Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: NEC EA232WMi - FlatpanelsDK

Test: NEC EA232WMi

|


NEC EA232WMi test

NEC har lanceret efterfølgeren til den roste og populære EA231WMi, som har været at finde på vores liste med købsanbefalinger siden den kom på markedet. Efterfølgeren er nu landet og hedder EA232WMi. Skærmen kommer med et 23-tommer IPS-panel med LED-bagbelysning. Den har en opløsning på 1920x1080 pixels, og en stand med en række ergonomiske indstillingsmuligheder

Men er EA232WMi en forbedring i forhold til EA231WMi? Og kan den bide skeer med Dells populære IPS baserede skærme? Find ud af dette og meget mere i FlatpanelsDKs test af EA232WMi her. Vi vil også knytte et par kommentarer til ydelsen i forhold til Dell U2410.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev for at få en e-mail, når nye anmeldelser er online. Tilmed dig også Flatpanels RSS feeds

This review in English: NEC EA232WMi review


Størrelse:23" Wide
Opløsning:1920x1080
Responstid:14 ms
Kontrastforhold:1000:1
Lysstyrke:270 cd/m2
Farveunderstøttelse:16.7 millioner farver
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):178/178
Dot pitch:0,265
Paneltype:IPS panel med LED
Vægmontering:
Størrelse (HxBxD:32.9cm x 55.0cm x 7.1cm (uden fod)
Vægt: 7.5 Kg
Indbyggede højttalere
Ergonomi
Tilt
Drejefod
Højde
Pivot
Indgange
VGA
DVI
DisplayPort
Audio (type)
S-video
Komposit
Komponent
HDMI
Andet

Pris og forhandler:

Sammenlign NEC produkter som NEC EA232WMi hos PriceRunner.


De første indtryk

EA232WMi ligner i høj grad EA231WMi, som den afløser. Skærmen har en matsort ramme (finds også i hvid) og en rund fod. Knapperne til styring af skærmen er placeret i nederste højre hjørne, hvor NEC også har integreret et lille joystick til at navigere nemt og bekvemt i menuerne.

NEC EA232WMi test


Foden giver mulighed for en række forskellige justeringer, og du kan indstille skærmen til lige netop den arbejdsstilling, som du foretrækker. Foden tillader højde, tilt, dreje og pivot-justering. Skærmen føles generelt solid og selvom tilt-funktionen kræver to hænder, er vi generelt meget ovebeviste af skærmens byggekvalitet.

NEC EA232WMi test


NEC EA232WMi har en LED-baggrundsbelysning, men er på trods af det ikke ligefrem slank. NEC siger, at det er et bevidst valg, idet den skal passe til de andre skærme i serien.

NEC EA232WMi test


DVI, D-SUB (VGA) og DisplayPort indgange er blevet integreret på bagsiden af skærmen. EA232WMi også har en 4-port USB-hub, hvor to af USB-indgangene sidder bagpå og to sidder på bagsiden af skærmen.

I menuerne findes følgende indstillingsmuligheder: lysstyrke, kontrast, Eco-mode, auto lysstyrke, og DV mode.

Du kan også vælge fra disse billedprofiler: 9300K, 8200K, 7600K, sRGB, 5000K, og Native.

Strømforbrug

Du kan se vores strømforbrugsmålinger på NEC EA232WMi nedenfor.

Standby0.5 W0.5 W
PC34.9 W22.9 W


Efter kalibrering målte jeg strømbruget til på NEC EA232WMi til 22,9 W. Sammenlignet med andre IPS/VA baseret skærme med Full HD paneler, har EA232WMi et lavt energiforbrug, takket være den strømbesparende LED-baggrundsbelysning. Den gamle EA231WMi slugte 30,4 W efter kalibrering.

Forud for testen

Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce 7900GTO.

Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.

Billedkvalitet på NEC EA232WMi

Billedkvaliteten nedenfor er målt med skærmens standard-indstillinger, direkte udpakket fra kassen i billedprofilen kaldet Native.

NEC EA232WMi test


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Billedkvaliteten i skærmens standardindstillinger er gode, men ikke helt nøjagtige. Gamma stiger fra 1,88 i de lyse nuancer til 2,15 i mørke nuancer, hvilket betyder, at lyse farver er lidt for lyse. Vi stræber efter 2,2 gamma for samtlige nuancer.

    Farvetemperaturen er lidt for lav og blev mål til 5475 Kelvin, hvilket resulterer i et for varmt og rødligt billede. Afvigelserne i farverne ligger omkring middel i forhold til tilsvarende skærme.

    Læs mere om hvad udtryk som farvetemperatur og gamma betyder for billedet i praksis i denne artikel: Hvordan ser det forkerte billede ud?

