Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Sharp LE510 - FlatpanelsDK

Test: Sharp LE510

|


Sharp LE510 test

LE510 er et prisbilligt Tv fra japanske Sharp. Tv’et kommer med et slankt design, LED, USB-afspilning og USB-optagelse, med andre ord; de mest essentielle Tv-egenskaber krydret med USB-funktionalitet. Sharp har designet LE510 med mindre stuer og sommerhuse i tankerne, så vi vil vurdere den i forhold til markedet for sådanne Tv.

Sharp LE510 fås i 22, 24, 32 og 40 tommer kaldet 22LE510E, 24LE510E, 32LE510E og 40LE510E.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online.


This review in English: Sharp LE510 (LE511) review


Størrelse:32" widescreen
Opløsning:1920x1080
Responstid:-
Kontrastforhold:-
Lysstyrke:-
Betragtningsvinkler (H/V):178/178
Paneltype:LCD-TV med Edge LED
Vægmontering:
Drejefod:
Størrelse (HxBxD): 49.0cm x 77.3cm x 3.9cm (uden fod)
Vægt10,5 kg
Indbyggede højttalere:
Indgange
VGA
DVI (kan konverteres gennem HDMI)
Audio (type) (Audio ind/ud)
SCART
S-video
Komposit
Komponent
HDMI (2 indgange)
Udgange
Audio (type) (1 udgang, hovedtelefonudgang)
S/PDIF (coax)
Tunere
Analog
DVB-T
DVB-T2
DVB-C
DVB-S2

Pris og forhandler:

32"40"


De første indtryk

Fjernsynet byder på en blank, sort ramme og en dekorativ linje, der løber langs bunden af Tv’et. Den firkantede fod kommer i matchede blanksort materiale.

Sharp LE510 test
Sharp LE510 test


Sharp LE510 er et relativt slankt Tv og slankere end de fleste Tv i prisklassen. Det er naturligvis muliggjort af Edge LED-bagbelysningen, der tilmed sparer strøm. Desværre er ikke alle stik på bagsiden placeret hensigtsmæssigt, så flere af de kommer i karambolage med et eventuelt vægophæng.

Sharp LE510 test
Sharp LE510 test



Forud for testen

Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.

Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.

Funktionalitet

Vi fandt denne fjernbetjening i kassen. Den har en del knapper, i forhold til at LE510 er et relativt simpelt Tv, men fjernbetjeningen fungerer, og taget prisklassen i betragtning, havde vi ikke de store forventninger på dette punkt. Den minder om størstedelen af de fjernbetjeninger der er på markedet i dag.

Sharp LE510 test
Sharp LE510 test


Sharp LE510 har to primære mediefunktioner; USB-afspilning af mediefiler samt en USB-optagelsesfunktion med time shift, der gør brugeren i stand til at sætte direkte Tv-udsendelser på pause.

Sharp LE510 test
Sharp LE510 test


Ved at tilslutte en USB-harddisk eller en USB-nøgle, kan Tv’et afspille video og musik eller viser i et slideshow. Stort set alle de mediefiler, som vi smed mod Tv’et blev accepteret. Det eneste problem vi stødte på var i forbindelse med vores MKV-testfiler, der ikke blev genkendt. Det gjorde DivX og DivX HD videofiler derimod. Ventetiden før video afspilles eller billeder vises, er dog lidt lang.

Sharp LE510 test
Sharp LE510 test


For at bruge USB-optagelse kræves en ekstern USB-harddisk. Vi brugte en fra Transcend. USB-optagelse er desuden implementeret i EPG’en (den elektroniske programguide), så man kan programmere fremtidige optagelser. Vil man optage hvad man ser netop nu, kan den røde optagelses-knap på fjernbetjeningen anvendes. Det er ganske simpelt i brug, men da Tv’et kun har én tuner kan man desværre ikke optage og se en anden Tv-kanal samtidig.

Sharp introducerede time shift sidste år, og den funktion er nu implementeret i Sharps billigere modeller. Med time shift kan man pause eller spole tilbage i direkte Tv-udsendelser blot ved et tryk på fjernbetjeningen.

Tv'et har ikke DLNA eller Smart TV-funktioner.

Strømforbrug

Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores interaktive applet her: Sammenlign strømforbrug på fladskærme

Standby0.1 W0.1 W
SD+HD46 W37 W


Efter kalibrering blev strømforbruget målt til 37 W – mindre end én enkelt glødepære.

Kalibrering af Sharp LE510

Herunder kan du se måling af billedkvaliteten på Sharp LE510 med skærmens Naturlig-profil og uden Eco-mode.

Sharp LE510 test


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.


  • Naturlig-billedprofilen giver lidt overmættede farver og for høj farvetemperatur. Det kommer ikke som en stor overraskelse, for det er tilfældet på stort set alle Tv i dag, når de pakkes direkte ud af kassen. Lysstyrken blev målt til 203 cd/m2, hvilket er en smule for højt til eksempelvis soveværelses-brug, men det er en relativt simpel ”rettelse”, så vi gik hurtigt videre til at foretage en måling i skærmens Cinema-billedprofil.

    Sharp LE510 test


    Cinema-profilen er bedre, men vi når ikke helt i mål. Farvetemperaturen er stadig for høj, hvilket resulterer i for blålige og kolde billeder på skærmen. På den anden side er gamma stort set konstant på 2,2, hvilket også er vores mål. Farveafvigelserne er synlige i praksis, men ikke ekstreme. Billedet har dog en let blålig farvetone i almindelighed.

    Sharp LE510 giver ikke særlig mange kalibreringsmuligheder, og vi savnede blandt andet RGB (rød, grøn, blå) kontrol. For at imødegå den for høje farvetemperatur, kan du overveje at anvende Varm-indstillingen, men den blev dog målt til at være for ”varm” og derved give et lidt for rødligt billede. Derfor har vi har ikke ændret meget i forhold til de foruddefinerede værdier i Cinema-profilen, og vi foreslår, at du satser på Cinema-profilen, hvis du har Tv’et – og blot skruer lidt ned for bagbelysningen via menuen.

    Billedkvalitet på Sharp LE510

    I dette afsnit vil jeg gennemgå billedkvaliteten med de kalibrerede indstillinger.

    LCD-panelet i LE510 er semi-blankt, og selv om det ikke er 100 % refleksion-frit, præsenteres billeder rigtig pænt under langt de fleste forhold. Et komplet sol-oplyst rum giver naturligvis lidt udfordringer, men derudover er der intet at bekymre sig omkring.

    LE510 tilbyder ikke Sharps mest avancerede billedsystemer og farvenuanceringen er heller ikke imponerende. De fleste farver adskilles pænt, men i de mørkeste farveområder, så vi en tendens til, at ikke alle farver blev skelnet perfekt. Det er dog ikke ualmindeligt med LCD-TV i dag, og resultaterne fra LE510 kan faktisk sammenlignes med flere mellempris – og endda visse noget dyrere – LCD-TV, som vi har testet gennem årene.

    Sharp LE510 test
    Sharp LE510 test


    SD-billedkvaliteten fra DVD og de indbyggede Tv-tunere, fremstår middelmådig i forhold, men dog bedre end det typiske Tv i denne prisklasse. LE510 håndterer blandt andet hurtige bevægelser i sport og action-film pænere end typiske Tv i prisklassen, men generelt for stillestående SD-billeder, og billeder i bevægelse, er, at de ser lidt bløde ud. Med præmissen om et 32-tommer Tv til soveværelset, børneværelset eller sommerhuset synes jeg dog, at Tv’ets evner er tilstrækkelige og overbevisende.

    Sharp LE510 test
    Sharp LE510 test


    HD-billedkvalitet er naturligvis bedre og HD stiller altid fladskærms-Tv i et bedre lys. HD-billederne er naturligvis mere detaljerige på Sharp LE510 i forhold til SD, men HD-oplevelsen er ikke overvældende. Omvendt har Sharp LE510 heldigvis ingen kritiske problemer med hverken responstid, farver eller shadow detail, og det sikrer en behagelig HD-oplevelse fra de indbyggede tunere og fra eksterne kilder såsom spilkonsoller og Blu-ray-afspillere.

    Sharp LE510 test
    Sharp LE510 test


    Hvis du planlægger at bruge et fladskærms-Tv som spillekonsol-TV du bør fokusere på responstid og input lag. Sharp LE510 er ikke super hurtig, men udviser ikke nogen form for decideret slørhaler eller overdrive slør. Tv’et er velegnet til de fleste spilscenarier, og uden de mange billedsystemer blev input lag målt til 32 ms, hvilket ikke er meget anderledes end på det typiske LCD-TV i dag.

    Sharp LE510 test
    Sharp LE510 test


    Nedenfor har jeg målt sortniveau og kontrast.

