Første indtryk - Design - Før testen - Funktionalitet - Strømforbrug - Kalibrering - Billedkvalitet - PC-tilslutning - Betragtningsvinkler - Lyd - Konklusion - Debat

Som du sikkert ved, har Panasonic opgivet plasma-tv for i stedet at prøve kræfter med LCD-teknologi. Ultra HD er det store tema i 2015, hvor den højere opløsning starter allerede fra mellemprismodellerne, herunder CX7. Panasonic har også opgivet sit gamle tv-styresystem til fordel for Firefox OS. På nuværende tidspunkt står Panasonic alene om satsningen, så de står overfor en svær opgave i at få udviklerne til at spille med.

Men er tiden så inde til at investere i Ultra HD og hvad skal man egentlig forvente? Kan Panasonic for alvor markere sig i år? Og er Firefox OS noget værd? Det undersøger vi i denne test.

Bemærk. CX7-serien findes i flere varianter. CX700 og CXC725 er varianter af samme tv - begge med VA-panel. CX740 og CX750 er et andet tv med IPS-panel.

 Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter, YouTube eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online
Specifikationer
55"
Ultra HD (3840x2160)
VA LCD med bagbelyst LED
Aktiv 3D
Fod (fast)
Væg (VESA 400)
 (HxBxD)
23.7 x 71.7 x 5.4 cm (uden fod)
20 kg
HDMI (3x 2.0)
USB (1x 3.0 - 2x 2.0)
Optisk
HDMI-ARC (2x)
Hovedtelefoner
Stereo
DVB T/T2/C/S2
WiFi (n-standard)
MPEG4
HEVC
VP9
Firefox OS
TouchPad Remote (bluetooth)
Smartphone-app (Viera TV Remote2)
Manual
2 fjernbetjeninger

Pris og forhandler

55"
65"

Første indtryk
CX7 er et ganske nydeligt tv, der følger tidens tendens. Rammen er skabt i en tynd metallegering og er så smal, at tv’et blot fremstår som et billedpanel. Var det ikke for Panasonic-logoet i bunden ville det have været svært at navngive tv’et ved første øjekast. Bemærk, at CX7 laves i 40, 50, 55 og 65 tommer, men at de to største bruger bagbelyst LED, hvorfor de er en smule tykkere.


Der hvor tv-producenterne stadig forsøger at differentiere sig er på foden og som du kan se har CX7 to støttepunkter; et i hver side. Foden er rent faktisk skabt i metal og ikke billigt ”plastisk med metallook”, som efterhånden er blevet en ærgerlig tendens blandt tv-producenter. Den simple fod får samtidig tv’et til at se let og elegant ud. Den har ingen drejefunktion.


Bagsiden af tv’et er sort plastik og hensigten er, at den helst skal være skjult. Du kan naturligvis vægmontere tv’et og i den forbindelse er vi glade for at notere, at de fleste stikindgange vende nedad. Kun de gamle analoge stik vender ud mod bagvæggen, men dem bør du alligevel ikke bruge. Strømkablet er i øvrigt vinklet og ganske småt, så det vil ikke give problemer.



Forud for testen
Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.

Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest  her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Sony PlayStation 4 benyttes som Blu-Ray-afspiller.

Firefox OS og mediefunktioner
En af de underligste tendenser på tv-markedet er, at producenter er begyndt at kaste to fjernbetjeninger i kassen, og det er også tilfældet for Panasonic. Du får den nye "smart"-fjernbetjening og en lidt ældre old-school-model med knapper fra bund til top. Ingen af dem er særligt fede.


Vi har før nævnt det for producenterne, der som regel giver os "hvad er der galt med at have valget"-argumentationen? Men er det ikke netop hvad vi betaler tv-producenterne for? At udvikle den bedste teknologi, tage de rigtige valg og servere det i en samlet pakke, som vi vil betale for. To fjernbetjeninger betyder i vores verden, at producenten ikke har tiltro til den nye fjernbetjening.

Men nok om det. Den klassiske fjernbetjening er ikke ændret, ud over den nye Netflix-knap, der giver hurtig adgang til app’en. Der er ingen knapper til andre tjenester. Fjernbetjeningen har et plastik-cover og føles mindst lige så billig, som den ser ud.

Den mindre fjernbetjening er ny og designet omkring Firefox-oplevelsen. Den har færre knapper - noget som LG også forsøgte med webOS - og et touchpad i midten, der kan bruges til at navigere menuerne. Bemærk også mikrofon-knappen. Den vender vi tilbage til om lidt. Fjernbetjeningen bruger infrarød til at tænde og slukke tv’et, men resten af tiden bruges bluetooth, hvilket betyder, at du ikke behøver at pege direkte på skærmen.


Firefox OS er opbygget omkring en simpel brugerflade og åbne standarder. Brugerfladen er faktisk så enkel, at du blot mødes af tre bobler kaldet live-tv, apps og enheder. Du kan "pinne" flere emner til denne skærm, eksempelvis en tv-kanal, HDMI2 eller Netflix. Og du kan bytte rundt på rækkefølgen efter behag. Det er praktisk og fungerer ret godt.


Går du ind i app-sektionen mødes du af alle de apps, som er installeret på tv’et netop nu, men du kan også springe videre ind i app-butikken og hente flere. Herfra får du adgang til tjenester såsom Netflix, YouTube og Blockbuster. Desværre virker hverken Netflix eller YouTube endnu og det vil de ikke gøre før slutningen af maj, oplyser Panasonic.

Vi har skudt en lille videogennemgang af Firefox OS herunder.



Blockbuster-app’en ser ud som den også gør på PlayStation. Den starter op i et loop af trailere og man kan klikke sig videre for at få et overblik over film inddelt i kategorier såsom Populære og Premiere-film. De nyeste film koster typisk 149 kroner at købe og 39 kroner at leje.

SF Anytime er en anden af de danske apps, som er klar fra start. Det ligner reelt en hjemmeside pakket ind i tv-format - og det er det nok også – så ikke så meget nyt at fortælle der. I SF Anytime kan du, ligesom i Blockbuster, leje nye og ældre film. Vi oplever dog billedkvaliteten bedre på Blockbuster - og endnu bedre hos iTunes - så måske det værd at kaste dine penge efter de tjenester i stedet. Lejepriserne er typisk de samme.

Der er i øvrigt ingen "multitasking" i Firefox. Vi roste LG's webOS-skærme for velfungerende multitasking, der gjorde det muligt at springe imellem apps og kanaler uden ventetid. Det betyder derfor også, at du på Firefox OS skal vente på at app'en åbner uanset om du har haft den åben tidligere eller ej.




Firefox OS understøtter i øvrigt 4K-streaming fra Netflix og YouTube. Det er muligt fordi skærmene understøtter såvel HEVC og VP9-dekodning, der er næste generation af komprimeringsformater efter MPEG4. Du kan naturligvis også tilslutte en 4K-afspillerboks, f.eks. de kommende Blu-ray-afspillere.

Springer man til Live TV finder man tv-kanalerne, og har du tilsluttet en USB-harddisk kan du optage programmer, præcis som på tidligere skærme. Du kan planlægge optagelser fra tv-guiden eller til enhver tid trykke på den røde knap på fjernbetjeningen. Det er som det plejer, og det er måske ikke så underligt, for hele kanal-universet og optagefunktionerne er underligt nok ikke integreret med Firefox OS. Det ligner stadig en brugerflade fra firserne.


Det samme gælder for tv-guiden, der fremstår uændret. Firefox OS er som sådan bare "links" ind til forskellige funktioner i skærmen og det er lidt en skam, for visuelt er det - når man bevæger sig rundt i Firefox-delen - et gigantisk skridt fremad for Panasonic.

Der er naturligvis også adgang til DR’s HbbTV, hvor du kan se tidligere DR-programmer. Når du ser en DR-kanal så tryk på den røde knap og du er i gang. Det er nemt, men HbbTV kræver stadig et antennekabel tilsluttet, så glem idéen om at brug det i f.eks. soveværelset, hvor der ikke er antenneudtag. Den ser ud på præcis samme facon, som på alle andre tv-skærme, og fungerer på præcis samme måde, så intet nyt her.

Vi forsøgte at afspille en række forskellige videoformater via USB-porten og tv’et afspillede de velkendte, men vi kunne dog ikke få det til at genkende en HEVC-enkodet videofil via USB.

Som nævnte lidt tidligere, så har den nye fjernbetjening en knap med et lille mikrofon-logo på. Den kan du trykke på og sige eksempelvis "Søg efter Hobbitten", hvilket bringer en oversigt frem, der forsøger at søge på tværs af tv-kanaler, streamingtjenester, optagelser og mere. Idéen er rigtig god, men udførslen halter for lige nu søges der slet ikke dybt i tjenesterne. Det kan naturligvis ændre sig i fremtiden, men vores erfaringer fra tidligere Smart TV har gjort os rimelig skeptiske omkring alt hvad der hedder fremtidige opdateringer.


Alt i alt opleves Firefox OS både nydeligt og hurtigt. Der er en smule ventetid, når man åbner apps, men generelt er systemet brugervenligt og ligetil. Det behøver som sådan ikke at være mere avanceret end hvad Firefox OS præsenterer, så vi må rose Panasonic og Firefox for at tage en radikal anderledes tilgang til Smart TV end hvad Panasonic tidligere selv rodede rundt med i de gamle skærme, hvor brugerfladen var klodset, og måske en af de værste tv-platforme vi har set. Det er dog skuffende, at kanaldelen ikke er integreret og at mange funktioner/tjenester stadig er utilgængelige. Det er dog ikke en komplet og omfattende app-platform som Android TV.

Den næste store opgave for Panasonic bliver at få udviklerne med ombord.

Kalibrering af Panasonic CX7
Nedenfor ser du skærmen i "Standard"-profilen. Vi har taget målingen uden at ændre på billedindstillingerne, ud over at lyssensoren er slået fra.

Out of the box
Film-profil
Kalibrering


Der er ikke de store overraskelser her. De fleste farver er overmættede og upræcise, så lad os bare skynde os videre. Vi stopper formentlig snart med at genere jer med disse "out-of-box"-målinger for det står efterhånden klart, at tv-producenterne insisterer på at afvige fra gældende billedstandarder.

Panasonic CX7 har ingen ISF-profil, så vi skiftede i stedet til "Biograf"-profilen og tog en ny måling. Efter skiftet, blev tingene bedre. Der er stadig plads til forbedringer og som du kan se er gamma’en for høj (og for lav i den lyse ende af skalaen). Vi sigter mod 2.2. Lysstyrken er også forholdsvis høj, hvilket kan være påkrævet i oplyste stuer, men vi kalibrerer mod lidt mørkere rum.

Hvis vi må være lidt nostalgiske så bliver vi dog nødt til lige at indskyde, at Panasonic altså ramte noget mere plet tilbage i plasma-tiden. CX7 klarer sig ikke dårligt, men der mangler altså en billedprofil, hvor der virkelig er kræset for detaljerne. Så må vi jo gøre det selv…

Til sidst kalibrerede vi skærmen. Vi hev og trak lidt i håndtagene og endte med noget der var bedre. Som du kan se er gamma’en nu tæt på 2.2 og farverne gengives mere præcist. Vi har reduceret lysstyrken, men som altid afhænger det af dine omgivelser. Jo lysere rum, desto højere lysstyrke bør du sigt efter. Vi optimerer mod et svagt oplyst rum, en typisk stue i aftentimerne, men mange mennesker ser naturligvis tv i dagstimerne. Hvis du selv har udstyr, så er der også mulighed for at tilgå endnu mere avancerede indstillinger for farver og gamma i de dybe menuer, men disse skal indstilles særskilt for hver enkelt eksemplar af skærmen.

Vi tog ikke særlig mange midler i brug for at komme hertil. Vi har naturligvis erfaringen og udstyret, men det er alligevel en skam, at Panasonic har ændret filosofi - sådan fremstår det i hvert fald - efter de opgav plasma, og det er en skam, at Panasonic ikke tilbyder en mere præcis billedprofil til dem, som ønsker at bruge den.

 Målinger 
Out of the box  
Kalibreret  
 Sortniveau
0.05 cd/m2
0.04 cd/m2
 Lysstyrke
204 cd/m2
 134 cd/m2
 Kontrast
4080:1
3350:1
 Input lag
55 ms
38 ms (Game)
38 ms
Strømforbrug
Out of the box  
Kalibreret  
 On
91 W
78 W
 3D
115 W
 110 W
 Standby
0.2 W
-
Kalibrering
Indstilling
Værdi
Basis
Billedprofil
Cinema
Baglys
22
Kontrast
80
Lysstyrke
0
Farve
50
Skarphed
0
Lyssensor
Til/Fra
Avanceret
Farvetemp
Varm1
Vivid color
Fra
Adaptive backlight 
Fra
Støjreduktion
Fra
MPEG støjreduktion
Fra
Kontrast kontrol
Fra
Gamma
2.1
16:9 Overscan
Fra
R gain
+2
G gain
-6
B gain
-2
R cutoff
+1
G cutoff
-2
R cutoff
-1


Bemærk: Ambient Sensor er sat til On/Off i tabellen, fordi det afhænger af dine præferencer. Den styrer lyset på skærmen automatisk i forhold til omgivelserne. "16:9 overscan" findes under skærmindstillinger.

Strømforbruget på et LCD-tv afhænger mest af alt af lysstyrken fra bagbelysningen. Før kalibrering - ved omkring 65% intensitet - trak tv’et 91W. Vi fik det ned på 78W efter kalibrering. Det er ganske pænt for et 55-tommer Ultra HD-tv.

Billedkvalitet
Der findes flere varianter i 7-serien og det er værd at bemærke, at der er tekniske forskelle. CX700, CXE720 og CXC725 (som vi har stående) er nærmest identiske teknisk og bruger alle et såkaldt VA-panel, hvorimod CX740 og CX750 bruger IPS. Du kan derfor ikke overføre vores erfaringer omkring billedkvalitet i denne test til de to sidstnævnte.

Panasonic CX7 har en semi-blank front, så du vil opleve refleksioner i skærmen. Det er ikke så slemt som på LG UF850V; CX7 er lidt mørkere og ikke så glas-agtig, men det er heller ikke på niveau med de matte LCD-paneler. Vurdér selv på fotoet nedenfor.


Farvegengivelsen er som sådan fin og vi spottede ingen udbredte banding-problemer. De fleste farver skelnes fra hinanden og vi noterede os kun mindre problemer i de mørkeste farver. Det gælder for stort set enhver LCD-skærm derude og samlet set må vi sige, at tv’et klarer sig pænt taget prisen i betragtning.


Når man ser tv-kanaler afhænger billedkvaliteten naturligvis først og fremmest af om du modtager kanalen i HD eller SD. Ingen tv-kanaler sender i Full HD (1080p) og slet ikke 4K. Når man modtager et tv-signal i dårlig kvalitet håndterer CX7 skalering pænt, men for at gentage hvad vi har sagt før; en 4K-skærm forbedrer ikke HD-kanaler eller SD-kanaler ift. normale HD-skærme. Det er en historie, som tv-producenterne forsøger at sælge os. Hvis du vil have bedre detaljer i billedet, så skal du have en bedre kilde. Punktum.

Eftersom der endnu ikke findes tv-kanaler i 4K, og heller ikke nogen i kikkerten, så klarer CX7 tv-kanalkiggeri nogenlunde på niveau med sidste års AS600. Når det er sagt, så oplevede vi dog, at CX7 skalerer dårlige kilder bedre end LG UF850V, som vi havde stående ved siden af. LG’s skærm havde også svært ved at gengive 1080p i 1:1 (1 sort, 1 hvid pixel i uendelighed), mens CX7 ingen problemer havde.

De fleste af os danskere er begyndt at streame tv-udsendelser og film, så vi vil fremover dedikere lidt spalteplads til dette i anmeldelser. Som sagt i sidste afsnit, fungerer Netflix og YouTube ikke endnu, så vi kan desværre ikke kommentere på dem. Panasonic lover dog, at begge vil være tilgængelige i 4K fordi deres Firefox OS-skærme understøtter HEVC og VP9-formaterne.

Generelt afhænger streamingkvaliteten først og fremmest af hvad den specifikke streamingtjeneste leverer og hastigheden på din internetforbindelse. De fleste tjenester bruger såkaldt "adaptive streaming", der automatisk giver dig den højeste kvalitet mulig. Kvaliteten imellem streamingtjenester svinger derimod meget, hvilket f.eks. Netflix i 4K kontra DR TV vidner om. Men sammenligner man æbler med æbler - Netflix i 4K på to forskellige 4K-tv - så vil detaljegraden være den samme, da de begge får 4K-streamet på 15,6 Mb/s bitrate (i HEVC). Der sidder typisk de samme dekodere i skærmene, da de leveres af andre firmaer end producenterne selv. Der hvor der i stedet kan være forskelle er på kontrast, farver osv. Det afhænger af skærmpanelets parametre og CX7 har i praksis rigtig fin kontrast.


Blu-ray ser også nydeligt ud og CX7 afspiller korrekt i 1080p24-formatet. Igen sikrer brugen af et VA-panel rimelig overbevisende kontrast og gode farver, og generelt foretrækker vi stadig VA LCD-panelerne over IPS - i hvert fald på tv-skærme.

Hurtige scener, action og sport håndteres ligesom på mange andre moderne LCD-skærme. Der er en smule sløring ved meget hurtige bevægelser, men det er sandt for alle LCD-skærme. Farveskift i de mørkeste farver har lidt mere slør end de lyse. Vi bemærkede en lille tand overdrive trailing (glorier omkring objekter i bevægelse) under stresstest, men vi bemærkede det ikke når PlayStation 4 spil rullede over skærmen. Vi tror derfor heller ikke andre vil.

Du kan reducere sløret en smule ved at slå Intelligent Frame Creation (IFC) til i menuen, men vær opmærksom på, at det har samme ulemper som alle andre systemer i samme klasse. Det får billedet til at se lidt kunstigt og falsk ud, netop fordi der beregnes kunstige billeder, som indsættes i billedstrømmen. Vi foretrækker at slå IFC fra. CXC725 bruger i øvrigt scanning backlight til forbedre bevægelsesgengivelse uanset om IFC er slået til eller fra, hvilket er positivt.


Tv’et er således velegnet til sport såvel som konsolspil. Vi bemærkede ikke kritiske problemer, men det er omvendt heller ikke det hurtigste tv på markedet. Plasma-tv og OLED-tv er hurtigere, og visse high-end LCD-skærme klarer sig også lidt bedre.

Vi er begyndt at bruge den såkaldte Leo Bodnar input lag måler. Ved at aktivere "Game Mode" kan man reducere input lag til omkring 38 ms, men det lykkedes os faktisk at nå samme niveau efter kalibrering (med alle dynamiske systemer slået fra).

Som sagt før, så er input lag blot én faktor uden mange, og det siger i øvrigt intet om billedkvaliteten. Målet er naturligvis 0 ms, men 38 ms er tilstrækkeligt for at få en god oplevelse på spilkonsollen. Gamere vil nok stadig foretrække PC’en, men der findes tv-skærme, der når ned omkring 20 ms.

Panasonic bruger det aktive 3D-system, og 3D-billedkvaliteten er uden de store overraskelser. Bemærk, at der ikke medfølger 3D-briller i kassen, så de skal købes separat. Tv’et kan sende nok lys igennem til, at 3D kan opleves i en oplyst stue, men du undgå desværre ikke helt crosstalk (dobbelt-billeder) og højeste 3D-opløsning er HD. Derfor er der heller ikke de store forbedringer ift. HD-skærmene. De aktive 3D-briller flimrer i øvrigt ganske meget i et oplyst stuemiljø, hvilket kan være rimelig distraherende. Det står efterhånden klart, at Panasonic ikke rigtig fokuserer på 3D længere.


Ift. sidste år, så i ser en del ligheder med sidste års AS600 og AS640 modeller, som vi roste. Den største forskel er naturligvis, at CX7 nu har Ultra HD-opløsning. Det ændrer dog intet med mindre du også sender 4K-indhold ind i skærmen. Der er ingen kritiske problemer; bare fint allround LCD-billedkvalitet. Når det er sagt, så vil vi dog stadig pointere, at Panasonic leverede bedre value-for-money billedkvalitet med de billigere plasma-tv, men det er et overstået kapitel, så vores kommentarer skal ses i lyset af, hvad der findes på markedet i dag.

Efter kalibrering målte vi sortniveauet til 0,04 cd/m2, hvilket er en tand højere end på sidste års AS600, men stadig et flot resultat for en LCD-skærm i dette prisleje. Sammenlignet med OLED er der dog ingen sammeligning. På OLED er sort helt sort, ingen lappeløsning. Det samme kan man ikke sige for LCD-skærme.

Men OLED findes naturligvis ikke i disse prisklasser endnu og CX7 kæmper står i stedet overfor andre LCD-skærme, der typisk bruger kant-LED. Kigger man på mange af disse skærme i dagstimerne, så fremstår sort forholdsvis dyb og konsistent; problemerne viser sig typisk først i aftentimerne. CX7 klarer sig også pænt i de mørke omgivelser, men sort er ikke perfekt sort. Vi har sagt det før, men gentager gerne; sort er et vigtigere komponent i god billedkvalitet end de fleste anerkender. Alting i skærme starter ved sort. Det er også en af grundene til at OLED-skærme er så fantastiske.


Shadow detail på CX7 er ganske god og vi kunne skelne de fleste mørke gråtoner fra hinanden, med undtagelse af de to der ligger tættest på sort.

Nedenfor har vi undersøgt CX7 i et helt mørkt rum for at se om det har clouding eller backlight bleeding.


Panasonic CX7 har nærmest ingen clouding og vi er imponerede over resultatet, taget det generelle LCD-marked i betragtning. Vi så ikke ujævnt lys en eneste gang i praktisk brug. Først når vi virkelig nærstuderede tv’et, fandt vi en smule. Det skyldes, at tv’et har bagbelyst LED i stedet for kant-belysning.

PC og mediecenter
Slå "16:9"-skærmformatet til ved brug sammen med en PC og vælg "PC" label på HDMI-indgangen. Desværre har vi endnu ikke en PC, der kan sende 4K i 60 Hz (4:4:4 RGB) ud, så vi kan ikke bekræfte om tv’et understøtter det.

Betragtningsvinkler
Dette er et klassisk VA-panel, så hvis du ejer et Samsung, Sharp eller visse Sony-tv, så har du en god referenceramme i forhold til hvad du kan forvente. Farverne fremstår lidt udvaskede fra yderlige vinkler og mange farver skifter til hvad der bedst kan beskrives som pasteltoner fra omkring 30-40 grader. Kontrasten falder også, men det går mest ud over de helt mørke toner. Betragtningsvinklerne er typiske for LCD-skærme, og VA-panelerne er stadig ikke lige så gode som IPS-panelerne, der bruges i f.eks. Panasonic CX740 og CX750 samt visse Sony-tv og alle LG-tv.

I en normal stue med en sofa nogenlunde lige ud for tv’et, er der ingen problemer, men hvis du har en lænestol placeret ude til siden, så vil du opleve, at farverne ændrer sig.




Lyden
Panasonic CX7 er ikke det slankeste tv på markedet, men stadig forholdsvis tyndt, hvilket naturligvis besværliggør kraftfulde højttalere. Vi oplever at højttalerne mangler fylde og bund. Bassen er ret svag, så lydbilledet bliver aldrig rigtig imponerende. Stemmer går dog rimelig klart igennem.

Som så ofte, anbefaler vi rigtige højttalere til filmbrug.

Konklusion
Firefox OS er kommet til og har erstattet den gamle, tunge og forvirrende platform, som Panasonic selv havde udviklet. Firefox er et stort skridt frem og brugerfladen er så simpel og indbydende, at det løfter brugervenligheden markant. På apps-fronten er det dog stadig småt med tjenester - Netflix og YouTube virker ikke endnu - og vi har da vores tvivl om hvorvidt Panasonic og Firefox kan løfte opgaven uden at have andre med på vognen. Tv-kanalerne og optagedelen er i øvrigt slet ikke integreret i Firefox OS, så her ligner brugerfladen stadig noget fra firserne.

CXC725 (CX700 og CXE720) bruger alle de såkaldte VA-paneler og præcis som forventet, betyder det en relativ dyb gengivelse af sort og pæn farvegengivelse, der er med til at løfte den generelle billedkvalitet. Tv’et leverer noget af den ydelse, som man normalt forbinder med dyrere LCD-skærme og det er en god allround model til tv, film, sport og konsolbrug. Forvent dog ikke, at tv-kanalerne ser bedre ud end på HD-skærme; for at udnytte 4K-panelet skal du have 4K-indhold og da Netflix og YouTube endnu ikke er klar, er der ikke meget at kigge på.

Alt i alt er CX7 dog en positiv oplevelse; langt bedre ”Smart TV”, god allround billedkvalitet, og en startpris der ikke afskrækker. Det har mange ligheder med sidste års roste AS600 / AS640, og nu tilføjes Ultra HD (og hardwaren til at modtage det). Derfor mener vi også, at skærmen fortjener en anbefaling.

Pris og forhandler

55"
65"

 Sådan virker karaktérskalaen
 Billedkvalitet vurderet som den samlet billedkvaliet, herunder billedbehandling, farvegengivelse, contrast, bevægelse mv.
 Features vurderet på funktioner (apps, stik, dual-tuner, optager, formatsupport) og anvendeligheden af disse, samt lydkvalitet
 Brugeroplevelse vurderet som brugervenlighed, hastighed, byggekvalitet og generel oplevelse ved brug af TV'et
 Samlet score vægtet som: 50% Billedkvalitet, 25% Features, 25% Brugeroplevelse. 
 Alle scores udregnes ift. et flydende maksimalt antal point, defineret af det vi betragter som det bedste på markedet, og omregnes til %. En karaktér vil dermed falde løbende, når nye og bedre TV kommer til og sætter nye standarder. Vores karakterer vil derfor være almengyldige på tværs af årgange. En score på 100% i en given kategori markerer, at TV'et betragtes som det ypperste opnåelige dags dato.
God billedkvalitet
Godt sortniveau for LCD
Firefox OS er brugervenligt
Meget jævn lysfordeling
Lyd kunne være bedre
Billedprofiler ikke optimale
Få apps/tjenester til Firefox OS

 Nærmeste konkurrenter


 Deltag i debatten i vores forum