    Jeg ændrede herefter til sRGB billedprofilen på EA232WMi og tog en ny måling. sRGB profilerne betragtes generelt som de mest nøjagtige på skærme, og derfor råder vi ofte vores brugere til at anvende sRGB-billedprofilen. Herunder kan du se min måling i sRGB billedprofilen.

    NEC EA232WMi test


    sRGB profilen er stort set identisk med standardindstillingerne. Gamma er stadig en smule skæv og farvetemperaturen er en smule for lav. Resultatet er bestemt ikke dårligt, og ganske godt for en skærm i denne prisklasse, men ikke perfekt, og den ældre EA231WMi gav et lidt bedre resultater i sRGB profilen.

    Jeg ønskede at forbedre farvenøjagtigheden yderligere og herunder ses min kalibrering af EA232WMi.

    NEC EA232WMi test


    Efter kalibrering opnåede vi et stort set perfekt resultat med flot farvenøjagtighed. Som du kan se i grafen ovenfor, gengives alle farver med en afvigelse på under 1, hvilket betyder, at afvigelserne ikke er synlige for det menneskelige øje.

    Gamma er også meget tæt på vores 2,2 mål og afviger blot med 0,03, ligesom farvetemperaturen tæt på vores 6500 Kelvin mål, som betyder, at billederne på skærmen, hverken er for rødlige eller for blålige.

    Mine kalibrerede indstillinger ses nedenfor.

    Bileldprofil:3
    Lysstyrke55
    Kontrast50
    Eco mode:Off
    Auto lysstyrke:Off
    RGB:Custom
    R:85,4
    G:79,7
    B:96,9


    Jeg sænkede lysstyrken til omkring halvdelen og deaktiverede de to dynamiske lysstyrke systemer. Til brug i kraftigt oplyste lokaler, kan en højere lysstyrke foretrækkes. Jeg foretog også en RGB (rød, grøn, blå) kalibrering for at forbedre farvenøjagtigheden.

    I det følgende afsnit vil jeg fortsætte med at kigge på billedkvaliteten i praksis. Jeg starter med at undersøge farvenuancering. Nøjagtige farver er vigtige, men det er mindst lige så vigtigt at skærmen er i stand til at skelne de mange farver fra hinanden (kaldet farvenuancering). For at teste dette bruger vi testbilleder med flydende farveovergange, f.eks. en gradient fra rød til sort. Vi sigter her efter, at gradienten er helt flydende og ikke har nogen ”bånd”.

    NEC EA232WMi gengiver generelt farvegradienter uden de store problemer. De mørkere farver skelnes også pænt, hvilket er godt, idet mange skærme har problemer her. De lysere farver gengives nærmest perfekt. Alt i alt er dette et godt eksempel på, at man kan opnå pæn og forholds korrekt farvegengivelse selv med et relativt billigt IPS-panel og god intern behandling af farverne i skærmen.

    Panelet i EA232WMi har et format på 16:9, hvilket også betyder, at opløsningen er på 1920x1080 pixels. Sammenlignet med Dell U2410 med 1920x1200 opløsning og 16:10 format, som stod ved siden af EA232WMi under testen, kan man bemærke en forskel. Selvom 120 ekstra pixels i højden ikke lyder af meget, er det mærkbart i praksis og personligt foretrækker jeg 16:10 formatet til at give det bedste overblik på skrivebordet.

    NEC EA232WMi har et mat LCD-panel, der fjerner de mest markante refleksioner fra vinduer og andre lyskilder. Den matte ramme sikrer også, at der ikke opstår reflektioner, hvilket er positivt i en tid, hvor de fleste skærme kommer med blanke rammer.

    Flere bruger klager over de krystalliserede overflader på IPS-paneler, som specielt er tydeligt på en ren hvid farve. NEC EA232WMi skiller sig ikke ud på dette punkt og ligner de fleste andre IPS-baserede skærme. Den hvide farver ser en smule grynet ud. Visse brugere bemærker dette, mens andre aldrig bliver generet. Har du ikke hidtil været generet af dette fænomen på IPS-skærme, vil du således heller ikke blive generet af det på EA232WMi.

    Nedenfor har jeg målt sortniveauet og lysstyrken på skærmen.

    Out-of-BoxEfter kalibrering
    Sortniveau0.29 cd/m20.18 cd/m2
    Lysstyrke257 cd/m2110 cd/m2
    Kontrastforhold886:1611:1
    Kontrastforhold +/- 50


    Efter kalibrering målte jeg en sort dybde 0,18 cd/m2, hvilket er lidt dårligere end den gamle EA231WMi. Det er på niveau med Dell U2410, som vi også målte til 0,18 cd/m2.

    Shadow detail – skærmens evne til at skelne de mørke nuancer fra hinanden – er fin, og jeg var i stand til mere eller mindre at skelne samtlige af de mørkeste grå nuancer fra sort. Det giver et fantastisk godt resultat i mørke filmscener og spil, og er med til at hæve detaljegraden i de mørke områder.

    Endelig undersøgte jeg lyshomogeniteten på EA232WMi.

    NEC EA232WMi test


    Desværre havde mit eksemplar af EA232WMi kraftige lysplamager i nederste, venstre hjørne, som også var distraherende i film og spil. Dette er en skam og ikke et typisk problem med NEC skærme - vi så det f.eks. ikke på forgængeren, EA231WMi, uden LED.

    Jeg håber, at vi har modtaget et uheldigt eksemplar af EA232WMi og vi håber også at høre tilbagemeldinger fra jer brugere. Hvis I vælger at købe skærmen, så del erfaringer i forumtråden, som der henvises til i bunden.

    Responstid og spil

    Forgængeren, NEC EA231WMi, begik sig ganske anstændigt i spil-verdenen, og vi krydsede fingre for en lige så god responstid fra den nye EA232WMi model.

    Responstiden på EA232WMi er generelt hurtigt og selvom jeg så en smule sløring på hurtige bevægelser i spil, klarer EA232WMi opgaven pænt og på niveau med mange af de bedre IPS baserede skærme i prisklassen, såsom Dell U2311H og den gamle EA231WMi. Responstiden er også stabil, forstået på den måde, at der er samme mængde sløring i de mørke farver og de lyse, hvilket bestemt ikke er normen i dag. Det giver en mere balanceret gengivelse.

    Jeg så heller ingen overdrive trailing (glorie-lignende slør omkring bevægende objekter) på EA232WMi. Dette er specielt vigtigt i forbindelse med spil.

    Alt i alt klarer EA232WMi spil og film pænt på baggrund af en relativ hurtig responstid. Skærmen måler sig ikke med deciderede gamerskærme med 120 Hz TN-paneler, men NEC EA232WMi er på samme niveau, som mange af de andre populære IPS-skærme samt EA2321WMi, som den erstatter.

    Betragtningsvinkler

    Betragtningsvinklerne er brede og farveintensiteten påvirkes kun en anelse fra vinkler. De lodrette vinkler er lidt værre end de vandrette vinkler, men ikke meget. Se billeder nedenfor.

    NEC EA232WMi test


    NEC EA232WMi test


    Den sorte farve (og kontrast) ændrer sig derimod fra ydre vinkler. Fra omkring 40+ grader, bliver den sorte farve på skærmen en anelse lilla og reduceret i intensitet, således, at den sorte farve fremstår mere grålig.

    NEC EA232WMi test


    Dette er almindeligt på IPS-paneler, men sammenlignet med Dell U2410, er det tydeligt at se, at sort bliver mere grålig på NEC skærmen.

    Konklusion

    NEC EA232WMi har mange ligheder med forgængeren EA231WMi. Den har samme ergonomiske fod med højde, tilt, dreje og pivot-justering, og samme joystick i nederste hjørne for nem navigation i skærmens menu. Rammen er også mat, hvilket er et plus i min bog.

    Billedkvaliteten, direkte udpakket fra kassen, er temmelig præcis og sRGB-profilen er også fair, men vi blev nødt til at indstille skærmen for at opnå et optimalt resultat. EA232WMi har generelt god farvegengivelse og skelner også de mange tætliggende farver fra hinanden. Shadow detail gengives også flot. Panelet er hurtigt nok til de fleste spil og film, men EA232WMi er dog ikke på niveau med dedikerede 120 Hz gamerskærme med TN-paneler.

    Hvad angår billedkvalitet er NEC EA232WMi meget tæt på forgængeren EA231WMi idet IPS-panelerne naturligvis har samme overordnede egenskaber. Den nye EA232WMi har dermed også samme svagheder, såsom lidt svag gengivelse af sort, der også er blevet en tand værre end på den gamle version. Min virkelige bekymring er imidlertid ikke det svage sortniveau, fordi det forventes fra IPS-paneler, men derimod problemerne med ujævnt lys i højre hjørne af skærmens panel. Vi kan have været uheldige med vores model, men jeg er bekymret for, om det er en generel tendens ved de nye IPS-paneler med LED. Vi håber derfor at høre nogle tilbagemeldinger fra jer brugere, hvis I vælger at gå efter en EA232WMi.

    Alt i alt er EA232WMi ikke rigtig en forbedring i forhold til EA231WMi. Strømforbruget er klart lavere, men sortniveauet og lyshomogenitet er værre. Udover problemerne med ujævnt lys, er EA232WMi en meget anbefalelsesværdig skærm, men vi havde forventet lidt større fremskridt med hensyn til billedkvalitet.

    Pris og forhandler:


    BilledkvalitetSortniveauGrafisk arbejde
    Shadow detailUjævnt baggrundslys Fotografisk arbejde
    Ergonomisk fod og mat ramme16:9 formatKrævende brugere



    NEC EA232WMi debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: NEC EA232WMi debat

  • Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |