Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Dell ST2220T - FlatpanelsDK

Test: Dell ST2220T

|


Dell ST2220T test

Dell har lanceret anden generation af deres berøringsfølsomme PC-skærme, materialiseret ved den nye ST2220T skærm. Den 21,5-tommer store skærm anvender et infrarødt system til at muliggøre styring vha. berøring på skærmens overflade, så brugerne kan rulle på hjemmeside, zoome, klikke og meget mere. Hvad gør ST2220T unik er samtidig det faktum, at skærmen anvender et kvalitets IPS-panel ligesom Dells andre professionelle skærme såsom U2410 og U2311. ST2220T fungerer naturligvis også som en helt traditionel skærm.

Men kan Dell med ST2220T matche billedkvaliteten fra andre IPS-baserede skærme uden multi-touch (berøringsteknologi)? Og er berøringssystemet blevet forbedret i forhold Dells første generation af touch-skærme SX2210T? Det vil FlatpanelsDK finde ud af i denne test af Dell ST2220T.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online. Inden længe tester vi Sony EX720, Samsung D8000, Eizo SX2762W, Panasonic VT30 og Panasonic DT30 .

This review in English: Dell ST2220T review


Størrelse:21.5" Wide
Opløsning:1920x1080
Responstid:8 ms (g2g)
Kontrastforhold:1000:1
Lysstyrke:250 cd/m2
Farveunderstøttelse:16.7 millioner farver
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):178/178
Dot pitch:0,248
Paneltype:IPS-panel
Vægmontering:
Størrelse (HxBxD:38.0cm x 52.8cm x 5.8cm (med fod)
Vægt: 7.8 Kg
Indbyggede højttalere
Ergonomi
Tilt
Drejefod
Højde
Pivot
Indgange
VGA
DVI
DisplayPort
Audio (type) (3.5 mm stereo jack)
S-video
Komposit
Komponent
HDMI
Andet USB hub


Pris og forhandler:


De første indtryk

Dell ST2220T har en design, der er bygget omkring den typiske blanksorte ramme, men foden er dog forskellige fra den typiske PC-skærme i dag. Nederst har Dell desuden indbygget stereohøjttalere.

Dell ST2220T test
Dell ST2220T test


Foden har ingen dreje-funktion, men en ret unik vippe-funktion (der også tillader højdejustering). Du kan enten bruge ST2220T fuldt oprejst eller trykke på toppen af rammen og sænke skærmen helt ned i bordhøjde, hvilket gør berøringsfunktionaliteten mere tiltalende. Det var ikke muligt på sidste generation af Dells berøringsskærme.

Dell ST2220T test
Dell ST2220T test


På siden af skærmen har Dell integreret tre USB-indgange.

Indgange er placeret på bagsiden af skærmen og her finder vi HDMI, DVI og D-SUB (VGA). HDMI-indgangen betyder, at spilkonsoller og filmafspillere også kan tilsluttes.

I menuerne er følgende billedindstillinger tilgængelige: lysstyrke, kontrast, skarphed, responstid (overdrive), format og RGB (rød, grøn, blå).

Du kan også vælge fra disse billedprofiler: Standard, Multimedia, Spil, Varm, Kold og Tilpasset (RGB).

Strømforbrug

Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores nye interaktive applet her: Sammenlign strømforbrug på fladskærme.

Du kan se vores strømmålinger på Dell ST2220T nedenfor.

Standby0.4 W0.4 W
PC29.0 W22.8 W


Efter kalibrering målte jeg energiforbruget til 22,8 W. Sammenlignet med andre 22-tommer skærme, ligger ST2220T i den lave ende.

Forud for testen

Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce GTX260.

Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.

Multi-touch på ST2220T

Vi testede Dells første generation af multi-touch-skærme med SX2210T modellen i 2010 og ST2220T bygger på den samme touch-teknologi. Ved at integrere en stribe af infrarøde sensorer hele vejen langs kanten af skærmen, kan Dell bestemme positionerne af fingre eller penne, som rammer. For at aktivere berøringsfunktionaliteten, skal man også tilslutte USB-kablet som medfølger i kassen.

I modsætning til den berøringsteknologi som findes i blandt andet Apples populære iOS-enheder – og som kaldes kapacitiv berøringsteknologi – accepterer ST2220T også styres vha. en pen eller et andet styreværktøj. I teorien er det infrarøde systemer omvendt mindre præcis og vi oplevede også dette på den foregående SX2210T model. Tingene skulle være forbedret på ST2220T og vi agter at finde ud af om det er tilfældet, men lad os først kigge lidt på mulighederne.

Dell ST2220T test
Dell ST2220T test


ST2220T understøtter scrolling (rulle op og ned på hjemmesider), zoom, panorering og selvfølgelig klik. Du kan klikke hvor som helst på skærmen for at simulere et museklik. Hvis du vil åbne en mappe på skrivebordet, trykker du blot to gange på skærmen for dobbeltklik. Ønsker du at lukke det vindue, du arbejder i, kan du trykke på krydset i hjørnet. Du kan rulle på websider ved hjælp af en finger eller zoome ind vha. to fingre der føres fra hinanden. Du kan også rotere billeder med rund bevægelse. Du kan endda zoome ved at trykke hurtigt på skærmen med to fingre. En skærm-tastatur er også tilgængelig, hvis du klikker i venstre side af skærmen, eller som en lille boks på skærmen, når du skriver et tekstdokument - for eksempel i Word.

I modsætning til SX2210T fra 2010, har den nye ST2220T en ergonomisk fod. Foden giver dig mulighed for at vippe skærmen hele vejen ned til bordniveau, hvilket også betyder, at du kan arbejde på skærmen som du ville gøre på en flad tegneflade.

Multi-touch på første generation af berøringsskærme fra Dell var ikke så flydende og responsiv og var på ingen måde lige så gennemført som på f.eks. en tablet. Dell har imidlertid forbedret ST2220T på flere punkter. Jeg bemærker først og fremmest, at klik er mere præcise og når der rulles op og ned på hjemmesider foregår det mere flydende. Ønsker du at zoome ind eller ud sker det stadig trinvist i stedet for flydende, men det er nærmere en Windows 7-effekt end det er direkte relateret til skærmen. Når det er sagt, så får man dog stadig langt bedre multi-touch med det kapacitive system, som du kander fra Apples enheder, og ST2220T er slet ikke i samme liga.

Se filmen nedenfor for en blandet multi-touch demonstration på ST2220T.



Billedkvalitet på Dell ST2220T

Billedkvaliteten på Dell ST2220T måles nedenfor i skærmens Standard indstillinger direkte udpakket fra kassen. Kun Eco-indstillingerne er deaktiveret.

Dell ST2220T test


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Skærmens standardindstillinger er overraskende gode for en skærm i mellemprisklassen, og bedre end på flere af Dells andre skærme med IPS-paneler. Jeg var overrasket over at se så relativt små farveafvigelser.

    Gamma er ikke perfekt, men tæt på vores målværdi på 2,2. Jeg målte en gamma der stiger fra 2,09 i mørke nuancer til 2,2 i den lyse nuancer, hvilket i praksis betyder, at de mørke nuancer er lidt for mørke (mørke detaljer er udviskes). Farvetemperatur er lidt for lav på 5913 Kelvin, men intet alarmerende. Vi sigter efter 6500 Kelvin og en lavere farvetemperatur vil give et for rødligt og varmt billede.

    Lysstyrken der blev målt til 199 cd/m2, hvilket er for højt for all-round brug, og vi sigter efter en lavere lysstyrke.

    Jeg tog nu en ny måling i skærmens billedprofil kaldet Varm.

    Dell ST2220T test


    Billedprofilen kaldet varm er imponerende og gav os meget lave afvigelser i farverne.

    Jeg målte gamma mellem 2,1 og 2,2. Vores reference er 2,2. Farvetemperaturen er dog for lav, og betyder, at billedet er for varmt og rødligt. Lysstyrken er stadig en smule for højt til kontorbrug, men passende til multimediebrug, såsom film og spil.

    Jeg foretog endeligt en kalibrering af Dell ST2220T. Her er mit resultat.

    Dell ST2220T test


    Efter kalibrering lykkedes det mig at få meget præcise farver og næsten 100 % præcis gamma med kun 0,04 afvigelser. Det sikrer flot balance i billedet.

    Farvetemperaturen er nu meget tæt på vores 6500 Kelvin mål, og jeg har sænket lysstyrken, så ST2220T er bedre ftil all-round brug.

    Mine kalibrerede indstillinger ses nedenfor. De kan med fordel kopieres til din ST2220T model.


    Billedprofile:Tilpasset RGB
    Lysstyrke50
    Kontrast75
    Skarphed:50
    OverdriveOn
    Color temperature:User mode
    R97
    G:91
    B98


    Jeg sænkede lysstyrken og ændrede RGB (rød, grøn, blå) værdierne for at forbedre farvenøjagtigheden. Hvis du fortrinsvis bruger din skærm til film og spil, foreslår jeg, at du øger lysstyrken-indstillingen med 10-20 skridt.

    Jeg vil nu gå videre til at kigge på skærmen i praksis.

    Dell ST2220T har en blank overflade, som skaber to problemer. Det første er refleksioner og den andet er fedtfingre. Fordi vi netop har med en berøringsskærm at gøre, vil man fra tid til anden navigere med fingerspidserne og det efterlader fedtfingre over tid.

    Dell ST2220T test
    Dell ST2220T test


    Den blanke coating har imidlertid også en fordel. Flere brugere klager over et"beskidt" / krystalliseret look på mange skærme med IPS-paneler, hvor det kan se ud som om hvid eller mindre lyse farver er grumsede eller glimter. Dette er et problem findes ikke på ST2220T på grund af den blanke oveflade.

    Jeg gik videre til at undersøge, hvordan skærmen klarer sig mht. gengivelsen af farver i praksis. En ting er præcise farver, en anden faktor er om skærmen kan skelne de mange farver fra hinanden. Vi kalder dette farvenuanceringen og anvender flydende farveovergange (f.eks. en gradient fra rød til sort) til at undersøge skærmens evner. Vi er særlig opmærksomme på, at skærmen ikke har tendens til at vise ”farvebånd” i gradienterne.

    Farvenuanceringen er overordnet god på ST2220T og jeg var i stand til at skelne næsten alle farver fra hinanden. Kun de mørkeste farver gav anledning til lidt problemer. Den blanke overflade på ST2220T"udjævner" også farveovergange, ligesom det også ses på andre skærme med tilsvarende overflader, og alt i alt er jeg tilfreds med resultatet. ST2220T klarer sig på niveau med de fleste mid-end IPS-baserede skærme i dag på dette punkt. Herunder blandt andet Dells egne samt NECs IPS-skærme.

    Nedenfor har jeg målt dybden af den sorte farve, lysstyrken og kontrast.

    Sortniveau0.18 cd/m20.13 cd/m2
    Lysstyrke199 cd/m2131 cd/m2
    Kontrastforhold1106:11008:1
    Kontrastforhold +/- 50



    Efter kalibrering målte jeg sortniveauet til 0,13 cd/m2, hvilket er noget højere end på de skærme der klarer sig bedst i dag, herunder skærme med VA-paneler såsom Eizo EV2333W.
    Den sorte farve fremstå dog ganske dyb i dagstimerne pga. den blanke overflade på skærmens panel.

    Sammenligner vi ST2220T med Dells øvrige skærme med IPS-paneler såsom 23-tommer versionen U2311 og 24-tommer versionen U2410, bemærkes det dog, at ST2220T har bedre sortniveau.

    Shadow detail (skærmens evne til at skelne de mørkeste farver fra hinanden) er ganske fair, men svarer til de fleste PC-skærme med IPS-paneler og ST2220T har ligeledes lidt nogle problemer med at gengive de mørkeste gråtoner nærmest sort. Disse nuancer af grå adskilles ikke fra sort og fremstår blot som helt sort, hvilket i praksis betyder, at man mister lidt detaljer i meget mørke film og spil.

    På billedet nedenfor kan du se Dell ST2220T i et helt mørkt rum. Vi undersøger skærme i mørkelagte rum for at kontrollere om skærmens har ujævn fordeling af lyset; ofte kaldet backlight bleeding eller clouding.

    Dell ST2220T test
    Dell ST2220T test


    Dell ST2220T har ingen problemer med ujævnt lys, og jeg er overrasket over at se tæt på perfekt lyshomogenitet på ST2220T, idet det bestemt ikke er typisk for IPS-baserede skærme.

    Responstid og spil

    Dells øvrige IPS-baserede skærme er anstændige multimedia-skærme med hurtig nok responstid til at muliggøre filmkiggeri og afvikling af de fleste spil. Vi håber derfor på samme ydelse fra ST2220T, som har et tilsvarende skærmpanel.

