Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung The Frame test - FlatpanelsDK

Test: Samsung The Frame

| (@flatpanelsdk)


På IFA-messen kørte Samsung hårdt på med deres nyeste mode-TV, The Frame, som er et kantbelyst LCD-TV der dublerer som billedramme. Modellen deler en del af de features, man ellers først får adgang til i Q9-serien, såsom det helt flade design bagtil, den fulde One Connect-boks, og muligheden for helt plan vægmontering. Dertil så kan rammen styles med et andet udseende i form af rammer i to typer træfinér eller hvid metalkant. Lad os se hvad "The Frame" er for en størrelse.

Samsung The Frame findes i 43", 55" og 65", hvor vi har lånt 65"-modellen og fået den monteret på Samsungs Studio-stand, som kan tilkøbes separat.

Se også: Samsungs 2017 TV oversigt


43"
55"
65"



Første indtryk


Den fysiske fremtoning af The Frame er meget lig den vi så på Q9F, hvilket gør det til et meget minimalistisk TV. Pr. default ankommer skærmen med den mørke metalkant vi også så på Q9, men for en merpris kan der påsættes andre rammer, som på fiks vis klipser fast vha. magneter på hhv. sider og top/bund. Til testen har vi lånt en ramme i lys træfinér, hvilket kunne minde om bøgetræ, men de fås også i en mørkere mahogni-lignende variant, samt en hvidlakeret metalramme.

Ideen med et TV, som dublerer som billedramme, er ikke ny og Sony prøvede kræfter med det i deres EX1-model, som nu har næsten 10 år på bagen. Dengang var passepartout-rammen imidlertid et fysisk element på skærmen og ikke - som på The Frame - noget der blev tilføjet digitalt. Sony må ikke have haft nok succes med foretagendet dengang for vi har ikke set lignende modeller siden, men det er muligt, at Samsung kan løfte arven. I hvert fald har interessen for deres "Serif"-model vist, at verden gerne vil have designede TV.

Ser vi lidt på størrelsen af TV’et, så er en ting til overvejelse, at et 65" TV giver et ret stort billedareal ift. den normale størrelse billeder, man ville hænge op i hjemmet. Man skal nok overveje størrelsen en ekstra gang, hvis salgsargumentet er billedramme-funktionen og 55"-modellen virker - for mit vedkommende - som en mere harmonisk størrelse i dén henseende. Det afhænger naturligvis af rummets indretning. Samsung har for nyligt tilføjet 43"-modellen pga. efterspørgslen for netop et mindre alternativ, som var nemmere at placere. Til TV-brug er 65" dog ikke en dum størrelse.

Kigger vi på bagsiden af TV’et, så ser vi samme flade look, som vi fandt på Q9, hvor der ligeledes er plads til Samsungs No-gap-beslag, som medfølger i kassen. Med et produkt af denne type, så bør man næsten vægmontere TV’et, men for de som ikke ønsker dette, så medfølger de samme fødder, som Q9 leveres med. Dertil så kan TV’et monteres på en af de stande, som Samsung også sælger ved siden af. Til denne test havde vi lånt Studio-standen, som er et trebenet metal-stativ, der nærmest får TV’et til at ligne et staffeli. Der er kun to kabler, der skal tilkobles selve skærmen, nemlig strømkablet og One Connect lyslederen. Begge disse kan føres ud gennem Studio-standens bagerste ben og giver mulighed for en ret minimalistisk installation af TV’et.

Under TV’et finder vi et par sensorer til registrering af hhv. lyset i rummet, samt bevægelse, og disse bruges i forbindelse med billedrammefunktionen, som vi kommer ind på om lidt.

One Connect boksen er identisk med Q-seriens, hvilket betyder, at alle forbindelser til TV’et skal isættes denne. TV’et virker ikke uden denne boks, så du kan ikke benytte TV’et til eks. ren streaming, ligesom det heller ikke er muligt på de øvrige TV med denne boks. Da det optiske kabel til TV’et er 5 meter langt, så er der fin mulighed for, at få boksen placeret et sted ude af syne og er dette ikke langt nok, så kan kablet fås i en 15 meter variant. Ligesom på Q9, så skal One Connect-boksen have separat strøm, så det koster dig to strømstik at få liv i TV’et.




