Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Dell U2412M - FlatpanelsDK

Test: Dell U2412M

|


Dell U2412M test

Dell har netop lanceret deres nye 24-tommer U2412M skærm med eIPS-panel, LED-belysning og en opløsning på 1920x1200 pixels. Den nye U2412M er en tilføjelse til Dells serie af UltraSharp-skærme og den nuværende U2410-model vil fortsætte med at eksistere som en step-up-model med bredere farverum og HDMI/SD-kortlæser. U2412M skal således ses som et billigere alternative til grafikere, fotografer og kræsne brugere.

Men er Dells nye U2412M en ægte value-for-money skærm? Er den på niveau med den nuværende U2410? Og kan U2412M udfordre andre IPS-baserede skærme i denne prisklasse? FlatpanelsDK har til hensigt at besvare disse spørgsmål og mere i denne test af U2412M. Vi vil også inkludere en række sammenligninger med Dell U2410.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online. Inden længe tester vi Panasonic DT30, LG Nano LW980W og Eizo FS2332 .

This review in English: Dell U2412M review


Størrelse:24" Wide
Opløsning:1920x1200
Responstid:8 ms (g2g)
Kontrastforhold:1000:1
Lysstyrke:300 cd/m2
Farveunderstøttelse:16.7 millioner farver
Signal processering: 8 bit (6 bit + FRC)
Betragtningsvinkler (H/V):178/178
Dot pitch:0,27
Paneltype:eIPS-panel
Vægmontering:
Størrelse (HxBxD:51.3cm x 55.6cm x 6.4cm (med fod)
Vægt: 4.0 Kg
Indbyggede højttalere
Ergonomi
Tilt
Drejefod
Højde
Pivot
Indgange
VGA
DVI
DisplayPort
Audio (type)
S-video
Komposit
Komponent
HDMI
Andet USB hub


Pris og forhandler:


De første indtryk

Dell U2412M findes i to farvevarianter; en sort udgave og en sølv udgave. Vi har modtaget sølv modellen.

Dell U2412M test
Dell U2412M test


Den nye U2412M har mere afrundede og bløde kanter. Rammen er stadig lavet af plastik og på skærmen anvender Dell nu fysiske knapper i stedet for at berøringsknapper som findes på U2410.

Foden fylder lidt mindre i landskabet, og har samme bløde, afrundede look som rammen. Den byder til gengæld stadig på alle de ergonomiske funktioner såsom vippe, dreje, højde og pivot. Skærmen kan også justeres en smule højere og lavere end U2410.

Dell U2412M test
Dell U2412M test


På bagsiden finder vi DVI, D-SUB (VGA) og DisplayPort. HDMI-indgangen findes ikke længere. På siden af skærmen fandt vi to USB-porte (og to på bagsiden), men SD-kortlæser er også forsvundet.

Dell U2412M test
Dell U2412M test


Dell U2412M er slankere end U2410. Det skyldes LED-baggrundsbelysningen.

Dell U2412M test
Dell U2412M test



Menuer på skærmen er identiske med tidligere Dell skærme. I menuerne findes følgende billedindstillinger: lysstyrke, kontrast, input farveformat, gamma, skarphed, aspect ratio og dynamisk kontrast.

Du kan også vælge mellem disse billedprofiler: Standard, Multimedia, Film, Spil, Tekst, Farve Temp. og Custom.

Strømforbrug

Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores nye interaktive applet her: Sammenlign strømforbrug på fladskærme.

Du kan se vores strømmålinger på Dell U2412M nedenfor.

Standby0.3 W0.3 W
PC27.9 W21.1 W


Efter kalibrering målte jeg strømforbruget til 21,1 W. Dell har mere end halveret strømforbruget på U2412M i forhold til U2410. Det er også lavere end på 23-tommer U2311H. Det lave strømforbrug er opnået på baggrund af LED-baggrundsbelysningen, som findes i U2412M sammenlignet med CCFL (lysstofrør) i U2410.

Jeg målte standby forbruget til 0,3 W.

Forud for testen

Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce GTX260.

Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.

Billedkvalitet på Dell U2412M

Skærmens billedgengivelse i skærmens Standard-billedprofil er målt herunder. Der er ikke ændret nogen indstillinger forud for målingen.

Dell U2412M test


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Out of-box-målingerne viser, at Dells skærm har relativt gode farveegenskaber i Standard billedprofilen.

    Farverne er dog ikke 100 % nøjagtige, og lidt for rødlige (på grund af for lav farvetemperatur). Gamma stiger fra 2,05 i de mørke toner til 2,23 i de lyse toner, hvilket betyder, at mørke farver er lidt for mørke.

    Standard billedprofilen er heller ikke så nøjagtig som sRGB-profilen på Dells øvrige UltraSharp-skærme, såsom U2410, men Standard-profilen på U2412M er ganske god. Dell U2412M har ingen sRGB-profil og derfor går vi videre til at kalibrere skærmen med det samme.

    Dell U2412M test


    Efter kalibrering opnåede vi meget præcis farvegengivelse med stort set ingen afvigelser i hverken de mørke eller lyse områder af farveskalaen. Gamma er meget tæt på vores 2,2 mål, og farvetemperaturen er næsten spot-on.

    Vi formåede også at forbedre nøjagtigheden af de mørke nuancer og dermed forbedre shadow detail.

    Så hvad betyder det? Jo, Dell U2412M leverer rimelig god farvenøjagtighed i Standard-profilen, men for at nå sit fulde potentiale, bør skærmen kalibreres. Det samme gælder for stort set enhver skærm på markedet i dag, men Dell U2410 har dog en lidt mere præcis sRGB-profil. Ikke meget, men forskellen er til stede. Som fotograf eller grafiker kan U2412M sagtens anvendes til redigering, men U2410 giver stadig de mest præcise præ-kalibrerede indstillinger. U2412M har omvendt indstillingsmuligheder, som tillader at forbedre billedkvaliteten og hvis du kalibreringsværktøj kan du opnå meget flotte resultater med U2412M.

    En anden forskel på de to skærme, er understøttelsen af farverum. Dell U2410 anvender et panel med bredt farverum, og understøtter derfor både sRGB og AdobeRGB via farve-emulering. Det giver grafikere midlerne til at arbejde i forskellige farvemiljøer og gør således U2410 til en mere alsidig skærm. Dells nye 24” U2412M anvender et panel med almindeligt farverum. Det er ikke nødvendigvis en ulempe for størstedelen af brugere, og hvis du kun arbejder med sRGB-farver, er det ikke noget tab for dig. Krævende grafikere og fotografer vil dog med fordel stadig kunne satse på U2410 fremfor U2412M.

    Mine kalibrerede indstillinger er:


    Billedprofil:Custom Color
    Lysstyrke43
    Kontrast75
    Skarphed:50
    GammaPC
    Billedforhold:Wide 16:10
    R 97
    G 92
    B 94


    Jeg har sænket indstillingen for lysstyrk for at sænke lysintensiteten på skærmen. Bemærk også, at lysintensiteten kan reduceres langt mere end de 43, som vi har indstillet skærmen til, og det er jeg sikker på vil være en populær nyhed, for brugere, som primært arbejder i mørkelagte rum.
    Jeg har også ændret RGB (rød, grøn, blå) indstillingerne for at forbedre farvenøjagtighed. Samtidig er der anvendt en ICC-profil på PC’en.

    Lad os gå videre til vores praktiske tests. I de følgende afsnit vil jeg undersøge Dell U2412M med vores stresstest i film, spil og lignende, samt med vores egenudviklede monitorTest software. Jeg vil også inddrage sammenligninger til Dells nuværende U2410-skærm.

    Farvenøjagtighed er en vigtig faktor, men farvenuancering er lige så vigtigt. Vi bruger farvegradienter til at undersøge farvenuanceringen, og vi sigter efter helt flydende farveovergange uden ”bånd”.

    Vores tests afslørede, at U2412M opfører sig som de fleste mellempris IPS-skærme. De lyse og mellemlyse farver gengives næsten fejlfrit. I den mørkere ende af farveskalaen oplevede vi en lille tendens til bånd, men intet alvorligt. Sammenlignet med U2410, performede U2412M faktisk bemærkelsesværdigt godt, og ligger stort set på samme niveau. U2410 gengiver marginalt bedre farveovergange i de semi-mørke områder, men på den anden klarer U2412M de allermørkeste gråtoner bedre.

    Den høje opløsning på U2412M matcher den som U2410 bruger, hvilket er en god nyhed. Flere og flere skærme omfavner Full HD marketing-begrebet og tilbyder dermed kun 1920x1080 pixels. Den lodrette opløsning på U2412M er i stedet 1200 pixels, og det giver faktisk en betydeligt fordel, når man eksempelvis arbejder med Photoshop-redigering og CAD.

    Som anført i begyndelsen af denne test, anvender Dell U2412M et eIPS-panel. eIPS paneler har mere eller mindre de samme billedkarakteristika som andre IPS-varianter, hvilket også betyder, at de har samme krystalliserede /grumsede overflade på panelet. Visse brugere foretrækker af samme grund VA-paneltypen. Har du tidligere arbejde foran et IPS-panel, vil du ikke opleve problemer med U2412M. Har du derimod før følt dig distraheret af den krystalliserede coating, så skal du vide, at U2412M opfører sig ligesom andre IPS-baserede skærme på dette område.

    Nedenfor har jeg målt sortniveauet, lysstyrke og kontrastforholdet.

    Sortniveau 0,23 cd/m20,14 cd/m2
    Lysstyrke 219 cd/m2118 cd/m2
    Kontrastforhold952:1843:1
    Kontrastforhold +/- 50


    Efter kalibrering målte jeg sortniveauet til 0,14 cd/m2. Det er bedre end på U2410, som vi målte til 0,18 cd/m2. Det er også 0,02 cd/m2 point lavere end på sidste års 23-tommer U2311H. VA-paneler tilbyder dog stadig langt lavere sortdybde. Et eksempel er Eizos 23" EV2333W som vi målte til 0,04 cd/m2.

    Før kalibrering blev de 2-3 mørkeste nuancer af grå gengivet ligesom helt sort på Dell U2412M. Efter kalibrering lykkedes det mig at forbedre shadow detail og kun den allermørkeste gråtone-nuance var svær at skelne fra helt sort.

    Jeg prøvede at sammenligne mine resultater med Dell U2410 og før kalibrering, er det ingen tvivl om, at U2412M klarer sig bedre hvad angår shadow detail. Efter kalibrering har U2412M en minimal fordel, men de to skærme klarer sig næsten identisk.

    Endelig undersøgte jeg Dell U2412M i et helt mørkt rum for at undersøge om skærmen har ujævn lysfordeling; ofte kaldet backlight bleeding eller clouding.

    Dell U2412M test
    Dell U2412M test


    Dell U2412M har en svag tendens til ujævnt lys i skærmen højre side, men det er bestemt ikke af bekymrende karakter.

    Responstid og spil

    Jeg gik videre til at undersøge responstiden. Dell U2412M er en relativ hurtig skærm, og selvom vi spottede en smule sløring ved hurtige bevægelser, så ligger U2412M i den gode ende. IPS panelerne er ikke så hurtige som 120 Hz TN paneler, men personligt har jeg ingen problemer med at bruge et IPS-panel til sporadisk og semi-seriøs spilbrug.

    Jeg sammenlignede også U2412M med U2410 og bemærkede, at U2412M faktisk har mindre slør på bevægelse end U2410 - primært i de mørkere områder af billede. På den anden side har U2412M lidt mere overdrive slør. Det er ikke kritisk, og bør ikke være en bekymring for størstedelen af brugerne, men jeg tror, at de kritiske spillere vil foretrække det lavere niveau af overdrive slør på U2410.

