Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSharp LE320 test - FlatpanelsDK

Test: Sharp LE320

|


Sharp LE320 test

Sharp har lanceret en ny prisbillig serie kaldet LE320, som er et LCD-TV med Edge LED backlight. Det betyder, at du får et meget slank Tv, ligesom de velkendte tynde modeller med LED. LE320 bliver indledningsvis tilgængelig i 32, 26 og 22 tommer, og senere i 37 og 42 tommer. LE320 har også 100 Hz kredsløb, samt digital DVB-T og DVB-C tunere.

FlatpanelsDK vil her teste 32-tommer modellen for at finde ud af, hvordan den egner sig som et mindre TV til stuen, soveværelset eller sommerhuset. Testen er også gældende for de større og mindre modeller.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev for at få en e-mail, når nye anmeldelser er online.

Panelstørrelse:32"
3DTV:
Opløsning:1920x1080
Responstid:6 ms (g2g)
Kontrastforhold:3000:1
Lysstyrke:400 cd/m2
Farveunderstøttelse:16,7 millioner
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):178/178
Dotpitch:-
Panelnummer (Type):LCD (Edge LED)
Vægmontering:
Drejefod:
Størrelse (HxBxD): 53,5cm x 78,6cm x 4,4cm (uden fod)
Vægt10,1 kg
Indbyggede højttalere:
Inputformater: 480p/i, 576p/i, 720p, 1080i & 1080p (50, 60 & 24p)
Indgange
• VGA
• DVI (kan dog konverteres gennem HDMI)
• Audio (type) (Audio in/out)
• SCART (2 indgange)
• S-video
• Komposit
• Komponent
• HDMI (3 indgange, HDMI 1.3)
• Andet
Udgange
• Audio (type) (1 udgang)
• SCART
• S/PDIF (koaksial)
Tunere
• Analog
• DVB-T
• DVB-T (MPEG4)
• DVB-C
• DVB-C (MPEG4)
• DVB-S
• DVB-S (MPEG4)
• Andet
Garanti:
Pixelgaranti:
Diverse:

Pris og forhandler:

Venligst udlånt af Curio.

De første indtryk

Sharp LE320 har en blank sort front med højttalere i bunden. I midten af rammen er der et lille logo, som er oplyst af en blå diode.

Sharp LE320 test
Sharp LE320


Foden er rektangulær og har ingen drejefunktion.

Sharp LE320 test
Sharp LE320 test

Sharp LE320 er meget slank på grund af Edge LED baggrundsbelysningen. Dette er ikke typisk for disse små modeller, og trenden mod tyndere skærme er en vi hilser velkommen her på Flatpanels.

Sharp LE320 test
Sharp LE320


De fleste indgange er placeret på bagsiden af fjernsynet og peger ud mod bagvæggen. Dette kan blive problematisk, hvis du ønsker at vægmontere Tv’et tæt op ad væggen. Du kan dog tilslutte en HDMI kilde på siden af Tv’et, hvilket løser en del af problemet.

Forud for testen

Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.

Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.

Funktionalitet

Fjernbetjeningen er ikke nær så attraktiv som den, der fulgte med LE820, som vi senest testede. Den ligner nærmere Sharps tidligere fjernbetjeninger.

Sharp LE320 test
Sharp LE320 test


Den har et mat finish og ikke særlig store knapper. Den synes også en smule billig og er for let.

Sharp LE320 har både digital DVB-T tuner og DVB-C tuner, hvilket betyder, at LE320 både kan håndtere tv-signal fra antenne og fra kabel-tv. Det er ikke standard for 32” modeller og derfor noget som specielt kabel-tv-brugerne nok vil sætte pris på, da man derfor kan slippe for den separate boks og alligevel modtage digitalt Tv.

Sharp LE320 har tilmed USB-port på siden af kabinettet, som klarer både musik, billeder og video. Du får adgang til USB-tilstanden fra source-menuen.

Sharp LE320 test
Sharp LE320 test


Menuerne er ikke grafisk attraktive, men de virker. I musik-tilstanden afspilles mp3-filer uden problemer, og man kan vælge shuffle og repeat. LE320 også har en musik-tilstand, som lader dig slukke LCD-panelet, mens du spiller musik.

Musikken stopper heller ikke, hvis man skifter til et slideshow med fotos. Dette er dejligt, da man derved kan have musik på, når vennerne skal se feriebillederne. Billeder indlæses hurtigt, selv store billeder på mange megapixels.

Videoafspilningen klares også pænt og LE320 har understøttelse afen række videoformater såsom mpeg2, mpeg4, DivX og avi. Mit MKX klip ville dog ikke afspilles.

I menuerne LE320 har disse billedindstillinger: lysstyrke, kontrast, farve, tint, skarphed, farvetemperatur, og Eco mode. I den avancerede menu fandt vi støjreduktion, hudtone, baggrundsbelysning, DCR, 100 Hz og en indstilling kaldet"Effect", som er bundet til 100 Hz. LE320 har ingen RGB-indstillinger.

Du kan også vælge mellem disse billedprofiler: Standard, Levende, Film, Eco og Personlig.

Strømforbrug

Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores nye interaktive applet her: Sammenlign strømforbug på fladskærme.

Jeg har målt strømforbruget på 32-tommer versionen af Sharp LE320 herunder.

Out-of-BoxEfter kalibrering
Standby0,2 W0,2 W
SD77,5 W51 W
HD77,5 W51 W



Efter kalibrering målte jeg energiforbruget til 51 W. Selv om dette er lavt for en 32 tommer model, så har Sharps egen 40-tommer LE705 model et tilsvarende strømforbrug, selvom det er en noget større model. 51 W er dog et rigtig pænt resultat.

Kalibrering af Sharp LE320

Herunder har jeg målt out-of-box billedkvaliteten på Sharp 32LE320. Eco mode er deaktiveret.

”Sharp


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Standardindstillingerne på Sharp LE320 er ikke så præcise og det giver sig også udslag i billedkvaliteten, som ikke er så præcis. LE320 har for mættede mættede farver og en for høj farvetemperatur, der giver billedet et blåligt skær.

    Gamma er for lav og stiger fra omkring 1,9 i den lyse nuancer til 2,5 i mørke nuancer. Det betyder, at lyse nuancer er lysere end de burde være, og mørke nuancer mørkere.

    Læs mere om hvad udtryk som farvetemperatur og gamma betyder i praksis i denne artikel: Hvordan ser det forkerte billede ud?

    Lysstyrken er også for høj, og vi ønsker et lavere lysstyrke niveau for all-round brug. Til gengæld har vi deaktiveret Eco mode, som netop selv tilpasser lysstyrken og den kan du slå til igen, for at give Tv’et mulighed for selv at korrigere.

    Jeg forsøgte at skifte til Movie billedprofilen og ændrede nogle billedindstillinger i menuen. Her er mit resultat.

    ”Sharp



    Sharp LE320 har begrænsede billedindstillinger. Der er ingen RGB indstillingsmuligheder, så jeg kan ikke rette farveafvigelserne så meget, men det lykkedes mig at få bedre billednøjagtighed efter den mindre kalibrering. Jeg har sænket baggrundsbelysningen i menuen for at få et mere moderat lysstyrkeniveau – som især er velegnet hvis du planlægger at anvende Tv’et i et soveværelset.

    Gamma er stadig ikke perfekt. De lyse nuancer bliver for lyse og mørke nuancer for mørke. Dette skaber også unøjagtige farver og en smule ubalance i billedet, og vi fik aldrig et perfekt resultat fra LE320 hvad angår farvepræcisionen.

    Nedenfor er mine kalibrerede indstillinger.

    After calibration
    Profil:Movie
    Baggrundslys35
    Kontrast48
    Lysstyrke43
    Skarphed5
    Farve50
    FarvetemperaturWarm
    Tint0
    StøjreduktionOff
    HudtonerOff
    DCROff


    Som sagt tidligere, så har Sharp LE320 ingen RGB indstillinger. Sørg for at deaktivere dynamiske kredsløb, som foreslået i tabellen ovenfor.

    Billedkvalitet på Sharp LE320

    Dette afsnit omfatter billedkvalitet på Sharp LE320 efter de kalibrerede indstillinger

    Sharp LE320 har et mat panel uden alvorlige genspejlninger. Du kan se et billede nedenfor taget i en typisk oplyst stue.

    Sharp LE320 test
    Sharp LE320 test


    Farvenuanceringen er over gennemsnittet i forhold til typiske 32-tommers modeller. I vores gradient tests vi så nogle bånd i de mørkere farver. De semi-lyse og lyse farver gengives flot.

    Sharp LE320 test
    Sharp LE320 test


    SD (fællesudtryk for tv-signaler og DVD) billedkvalitet er fair, men ikke fantastisk. Billedet er en smule blødt og har færre detaljer end f.eks Sharps egen og dyrere LE820 model, men samtidig er det naturligvis også ventet af et Tv i denne prisklasse, og sammenlignet med konkurrencen i denne prissegment, klarer LE320 sig ganske godt. Alle detaljer gengives blot ikke i billedet.

    Sharp LE320 test
    Sharp LE320 test


    HD-billedkvalitet er naturligvis bedre end SD billedkvalitetenm men LE320 mangler lidt detaljer i HD-billeder. Igen ligger LE320 dog lidt over de prismæssige konkurrenter på dette punkt.

    Responstiden på Sharp LE320 er bedre end jeg havde forventet. Billigere TV klarer sig sjældent særlig godt i vores responstidtest, men Sharp LE320 har ingen udbredte problemer med slør på bevægelse, hvilket er positivt.

    Sharp LE320 test
    Sharp LE320 test


    Jeg oplevede en anelse Overdrive slør. Overdrive slør er den form for slør, hvor objekter i bevægelse – f.eks. en fodboldspiller på en græsplæne - har en hvid glorie omkring sig. Samtidig skal det dog siges, at selvom jeg så Overdrive trailing et par gange i praktisk brug, vil jeg ikke karakterisere det som et kritisk problem. For at sætte det i perspektiv, har LE320 mindre overdrive slør end de fleste plasma-TV har fosfor slør.

    Sharp LE320 test
    Sharp LE320 test


    100 Hz system på Sharp LE320 er sat til ”høj” som standard. Denne indstilling er lidt for aggressiv og giver for mange billedartefakter. Du bør i stedet bruge 100 Hz systemet på enten ”lav” eller ”mellem”-indstillingen. 100 Hz systemet bidrager til lidt mere jævn bevægelse, men effekten er diskret, ligesom det også ses på flere af Sharps andre Tv – og dette er faktisk positivt. Efter min mening har Sony og Sharp de bedste 100/200 Hz-systemer i dag.

    100 Hz systemer kan være et spørgsmål om smag fordi de gør billedet mere flydende vha. falske billeder, som indsættes.Det kan gøre billedet mere flydende, men også uvirkeligt. Jeg foretrækker at slå 100 Hz fra på HD-indhold. Dette kan gøres i skærmens menu. 100 Hz kredsløbet på LE320 tilføjer også en del input lag (forsinkelse på signalet). Selv med 100 Hz system deaktiveret er Sharp LC32LE320 ikke blandt de hurtigste Tv hvad angår input lag.

    Sharp LE320 test
    Sharp LE320 test


    Nedenfor har jeg målt sortniveauet og kontrast.

    Out-of-BoxEfter kalibrering
    Sortniveau0,27 cd/m20,09 cd/m2
    Lysstyrke402 cd/m2126 cd/m2
    Kontrastforhold1489:11400:1
    Kontrastforhold usikkerhed +/- 50


    Efter kalibrering målte jeg et sortniveau på 0,09 cd/m2, hvilket er pænt. Dette sikrer et forholdsvis dyb sortniveau i forhold til de fleste 32-tommer Tvi dag, der typisk har langt værre gengivelse af sort, enten fordi modellerne er baseret på billige paneler, eller fordi de anvender TN panelteknologien (for det meste 22-28 tommer modeller).

    Sharp LE320 test
    Sharp LE320 test


    Shadow detail er fair. Men på grund af den lidt skæve gamma, kan LE320 ikke skelne alle gråtonerne fra hinanden, og de 3-5 mørkeste gråtoner gengives som helt sort.

    Sharp LE320 test
    Sharp LE320 test


    Endelig undersøgte jeg LE320 for clouding / backlight bleeding, som er betegnelserne for ujævnt lys fra baggrundsbelysningen. Du kan se LE320 i en helt mørkt værelse på billedet nedenfor.

    Sharp LE320 test
    Sharp LE320 test


    LE320 har en anelse ujævn lys i nogle af hjørnerne – men intet kritisk.

    PC og Mediecenter

    Jeg havde ingen problemer med at få et 1:1 pixelmapping signal igennem til LE320. Du skal blot sende 1920x1080 gennem DVI-> HDMI eller D-SUB (VGA) og LE320 håndterer dette korrekt.

    Betragtningsvinkler

    Betragtningsvinklerne er langt bedre end på de fleste af de billigere TV-modeller. Små Tv benytter i dag ofte de inferiøre TN paneler fordi de er billigere. TN panelerne har forfærdelige betragtningsvinkler, men dette er ikke tilfældet med LE320, der bruger Sharps egen ASV panelteknologi.

    Betragtnignsvinklerne er på ingen måde perfekte, og fra toppen bliver billedet en smule mælket. Farverne ændrer også nuance fra vinkler og kontrasten reduceres.

    Sharp LE320 test
    Sharp LE320 test


    Sharp LE320 test
    Sharp LE320 test


    Lyden

    Højttalerne er ikke specielt gode. Vi forventede ikke meget fra den meget tynde ramme på LE320, men højttalerne mangler bas og punch i lyden.

    Omvendt er de indbyggede højttalere dog bedre end højttalerne i de fleste små Tv i dag, og passende til lidt blandet brug. De klarer dog ikke musik og film særlig tilfredsstillende.

    Konklusion

    Producenterne har ikke særlig stor fokus på 32-tommer-segmentet længere. De fleste stue-Tv er i dag større end 32 tommer, og derfor er 32-tommer fladskærme primært forbeholdt soveværelser, sommerhuse og mindre rum. LE320 er et af disse Tv. Den har en meget slank ramme på grund af LED, lavt energiforbrug og både digital DVB-T tuner til antenne og DVB-C til digitalt kabel-tv.

    Sharp LE320 har en HDMI-indgang på siden, men de fleste andre indgange er placeret på bagsiden. USB-indgangen giver også mulighed for at afspille DivX video-filer (og avi, MPEG2, MPEG4 og nogle andre), hvilket er positivt og betyder, at man - til en vis grad – kan klare sig uden en separat DVD-afspiller i soveværelset.

    Billedkvaliteten har både gode og mindre gode elementer. LE320 har et fint sortniveau, hurtig responstid, og ingen alvorlige problemer med ujævnt baggrundslys. På den anden side gengives farverne ikke særlig præcist. Tv-billedkvalitet er fair og HD-billedkvaliteten er bedre, men HD-billedkvalitet fremstår stadig lidt udetaljeret i forhold til dyrere modeller. De vandrette betragtningsvinkler er tilfredstillende, men de lodrette kan påvirke billedet, så hvis du planlægger at vægmontering dette Tv i soveværelset, bør du ikke placere Tv’et for højt.

    Sammenlignet med konkurrencen i dette prissegmentet, klarer LE320 sig ganske godt, og den slanke ramme gør, at den samtidig ser elegant ud i rummet. Alt i alt er Sharp LE320 et anstændig Tv i et 32 tommer segment, som producenterne synes at have flyttet fokus fra, men samtidig giver den heller ikke fantastiske resultater. Den har ingen kritiske problemer, men farvegengivelsen kunne have været bedre.

    Tilmeld dig vores Nyhedsbrev for at få en e-mail, når nye anmeldelser er online.

    PositivNegativMålgruppe
    Responstid FarvepræcisionSoveværelset
    Pæn sort gengivelse for et 32”Visse indgange peger ud mod bagvæggenMindre rum
    USB DivX understøttelseMangler lidt detaljer i billedetSommerhuset
    Meget tyndt design
    DVB-T og DVB-C

    Pris og forhandler:


    Sharp LE320 debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: Debat af Sharp LE320



  • Flere anmeldelser

    Panasonic HZ2000

    12 Oct 2020 |

    Philips OLED805 (OLED855, OLED865)

    23 Sep 2020 |

    Sony XH90

    08 Sep 2020 |

    Samsung Q95T / Q90T

    08 Jul 2020 |