Vi finder desværre ikke den lækre metal-betjening, som Q-serien leveres med, men i stedet en hvid variant af den betjening, som vi også så på MU-serien. Modellen er dog ændret en smule, hvilket vi kommer ind på lidt senere.

Reflektionerne i panelet er ganske svage og bestemt i den helt gode ende for LCD-paneler. TV’et kan uden problemer bruges i oplyste lokaler.


Samsung The Frame test



Brugeroplevelse & features


Samsung satser stadig benhårdt på deres eget Tizen-system, som ikke er begrænset til TV-brug, men skal bruges i alt fra køleskabe til kameraer. På The Frame er der tilføjet et par ekstra features for at få billedramme-funktionen med.

Styresystem og smart-TV

Vi har gennemgået Tizen i 2017-varianten i vores anmeldelse af Q9 og der er ikke nogen ændringer i styresystemet på andre punkter end billedramme-funktionen. For en gennemgang af Smart-TV og menusystemer henvises der derfor til vores anmeldelse af Q9. I dette afsnit fokuserer vi derfor i stedet på dét, som The Frame tilbyder derudover.

The Frame som billedramme
Det "nye" i Tizen på The Frame er nemlig tilføjelsen af en genvej til billedramme-funktionen, hvor man ledes til Samsungs kunstsektion. I denne kan man konfigurere hvilket billede, man gerne vil have vist på TV’et, når det ikke er i brug. Som udgangspunkt er der adgang til 150 højtopløste billeder, som kan konfigureres med forskellig styling af enten svæveramme eller passepartout (eller ingenting). Via TV’et kan man vælge indramning og farven på denne, og der kan vælges motiver fra enten tilsluttede USB-enheder eller Samsungs eget arkiv. Hvis man vil have adgang til billeder fra mobiltelefonen, så skal man have fat i Samsungs Smartview-app, hvor konfigurationen af de mere avancerede features i billedrammen også foregår. Hvis de 150 billeder fra Samsung ikke er nok, så tilbyder de også en abonnementsservice (Art Store), hvor man får adgang til yderligere 300 professionelle kunstværker mod betaling. Billederne heri er ligeledes af høj kvalitet, men det er lidt en kamel at sluge, at der skal punges yderligere ud for at udvide sortimentet.

Det bør nævnes, at TV’et ikke understøtter rotation af billeder, så du kan ikke definere en kø af billeder, du gerne vil have TV’et skal skifte mellem imens det er tændt. Du skal manuelt ind og vælge et nyt stykke kunst hver gang du trænger til noget nyt at kigge på. Hvor det måske giver fin mening, at billedet ikke konstant skifter, så kunne det have været fint med muligheden for at benytte en "playliste". Ikke mindst hvis man bruger TV’et som substitut for en digital fotoramme, hvor man nok typisk ville vise den private fotosamling i rotation. Omvendt, så tvinges man til, at vælge noget der rent faktisk er værd at kigge på, og ikke blot alt ragelset fra mobilarkivet.

Fra Smartview App’en kan du konfigurere den generelle lysstyrke af billedrammen, som derudover reguleres op og ned afhængigt af hvor meget lys lyssensoren i bunden opfanger. Du kan også regulere den generelle farvetone af billedet, hvilket igen justeres løbende afhængigt af nuancen på det lys, der er i lokalet. Det betyder, at TV’et kan justere farvetonen, så den bedre matcher sollyset, som typisk vil være mere rødligt først og sidst på dagen, men blive køligere i sin farvetemperatur jo højere solen står på himlen. Når lokalet bliver mørkt nok, vil TV’et opfatte det som "nattilstand" og slukke. Bruger du TV’et i et lokale, hvor folk sover, så vil det tænde for billedrammen igen, hvis nogen tænder lyset i lokalet og gå tilbage i slukket tilstand når lyset igen slukkes. I praksis fungerede lyssensoren ganske fint, og lysstyrken justerede sig for det meste ind til at matche lokalets belysning i løbet af dagen. Ved svag belysning ramte TV’et ikke helt den optimale lysstyrke og blev lidt for mørk, og justerede man det generelle lysniveau op, så passede det ikke helt i de lysere dagtimer.