    Dell U2412M er ikke en decideret gamerskærm – det er ingen IPS-paneler – men til de fleste spil, selv semi-hurtige spil, mener jeg, at skærmen kan fungere som en fin løsning. Hvis du primært spiller hurtige racer-spil eller FPS (First Person Shooter), bør du overveje en 120 Hz skærm med TN-panel i stedet.

    Betragtningsvinkler

    Betragtningsvinklerne er væsentlig bredere end på TN-paneler og også bredere end på VA-paneler, der typisk bruges i Samsungs dyrere skærme og de fleste Eizo skærme. Farveintensiteten ændrer sig fra vinkler, men ikke betydeligt.

    Dell U2412M test
    Dell U2412M test


    Dell U2412M test
    Dell U2412M test


    Det virkelige problem med IPS-panelers betragtningsvinkler er dog faldet i kontrast. Fra yderlige vinkler reduceres kontrast betydeligt, og derfor bliver den sort farve også mere grålig.

    Dell U2412M test
    Dell U2412M test


    Konklusion

    Dells nye 24” U2412M kommer færre stikindgange og multimedia-muligheder end sin lidt dyrere U2410 storebror. Først og fremmest har Dell fjernet HDMI-indgangen. Det kan vise sig at være et problem, hvis du har planer om at tilslutte en ekstern afspiller eller en spilkonsol. For den typiske PC-bruger har det dog ingen betydning. SD-kortlæseren er også sparet væk, men i mine øjne er det ikke et tab. U2412M kommer nu i to farvevarianter; sort og sølv, og det nye design føles en smule billigere, men det er overordnet identisk med Dells dyrere UltraSharp-modeller og tilbyder også samme ergonomiske indstillingsmuligheder. Strømforbruget er derimod reduceret betydeligt.

    Dell U2412M levererede pæn farvepræcision med standard-indstillingerne og endnu bedre farvepræcision efter kalibrering. Sortniveauet er lavere end på U2410 og 23” U2311H, og vores eksemplar af U2412M havde desuden ingen nævneværdige problemer med ujævn fordeling af lyset (clouding). I U2412M har Dell anvendt et eIPS-panel med normalt farverum, hvilket i praksis betyder, at skærmen ikke kan arbejde med farver i den bredere AdobeRGB-farveskala, hvilket U2410 skærmen kan. For de fleste brugere har dette ingen betydning, men mere avancerede brugere, der arbejder i forskellige farvemiljøer og sigter mod mere præcise farveprofiler, kan man fordel vælge U2410. På den anden side gav U2412M os lidt bedre farvenuancering og shadow detail end den dyrere U2410.

    Dell U2412M har mindre tendens til slør på hurtige bevægelser end U2410, men dog mere synligt overdrive slør. Sidnævnte spottes lettere i hurtige spil, men forskellen på de to skærme er ikke så stor. Et andet problem er skærmens krystalliserede overflade, men dette er et generelt problem på IPS-baserede skærme, og er således ikke unikt for U2412M.

    Alt i alt er Dell U2412M en fantastisk tilføjelse til Dells linje af UltraSharp skærme. Vi mener dog ikke, at den er en reel forbedring i forhold til den nuværende U2410, og den lidt dyrere U2410 vil da også blive i handlen som en step-up model i fremtiden, fortæller Dell. Hvis du kan leve uden HDMI og uden muligheden for bredere farverum, mener jeg dog, at Dell U2412M leverer utrolig meget værdi for pengene, og jeg tildeler den derfor vores Topanbefalings Award.


    Tryk på awarden for at læse mere.


    Pris og forhandler:


    IPS-panel & billedkvalitetSortdybde ikke på niveau med VA-panelGrafikere
    Gode standardindstillinger”Dirty screen” lookFotografer
    Ergonomiske funktionerEn smule overdriveCAD og kontor
    16:10 format panelSort bliver lysere fra brede vinkler
    PrisIngen HDMI
    Ingen betydelig clouding
    Strømforbrug


    Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online. Inden længe tester vi Panasonic DT30, LG Nano LW980W og Eizo FS2332 .

    Del U2412M debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: Dell U2412M debat

  • Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |