring ved brug i reklamer og aviser, så indfører vi i år et datostempel på reference-awarden.

55"
65"

Fremragende til HDR
Reference billedkvalitet
Bedste motion-system på OLED
Godt & innovativt lydsystem


Uforløst potentiale i Android
Billig / retningsfølsom fjernbetjening
Middelmådig input lag (HD)
Plastic på bagside
Lejlighedsvis højt standby-forbrug





Flere anmeldelser

Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

01 Mar 2024 |

Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

23 Feb 2024 |

Test: Sony A95L (QD-OLED)

21 Dec 2023 |

Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

07 Sep 2023 |