Ud over lyssensoren, så kan bevægelsessensoren også aktiveres, hvilket gør det muligt for TV’et at slukke for billedrammefunktionen når der ikke registreres bevægelse i lokalet. Det er en praktisk feature, som sikrer, at du ikke spilder strøm på at vise billeder for dine møbler i løbet af dagen, når du selv har forladt lokalet. Du kan indstille hvor hurtigt TV’et skal slukke efter, at bevægelse i rummet er ophørt og hvor følsom sensoren skal være. Funktionaliteten med at slukke og starte op igen gav lejlighedsvis anledning til, at eksempelvis Apple TV startede op og dermed aktiverede TV’et på dens HDMI-port, hvilket måske er mindre heldigt, da billedramme-funktionen så netop ikke er aktiv. Bevægelses-sensoren var ikke lige så anvendelig som lyssensoren og TV’et slukkede ved flere lejligheder, selvom der var personer, der bevægede sig lige foran TV’et.

Fra app’en er det også muligt at bruge egne fotos, som kan indsættes enten i fuldskærm eller i et collage af flere billeder, som sendes til TV’et via app’en og lagres dér til fremtidig brug. Med et TV på 65" og 4K-opløsning, så er det til gengæld hér at begrænsningen i mange mobilkameraer for alvor kommer til syne. Ofte så komprimeres billederne i en mobiltelefon temmelig hårdt, hvilket godt kan gå an på en lille 5" skærm eller måske endda en 10" tablet, men smider du det op på en skærm på 65" med ~8 Mpixel opløsning, så bliver de artefakter, som de fleste mobiltelefoner introducerer, ret tydelige. Det var bestemt ikke nogen udpræget fornøjelse, at se billederne fra en iPhone 7 blæst op på så stort et lærrede, så dér bør man nok ty til brugen af collage-funktionen, så man kan få formindsket billederne lidt inden de sendes afsted. Eller også har man en undskyldning for at få brugt spejlrefleksen.




Idéen med lige at kunne knipse et par billeder af ungerne og lade dem stå på TV’et er fin og det er ret problemfrit at hive 3 billeder ind i app’en og sætte en passende digital ramme omkring dem. Desværre så blev der ret ofte oplevet problemer med at få Smartview til at forbinde til TV’et på iOS-enheder, hvilket også var et issue på Q9. Da app’en normalvis ikke bruges til noget specielt (for den er ligesom de fleste andre lidt ligegyldig i det daglige), så er den imidlertid lidt essentiel når det kommer til The Frame, da du ellers ikke kan få dine egne fotos over i skærmen (uden brug af USB) og du kan heller ikke styre opsætningen af ramme-funktionaliteten.

Der var lidt problemer hvis man forsøgte, at konfigurere The Frame eller indstille billeder via app’en i et mørkt lokale, da skærmen slukker når lyset er for svagt, så under vores fotosession endte TV’et med at crashe og holdt op med at reagere på fjernbetjeningen, så der måtte en hård genstart til. Problemet er nok mest akademisk, da de færreste nok sidder og justerer TVet i komplet mørke.

Intet i denne verden er dog gratis, og brugen af et TV kommer naturligvis med den omkostning, at der skal fyldes elektroner i det for at det virker. Mængden af elektroner afhænger i høj grad af hvor meget lys TV’et skal udsende, og denne del kan justeres i Smartview. Den indstilling der passede bedst til lysmængden i den stue, der blev testet i, gav et effekttræk på godt 100 W, hvilket kunne falde til godt det halve i de mørkeste stunder af døgnet.

The Frame som billedramme

 Pris pr. år
(ved 2.20 DKK/kWh)
Antal timerTypiskMinimum
18048
216196
4321193
6482289
8642375
10803482
I disse tider, hvor nedbringelse af CO2-emissionen er hot som aldrig før, så kan det godt gøre lidt ondt, at man har forsøgt at spare nogle kuldioxider og Watt på elregningen ved at skifte til LED-pærer, når billedrammen så kommer susende og æder hele besparelsen, fordi den er tændt i samme tidsrum som lyset i huset. Omkostningen pr. år er naturligvis afhængig af hvor mange timer TV’et kører i billedramme-modus, men som ekstra sikkerhed for, at TV’et ikke står og brænder penge og CO2 af på at vise kunst for en tom sofa, så kunne Samsung godt have tilføjet en tidsstyring, så man kunne definere et tidsinterval, hvor billedrammen pr. default ikke skulle køre - eksempelvis i dagtimerne på hverdage.

Danmark har nogle af de højeste energipriser i verden, så ud over den miljømæssige belastning, så er det ikke specielt økonomisk at vise kunst på et 65" lærred. Med 2 timers "billedramme" om dagen, vil omkostningen i el beløbe sig til godt 160 kr. årligt. I skemaet kan du se den typiske pris og anslåede mindstepris for at benytte billedrammefunktionen for forskellige tidsintervaller. Tallene er baseret på samme regulering af lysstyrken, som vi har benyttet i testen (hvilket er ca. halvvejs på "lysstyrke" slideren i app’en), hvor TV’et som nævnt kan skrue ned for lysstyrken i mørkere omgivelser (minimum-kolonnen). Den reelle udgift ender nok et sted mellem "typisk" og "minimum".

Betjening

Samsung har stadig kun én fjernbetjening i kassen, og til The Frame er det en variant af modellen One Remote (fornemmer vi en vis lighed med navnet på B&Os model...?) vi også så til MU-serien, hvor Power-knappen er modificeret til at have en dobbeltfunktion. Trykkes der én gang på knappen, så skifter TV'et til fotoramme-funktion og præferencerne for denne, som du har defineret i app’en, træder i kraft. Holder du knappen inde vil TV'et gå i standby, som normalt.

Kvalitetsfornemmelsen af fjernbetjeningen er identisk med dén fra MU7005 og selvom den ikke lever op til premium-modellen fra Q-serien, så har den en fin tyngde og god taktilitet i knapperne. Det minimalistiske design er i høj grad gearet mod generationen af TV-brugere, som navigerer i TV via EPG og ikke via direkte kanalindtastning, og som bruger streamingtjenester, hvor navigationen netop er opbygget til at favorisere simpel betjening. Meningerne om dette valg er delte, men her på redaktionen er vi all-in på Samsungs fjernbetjening anno 2017.


Styring af eksterne enheder kan stadig klares via IR, hvis fjernbetjeningen kan genkende dit udstyr (vælges fra en liste), men her har Samsung ikke formået at få helt det samme ud af funktionsknapperne på fjernbetjeningen, da man natuligvis ikke kan kalde on-screen-menuerne frem fra play/prik/tal-tasterne og bruge disse. Her virker B&Os styring via IR-dioder isat TV'et markant bedre. Undtagelsen er Samsungs egne enheder, såsom UHD BD-afspillere mv. som spejler sine funktioner op i Tizens bundmenu og dermed muliggør betjening af ekstra-funktioner. Man kan sige, at problemet med manglende knapper på One Remote kun er et issue fordi dét udstyr der forsøges betjent, er fremstillet til brug med en kaotisk fjernbetjening med et virvar af knapper. Hvis interfacet var mere som dét man finder i steamingtjenesterne, så var der ingen problemer.


Samsung The Frame test



Hvor betjeningen af eksterne enheder kan foregå via IR, så snakker One Remote sammen med The Frame via Bluetooth, hvilket gør det overflødigt at pege på TV’et. Skulle man være ligeglad med, at skulle starte billedrammefunktionen via Tizen-menuen frem for Power-knappen, så kan man i øvrigt stadig indkøbe og parre metal-modellen fra Q-serien. Her vil Power-knappen dog slukke TV’et som normalt.

Som nævnt tidligere, så har Samsung også deres SmartView app til at styre TV’et fra en smartphone, hvorfra du kan starte apps eller smide det lokale indhold fra din telefon over i TV’et. Vi er ikke overbeviste om genialiteten af at betjene TV’et fra en kluntet app og disse virker stadig milevidt fra dét man burde kunne tænke ind i en app til TV-kontol.

Tv-kanaler, optagelse & lyd

Den generelle TV-funktion på The Frame er identisk med både Q- og MU-serien, som det naturligvis anbefales, at du læser anmeldelserne af, så afsnittet her bliver kort.

Et sted hvor The Frame adskiller sig fra Q-modellen er, at den ikke har 2 tunere og dermed ikke kan vise PIP og ej heller optage et program imens et andet ses. Det er en lidt trist mangel, da Samsungs implementering af netop PIP fungerer ret godt. Selvom TV’et benytter samme One Connect-boks, som Q-modellerne, så har Samsung valgt spare på tuneren og til den prislap TV’et kommer med, så virker det som en fedtet beslutning.

Lydmæssigt er The Frame ikke en positiv oplevelse. Lyden er skinger og mangler bund og er ikke anbefalelsesværdig til andet end sporadisk TV-kigning. Vil man have lidt mere smæk på, så anbefales det at supplere med enten et anlæg eller en soundbar, hvilket desværre kan gå ud over æstetikken ved at have et TV udformet som billedramme.




Kalibrering


Mulighederne for kalibrering på The Frame er de samme som på Samsungs øvrige modeller, hvilket giver god mulighed for justering af hvidbalance og CMS. Med udgangspunkt i standard-profilen, så kan disse håndtag ikke redde noget som helst, da både farverum og hvidbalance er så skæve, at man som første aktivitet på TV’et bør skifte over på Film-profilen.

I denne profil passer hvidbalancen noget bedre (Samsung rammer her en gammakurve med gennemsnit tættere på 2.3 end 2.2), men farverummet er stadig skidt. Som du kan se på graferne herunder, så trækkes farverne synligt længere ud end forskrifterne dikterer for et Rec.709-farverum, hvilket resulterer i alt for hidsige grønne farver og ligeledes for de røde farver. Der er tre indstillinger at vælge mellem når det kommer til farverum, hvor Auto og Brugertilpasset begge giver identiske resultater, og Udvidet nærmest emulerer DCI-P3, hvilket er endnu værre.

For at komme sikkert i mål med en justering af TV’et så er det faktisk nødvendigt at foretage en komplet justering af CMS, hvilket den normale bruger ikke har en jordisk chance for at gøre selv. I graferne herunder har det - ligesom på Q9 - været nødvendigt til at justere farverummet i "Brugertilpasset" for at opnå et godt resultat. Da der kan være variation fra panel til panel og software-version til software-version, så deler vi ikke disse mere avancerede indstillinger, men anbefalingen herfra må således være, at du får kalibreret dit TV med en fuld CMS-justering (dokumenteret via målinger). Samsung må meget gerne få rettet op på dette, da det herfra betragtes som en bug, at TV’et ikke kan vise Rec.709-farverummet korrekt.

Hvidbalancen var det muligt at rette nogenlunde op på vha. 2-punkt-justeringen, men som det fremgår, så måtte der ofres lidt på præcisionen i den helt hvide nuance for at få et tilpas kompromis med de lyse gråtoner. Normalvis justerer man 100% hvid (100 IRE) ind til mindst mulig offset, men på The Frame vil det få alt fra 50 til 90 IRE til at ryge i hækken. For en mere præcis hvidbalance skal der justeres på 20-trins håndtagene, men da vi er nede under en afvigelse på 2 dE, så vil det ikke være synligt for det blotte øje.




Målinger


Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen.

MålingerOut-of-boxKalibreret
Sortniveau0,07 cd/m20,03 cd/m2
Sortniveau (HDR)0,09 cd/m20,09 cd/m2
Lysstyrke303 cd/m2205 cd/m2
Maks lysstyrke (HDR)463 cd/m2463 cd/m2
Kontrast4555:14555:1
Kontrast (HDR)4978:14978:1
Input lag80 ms21 ms (Game Mode)
DCI-P388%-
Rec.202065%-

StrømforbrugOut-of-boxKalibrering
SDR126 W98 W
HDR170 W170 W
Standby1.0 W

TidsmålingerTid
Opstart (indtil responsiv)3s
Opstart (indtil billede vises)2s
Netflix app opstart5s
Youtube app opstart3s
Amazon app opstart4s
Google Play app opstart7s
Viaplay app opstart6s
C more app opstart4s
Canal Digital app opstart5s
TV2 Play app opstart5s

Videofil / kildeSpecsStatus
Amazon 4K HDR4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors - Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – HEVCVirker
Netflix 4K HDR4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors - Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – HEVCVirker
YouTube 4K HDR4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors - Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – VP9 Profile2Virker
Dubai 4K4K (3840x2160 pixels) – 23.976fps – 10 bit colors - BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 51.4 Mbps bitrate – HEVC - .ts fileVirker
Costa Rica 4K4K (3840x2160 pixels) – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 12.71 Mbps bitrate – VP9 - .mkv fileVirker
Terrifying Pyroclast 4K4K (3840x2160 pixels) – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – variable bitrate – VP9 - .mkv fileVirker
Big Buck Bunny HD (.ts version)HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 2.5 Mbps bitrate – 60fps - HEVC - .ts fileVirker
Big Buck Bunny HDHD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 60fps - 2.2 Mbps bitrate – HEVC - .mkv fileVirker
LG Arctique 4K4K (3840x2160 pixels) – 8 bit colors – YUV color space – 4:2:0 subsampling – 50.0 Mbps bitrate – 29.970fps - AVC - .mp4 fileVirker
Eutelsat 4K demo4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – YUV color space – 4:2:0 subsampling – 23.1 Mbps bitrate – 50fps - HEVC - .ts fileVirker
TravelXP HLG4K (3840x2160 pixels) – 50fps frame rate – 10 bit colors – BT.2020 color space – 4:2:0 subsampling – 20.7 Mbps bitrate – HEVC – HLG – .ts fileFejler
Ghost Towns 8K8K (7680x4320 pixels) – variable frame rate – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 20.7 Mbps bitrate – AVC - .mp4 fileFejler
HFR (100fps) test file4K (3840x2160 pixels) – 100fps – 10 bit colors – Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – 23.7 Mbps bitrate – HEVC - .ts fileFejler

GruppeIndstillingVærdi
Billedprofil Film
EkspertBaggrundslys12
Lysstyrke0
Kontrast94
Skarphed0
Farve50
Tone (G/R)R50
Anvend billedinstillingerAlle kilder
Digital ren visningFra
Auto Motion PlusFra / (0/0)
Local DimmingLav
HDMI UHD ColorTil på din UHD BD kilde
Dyn. KontrastFra
FarvetoneVarm2
GammaBT.1886+1
Kun RGB tilstandFra
FarverumBrugertilpasset
Hvidbalance2-punkt
-Rød1
-Grøn3
-Blå0
+Rød0
+Grøn-2
+Blå-4


Samsung The Frame test


Billedkvalitet


The Frame er - ligesom alle Samsungs øvrige modeller - baseret på et kantbelyst LCD-panel. I modsætning til Q-serien, så er The Frame ikke forsynet med Quantum Dots, så farverummet er ikke helt så bredt. Ligeledes, så er panelet heller ikke i stand til at nå samme niveau på lysstyrken, så sammenlignet med andre modeller fra Samsung, så skal The Frame nok ses som en slags MU-model med visse Q-model features (design og One Connect-boks).

Billedmotoren i The Frame fejler ikke noget og håndtering af såvel SD, HD og UHD-signaler klares i vanlig højt niveau. Startende fra bunden, så håndteres TV-signaler overbevisende og både opskalering og de-interlacing er problemfrit. Farverne krævede lidt ekstra justering i form af tweak af CMS, men efter disse indgreb fremstod hudfarver og især græs mere naturligt. Det er svært at overbevise nogen om, at farverne i den CMS-kalibrerede tilstand bør favoriseres, hvis man har adgang til en modus, hvor grundfarverne klemmes lige lidt længere ud i CIE-diagrammet, da man får et mere mættet og kontrastrigt billede ud af det. De fleste vil intuitivt favorisere billedet med en smule mere mættede farver, selvom de måske ikke er 100% korrekte. Da Samsung ikke trækker farverne helt ud i DCI-P3 i deres "Auto"-indstilling, så vil det nemlig ikke give det samme hidsige og meget forkerte udtryk, som vi har set på andre TV med forkert farvestyring (hvilket "Indbygget" indstillingen til gengæld gør!).

Lysstyrken i The Frame kan skrues rigeligt højt op til, at den generelle lysstyrke er høj nok til ethvert stuemiljø, men da skærmen er baseret på LCD, så vil sortniveauet desværre degradere jo højere lysstyrken bliver. Det bringer os videre til UHD og især HDR-gengivelsen, hvor svagheden ved sidebelysning uden zone-styring bliver markant. The Frame når ikke lysstyrker højere end små 500 nits, hvilket samtidigt hæver sortniveauet til et niveau, hvor sort antager en mere grålig nuance. Med så lav en lysstyrke så er TV’et ikke specielt velegnet til HDR-gengivelse og manglen på Quantum Dots bevirker, at farverummet ikke når ud og dække hele DCI-P3-spektret (tæt på 90%). Samlet set, så er The Frame dermed ikke den bedste partner til visning af UHD HDR materiale, hvad enten det er fra Netflix, iTunes eller en ekstern afspiller. Mit personlige råd ville være, at justere lysstyrken under HDR-afvikling til et lavere niveau og undgå udvaskning af sortniveauet og så blot høste fordelen af et lidt bredere farverum under HDR-afvikling.

På billedet herunder, hvor Batman vises i hhv. SDR og HDR10, kan man måske ane hvordan der godt nok sættes mere blus på lyset i HDR, og at farverne mættes en smule mere, men samtidigt, så hæves lysniveauet også i skyggerne, hvilket ikke er intentionen. Du kan med fordel tage et kig på hvordan samme øvelse på OLED-modellerne ser ud, hvis du kigger i vores anmeldelse af Beovision Eclipse, hvor du kan se, at farverne boostes (pga udvidet farverum) og at højlyset boostes, men at skyggerne ikke påvirkes.





Som nævnt, så er det ikke muligt helt at deaktivere den dynamiske baggrundsbelysning, så man vil også opleve, at billedet påvirkes af eksempelvis undertekster og andre lyse elementer, der pludselig dukker op. Det er et distraherende element i det daglige, når man først er blevet opmærksom på det og det kan fremprovokeres i mange situationer hvor APL (Average Picture Level = %-del af lys på skærmen) pludselig skifter i den ene eller anden retning. På Q9 klagede vi lidt over den semi-lokale styring af belysningen, som gav anledning til sorte skygger i billedet på letterbox-formatet, men der er ikke samme styring på The Frame, så ironisk nok, så foretrækker vi faktisk lidt gengivelsen af SDR-materiale på The Frame frem for Q9.

Samsung satser ikke på Dolby Vision-standarden til HDR, men i stedet på HDR10+, som vi stadig ikke helt har set fremtidsplanerne for mht. tilgængelighed af materiale eller hvorledes det implementeres på eksempelvis streamingplatformene. Det er lidt synd, da det pt. betyder, at der ikke er mulighed for at se HDR med dynamiske metadata og dermed ikke mulighed for at styre lyssætningen på sceneniveau. Med den dårlige HDR-performance in mente, så kan det diskuteres, hvor stort et tab det reelt er.

Læs også: Bedste HDR TV




Bevægelse kan, som på øvrige Samsung-modeller, hjælpes på vej af MotionPlus-systemet, som desværre introducerer artefakter i billedet og den famøse soap-opera-effekt, så det anbefales at skrue helt ned for dette system. Som på alle de modeller vi har anmeldt fra Samsung de sidste mange år, så opleves der også micro-stutter fra tid til anden og det opleves på alle signalkilder - såvel HDMI-kilder, TV og apps. Det er erfaringen, at nogen ser det og andre ikke gør. Uden MotionPlus, så er skarpheden af ting i bevægelse på niveau med OLED-skærmene.

Som bekendt, så er det muligt at få HDR i adskillige spiltitler til både PS4 og Xbox, men fordi The Frame ikke leverer en speciel god HDR-oplevelse, så er oplevelserne med udvaskede skygger og sortniveau også en smule ødelæggende for spil-oplevelsen. Igen anbefales det, at man skruer ned for lysstyrken og kun høster gevinsten af farverummet. Til spilbrug, så bør man aktivere spil-tilstanden på TV’et, hvilket gør, at farverne ryger helt i hækken, så det kan diskuteres hvor megen gevinst man overhovedet får af et udvidet farverum til dét formål - det er dog ikke anderledes end hvordan hovedparten af de øvrige producenter gør det (Panasonic undtaget). Samsung leverer stadig nogle af de hurtigste produkter når det kommer til input-lag, og vi måler igen 21 ms når spilprofilen er aktiveret, så det er en særdeles habil makker til spilbrug når det kommer til respons fra controlleren.

Se også: Bedste TV til spilkonsol




Ser vi på homogeniteten af billedet, så var der lidt banding til stede på TV’et og det var indledningsvist også synligt i billedet fra tid til anden. Under testen blev banding faktisk mindre og mindre udtalt efterhånden, som testen skred frem og ved afslutning var det ikke længere synligt. Det lyder lidt som hekseri, men der har været en second opinion på. Selve homogeniteten af belysningen er endvidere fornuftig - især skærmens størrelse taget i betragtning - og selvom vi ser lidt lysere hjørner på vores langtidseksponering, så var det ikke noget der gav anledning til problemer i det daglige. Om vi blot har været heldige mht. homogeniteten i de sidste par tests eller om Samsung har oppet sig, skal vi lade være usagt, men vi har været positivt overraskede på den front.




Betragtningsvinklerne for VA-panelerne, som Samsungs TV er forsynet med, er det område hvor vi gerne så Samsungs zone-opdelte pixels ramme et konsumerprodukt snart, for du skal ikke bevæge dig mere end 20-30 grader væk fra midten før billedet degraderes synligt og farverne udvaskes. For bedre betragtningsvinkler skal man søge mod IPS-panelerne eller OLED.

Se også vores OLED vs. LCD oversigt


Konklusion


Samsung The Frame er sidste skud på stammen for designer-TV fra den koreanske virksomhed, og selvom andre producenter tilbyder "billedvisning" via en app, så er funktionen som billedramme i væsentlig grad en hovedbestanddel af dette TV.

Modellen deler One Connect-boks med Q-serien og det samme gælder det minimalistiske design, som er lånt fra Q9, men som TV er det mere en neddroslet MU7 vi har at gøre med.

Annonce:
Billedkvaliteten er overbevisende, og alt fra SD til 4K vises flot på skærmen. HDR er derimod ikke skærmens spidskompetence og håndteringen af farverum efterlader en smule tilbage at ønske.

Tizen er velfungerende og samspillet med den minimalistiske fjernbetjening fungerer godt. Blandt smart-TV-producenterne ligger dette system stadig i top. På TV-delen savner vi endvidere dual-tuneren.

Funktionaliteten som billedramme er i høj grad dét der skal bære den forholdsvis høje merpris, som man betaler for dette TV og udgangspunktet er godt. Der er plads til lidt fintuning af funktionaliteten og det kan virke lidt anmasende, at Samsung belejligt har lanceret en "kunstbutik", som man kan abonnere på for at få adgang til nye kunstværker. Som designelement i dagligstuen så virker The Frame som et godt bud på et TV, der adresserer problemet med en kedelig sort flade på væggen, når det er slukket, og som samtidigt leverer god billedkvalitet, når det er tændt.

Billedmæssigt, så duellerer The Frame med TV, som Sony XE85 eller Panasonic EX700, samt deres eget MU7005 og for de der ikke er 100% solgte på billedrammen, så er der mere billede for pengene i disse modeller. Hører du til den voksende skare af personer, som går lidt ekstra op i designet af TV’et, så er The Frame til gengæld værd at se nærmere på og havde prisen ligget mere gunstigt ift. konkurrenterne, så havde vi kvitteret med en top-anbefaling.


43"
55"
65"

SDR (SD, HD, 4K) billedkvalitet
Lavt input lag
God brugerflade
Smart billedrammefunktion
One Connect & simplificeret fjernbetjening


Dårlig HDR
Snævre betragtningsvinkler
Micro stutter
Upræcist farverum uden kalibrering


Nærmeste konkurrenter







Flere anmeldelser

Sennheiser Ambeo soundbar

Test: Sennheiser Ambeo soundbar

10 Oct 2019 | Torben Rasmussen |
Panasonic GZ2000

Test: Panasonic GZ2000

20 Sep 2019 | Torben Rasmussen |
LG SM90 test

Test: LG SM90

12 Jul 2019 | Torben Rasmussen |
Samsung Q70R test

Test: Samsung Q70R

12 Jun 2019 | Rasmus Larsen |