    Sortniveau0.20 cd/m20.15 cd/m2
    Lysstyrke203 cd/m2132 cd/m2
    Kontrastforhold1015:1880:1
    Kontrastforhold +/- 50


    Efter kalibrering blev sortniveauet målt til 0,15 cd/m2, hvilket er typisk for et fladskærms-Tv i de lidt lavere prisklasse, men ikke virkelig imponerende på nogen måde. De bedste Tv i dag ligger omkring 0,01 til 0,03 cd/m2. I praksis betyder det, at den sorte farve kan fremstå lidt grålig.

    Sharp LE510 test
    Sharp LE510 test


    LE510 håndterer derimod gengivelsen af shadow details pænt, og formår at skelne de fleste nuancer i de mørke områder af billeder. Kun de 2-3 mørkeste nuancer falder sammen med den sorte farve, hvilket er typisk på LCD-TV.

    Nedenfor har jeg undersøgt Sharp LE510 et mørkelagt rum, for at undersøge om skærmen har ujævn fordeling af lyset eller andre problemer.

    Sharp LE510 test
    Sharp LE510 test


    Vores LE510 eksemplar havde ingen problemer med ujævn lysfordeling, hvilket især kan vise sig gavnligt, hvis man har planer om at benytte Tv’et i soveværelset.

    PC og mediecenter

    For at opnå 1:1 pixelmapping vælg da billedformatet "Fuld" vha. fjernbetjeningen.

    Betragtningsvinkler

    Farve mister en smule intensitet fra yderlige vinkler, men intet af virkelig betydning. Omvendt er jeg faktisk positivt overrasket over de fine betragtningsvinkler på LE510. Små Tv til soveværelser om mindre rum er ofte bygget på billige LCD-paneler, hvor specielt betragtningsvinklerne kompromitteres – men det er altså ikke tilfældet på LE510.

    Sharp LE510 test
    Sharp LE510 test


    Sharp LE510 test
    Sharp LE510 test


    Lyden

    Sharps Tv er slankt og kabinettet efterlader ikke meget plads til højttalerne. På et Tv i denne klasse, er det dog en nødvendighed med brugbare højttalere, da en ekstern løsning synes lidt voldsomt. Derfor er det også positivt, at højttalerne i LE510 er tilstrækkelige til blandet Tv-brug. Bassen er helt bestemt svag, men kabinettet hverken vibrerer eller dirrer, når filmen ruller.

    Konklusion

    Sharp LE510 byder på et par smarte funktioner i form af USB-video og musikafspilning, samt fotovisning. Der tilbydes også optagefunktionalitet ved tilslutning af en ekstern USB-harddisk. En ganske pæn ”funktionalitets-pakke” for et prisbilligt Tv til soveværelset, sommerhuset og deslige.

    Hvad angår billedkvalitet, så er Sharp LE510 ikke nogen ekstraordinær skærm, men har på den anden side heller ikke nogen kritiske billede-relaterede problemer. Sortniveauet er lidt svagt i forhold til vores typiske skærme på testbænken, men sammenlignelig med andre Tv i prisklassen. SD og HD-billedkvaliteten er pæn, og responstiden er hurtig nok til at give fornøjelige timer med spilkonsollen. Billederne på LE510 har dog en tendens til at have en let blålig tone pga. lidt for høj farvetemperatur.

    Alt i alt er Sharp LE510 et fint Tv. Det er et fornuftigt valg til sommerhuse, børneværelser og lignende, men hvis du søger et stue-Tv, mener jeg, at du bør spendere lidt ekstra kroner og gå op i eksempelvis Sharps 6, 7 eller 8-serier, hvor der rykkes et par niveauer op mht. billedkvalitet.

    Pris og forhandler:

    32"40"


    Fornuftigt billede på prisbilligt TvSortdybde Soveværelset
    USB-afspilning og optagelseBlålig farvetone på billeder Sommerhuset
    Ingen problemer med ujævnt lysDetaljer en smule bløde

    Tilmeld dig vores Nyhedsbrev eller RSS feeds for at modtage besked når nye anmeldelser er online

    Sharp LE510 debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: Sharp LE510 debat



    Flere anmeldelser

    Test: Sony A90J OLED

    16 Apr 2021 |

    Test: Chromecast med Google TV

    09 Apr 2021 |

    Test: PlayStation 5

    08 Dec 2020 |

    Test: Xbox Series X

    01 Dec 2020 |