Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung C8705 (3DTV) test - FlatpanelsDK

Test: Samsung C8705 (3DTV)

|


Samsung C8705 test

Samsung C8705 er en af Samsungs nye 2010 LED-TV modeller (LCD-TV med Edge LED baggrundbelysning). Den har et titanium look og en meget slank ramme. Det er også et af Samsungs første 3DTV med funktioner som 200 Hz, Edge LED backlight, [email protected], Samsung Apps og den nye Premium Remote.

Men hvordan klarer Samsung C8705 sig sammenlignet med de nye modeller fra LG, Sony, Panasonic og Sharp? Og hvor god er 3D billedkvaliteten? Kan Samsung bygge videre på succesen med 2009 modellerne og er C8705 en betydelig forbedring over den billigere Samsung C6005?
Det og meget mere besvarer FlatpanelsDK i denne test, hvor vi går i dybden med 2D og 3D billedkvalitet på C8705.

Samsung C8705 lanceres i 40, 46 og 55 tommer kaldet 40C8705, 46C8705 og 55C8705. Bemærk, at modellen C7705 er lillebror og stort set identisk, men dog med et andet design.

This review in English: Samsung C8000 review


Vores store HDTV tema kører. I denne uge bringer vi nyheder, tests og artikler omkring HDTV og kigger nærmere på mulighederne der findes for HDTV og digitalt Tv på det danske marked, samt tester de danske Tv-udbyderes billedkvalitet. Følg vores store HDTV Tema her.


Panelstørrelse:40" widescreen (LCD)
Opløsning:1920x1080
Responstid:-
Kontrastforhold:-
Lysstyrke:- cd/m2
Farveunderstøttelse:16,7 millioner
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):178/178
Dotpitch:-
Panelnummer (Type):LCD med Edge LED
Vægmontering:
Drejefod:
Størrelse (HxBxD): 58.8cm x 95.6cm x 2.4cm (uden fod)
Vægt14,9 kg
Indbyggede højttalere:
Inputformater: 480p/i, 576p/i, 720p, 1080i & 1080p (50, 60 & 24p)
Indgange
• VGA
• DVI (kan dog konverteres gennem HDMI)
• Audio (type) (Audio in/out)
• SCART (1 indgang)
• S-video
• Komposit
• Komponent
• HDMI (4 indgange, 1 HDMI 1.4)
• Andet USB-port
Udgange
• Audio (type) (1 udgang)
• SCART
• S/PDIF (optisk)
Tunere
• Analog
• DVB-T
• DVB-T (MPEG4)
• DVB-C
• DVB-C (MPEG4)
• DVB-S
• DVB-S (MPEG4)
• Andet
Garanti:
Pixelgaranti:
Diverse:Manual på dansk

Pris og forhandler:

40"46"


De første indtryk

Samsung C8705 har en fået en ny ramme i børstet titanium look. Dette adskiller sig derved også fra 2009 modellerne, som var lavet i sort højglans.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


Omkring kanten af rammen, sidder der en gennemsigtig plastikkant.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


C8705 har også en ny type fod med 4 metalben. Foden giver brugeren mulighed for at dreje Tv’et manuelt.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


C8705 er meget slank og måler under 3 cm. Og hvis du ønsker at vægmontre Tt'et kan du købe Samsungs eget vægbeslag for at sikre, at Tv’et kommer helt tæt på væggen.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


Alle indgange er placeret på bagsiden af Tv'et, og peger nedad og til siden. På denne måde kan du vægmontere C8705 uden problemer, og det er et dejligt tiltag fra Samsung, som dog har fulgt denne opskrift i et par generationer nu.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


Vi fandt også 2 USB porte på siden, som kan anvendes til USB-harddiske, USB-nøgler eller en USB Wi-Fi dongle.

Forud for testen

Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.

Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.

Funktionalitet

Nedenfor kan du se den nye Premium Remote fra Samsung. Det er efter min mening et stort skridt fremad designmæssigt i forhold til tidligere fjernbetjeninger fra Samsung.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


Fjernbetjeningen har en lys-knap i øverste højre hjørne, som oplyser fjernbetjeningens knapper. Ind i mellem kan det dog være svært at aktivere de rigtige knapper, fordi knapperne er helt flade.
Fjernbetjeningen føles god i min hånd og Samsung har også tilføjet lidt ekstra vægt til den, som giver et indtryk af kvalitet.

