Test: Sony W8 (2014)
Første indtryk - Design - Før testen - Funktionalitet - Strømforbrug - Kalibrering - Billedkvalitet - PC-tilslutning - Betragtningsvinkler - Lyd - Konklusion - Debat
Sony’s 2014-fladskærme er landet. Hvis du også var på udkig efter tv sidste år, så genkender du måske modellen "W8". Der er dog tale om et spritnyt tv, men Sony har valgt at holde fast i navnene og i stedet tilføje et "b" i enden af modelnavnet for at indikere, at der er tale om en 2014 model. Den nye W8 er et Full HD tv, som placerer sig midt på prisskalaen. I året 2014 betyder det, at man også får Smart TV og et minimalistisk, slankt design.
Sony er begyndt at fokusere mere på high-end tv-skærme med 4K-opløsning, men hvad får man rent faktisk i mellemprissegmentet? Det tager vi et nærmere kig på her i testen af Sony W8, som har en yderst overkommelig pris.
Sony W8 finder også i varianterne W805B, W828B og W829B. Det er i store træk ens, men 50"+ modellerne har aktiv 3D, mens 42" har passiv 3D.Pris og forhandlerTilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter, YouTube eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er onlineSpecifikationer
50" Full HD (1920x1080) VA LCD med kant-LED Aktiv 3D Fod (drejefod)
Væg (VESA)(HxBxD) 65.6 x 111.6 x 6.4 cm(uden fod) 13,6 kg HDMI (4x)
USB (2x)Optisk
HovedtelefonerStereo DVB T/T2/C/S2
WiFi (n-standard)MPEG4 Sony Entertainment Network Fjernbetjening (infrarød)
Smartphone-app (TV SideView)Manual
Fjernbetjening
Ekstern strømforsyning
VægbeslagFørste indtryk
W8 er et ganske anonymt tv og designet afviger ikke betydeligt fra de sidste par generationer af Sony-skærme. Rammen er matsort, men selve skærmen er en smule blank. Foden udgøres af en smal metal bar, som giver tv’et et let og elegant look.
Rammen omkring skærmen nærmest forsvindende tynd, undtagen underdelen som gemmer på højttalerne. Sidste år havde Sony valgt at placere deres logo på et lille ekstra modul under rammen, men med W8 er man gået tilbage til at sætte logoet direkte på rammen. Nedenfor finder man en hvid lysdiode, som man kan slå fra i menuen, hvis man ønsker.
Bagsiden af tv’et er derimod ikke elegant på nogen som facon. Det er tydeligt, at designeren har været ligeglad. Stikkene er spredt ud over det hele og bunden af tv’et er langt dybere end toppen. Det værste er dog, at tv’et har en ekstern strømforsyning; en ganske voluminøs en af slagsen.
Erindringen skal granskes godt og grundigt for at pege på det seneste moderne tv med en ekstern strømforsyning. Det kan ikke mindst undre, at Sony på trods af den tykke underdel på tv’et ikke har fået plads til strømforsyningen inden i tv’et. Det burde også give Sony råderum nok til at placere stikkene, så de peger enten nedad eller til siden. Desværre er heller ikke dette tilfældet for størstedelen peger bagud mod bagvæggen. Dårligt design, simpelthen.
En anden spøjs detalje er vægmonteringsløsningen. Den gode nyhed er, at den medfølger i kassen. Den dårlige nyhed er, at du skal bruge denne. Du kan ikke bruge universalbeslag. Det havde ikke været noget problem, hvis det da ikke var fordi, at Sony’s vægbeslag trækker tv’et ret langt ud fra bagvæggen.
Sony’s beslutninger er nok ikke deal-breakers for de fleste købere, men det er ikke hvad man normalt forbinder med et Sony-produkt.Forud for testen
Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.
Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.
Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.
Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.Funktionalitet
Sony’s tv er relativt nemt at sætte op. Det holder brugeren i hånden igennem alle de nødvendige skridt for at få tv-kanaler, WiFi og apps op at køre.
Fjernbetjeningen er uændret, som et forvirrende rod af sjældent-anvendte knapper. Selv om der er foretaget ændringer på tv’ets brugerflade, mener vi stadig, at tv-producenterne bør tage en mere holistisk tilgange til oplevelsen af at bruge et tv. Den klassiske fjernbetjening er et nyttigt og ideelt værktøj til grundlæggende tv-funktioner, men med de mange nye muligheder i f.eks. tv-apps, så skal brugerfladen og fjernbetjeningen nytænkes. Sony er slet ikke i mål, men det forsøger dog nye ting i 2014.
Du kan få adgang til Smart TV hovedskærmen med enten Home eller SEN-knapperne på fjernbetjeningen. Øverst finder du fem sektioner: Kanal, Film, Album, Musik og Apps.Fem Smart sektioner
Kanal viser tv-kanalerne præsenteret som små logoer. Film giver adgang til film, som er lagret på enten en tilsluttet USB-harddisk/nøgle eller på dit hjemmenetværk via DLNA. Der indsamles imidlertid ikke information fra apps såsom Netflix eller TV 2 Play.
Musik viser lidt mere potentiale. Her er der adgang til Vevo (musikvideoer), Sony Music Unlimited (streamingtjeneste) samt indhold på USB / DLNA. Alt sammen fra én brugerflade. Album fungerer på tilsvarende måde og samler fotos fra billedtjenesterne Sony PlayMemories og 500px samt fra USB / DLNA kilder.
Den sidste fane er Apps. Herfra kan du åbne apps og hente nye apps blandt video, musik og radiotjenester såvel som små, simple spil. Sony og udviklerne har skabt et katalog på mere end 100 tv-apps - hvilket bestemt ikke er imponerende her efter 3-4 år - men kun få relevante apps er tilgængelige, såsom Netflix, TV2 Play og YouTube. Her er ingen Viaplay, YouBio, HBO Nordic for blot at nævne de store. Det er ikke anderledes på Sony’s langt dyrere Smart TV og det er simpelthen for slapt i 2014.
En ny funktion kaldet Discover har også set dagens lys. Sony forsøger dybest set at skabe en anbefalings-motor. Baseret på dine tv-vaner, vil Sony anbefale nyt indhold. Eksekveringen er dog et problem. Et andet problem er, at tv-indholdsleverandørerne ikke spiller med på idéen. Lige nu samler Sony f.eks. indhold fra YouTube, 500px og nogle FIFA-fodboldvideoer, men der hives ikke indhold ud fra f.eks. Netflix eller TV2 Play.
Discover-funktionen kan også virke tung og frustrerende til tider, da tv’et skal åbne den specifikke app hver gang du vælger noget indhold. Uden multi-tasking i apps eller langt hurtigere processorer, så kan "Discover" højest beskrives som fin idé, dårlig implementering.
Da Sony sendte sidste års modeller på markedet, introducerede de også TV SideView app’en, som vi roste. Den giver dig mulighed for at styre tv-oplevelsen fra din tablet eller smartphone (Apple iOS og Google Android). Sony har ikke bare flyttet knapperne over på touch-skærmen og kaldt det en dag, men har gjort det muligt at lancere apps og få en tv-guide frem direkte på touch-skærmen. TV SideView er også tilgængelig i de nye 2014-tv og det er i sandhed en langt bedre oplevelse end at sidde og trykke "venstre, venstre, op, op, op" på fjernbetjeningen, hvor gang man vil ind i f.eks. tv-guiden.
TV SideView er et nyttigt koncept og et eksempel på når tv-producenterne tager et skridt tilbage og nytænker en funktion. Desværre løser det ikke alle problemer med Sony’s Smart TV. Åbner du f.eks. Netflix via TV SideView, så bliver du nødt til at gribe den normale fjernbetjening for at indtaste tekst eller søge efter film. Det er ikke en god brugeroplevelse. Smart TV delen kan også føles lidt træg til tider og det tager alt for lang tid at indlæse apps. Ingen forbedringer i forhold til 2013 på dette punkt.
Netflix app’en er blevet opdateret til den nye Netflix-brugerflade og oplevelse. Indholdet opdeles nu i vandrette kategorier med et stort billede øverst. Den nye app understøtter også Profiler og er generelt en forbedring i forhold til den gamle Netflix brugerflade.
En anden fed detalje er, at Sony W8 understøtter DIAL. Det er dybest set den protokol, som Google Chromecast er bygget på. Når du kigger i Netflix-kataloget på din smartphone eller tablet vil du bemærke et "Cast"-ikon. Tryk her og billedet ryger automatisk over på tv-skærmen. Nu kan du bruge din telefon til andre ting, da tv’et overtager streamet direkte til Netflix’s servere. Dette virker også med YouTube, men ingen andre apps i øjeblikket.
Det ville have været ekstra fedt, hvis man kunne gøre det samme, når tv’et var slukket. Lige nu fungerer DIAL kun når tv’et er tændt og det er en frustrerende lille fejl, som gør, at Netflix åbner på Profil-billedet, selvom man allerede har valgt profil på den smartphone, som man sender billedet videre fra. Det betyder i praksis, at man først skal have fat i den rigtige fjernbetjening og vælge profil for at få filmen til at rulle.
Af andre danske apps finder man SF Anytime samt TV2 Play, som Sony fortsat er de eneste blandt Smart TV producenter, der tilbyder.
Skærmspejling fra en smartphone eller tablet er også muligt gennem Miracast, men tv-producenterne halser stadig efter Apple’s geniale Airplay-system. Miracast gør det kun muligt at spejle hele skærmen, men idet den bruger WiFi Direct ryger begge enheder af hjemmenetværket og hvis du f.eks. vil se YouTube, så tager telefonen - som der skærmspejles fra - 3G/4G-forbindelse i brug. Held og lykke med at holde dig indenfor dit månedlige dataloft. Idéen i Miracast er fin, men endnu en gang ser vi et eksempel på, hvordan tv-branchen bare ikke følger implementeringen til dørs. Miracast tåler pt. ingen sammenligning med Airplay - eller Chromecast for den sags skyld.
Hbb-tv fungerer fint, ligesom det har gjort på tidligere generationer af Sony’s Smart TV. Tv-guiden er den herlige, lige forvirrende fætter, som ses herunder.
Endelig er der indbygget USB-optagefunktioner. Det kræver blot, at du tilslutter en ekstern USB.harddisk. Når den er tilsluttet kan du optage tv-kanaler og tidsindstille fremtidige optagelser. Du kan også få adgang til optage tv-programmer via TV SideView app’en på din tablet/smartphone. Du kan dog ikke se en anden tv-kanal imens du optager. Kun Sony’s nye 4K-skærme har twin-tuner.Kalibrering af Sony W8
Vi tog en måling af skærmens farvegengivelse uden nogen ændringer i menuerne. Sony W8 står fra start i Standard-billedprofilen.
For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen: Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde). |
Standardindstillingerne er frygtelige, men det er efterhånden hvad vi forventer fra samtlige tv-producenter. De kæmper om at råbe højest med mest pang-farver ude i butikkerne. Det kan vi ikke bruge hjemme i stuerne og grafen viser, hvordan farverne slet ikke er præcise (i forhold til standarderne i tv-branchen). Det betyder således også, at du ikke ser filmen eller tv-serien, som instruktøren havde tænkt sig at du skulle se den.
Helt generelt kan man sige, at de lyse farver som er for lyse og de mørke farver er for mørke, men der anvendes også andre tricks. Farvetemperaturen er ikke så slem, men der er meget (!) kunstig skarphed tilføjet i billedet.
Vi skiftede til Cinema profilen (findes i Systemindstillinger -> scene valg) og tog en ny måling.
Cinema-profilen er ikke lige så god som på f.eks. sidste års W9 skærm fra Sony. Farvebalancen er ved siden af, specielt på den grønne grundfarve. Billederne er også en smule for mørke og varme (rødlige). Det er ikke typisk for Sony’s tv, så vi prøvede at justere lidt på billedindstillingerne for at se om vi kunne løse problemerne.
Det krævede ikke en særlig stor indsats for at få farverne bedre på plads, hvilket er positivt. Det var blot et spørgsmål om at tilføje lidt mere blå og mindre grøn i den lyse ende af gråtoneskalaen, samt at øge lysstyrken på skærmen. Ændringerne var simple, så det kan undre, hvorfor Sony ikke lagde den lille ekstra indsats i på forhånd.
Efter kalibrering giver W8 et glimrende billede med ganske præcise farver. Det er også nemt for dig at efterligne, hvis du ejer et Sony W8 tv.
Målinger | Out of the box | Kalibreret |
---|---|---|
Sortniveau | 0.04 cd/m2 | 0.04 cd/m2 |
Lysstyrke | 103 cd/m2 | 115 cd/m2 |
Kontrast | 2575:1 | 2875:1 |
Input lag | - | 28 ms |
Strømforbrug | Out of the box | Kalibreret |
---|---|---|
On | 39 W | 50 W |
3D | 54 W | 54 W |
Standby | 0.1 W | - |
Kalibrering | Indstilling | Værdi |
---|---|---|
Basis | Billedprofil | Biograf 1 |
Baggrundslys | 10 | |
Kontrast | 90 | |
Lys | 50 | |
Farve | 50 | |
Hvidbalance | Varm2 | |
Skarphed | 50 | |
Avanceret | Støj | Fra |
Punkt/mpeg støj | Fra | |
Reality Creation | Manuel | |
Smooth gradation | Fra | |
Motionflow | True Cinema | |
Film mode | Auto | |
Sort-forbedring | Fra | |
Adv kontrast-forbedring | Fra | |
Gamma | -1 | |
Klar hvid | Fra | |
Live color | Fra | |
Detalje forbedring | Fra | |
Kant forbedring | Fra | |
R gain | -3 | |
G gain | -13 | |
B gain | 0 | |
R bias | 0 | |
G bias | -1 | |
R bias | 0 | |
Lyssensor | Til/Fra |
Bemærk: Nogle billedprofiler er aktiveret via menuen Systemindstillinger - ikke menuen Display. Vores foreslåede indstillinger kalibrering er for mørkt rum brug. I et lysere rum, du måske ønsker at vælge et billede profil med et højere niveau lysstyrke eller vælg Varm1 farvetemperatur i Cinema mode. Gamma bør også være 0 i stedet for -1 i dagtimerne.
Billedkvalitet på Sony W8
W8 et halv-blankt tv-panel; ikke lige så blankt som f.eks. Samsungs LED-modeller. Du vil dog stadig opleve reflektioner, særligt hvis du har store lamper eller vinduer bag tv’et. Det er ganske almindeligt på moderne LED-modeller, så forvent nogenlunde samme oplevelse med W8 som de fleste andre moderne tv. Du slipper ikke helt for reflektionerne.De fleste af os har efterhånden HD-kanaler ind i stuen enten via tv-kanaler eller streamingtjenester, men SD-billedkvalitet på W8 er også ganske god. Efter kalibrering fremstår HD materiale også fornemt, men ligesom på alle LCD-paneler, så kan der opstå en smule sløring på meget hurtige bevægende billeder. MotionFlow-systemet kan udregne nye, falske billeder og indsætte for at formindske sløring, men det gør dog også, at film ligner tegneserier og ser falske ud. Slå MotionFlow fra, hvis du vil undgå denne effekt.
Generelt er LCD-skærme i mellemprisklassen blevet forbedret kraftigt gennem de seneste år og HD-billedkvalitet er på niveau med high-end LCD-TV fra blot nogle år tilbage, formentlig fordi udviklingen i dette segment har været stagnerende. Dette faktum ændrer sig nok i overgangen til 4K / Ultra HD, og vi må formode, at al tv-innovation vil koncentreres omkring Ultra HD skærmene i de kommende år, hvilket nok også betyder, at high-end Full HD tv vil forsvinde.
Farvegengivelsen på W8 er generel god, men W8 har lidt problemer med at skelne samtlige mørke farvetoner fra hinanden. Det er helt normalt på moderne tv og Sony W8 klarer sig generelt fint i konkurrencen.
Er du til konsolspil, så ønsker du også den bedst mulige oplevelse fra dit tv. Responstiden på skærmen er naturligvis vigtig, ligesom billedkvaliteten i almindelighed er det. Men input lag er ofte en overset, men måske endnu vigtigere parameter og i 2013 beviste Sony, at deres tv er blandt de bedste i kategorien.
Input lag er forsinkelsen fra signalet afsendes til det vises på tv-skærmen. På W8 målte vi input lag til blot 24-28 ms i spil-profilen (findes i Systemindstillinger -> scene valg). Input lag var godt nok en del højere i de andre billedprofiler, men vores måling betyder, at W8 er et af de bedste tv på dette område lige nu. Såh, et Sony tv som kompagnon til din PlayStation 4? Bestemt ikke en dårlig idé.
Dette års W8 bruger aktiv 3D-teknologi (i 50 og 55”, passiv 3D i 42”), som kræver de dyre aktive 3D-briller med batterier. 3D-brillerne medfølger, men på trods af aktiv 3D-teknologi, så smider W8 nogle af detaljerne ud til højre. Årsagen står ikke helt klar, men det bunder formentlig i billedprocessoren. Det betyder i praksis, at du ikke får en Full HD 3D-oplevelse. Samsung gjorde noget lignende i en af deres 6-serier for et par år tilbage.
Hvad angår 3D-ydelsen på W8 er du således nødsaget til at iføre dig dyre, flimrende 3D-briller, uden det rent faktisk giver en bedre oplevelse en de billige 3D-briller som kendes fra biograferne og som bruges på tv-skærme med passiv 3D-teknologi - såsom visse af Sony’s egne tv. Hvis du stadig går op i 3D, så er det ikke W8 du skal købe. Vi bemærkede også en smule crosstalk - sammenblandede billeder - og det står efterhånden soleklart, at tv-producenterne ikke længere bruger kræfter på at forbedre 3D.
Sortniveauet er ganske imponerende for et mellempris-tv. Det er ikke ofte, at vi ser 0,04 cd/m2 sortgengivelse selv på langt dyrere LED-modeller. På flere måder minder W8 om sidste års langt dyrere W9 topmodel. Det har samme styrker på grund af VA-panelet indeni. Vi hører samtidig, at den nye W95 model er baseret på IPS-panel, så forvent ikke samme gode sortniveau fra W95 som W8 leverer.
Shadow detail er også ret god efter kalibrering, men som omtalt tidligere, så har tv’et lidt problemer med at gengive de mørkeste farvetoner. Det er ikke et stort problem og taget det dybe sortniveau i betragtning, så klarer tv’et sig godt selv i mørkelagte rum.
Endelig undersøgte vi tv’et i et helt mørkt rum for at se, om der slipper lys igennem f.eks. kanter og hjørner.
Vores eksemplar af W8 havde en smule problemer med lysgennemfald i de nederste hjørner, men vi bemærkede det kun på en helt sort skærm. Det er afgjort et af de bedre kant-LED baseret tv, som vi har set.
PC and Media Center
Hvis du ønsker 1:1 pixelmapping skal du sende en 1920x1080 opløsning fra dit mediecenter/PC og vælge "Full" skærmformatet.Betragtningsvinkler
Betragtningsvinklerne er typiske for en LCD-skærm med VA-panel. Ved at kende paneltypen kan man ofte sige en del om kendetegnene ved et tv. Som på alle andre VA-paneler fremstår farverne mindre intense og udvaskede fra en yderlig vinkel. Farverne ændrer karakter fra omkring 35-45 grader. Kontrasten falder også fra en vinkel, så sort fremstår mere grålig.Heldigvis oplevede vi, at W8 har betydeligt bedre betragtningsvinkler end sidste års W9, som også brugte et VA-panel, men dog ikke lige så brede betragtningsvinkler som IPS-baserede LCD-skærme, plasma-tv og OLED-TV.
Lyden
W8 er ikke et medlem af de nye Wedge- design slæng med kraftige højttalere, som Sony har sendt på gaden her i 2014, men på baggrund af den ekstra brede del nederst på tv’ets bagside, vil man nok forvente fornuftig lyd. Denne antagelse er ikke direkte forkert, men heller ikke helt rigtig.Højttalerne er kraftigere end på det gennemsnitlige tv. Bassen er dog ikke særlig dyb og fast, men højttalerne vil formentlig være tilstrækkelige for de fleste seere, i hvert fald til blandet tv-kiggeri - selv lejlighedsvis film. Ikke dårlig lyd for et tv i denne prisklasse.
Konklusion
Sony W8 er et mellempris-tv, så du får ikke alle Sony’s nyeste og vildeste Smart TV funktioner. W8 byder på en ny brugerflade samt en "Discover"-funktion, der anbefaler nyt tv-indhold, men andre nyheder såsom indbygget PlayStation Now er forbeholdt Sony’s high-end 4K-skærme. Søger du mere basale Netflix og YouTube-muligheder, så kan W8 godt løse dine behov, men Sony’s "Smart TV" er stadig ikke en god oplevelse. Lange loading-tider på apps, en forvirrende brugerflade og manglen på unikke funktioner er blot et udsnit af problemerne, og du vil derfor være bedre tjent med en billig mediestreamer-boks.Når det kommer til billedkvalitet, så byder W8 på overraskelser. Vi er imponerede over det relativt dybe sortniveau - normalt ses det kun på dyrere skærme. HD-billeder fremstår meget nydeligt og W8 er også et fremragende tv til spilkonsollen pga. det lave niveau af input lag. Et super match til selskabets PlayStation-spilkonsol. 3D-billedkvaliteten er derimod ikke god - hvis det da ellers har betydning for dig.
Hvis du kan leve med nogle af de underlige designvalg såsom den eksterne strømforsyning og vægmonteringsløsningen, så giver W8 dig masser af billedkvalitet for pengene. W8 er ikke helt på niveau med sidste års dyrere W9, men har alligevel mange af de samme karakteristika på billedsiden, hvilket er ret imponerende taget den lave pris i betragtning. Som følge deraf, mener vi også, at W8 fortjener en anbefaling herfra.
Pris og forhandler
Billedkvalitet vurderet som den samlet billedkvaliet, herunder billedbehandling, farvegengivelse, contrast, bevægelse mv.
Features vurderet på funktioner (apps, stik, dual-tuner, optager, formatsupport) og anvendeligheden af disse, samt lydkvalitet
Brugeroplevelse vurderet som brugervenlighed, hastighed, byggekvalitet og generel oplevelse ved brug af TV'et
Samlet score vægtet som: 50% Billedkvalitet, 25% Features, 25% Brugeroplevelse.
Alle scores udregnes ift. et flydende maksimalt antal point, defineret af det vi betragter som det bedste på markedet, og omregnes til %. En karaktér vil dermed falde løbende, når nye og bedre TV kommer til og sætter nye standarder. Vores karakterer vil derfor være almengyldige på tværs af årgange. En score på 100% i en given kategori markerer, at TV'et betragtes som det ypperste opnåelige dags dato.
Features vurderet på funktioner (apps, stik, dual-tuner, optager, formatsupport) og anvendeligheden af disse, samt lydkvalitet
Brugeroplevelse vurderet som brugervenlighed, hastighed, byggekvalitet og generel oplevelse ved brug af TV'et
Samlet score vægtet som: 50% Billedkvalitet, 25% Features, 25% Brugeroplevelse.
Alle scores udregnes ift. et flydende maksimalt antal point, defineret af det vi betragter som det bedste på markedet, og omregnes til %. En karaktér vil dermed falde løbende, når nye og bedre TV kommer til og sætter nye standarder. Vores karakterer vil derfor være almengyldige på tværs af årgange. En score på 100% i en given kategori markerer, at TV'et betragtes som det ypperste opnåelige dags dato.
Value-for-money billedkvalitet
Dyb sortgengivelse
HD-billedkvalitet
Lavt input lag
Ekstern strømforsyning
Ikke HD 3D
Vægmonteringsløsning