    Niveauet af slørring på hurtige bevægelser er også temmelig lavt på ST2220T, men vi oplevede derimod overdrive slør (glorie-agtigt slør, der fremkommer omkring objekter i hurtig bevægelse), hvilket også hiver lidt ned i den overordnede spilydelse. ST2220T er som sådan ikke en langsommere skærm end for eksempel Dell U2311H, men overdrive slør er mere fremtræden og derfor sværere at abstrahere fra.

    Der er en Overdrive indstillingsmulighed i menuen, men på trods af lidt problemer med overdrive slør på ST2220T, foreslår jeg, at du beholder denne indstilling slået til. Deaktiveres den, øges normal slørring af meget hurtigere bevægelser betydeligt.

    ST2220T er således en ganske solid skærm til film, men til spillere, der primært nyder First Person Shooter (FPS) spil, såsom Counter-Strike, mener jeg stadig, at vejen frem er 120 Hz skærme. ST2220T er velegnet til sporadisk spilbrug og mange typiske spil, men er dog ikke helt på niveau med de hurtigste IPS-skærme i dag.

    Input lag blev målt til omkring 25-30 ms.

    Betragtningsvinkler

    ST2220T har et IPS-panel og betragtningsvinklerne er temmelig brede, hvilket også var forventet. Farveintensiteten reduceres fra brede vinkler, men ikke til et kritisk niveau.

    Dell ST2220T test
    Dell ST2220T test


    Dell ST2220T test
    Dell ST2220T test


    Dybden i sort reduceres dog, når skærmen betragtes fra siden.

    Dell ST2220T test
    Dell ST2220T test


    Sort og mørkegrå får et lilla skær. Det er ganske almindeligt på IPS-paneler og altså ikke unikt for ST2220T. Jeg betragter det dog stadig som et kritikpunkt.

    Konklusion

    Dell ST2220T er anden generation af berøringsskærme fra Dell, og en af de væsentligste forbedringer er den nye gode stand, som tillader brugeren at vippe skærmen helt ned i bordhøjde. Det infrarøde multi-touch system er blevet forbedret sammenlignet den gamle SX2210T og berøringsteknologi er en fed tilføjelse til blandet brug eller f.eks. styring af et mediecenter, men samtidig må vi konstatere, at systemet ikke er nær så nøjagtigt og hurtigt, som den kapacitive berøringsteknologi, der findes på f.eks. tablets. En digitizer er formentlig stadig vejen frem, hvis du vil have præcis touch-funktionalitet på PC’en.

    Billedkvaliteten på ST2220T er overraskende god og langt bedre end på sidste generation af berøringsskærme fra Dell. Det var forventet, fordi den tidligere SX2210T anvender et TN-panel og det nye ST2220T bruger et IPS-panel, men vi var stadig overraskede over nogle af vores fund. Skærmens standardindstillinger giver flot farvepræcision og ST2220T har ingen problemer med ujævnt lys.

    Det blanke panel har både fordele og ulemper. Det spejler en del lys i dagtimerne, men det fjerner også det"kornede look", som de fleste IPS-baserede skærme har i dag. Gengivelsen af sort er stadig ikke så dyb som på PC-skærme med VA-paneler, men faktisk bedre end på de fleste andre Dell med IPS-billedpaneler. Responstiden er fair, men vi så dog lidt overdrive slør.

    Alt i alt er Dell ST2220T en rigtig fin skærm og IPS-panelret sikrer nøjagtig og flot billedkvalitet - selv med skærmens standardindstillinger. ST2200T har faktisk har meget få kritikpunkter, når man kigger på billedkvaliteten. Men selv om berøringssystemet fungerer acceptabelt og giver en reel værdi i form at ny funktionalitet, mener jeg imidlertid stadig, at den infrarøde berøringsteknologi har visse problemer.

    Pris og forhandler:


    IPS-panel og billedkvalitetBlank skærm med reflektioner Berørings applikationer
    FarvegengivelseSortniveau Grafisk arbejde
    Ergonomisk fodShadow detailFotografer
    Intet ujævnt lysEn smule overdrive slørMultimedia
    BetragtningsvinklerLilla skær fra vinkler
    Intet “dirty screen” look



    Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online. Inden længe tester vi Sony EX720, Samsung D8000, Eizo SX2762W, Panasonic VT30 og Panasonic DT30 .

    Dell ST2220T debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: Dell ST2220T debat

  • Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |