Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony Personal 3D Viewer test - FlatpanelsDK

Test: Sony Personal 3D Viewer

| (@flatpanelsdk)


Sony har flere gange medbragt deres 3D Virtual Reality-koncept til messer og udstillinger, men nu er 3D-produktet på vej ud i butikkerne rundt om i verden. Kaldet Sony Personal 3D Viewer (HMZ-T1), skaber 3D-hjelmen en illusion af en ”750-tommer skærm betragtet fra en afstand på 20 meter”, ved hjælp af to små OLED-paneler.

Men kan Sony revolutionere 3D-spilgenren med headsettet? Og hvor godt fungerer hjelmen med det futuristiske udseende? I denne test tager vi et kig på Sonys nye teknologi – og fremtidsudsigterne.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev eller RSS feeds for at modtage besked når nye anmeldelser er online

This review in English: Sony HMZ-T1 review


Skærme:2 x 0.7” OLED
Opløsning:1280x720
Responstid:0.01 ms
Vægt:420 gram
Dimensioner (HxBxD): 12.6cm x 21.0cm x 2.57cm

Pris og forhandler:

Sammenlign Sony-produkter som Sony HMZ-T1 hos PriceRunner.


De første indtryk

Den hvide Sony HMZ-T1 ligner nærmest en futuristisk enhed fra Star Trek; en slags Virtual Reality-hjelm, som tager brugeren ind i en anden dimension.

Sony Personal 3D Viewer test


Ideen er, at du placerer hjelmen på hovedet ved at stramme en rem på bagsiden af enheden, og herved får vist video lige foran øjnene på to skærme. Der er også en lille pude til at understøtte vægten på din pande.

Sony Personal 3D Viewer test


På begge sider har Sony placeret små højttalere, og du kan også montere en afskærmningsenhed nedenunder hjelmen for at blokere for lys udefra. Lys slipper ikke igennem fra toppen eller siderne.

Sony Personal 3D Viewer test


For at fungere, kræver 3D-hjelmen en ekstern boks, som skal tilsluttes via kabel. Vi ville have foretrukket en trådløs løsning (specielt når strømforbruget er så lavt, se nedenfor), men vi klarede os. Boksen forbindes herefter til en PlayStation-konsol, og eventuelt videre til et TV, med HDMI-kabler. Boksen oversætter og behandler det indkommende signal før det sendes videre op til headsettet. HDMI-udgangen i boksen er kun aktiv, når headsettet er slukket, så man på den måde får et billede på Tv-skærmen i stuen, så snart med slukker for headsettet.

Sony Personal 3D Viewer test


Forud for testen

Vi brugte Sony PlayStation 3 som en 3D-konsol og 3D-filmafspiller.

Vi forsøgte med række 3D-film og 3D-spil i forbindelse med testen, herunder Crysis 2, Gran Turismo 5, Wipeout HD, Avatar, Grand Canyon og specielle 3D-testscener.

Strømforbrug

Du kan se vores strømmålinger på HMZ-T1 nedenfor.

Standby1.3 W1.3 W
PC12.5 W12.5 W


Indstilling

Før man kan placere sig komfortabelt i sofaen og nyde de visuelle oplevelser, skal man justere headsettet og indstille de to skærme i forhold til sine øjne. På undersiden af headsettet findes to skydere, der styrer afstanden imellem de to små skærme. Hver gang man tænder headsettet skal man igennem en kort kalibreringsproces, hvor skærmene optimeres. Der er imidlertid lige så vigtigt, at tilpasse remmen bag hovedet præcist. Det er ikke nemt, men du fanger ideen efter 5 minutter.

Men lad os starte med at slå fast, at det er absolut afgørende, at du justerer skærmbilledet, før du starter. Hvis du undlader at kalibrere enheden, og placere den korrekt på hovedet, vil du opleve uskarpe billeder med dobbelt-effekt og glorier. Vi prøvede headsettet med en lidt upassende indstilling på IFA 2011 i Berlin - det påvirker billedet ret betydeligt.

Remmen på bagsiden virker, men den støttepude, der hviler på panden er placeret for lavt efter min mening. De to afskærmningspuder, som sidder under headsettet er ikke særlig gode, heller. Det er langt bedre blot at dæmpe lyset – eller helt mørkelægge rummet. På denne måde kan man også fordybe sig i oplevelsen.

Den tekniske implementering af skærmene bygger på to små OLED-paneler. De måler kun 0,7-tommer hver, men en løsning med spejle udnyttes for at imitere langt større skærme. Sony hævder, at det skaber en illusion af en "750-tommer skærm betragtes fra en afstand på 20 meter".

Sony Personal 3D Viewer test


Billedkvalitet & oplevelsen

Lad os komme videre til den interessante del; billedkvalitet og oplevelsen.

I virkelige brug ser skærmene bestemt ganske store ud. Slukkes det omgivende lys (så der ikke slipper lys ind fra bunden), så opleves 3D-hjelmen lidt hen af en biografoplevelse. Forvent dog ikke en fuldstændig omsluttende billedoplevelse, hvor hele synsfeltet dækkes. Skærmene er rektangulære og det er nemt at se, at man kigger ind på en ”flad” skærm med sorte omgivelser. Dette er vigtigt at holde for øje før vi fortæller om vores oplevelser, da det essentielt blot betyder, at skærmene minder om et 3DTV i et mørkelagt rum. I fremtiden kan man måske anvende buede skærme, men det er blot en vision på nuværende tidspunkt.

Igennem testen vil vi primært fokusere på 3D-spiloplevelsen, men også tale lidt om film samt 2D. Vi indleder med en generel billedoplevelse og diskussion omkring skærmegenskaberne.

Sony Personal 3D Viewer test


OLED-skærmene er meget imponerende. På trods af det lille skærmformat, får de billedet indeni til at ligne et biograflærred. OLED-skærme er ekstremt hurtige og sortdybden er forbløffende dyb. Farver ser levende ud og de generelle billedkarakteristika er fantastiske. Det største problem er imidlertid den løsning med spejle, som anvendes indeni til at skabe billederne. Den er nødvendig, men som nævnt før, så skal hjelmen tilpasses meget præcist, og selv når det føles optimalt, kan man altid bemærke, at kanterne på skærmen ser lidt uldne/uskarpe ud. Især tekst ude i siden af billedet ser blød og ufokuseret ud. Og skubber man hjelmen blot få centimeter til siderne eller op/ned, bevæger det uskarpe område sig ind imod midten af skærmene.

Når det er sagt, nød vi dog den visuelle oplevelse. Fordi selvom kanterne af skærmene kan have en tendens til at være lidt uldne, glemmer man ofte dette, når spillet eller filmen først ruller. Headsettet understøtter naturligvis både 2D og 3D, så vi startede med at udfordre den i 3D-spil via vores PlayStation 3-konsol.

Crysis 2 var vores første oplevelse, og det så fantastisk ud. Crysis 2 er en af de visuelt flottere 3D-spil i dag. 3D-dybden i spillet er virkelig overbevisende gennem Sony HMZ-T1, og vi oplevede ingen tegn på crosstalk. Dette skyldes formentlig både opbygning med to skærme, og OLED-teknologiens ekstremt hurtige responstid. En for lav framerate i spil, kan dog også forårsage crosstalk, men som nævnt var det ikke et problem i forbindelse med Crysis 2. Spillet føltes medrivende og ægte, og dybdekontrollen i headsettet var fin. Spillets mørke natur betød også, at oplevelsen virkede meget indlevende med Sonys ego 3D-kapsel.

Næste spil var Motorstorm Apocalypse, der føles langt mindre poleret i form af grafik. Alligevel gav headsettet en overbevisende 3D-oplevelse i Motorstorm, som er et tempofyldt racerspil med konstant opdatering. Igen oplevede vi ingen crosstalk, hvilket er meget positivt. Men Motorstorm Apocalypse er i sig selv ikke på niveau med Crysis rent visuelt.

Sony Personal 3D Viewer test


Avatar 3D tog sig også godt ud i 3D. Avatar er naturligvis en af de mest visuelt imponerende 3D-film skabt indtil videre, men Sonys 3D-hjelm formår at gengive 3D-billederne rigtig flot. 3D-dybden er overbevisende, og slukkes lyset i omgivelserne, bliver oplevelsen medrivende, da alt omkring skærmene er mørkelagt. Den sorte farve på OLED-skærmene er også kulsort. 3D-film er således også bestemt en af headsettets stærke sider.

Vi prøvede også en række andre 3D-spil og 3D-film og Sonys produkt leverer en konsistent oplevelse og 3D-oplevelsen er god – så længe 3D-materialet er godt. Men efter 30-60 minutters brug begynder man at føle ubehag. Headsettet er alt for tungt, og man kan føle sig lidt rundtosset og forvirret. Mine øjne skulle vænne sig til omgivelserne bagefter og føltes lidt tørre – måske fordi jeg glemte at blinke. Men ikke desto mindre, så er det nødvendigt med regelmæssige pauser; ikke kun på grund af de trætte øjne, men også fordi hjelmen er lidt ubehagelig at bære. Og så må jeg indrømme, at spejl-effekten konstant hænger i luften, og ofte virker lidt forstyrrende. Selvom hjelmen sidder helt korrekt, kan man altid fornemme den.

Før vi afrunder, så lad os inkludere et par betragtninger om højttalersystemet. Sony lover surround sound-agtige lydoplevelser, men selvom vi da fra tid til anden hørte retningsbestemt lyde, så er der langt op til en ægte surround sound-oplevelse – hvilket vi også havde indstillet os på fra start. Når det er sagt, skal det dog også siges, at højttalerne er ganske gode taget deres størrelse i betragtning. Lydoplevelsen føles troværdig og blokerer fuldstændig for udefrakommende støj. Det er faktisk ret morsomt at se folk prøve headsettet, for de kan hverken se eller høre personer omkring sig; indeni hjelmen høres intet andet end spillet eller filmen.

Konklusion og fremtidsperspektiver

Sony HMZ-T1 er ikke verdens første Virtual Reality-headset. Jeg husker sågar "virtual reality"-headsets fra min barndom, men Sony HMZ-T1 er afgjort anderledes - og meget bedre end dengang. Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke, at vi tager små skridt i udviklingen. Virtual Reality-headset udvikler sig langsomt og kommer og går over årene. Men samtidig tror jeg også, at teknologiens fremtidige potentiale er væsentligt. Med OLED-skærme og næste generation indenfor spil, tror jeg, at vi er på vej mod noget interessant.

OLED-teknologien er det perfekte match for denne type produkt. Den giver lynhurtig responstid, perfekt sort, fantastisk billedegenskaber og et stort 3D-potentiale. I fremtiden kan Sony måske endda være i stand til at indbygge bøjelige skærme, der giver en slags 360-graders oplevelse, som trækker brugeren helt ind i et nyt univers, men det kræver naturligvis også dertilhørende spil/film. Det var også fantastisk at se et crosstalk-frit 3D-produkt, og HMZ-T1 leverer 3D-ydelse på niveau med de allerbedste 3D plasma-TV i dag – måske endda bedre. OLED-skærmene er på den måde imponerende, men der er også problemer. Den spejlløsning der skal skabe en illusion af en storskærm, er konstant synlig i et større eller mindre omfang. Kanterne af billedet ser lidt uldne ud, og det er efter min mening det største billedmæssige problem med Sony HMZ-T1.

Det allervigtigste problem er dog ikke billedeffekten. Det er besværet. Sony bliver nødt til at skabe et langt lettere produkt med meget bedre pasform. Ud over spejleffekten, så oplevede vi uskarpe billeder, hvis headsettet blot faldt et par centimeter til siden eller ned. Og efter 30-60 minutter føler man sig noget ør i hovedet, og oplever træthed i nakken. Headsettet har også en tendens til at hvile på næsen, hvilket kan være meget ukomfortabelt. Og så skal kablet imellem boks og headset gerne væk. En trådløs løsning er at foretrække.

Alt i alt er Sony HMZ-T1 mest af alt et stykke legetøj – et dyrt stykke legetøj. Det er også i sandhed en personlig 3D-fremviser, for indeni isolerer man sig fuldstændig for omverdenen. Derfor kan det heller aldrig erstatte et rigtig stue-Tv. Det er et supplement. Headsettet kan give rigtig god 3D-underholdning, men HMZ-T1 er bare for tung og besværlig til at kunne bruges over længere perioder. Så længe det varer, giver headsettet dog en meget overbevisende 3D-oplevelse.

Pris og forhandler:


Rigtig gode billedkarakteristikaFor tung og besværlig3D-spil
3D-effektSpejleffekt i kanten af skærmene 3D-film
Medrivende oplevelseKabler


Tilmeld dig vores Nyhedsbrev eller RSS feeds for at modtage besked når nye anmeldelser er online

Sony HMZ-T1 debat

Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: Sony HMZ-T1 debat



Flere anmeldelser

LG CX

Test: LG CX OLED

24 Mar 2020 | Rasmus Larsen |
Philips OLED934 test

Test: Philips OLED934

25 Nov 2019 | Torben Rasmussen |
Beosound Stage

Test: B&O Beosound Stage

18 Nov 2019 | Torben Rasmussen |
Sennheiser Ambeo soundbar

Test: Sennheiser Ambeo soundbar

10 Oct 2019 | Torben Rasmussen |