I 2009 Samsung TV havde en meget veldesignet DLNA funktion og den bedste blandt fladskærmsproducenterne. C8705 har også [email protected] og Samsung Apps, hvilket vi vil se på i dette afsnit. Endeligt har Samsung intregreret en PVR optagelsesfunktion og en Time Shift funktion, hvor brugeren kan sætte direkte Tv på pause.

[email protected] og Apps
Samsung har opdateret deres [email protected], og det har nu flere funktioner og tjenester sammenlignet med 2009 modellerne. Internet-funktionaliteten spiller også sammen med det nye Samsung Apps system.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


Samsung Apps er en ny brugerflade fra Samsung, der lader brugerne tilgå en App butik for at hente forskellige Apps lavet af udviklere og virksomheder. Dette er næsten identisk med den populære Apple App Store, men blot i en Tv-udgave.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


Når du starter Internet-funktionen, opdaterer 40C8705 Apps listen.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


Du kan også vælge mellem en række nye Apps afhængigt af hvor man befinder sig i verden. Og flere vil følge senere, da App kataloget udvides løbende.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


Det er en god måde at integrere internettet i et Tv og Samsungs system synes også mere fleksibelt end de andre Tv-producenters systemer. Det er smart, at man løbende kan tilføje Apps og ny funktionalitet til Tv’et, men problemet er naturligvis, at det er et lidt lukket og proprietært system, som følger Samsungs Tv og ikke de andre Tv-producenters. Der mangler stadig noget rigtig spændende indhold, og man kan frygte, at det ikke går så stærkt med nyt indhold, som man kunne håbe på.

DLNA
DLNA funktionen har ændret sig en smule i forhold til på 2009 modellerne, og er tilmed forskellig fra den billigere Samsung C6005 serie, som vi testede for nylig.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


Undersøttelsen af filformater er stort set identisk med 2009 modellerne, men det er heller ikke er en dårlig ting, for Samsung har den bredeste understøttelse af videoformater blandt Tv-producenterne, herunder også DivX og MKV video. IMG/ISO understøttes også.

Navigation i menuerne er hurtig og nem. Ventetiden er reduceret markant og langt lavere end på 2009-modellerne, hvilket er positivt. Selvom du tilgår en mappe med en masse indhold, er tænketiden minimal, og det gør DLNA-funktionen til et positivt bekendtskab

”Samsung
Samsung 40C8705 test


Musik og billeder er naturligvis også understøttet, og du kan vælge at starte Dias shows, lave playlists osv.

PVR optagelse
Samsung har indbygget en smart optagelsesfunktion i C8705. Med PVR optagefunktionaliteten kan du optage direkte Tv-transmissioner fra de indbyggede digitale tunere. C8705 har også en såkaldt Time Shift-funktion, der giver brugeren mulighed for at sætte direkte Tv på pause. Det lyder smart, så lad os prøve at kigge på det.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


Før du begynder, skal du tilslutte enten en USB harddisk eller en USB nøgle. Denne skal formateres i et specielt filsystem, så sørg for at gemme indholdet på enheden før du tilslutter den til Tv’et. Jeg forsøgte med en tilfældig USB nøgle, men Tv’et fortalte mig, at denne ikke var understøttet, så jeg købte en USB harddisk.
Harddisken blev registreret uden problemer og den krævede ikke strømstik, da den fik størm direkte fra USB stikket i Samsung C8705.

Når du har tilsluttet USB enheden og formateret den, kan du begynde at anvende PVR optagelsesfunktionerne. Du kan vælge blot at trykke på optage-knappen, og din optagelse starter.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


Du kan også gå ind i EPG (elektronisk program guide) og sætte optagelser igang, samt time fremtidige optagelser. Det fungerer også selvom Tv’et er slukket.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


Samsung har også indbygget den omtalte Time Shift-funktion, som kan sætte direkte Tv-udsendelser på pause.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


Alt bliver lagret i et grafisk attraktivt system, hvor du kan se navne og beskrivelser af de forskellige optagelser samt sortere dem på forskellige måder.

”Samsung
Samsung 40C8705 test


PVR optagelse fungerer virkelig godt og med alle tre digitale tunere i C8705 (antenne, kabel og parabol). Det eneste problem er, at T’et kun har en af hver tuner, og det betyder, at du er nødt til at blive på den samme kanal, når der optages. Du kan ikke skifte til en anden kanal, da optagelsen derved stopper, men du kan dog godt skifte til eksempelvis en HDMI-kilde.

Kalibreringsmuligheder
Samsung C8705 har flere interessante indstillingsmuligheder gemt i menuerne, såsom: Backlight, kontrast, lysstyrke, farve, tint og skarphed. Tv’et har desuden forskellige Eco profiler.

Under avancerede indstillinger fandt jeg: Black tone, dynamic contrast, gamma, Color Space, White Balance (RGB), 10p White Balance, Flesh Tone, Edge Enhancement, xvYCC og LED Motion Plus.

Endeligt kan der justeres følgende: Color Tone, Size, Digital Noise Filter, MPEG Noise Filter, HDMI Black Level, Film Mode og 200 Hz Motion Plus.

200 Hz Motion Plus funktionen har desuden avancerede indstillingsmuligheder, hvor man kan tilpasse ”blur reduction compensation” og ” judder reduction compensation”. Det er en kærkommen funktion, da man derved selv kan styre hvor aggresiv udglatningen af bevægende billeder skal være på Samsungs Tv, der tidligere har haft en tendens til at give kunstige og video-agtige sideeffekter fra 200 Hz systemerne.

Der er følgende billedprofiler: Dynamic, Standard, Natural og Movie.

Strømforbrug

Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores nye interaktive applet her: Sammenlign strømforbug på fladskærme.

Målingerne på Samsung 40C8705 ses herunder:

Out-of-BoxEfter kalibrering
Standby0,0 W0,0 W
SD127,4 W93,7 W
HD127,4 W93,7 W



Efter kalibrering målte jeg et strømforbrug på 93,7 W. Dette er lavt i forhold til Tv uden LED og lavt i forhold til plasma Tv, men stort set på samme niveau som 2009 LED modellerne fra Samsung som f.eks. B7000.

Bemærk, at skærmen benytter mindre strøm efter en kalibrering. Dette er et generelt træk for fladskærme, fordi der efter kalibrering typisk er skruet ned for wauw-effekten, blandt andet med en lavere lysstyrke som resultat.

Kalibrering af Samsung C8705

Herunder har jeg målt out-of-box billedkvaliteten på Samsung C8705 i Standard billedprofilen. Der er ikke justeret på noget ud over, at Eco funktionen som tilpasser lyset efter omgivelserne, er deaktiveret.

”Samsung


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Out-of-box resultatet er middelmådigt. Vi har set mere ekstreme billedindstillinger på nogle af Samsungs ældre fladskærme. Farveafvigelserne er synlige. Gamma er lidt for høj og varierer fra 2,35 til 2,45. Dette er over vores mål på 2,2 gamma og betyder, at alle farver er en smule mørkere end de burde være.

    Farvetemperaturen blev målt til 10.060 Kelvin. Dette er alt for højt og giver et meget koldere og mere blåligt billede end med vores reference på 6500 Kelvin. Lysstyrke blev målt til 381 cd/m2, som også er meget høj, og for høj til blandet Tv-forbrug.

    Læs mere om hvad udtryk som farvetemperatur og gamma betyder for billedet i praksis i denne artikel: Hvordan ser det forkerte billede ud?

    Jeg skiftede nu til Movie billedprofilen og tog en ny måling.

    ”Samsung


    I movie billedprofilen er billedkvaliteten bedre og mere præcis. Gamma er stadig en smule for høj og varierer mellem 2,2 i den lyse grå nuancer til 2,3 i mørke grå nuancer, men det er ikke kritisk. Det betyder blot, at de mørkeste farver er lidt for mørke.

    Lysstyrken er også reduceret til 155 cd/m2, som er et bedre niveau for lysstyrken til blandt Tv-brug. I Movie profilen er farvetemperaturen faktisk lidt for lav på 6136 Kelvin, og det giver et lidt for rødlig og varmt billede. Vi sigter efter 6500 Kelvin.

    Jeg foretog nu en kalibrering på Samsung 40C8705 og nedenfor kan du se resultatet.

    ”Samsung


    Det lykkedes mig at korrigere farvetemperatuenr og jeg kom også tættere på vores 2,2 gamma reference, som sikrer præcise farver og den rigtige balance i billedet.

    Samsung C8705 giver i øvrigt bedre resultater – både efter og før kalibrering - end Samsung C6005, som vi for nylig testede. På C8705 lykkedes det os blandt andet at få en meget bedre gamma.

    Nedenfor kan du se mine kalibrerede indstillinger på Samsung C8705.

    After calibration
    Profile:Movie
    Backlight7
    Contrast95
    Brightness45
    Sharpness0
    Color:50
    Tint:G50/R50
    Black Tone:Off
    Dynamic ContrastOff
    Gamma0
    Color SpaceAuto
    Flesh Tone0
    Edge EnhancementOff
    xvYCCOff
    LED Motion PlusOff
    Color ToneWarm2
    SizeScreen Fit
    Digital Noise FilterOff
    MPEG Noise FilterOff
    HDMI Black LevelLow
    Motion PlusStandard/Fra
    • R-Offset:25
    • G-Offset:25
    • B-Offset:26
    • R-Gain:30
    • G-Gain:23
    • B-Gain:31


    Jeg brugte Movie billedprofilen som udgangspunkt for min kalibrering og sænkede baggrundslyset for at reducere lysstyrken fra panelet. Jeg har optimeret billedet til mørke omgivelser, f.eks. aftentimerne. Du bør hæve indstillingen kaldet Backlight, hvis du primært ser Tv i de lyse dagstimer.

    Jeg foretog også en RGB (rød, grøn, blå) kalibrering for at forbedre farvenøjagtighed. Jeg har også deaktiveret en masse af de dynamiske billedkredsløb.

    Billedkvalitet på Samsung C8705

    Lad os gå videre til at undersøge billedkvaliteten i praksis.

    Samsung C8705 har et panel, som har en let behandlet overflade, men når Tv’et er tændt, som er der faktisk kun minimale reflektioner i skærmens panel. C8705 har således også langt færre, irriterende reflektioner end LG LE850N, Sharp LE820 og Sony NX700.

    Jeg har herunder taget et billede for at sammenligne LG LX950N og Samsung C8705 (til venstre). Som du kan se, har Samsungs Tv langt færre reflektioner selv i slukket tilstand.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Vi savnede en tand farvenøjagtighed i skærmens Movie billedprofil, men vi endte faktisk med en ganske pæn kalibrering på C8705. Jeg havde gerne set en THX billedprofil hos Samsung, men denne findes stadig ikke. Panasonic og LG benytter begge THX billedprofiler i dag på deres dyrere Tv.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Farvenuanceringen på C8705 er god og bedre end på C6005, der havde problemer med mørke farver, og problemer med at sklene alle farver fra hinanden. De semi-lyse og lyse farver er gengives alle flot på C8705, og kun i gengivelsen af visse mørke farver har Samsung C8705 lidt små problemer, såsom en mindre rødlig nuance på visse grå nuancer. Det er dog på ingen måde kritisk.

    SD (fællesudtryk for ikke-HD, tv-signaler og DVD) billedkvaliteten er ganske god. C8705 formår at gengive et detaljeret SD billede uden synlig støj, som ellers kan være et problem på mange plasma-Tv.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Samsung C8705 har også en god de-interlacing og skalering. I praksis betyder det, at tv-signaler opretholder god detaljegrad og der ikke er tendens til hakkende kanter, f.eks. omkring en rund bold. Panasonics plasma-TV har stadig førertrøjen mht. SD billedkvalitet, men C8705 ligger i den høje ende og præsterer bedre end majoriteten af LCD/LED Tv i dag.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    HD billedkvaliteten er også flot og detaljeret. De første versioner af C8705 havde lidt for kraftig støjreduktion aktiveret, der reduceres detaljer i HD og som ikke kunne fjernes i menuen, men Samsung har senere opdateret med en ny firmware (software til Tv’et), som tillader dette. Denne firmware bør også kunne hentes til eksisterende C8705 modeller.

    De forholdsvis præcise farver og god kontrast bidrager også til en HD billedkvalitet, som er god sammenlignet med LCD standarden idag. Og igen bedre end på den billigere Samsung C6005 LED model.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Vi oplevede også god håndtering af hurtige bevægelser i f.eks. sport og actionfilm. Dette er også et meget vigtigt element for at fastholde detaljer i HD-billeder.

    C8705 understøtter desuden korrekt 1080p24 afspilning fra Blu-ray. Du skal blot deaktivere MotionPlus-systemet i skærmens menu.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Sidste år kritiserede vi B7000-serien for slør på hurtigere bevægelser pga. for langsom responstid. Derfor var vi også tilfredse, da vi så, at sløret var reduceret kraftigt på C6005 LED modellen, og vi kan heldigvis fortælle samme historie for C8705. Responstiden er god; også en tand hurtigere end på C6005.

    Vi så ganske beskedent slør på hurtige bevægelser, men C8705 har dog en tendens til en anelse mere i mørkere farver og mørke filmscener. Det er dog slet ikke kritisk som på B7050 fra 2009.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Jeg kunne godt have ønsket mig, at se scanning backlight teknologien i et af Samsungs Tv. Scanning backlight så vi senest i LG LE850N og LG LX950N, og dennr forbedrede responstiden markant. Samsung C8705 er ikke lige så hurtig som de to modeller fra LG, men gør det alt i alt pænt.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    200Hz systemet på Samsung C8705 har to overordnede indstillingsmuligheder. Du kan justere både judder (hak) og blur (slør) compensation. Det er også muligt at vælge nogle forudindstillede profiler.

    Du bør undgå at indstille 200 Hz systemet på ”høj/high”. Dette skaber et for kunstigt billede med for mange artefakter. 200 Hz systemet kan dog bidrage positivt til et mere flydende og glat billede, som ikke virker for kunstigt, hvis du bruger mere moderate indstillinger for blur og judder (1-3 for begge), men artefakter og støj i billedet kan ikke helt undgås og på HD signaler anbefales det at slå systemet fra.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Input lag (forsinkelsen mellem signalet og billedet der vises på Tv’et) er alt for høj med MotionPlus (200 Hz) systemet aktiveret og du bør aktivere ”Game Mode” for at reducere input lag til et mere anstændigt niveau, når du f.eks. benytter en spilkonsol som PlayStatation 3.

    I Game Mode reduceres input lag på C8705, men det reduceres dog ikke til 0 millisekunder. Spil er fuldt ud spilbare, men C8705 er ikke blandt de Tv med lavest input lag i dag.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Nedenfor har jeg målt sortniveau og kontrast.

    Out-of-BoxAfter calibration
    Sortniveau0,11 cd/m20,05 cd/m2
    Lysstyrke381 cd/m2119 cd/m2
    Kontrastforhold3467:12380:1
    Kontrastforhold usikkerhed: +/- 100


    Efter kalibrering målte jeg et sortniveau på 0,05 cd/m2. Dette er pænt for et Edge LED baseret LCD-TV og ikke meget højere end de fleste plasma-Tv i dag. Det er dog ikke lige så lavt som vores reference i Pioneer KURO og heller ikke lige så lavt som på local dimming LED modeller såsom LG LE850N.

    Local dimming (Precision Dimming) funktionen på C8705 har ingen praktisk betydning for billedkvaliteten. Og den kan godt undværes, som den f.eks. er i C7705 modellen.

    Sammenlignet med sidste års modeller, såsom B7000-serien og B8050 serien, ligger på C8705 på samme niveau.
    Vi målte også 0,05 cd/m2 på B7050 og B8050, så der er ingen reel forbedring i på gengivelsen af sort. Panelet i C8705 er dog fri for de reflektioner som præger mange af de andre fladskærme fra de andre producenter, og det betyder også, at du i løbet af dagstimerne vil opleve sort som dyb og intens.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Samsung C8705 har stadig auto dimming funktionen, som folk klagede over på 2009 LED modellerne. Auto dimming går i sin enkelthed ud på, at C8705 dæmper dæmper lysstyrken på skærmen, når der vises et billede, som indeholder en sort eller næsten sort baggrund (f.eks. rulletekster). Det kan virke generende, fordi skærmen derved varierer op og ned i lysstyrken, når der f.eks. vises mellemscener i en film, hvor scenen indeholder en næsten sort baggrund.

    Effekten kan være distrahende i praksis, men er dog afhængig af hvilken slags videoindhold man afspiller. Jeg ville dog ønske, at Samsung have indbygget en mulighed for at slå dette fra i skærmens menu., da jeg heller ikek bryder mig om funktionen.

    Shadow detail på C8705 er fair. Jeg kan skelne de fleste nuancer af grå og mørke farver skelnes også pænt. De 1-3 mørkeste gråtoner kan dog være svære at skelne. Du kan selv undersøge shadow detail med vores monitorTest software her.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Det er også positivt, at C8705 ikke har samme grums og støj i de mørke farver, som vi så på den billigere Samsung C6005 model.

    Endelig undersøgte jeg for clouding / backlight bleeding problemer på Samsung 40C8705. Nedenfor kan du se C8705 i en helt mørkt rum.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Som du kan se på billedet ovenfor har C8705 desværre lidt problemer med ujævnt lys, og det er en skam. Dette er et typisk problem med Edge LED baserede LCD-TV og flere brugere havde også problemer på deres 2009 modeller. Du skal dog samtidig huske på, at clouding (som det kaldes populært) kan variere meget fra ét Tv til et andet, så selvom vores model af UE-40C8705 lider af problemet, er det ikke sikkert, at andre eksemplarer gør.

    Jeg var i stand til at reducere clouding en anelse ved at sænke Backlight i skærmens menu, men jeg fik aldrig elimineret problemet.

    3D på Samsung C8705

    FlatpanelsDK vil inden længe publicere en 3D sammenligningsartikel, hvor Samsung C8705 sammenlignes med LGs LX950N 3DTV. Tilmeld dig vores RSS-feed eller vores nyhedsbrev for at få besked om, hvornår denne artikel er online.

    Samsung BD-C6900
    Samsung BD-C6900


    Vi brugte Samsungs egen 3D Blu-ray afspiller til 3D afspilning samt PlayStation 3, som er for nylig blevet opdateret til at understøtte 3D-spil.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Samsungs 3D-briller kan ses her. Jeg fandt brillerne mere komfortable end 3D brillerne fra Panasonics VT20 model. Samsungs 3D briller sidder lidt tættere på hovedet og lukker også mindre lys ind fra siderne. De sælges desuden i børnestørrelser.

    Samsung 3D briller fungerer i øvrigt på samme måde som LGs. Jo mere du hælder dit hoved til siden, desto mørkere bliver billedet, og i en 90 graders vinkel er billedet fuldstændig sort.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Jeg vil indlede med et afsnit omkring 3D-oplevelsen og hvad du bør forvente fra 3D-effekten. Det talte vi om i anmeldelsen af Panasonic VT20 så derfor vil jeg henvise til den for en forklaring af 3D generelt.
    I stedet vil jeg foretage nogle 3D test for at se hvordan Samsung C8705 klarer sig sammenlignet med LG LX950N og Panasonic VT20 samt inkludere lidt indtryk af 3D spil fra PlayStation 3.

    Samsung C8705 har god 3D dybde på det meste indhold, men som jeg har nævnt før, så er oplevelsen med 3D i høj grad afhængtigt af 3D-indholdet. Samsung sælger deres 3D Blu-ray sammen med Monsters vs Aliens i 3D og dette er faktisk ikke en af de bedste 3D film rent effektmæssigt. 3D effekten er middelmådig, og du bør også forsøge dig med noget andet indhold.

    Derfor forsøgte jeg med nogle 3D demoskiver med forskelligt 3D-indhold, som jeg også benyttede på LG LX950N og Panasonic VT20.

    Samsung C8705 har god 3D dybde og perspektiv, der skaber en oplevelse af nærvær og indlevelse. Ligesom på LG LX950N føler jeg, at 3D effekter, som træder ud af billedet, som f.eeks. vand der sprøjter op på skærmen, gengives en smule bedre end på
    Panasonic VT20. Objekter som træder ud af skærmen holder bedre fokus.

    Samsung C8705 har også en højere lysstyrke end 3D plasma-Tv. Vi berørte også dette emne i LG LX950N anmeldelsen. Fordi 3D-brillerne reducerre lysstyrken en del, så har Tv’et brug for en højere lyseffekt fra baggrundsbelysningen. C8705 kan hæve lysstyrken en del, og det forbedrer 3D gengivelsen i dagstimerne.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    En anden meget positiv ting på Samsung C8705, er, at du kan justere næsten alle billedindstillingerne, når du ser 3D. På LX950N blev billedindstillingerne inaktive, når et 3D billede blev vist, men på C8705 kan du stadig vælge mellem forskellige billedprofiler og justere parametre såsom baggrundsbelysning, RGB etc.

    Der er dog ét problem med 3D på C8705 og crosstalk. Crosstalk refererer til det fænomen, hvor billederne tiltænkt venstre øje og billederne tiltænkt højre øje ikke klart adskilles på 3DTV’et. Dette medfører, at forskellige billedelementer er synlige, selv når de ikke skal være det. Er der problemer med crosstalk på et 3DTV, så skabes der en transparent og lysere glorie-effekt omkring objekter, fordi det venstre og højre billede blandes sammen.
    Dette sker af den simple grund, at Tv’et ikke er hurtigt nok (responstid og opdateringshastigheden er for langsom). Se billedet herunder.


    3D crosstalk to the left. Notice the halo around the head


    Ligesom på LG LX950N, har Samsung C8705 for meget 3D crosstalk, hvilket gør 3D-oplevelsen ufuldkommen.

    I forhold til LX950N har C8705 en smule mere crosstalk i visse scener, og mindre i andre scener. På Samsung C8705 er crosstalk i praksis lidt mere"mudret" og mørkere, hvilket gør det lidt mere synligt i praksis. På LX950N var crosstalk effekten mere gennemsigtig og spøgelsesagtig. Alt i alt har C8705 en anelse mere crosstalk i forhold til LX950N.

    Crosstalk er synligt på alt 3D-indhold, men mindre kritisk i f.eks. 3D-animationsfilm. Vi forsøgte også med nogle 3D-spil på PlayStation 3 og WipeOut havde tydelig crosstalk, som var distraherende.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Det er en skam og vores reference mht. 3D billedkvalitet er stadig Panasonic VT20, som havde stort set intet crosstalk, hvilket var med til at bidrage til en mere komplet 3D-oplevelse.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Mht. 2D til 3D konverteringen på Samsung C8705: Denne funktion er primært en markedsføringting i mine øjne. Med det meste fleste indhold, er konverteringen ikke overbevisende, og for at levere et godt nok resultat, kræves virkelig høj kvalitets-film og som minimum HD-indhold. HD er også lettere at konvertere til 3D, simpelthen fordi 3D konverteringsteknologien analyserer information i billedet vha. fokuserede og ufokuserede objekter (genstande i forgrunden har en tendens til at være mere fokuserede end objekter i baggrunden).

    På Tv-signaler og DVD er 2D til 3D konvertering ubrugelig, men med noget HD-indhold kan man opnå en semi-overbevisende 3D-effekt og i visse spil, kan 3D-effekten godt nydes vha. 2D til 3D konvertering. Men alt i alt vil jeg ikke anbefale, at du bruger denne funktion. Du skal have egentligt 3D-indhold for at nyde 3D, og 2D til 3D konvertering mangler stadig yderligere udvikling før det er godt nok.

    PC og mediecenter

    Der er ingen problemer med at tilslutte en PC eller mediecenter til UE40C8705. Skærmen har en Full HD panel (1920x1080), som nemt kan sendes af en PC. Du skal blot indstille skærmen til ”screen fit” i menuen med skærmformater.

    Betragtningsvinkler

    Betragtningsvinklerne er bredere end den billigere Samsung C6005, men betragtningsvinkler er stadig begrænsede. Intensiteten i farverne reduceres mærkbart fra vinkler og kontrasten reduceres også.

    Samsung C8705 kæmper også lidt med at bibeholde farvernuancerne og er ikke på højde med de bedste LCD-TV og plasma-TV i dag hvad angår betragtningsvinkler.

    Nedenfor kan du se de horisontale og vertikale betragtningsvinkler.

    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    ”Samsung
    Samsung 40C8705 test


    Lyden

    Lydkvaliteten er mildest sagt ikke særlig god. Den meget tynde ramme giver ikke plads til særlig vellydende højttalere, og det kan høres. Bassen er svag og det samme er mellemtonerne. Der er en Clear Voices-funktion, som jeg anbefaler du aktiverer, da menneskestemmer kan være svære at skelne fra andre lydelementer. Lydkvaliteten er måske en tand bedre end på 2009 modellerne, men stadig ret svag.

    Jeg anbefaler et separat lydsystem til de fleste situationer. Især til film og spil.

    Konklusion

    Samsung C8705 er en af de nye meget tynde LED modeller fra Samsung. Endnu en gang har Samsung formået at skabe et meget slankt Tv med klog placering af stikindgange og udgange. C8705 har også masser af funktionalitet, såsom internet, DLNA, PVR optagelse samt andre velfungerende mediefunktioner - og en parabol-tuner. I øjeblikket har Samsung klart førertrøjen på hvad angår mediefunktionalitet i fladskærmen, primært på grund af velfungerende Internet, DLNA og PVR optagelsesfunktioner.

    Samsung C8705 har gode billedelementer såsom pæn gengivelsen af Tv-signaler og relativt præcise billedindstillinger. Vi er også tilfredse med, at Samsung har formået at eliminere de problemer med responstiden, som vi oplevede på 2009 modellen B7050. På den anden side har C8705 dog nogle problemer med ujævnt lys og betragtningsvinklerne.

    3D billedkvaliteten har nogle forcer over Panasonic VT20, men ligesom på LG LX950N, så har Samsung C8705 problemer med 3D crosstalk, hvor 3D billedet til det venstre og højre øje ikke adskilles fuldstænding. Dette skaber et spøgelses-effekt i billedet, som kan være distraherende, og dette påvirker 3D billedkvaliteten negativt på Samsung C8705.

    Alt i alt er Samsung C8705 er en værdig efterfølger til Samsung B8050 fra 2009. Den følger den samme grundlæggende linje, som gjorde B8050 populær. Samsung C8705 har desuden en masse interessant og meget velfungerende medifunktionalitet. Billedkvaliteten er forbedret en smule, men C8705 er ingen revolution og intet stort skridt i forhold til 2009 modellerne. Det betyder også, at billedkvaliteten ikke er på niveau med tungeste drenge i fladskærmsverdenen i dag. Og desværre er vi ikke helt overbevist af 3D billedkvaliteten på grund af crosstalk-problemet.

    Pris og forhandler:

    40"46"


    PositivNegativMålgruppe
    DLNA og loading-tider Ujævnt baggrundslysStuen
    Billedkvalitet på tv-signaler BetragtningsvinklerHjemmebiografen
    PVR optagelseHøjttalerne
    Responstid forbedretLidt høj pris
    Stik vender nedad 3D crosstalk

    Samsung C8705 lanceres i 40, 46 og 55 tommer kaldet 40C8705, 46C8705 og 55C8705. Bemærk, at modellen C7705 er lillebror og stort set identisk, men dog med et andet design.

    Samsung C8705 debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: Samsung C8705 debat



  • Flere anmeldelser

    Panasonic HZ2000

    12 Oct 2020 |

    Philips OLED805 (OLED855, OLED865)

    23 Sep 2020 |

    Sony XH90

    08 Sep 2020 |

    Samsung Q95T / Q90T

    08 Jul 2020 |