Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Alienware AW2310 - FlatpanelsDK

Test: Alienware AW2310

|


Alienware OptX AW2310 test

Alienware er kendt for deres højtydende spilsystemer og har nu frigivet deres første 120 Hz 3D skærm kaldet AW2310. Vi har tidligere kaldt introduktionen af 120 Hz skærme for en lille revolution indenfor gaming-skærme, og vi håber, at Alienware kan levere næste generation indenfor spil med den 23” store AW2310, som også understøtter 3D med Nvidias 3D-briller.

Men hvordan klarer AW2310 sig, og kan den forløse 120 Hz teknologiens potentiale? Hvor god er 3D spiloplevelsen? Og er Alienware AW2310 de ekstra kroner værd i forhold til den første 120 Hz skærm fra Samsungs kaldet 2233rz? Det finder vi ud af i denne anmeldelse, hvor vi kigger på billedkvalitet, 120 Hz og 3D.

Nvidias 3D system er desuden testet separat i denne anmeldelse: Nvidia 3D Vision test.

Panelstørrelse:23"
Opløsning:1920x1080
Responstid:3 ms (g2g)
Overdrive:
Kontrastforhold:80000:1 (dynamisk)
Lysstyrke:400 cd/m²
Farveunderstøttelse:Op til 16.2 millioner farver
Farvespektregengivelse:72 % af NTSC
Signal processering: 6 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):170°/160° (kontrasttab 10:1)
Dotpitch:0.265 mm
Panelnummer (Type):TN
Vægmontering:
Størrelse (HxBxD): 46.7cm x 54.9cm x 19.3cm (med fod)
Vægt:7,5 kg
Justeringsmuligheder

Tilt
Swivel
Højde
Pivot
Indbyggede højttalere:
Indgange
VGA
DVI
DisplayPort
Audio (type)
SCART
S-video
Komposit
Komponent
HDMI
Andet 4-ports USB hub, 120 Hz
Garanti:
Pixelgaranti:-
Diverse:


Pris og forhandler:


De første indtryk

Alienware AW2310 har et sort, mat kabinet med det karismatiske og velkendte Alienware logo i midten.

“Alienware


Foden er flad og tilbyder højde, tilt og dreje-justering. Det er sjældent gamer skærme har sådanne ergonomiske funktioner, og det er derfor en meget kærkommen tilføjelse på AW2310.

“Alienware


Foden føles solid og bedre end på de fleste andre spilskærme. Indgange tilsluttes på bagsiden, hvor der også findes indgange til USB og lyd.

“Alienware


På højre side af rammen er der placeret berøringsfølsomme knapper, som kommer til syne, når hånden nærmer sig.

Menuerne ligner dem på Dells skærme. Her kan der justeres lysstyrke, kontrast, skarphed, dynamisk kontrast og responstid (overdrive).

“Alienware


Du kan også vælge mellem disse billedprofiler: Standard, Multimedia, Game, Warm, Cool og Custom (RGB).

Strømforbrug

Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores nye interaktive applet her: Sammenlign strømforbug på fladskærme.

Strømforbrugmålingerne på Alienware AW2310 kan ses nedenfor.

Out-of-BoxEfter kalibrerng
Standby0,6 W0,6 W
PC35.8 W31.8 W



Strømforbruget på AW2310 blev målt til 31,8 W efter kalibrering. Det er ikke højt, men ikke meget lavere end typiske PC monitors. Til sammenligning forbruger Samsung XL2370 24,8 W, men her dog også en mere strømbesparende LED baggrundbelysning.

Forud for testen

Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce GTX260.

Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.

Billedkvalitet på Alienware AW2310

Nedenfor har jeg målt out-of-box billedkvaliteten på AW2310. Målingen er foretaget i billedprofilen Standard.

“Alienware


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Billedkvalitet i standard billedprofilen er ikke korrekt. Gamma er for lav og stiger fra 1,7 i de lyse nuancer til 1,95 i de mørke nuancer. Det betyder, at stort set alle farver er for lyse og for intense. Grafen foreslår også, at der er afvigelser i de mørkegrå nuancer, og det betyder også, at shadow detail påvirkes. Jeg vender tilbage til dette senere.

    Farvetemperaturen er dog ret tæt på vores mål på 6500 Kelvin. Dette sikrer et varmt billede. Lysstyrken blev målt til 226 cd/m2 i standardprofilen. Dette er højt, men samtidig foretrækker de fleste også en høj lysstyrke til spil. 3D kræver i øvrigt også en høj lysstyrke, da 3D brillerne lukker ned for meget lys. Til kontorbrug og internet surfing er lysstyrken dog for høj.

    Læs mere om hvad udtryk som gamma og farvetemperatur betyder for billedkvaliteten i praksis i denne artikel:
    Hvordan ser det forkerte billede ud?

    Jeg forsøgte at finde en billedprofil med mere præcise billedegenskaber, og jeg forsøgte med med profilen kaldet Warm. Denne ligner dog i høj grad standard-profilen bortset fra en lavere farvetemperatur, som gør billedet for rødligt.

    I stedet skiftede jeg til Multimedia billedprofilen og den viste sig at være et langt bedre valg. Se målingen nedenfor.

    “Alienware


    Multimedia billedprofilen giver os langt bedre billedegenskaber. Farveafvigelserne reduceres og de grå nuancer gengives nu meget bedre.

    Gamma er stadig en smule for lav, men varierer kun fra 2,06 til 2,26. Det er ikke perfekt, men bestemt meget bedre end før. Farvetemperatur er en smule for høj, hvilket gør billedet en tand for blåligt. Overordnet er Multimedia profilen dog en positiv overraskelse.

    Jeg foretog nu en fuld kalibrering af AW2310 og her er mit resultat.

    “Alienware


    Jeg formåede at forbedre farvegengivelsen. Jeg fik også gamma meget tæt på vores mål på 2,2, men dog ikke helt perfekt.

    Nedenfor kan du se mine kalibrerede indstillinger:


    After calibration
    Brightness:30
    Contrast:50
    Input Color Format:RGB
    Mode Selection:Graphics
    Sharpness:50
    Dynamic Contrast:Off
    Response time:Overdrive
    RGB:Custom
    • R:92
    • G:84
    • B:84



    Jeg har reduceret lysstyrken. Dette sikrer en mere afbalanceret og behagelig oplevelse, foran skærmen, når du bruger skærmen til kontor og internet surfing. Til spil og 3D bør du hæve lysstyrken en del. Jeg har også kalibreret RGB (rød, grøn, blå) værdierne for at forbedre farvegengivelsen.

    Hvis du ikke har mod på at kalibrere AW2310, bør du vælge Multimedia billedprofilen for bedste billedkvalitet.

    Jeg gik videre til at undersøge AW2310 i praksis, og undersøgte indledende farvegengivelsen. Farverne er ikke så præcise og nuancerede som på grafiske skærme, men som en allround skærm jeg faktisk overbevist af AW2310.

    Gamer skærme og TN skærme har ofte problemer med skæve farver, bånd i gradienter og problemer med at skelne alle farver. AW2310 skelner da heller ikke alle farver, men klarer sig bedre end langt størstedelen af gamerskærme, og har bestemt bedste farvegengivelsen end Samsung 2233rz, som vi i sin tid kritiserede for netop farvegengivelsen.

    Alienware AW2310 har et mat panel og derfor heller ikke udbredte refleksioner i panelet. Skærmens ramme har heller ingen reflektioner, fordi rammen ikke er højglans sort, hvilket ellers præger mange gamerskærme i dag.

    Jeg målte nu sortniveau og kontrast. Se mine resultater nedenfor.

    Out-of-BoxEfter kalibrering
    Black level0,26 cd/m20,18 cd/m2
    Lysstyrke226 cd/m2129 cd/m2
    Kontrastforhold869:1717:1
    Kontrastforhold +/- 50


    Efter kalibrering målte jeg et sortniveau på 0,18 cd/m2. Det er ikke imponerende, men svarer til Dells IPS-skærme, såsom U2410. PVA panelteknologien er stadig den bedste hvad angår sortniveau og kontrast.

    Til sammenligning målte vi et sortniveau på 0,12 cd/m2 på Samsung 2233rz, men det skete også med en lysstyrke for hvid (højeste lysstyrke) på 103 cd/m2. På Alienware kalibrerede vi til 129 cd/m2 lysstyrke. Det betyder også, at hvis jeg reducerede baggrundsbelysningen på Alienware AW2310 yderligere, ville jeg kunne forbedre gengivelsen af sort yderligere, men Samsung 2233rz er stadig en smule foran på dette punkt.

    Shadow detail er lige så vigtigt som sortniveau. Shadow detail beskriver skærmens evne til at gengive og adskille de mørkeste farvenuancer.

    Shadow detail på AW2310 er ganske fin og faktisk bedre end på U2410, som jeg havde stående ved siden af i forbindelse med testen. Jeg kunne skelne mellem langt størstedelen af de mørke nuancer efter kalibrering på AW2310. Dette er positivt og vigtigt for mørke spil, som f.eks. Doom.

    Endelig har jeg taget et billede af AW2310 i et fuldstændig mørkt rum for at undersøge for inhomogen lysfordeling, hvilket også ofte betegnes som clouding / backlight bleeding.

    “Alienware


    Alienware AW2310 har en anelse ekstra lys som slipper igenne langs kanterne. Selv om det er synligt, så er det ikke kritisk, men dette burde være bedre på plads på en gamerskærm i denne prisklasse.

    Responstid

    Bemærk: For at drage fordel af 120 Hz har du brug for et grafikkort med dual-link DVI udgang.

    Det er vigtigt at skelne mellem slør og opdateringshastighed (Hz), når vi taler om responstid. Opdateringshastigheden (Hz) er forbedret på AW2310 og skærmen er i stand til at håndtere 120 Hz mod 60 Hz for typiske skærme. Selv om 120 Hz skærme kan reducere slør i hurtige bevægelser, så er den væsentligste forbedring hurtigere opdatering og mere flydende billedgengivelse.

    Årsagen er, at typiske skærme kører ved 60 Hz, som betyder, at du modtager 60 billeder hvert sekund fra grafikkortet. Med 120 Hz skærme får du 120 billeder per sekund. Dette betyder naturligvis bedre respons og et jævnere billede, men det egentlige spørgsmål er naturligvis om det menneskelige øje rent faktisk kan opfatte forskellen?

    Det svarede vi på i vores anmeldelse af Samsung 2233rz og konklusionen er, at det kan man helt bestemt. Vi mente sågar, at Samsung 2233rz gav os den bedste ydelse fra en gamerskærm nogensinde pga. 120 Hz.
    Og jeg må sige, at AW2310 er lige så god eller bedre.

    Responstiden er meget lav, og bevægelse håndteres flydende og uden hak. Sløret, som ikke afhænger direkte af 120 Hz system, men snarere af panelet og Overdrive kredsløbet, er også reduceret til et minimum. Jeg så en anelse slør på meget hurtige bevægelser fra AW2310, men dette gælder for alle paneler i dag.

    AW2310 har ingen synlige Overdrive slør. Overdrive slør er den slags slør, hvor du ser en hvid glorie omkring objekter i bevægelse. Se et eksempel på traditionelt slør og Overdrive slør nedenfor.

    Overdrive slør
    Venstre: Overdrive slør. Højre: traditionelt slør


    120 Hz opdateringshastigheden bør ikke forveksles med 100 og 200 Hz teknologierne på Tv fladskærme. TV interpolerer (beregner) nye billeder, men modtager stadig samme mængde billeder per sekund; for eksempel 24 Hz fra en Blu-Ray, eller 50 Hz (egt. 25 Hz) fra TV-udsendelser. AW2310 er i stand til modtage 120 billeder per sekund, og det giver altså en mærkbar forskel.

    Input lag på AW2310 er også meget lavt. Vi målte input lag til et ubetydeligt niveau, og vores målinger viste sjældent input lag over 0-5 ms. Dette er utrolig vigtigt for spil, da input lag angiver forsinkelsen på det signal som kommer ind i skærmen og det billede som vises på skærmen. Du kan bruge vores inputlagTest software her til at evaluere input lag på alle skærme og Tv.

    Jeg forsøgte at spille et par FPS spil, såsom Unreal og Counter-Strike og AW2310 giver en meget behagelig oplevelse. Når skærmen reagerer så hurtigt føler man samtidig, at man bliver bedre til spillet. Jeg vil ikke strække den til at sige, at jeg er særlig god til nogen af ovennævnte spil, men når skærmen er i orden, oplever jeg også, at jeg klarer opgaven bedre.

    Dommen?

    120 Hz gaming er et vigtigt skridt i gaming. Hvis du vil have den bedste spiloplevelse, så kommer du ikke uden om en 120 Hz skærm. AW2310 er mindst lige så god som Samsung 2233rz og måske en tand bedre på baggrund af meget lidt slør og god styring af Overdrive. Også billedkvaliteten på AW2310 er mere præcis og farvegengivelsen er bedre.

    3D gaming på AW2310

    Sammen med Nvidia 3D Vision (Klik på linket for at læse en separat test af denne) kan du forvandle AW2310 til en 3D-skærm. Dette er muligt på grund af 120 Hz teknologien, men du har også brug for Nvidias 3D briller. Du behøver naturligvis ikke at anvende denne funktion, og du kan afvikle spil uden 3D-briller, hvis du foretrækker, men lad os prøve at tage et kig på 3D-ydelsen.

    Dette er ikke en egentlig Nvidia 3D Vision anmeldelse, men blot en ekstra sektion til Alienware AW2310 anmeldelsen. Nvidia 3D Vision anmeldelsen kan du finde her: Nvidia 3D Vision test.

    “Alienware


    I pakken finder man et par 3D briller, en styreenhed, der lader dig øge eller reducere dybden i 3D billedet samt to USB-kabler, ét til opladning af 3D-brillerne og et til styreenheden. Brillerne leveres også med tre næse-enheder, så der findes også en til netop din type næse.

    “Alienware


    Ikke alle spil understøtter 3D, men de fleste nyere spil gør. På dette link kan du se NVIDIAs liste over understøttede spil:
    3D Vision 3D-spil.

    Du skal også bruge en kraftig computer til at afvikle 3D spil, da 3D kræver en del af grafikkortet. Nvidia angiver GTX260 grafikkortet som mindstekravet.

    Nvidia 3D Vision bygger på de aktive 3D shutter briller. 3D funktionen fungerer ved at sende forskellige billeder til hvert øje og 3D brillen hjælper øjnene til at adskille disse to billedstrømme. Det er i øvrigt samme koncept, som dit daglige syn bygger på. Fordi du modtager to forskellige billeder fra hvert øje, kan hjernen sætte perspektiv i disse og vise dig verden i 3 dimensioner. 3D afhænger således ikek kun af hvad du ser, men også hjernens evne til at omdanne dette til 3D.

    Far Cry 2 i 3D
    Jeg lagde ud med Far Cry 2 i 3D og jeg må sige, at det virkelig er imponerende. Spillet har et tungt visuelt fokus, og dette medvirker til at skabe en god 3D-effekt, og en oplevelse, hvor du føler, at du er helt fordybet i Far Cry-atmosfæren.

    Hvis du er en Far Cry fan - eller selv hvis du ikke er – er jeg sikker på, at du vil nyde denne oplevelse. Du er i det mindste nødt til at prøve det.

    X-Men Origins: Wolverine i 3D
    Jeg forsøgte også med et spil som X-Men Origins: Wolverine, der er angivet som"Fair" på Nvidias 3D-liste. Spillet tilføjer da også en 3D-effekt og i flere tilfælde er den god, men dette spil illustrerer også for mig, at den faktiske 3D-oplevelse afhænger meget af indholdet. Far Cry 2 er simpelthen bare bedre og mere overbevisende.

    “Alienware


    3D-effekten varierer på den måde fra spil til spil. I nogle spil er 3D-effekt fremragende, og i andre spil i 3D-effekt ikke så god. I de dårlige spil foretrækker jeg egentlig at holde 3D ude af oplevelsen, da det virker lidt for kunstigt og generende. Til de gode spil, synes jeg dog at det bidrager ekstremt meget og det er svært at forestille sig at spille disse spil uden 3D.

    Generelt må jeg sige, at Nvidia 3D Vision er en god oplevelse på Alienware AW2310. 3D-effeken gør mange spil mere levende og du kan virkelig fordybe dig i dem. Det tilføjer også dybde i billedet, og giver dig faktisk et bedre overblik.

    3D-effekten
    3D-effekten handler mest om dybde i billedet. Du kan også forvente nogle få effekter, som træder ud af billedet, men de er stadig begrænset og fungerer ikke lige så godt som dybden ind i billedet.

    Du bør også vide, at 3D ikke kun handler om fancy effekter. Det er faktisk en faktor, der virkelig tilføjer et ekstra element til gaming, og jeg tror, at de fleste af de brugere der forsøger sig med 3D gaming vil have en svært ved at gå tilbage til 2D spil. De virker pludselig mere døde.

    Efter denne test må jeg sige, at jeg har stor tillid til 3D spilindustrien. AW2310 er en god skærm til 3D spil og Nvidia 3D Vision system er virkelig værd at prøve. Jeg er temmelig sikker på, at du vil blive positivt overrasket og finde det bedre end du havde forestillet sig.
    3D brillerne er lidt åndssvage, men på nuværende tidspunkt er de en nødvendighed. Og i grunden er de vel ikke meget mere åndssvage end headsets.

    AW2310 giver dig også de rigtige værktøjer til at virkliggøre 3D gaming. 3D brillerne reducere lysstyrken fra panelet, men AW2310 er i stand til at levere en hel del lyseffekt og endnu mere end Samsung 2233rz, hvilket er vigtigt for 3D gaming. Den fremragende spilydelse og den lave responstid gør også 3D-spil endnu bedre.

    Jeg så en smule cross-talk (når billederne til venstre og højre øje overlapper), men det var ikke kritisk, og ikke ødelæggende på nogen måde. Alligevel bør en perfekt responstid være at foretrække, og forhåbentlig bliver der også arbejdet videre på dette i fremtiden hos skærmproducenterne.

    Nvidia 3D Vision understøtter disse 3D systemer: Monoscopic, Interlaced (Field-Sequential), Side by Side, Over/Under, Multi-View (Tiled), Sensio, and SIS Attachment.

    Betragtningsvinkler

    Betragtningsvinklerne er smalle, men det er ingen overraskelse. AW2310 bruger et TN panel og TN panelteknologien er den med de smalleste betragtningsvinkler af LCD varianterne. Farverne ændres og bliver lidt udvaskede fra vinkler og kontrasten reduceres, hvilket også betyder en reduktion i sort.

    AW2310 har hverken bedre eller værre synsvinkler end den Samsung 2233rz.

    Se betragtningsvinklerne herunder:

    “Alienware


    “Alienware


    Konklusion

    Alienware AW2310 er dyrere end Samsung 2233rz, der var den første 120 Hz skærm på markedet. AW2310 er dog også marginalt størreog så har den en højere Full HD-opløsning. Alienware AW2310 har også gode ergonomiske funktioner såsom tilt, højde og drejejustering.

    TN panelerne er at foretrække til spil og 120 Hz er en væsentlig forbedring, da det giver mere flydende og hurtigere afvikling af spil. Responstiden på AW2310 er også meget lav, og så hverken problemer med input lag eller overdrive slør. Alt sammen karakteristika for en ægte gamer skærm.
    TN panelet i Alienware AW2310 har dog sine begrænsninger, og det er bestemt ikke en skærm til grafisk arbejde – men det påstår Alienware naturligvis heller ikke.

    Farvegengivelsen er middelgod, men absolut bedre end på Samsung 2233rz, som havde ret upræcise farver. 2233rz havde dog lidt bedre bedre sortgengivelse. Betragtningsvinklerne er smalle, og vi oplevede en smule problemer med ujævnt lys på AW2310, selv om det ikke var kritisk.

    Alt i alt klarer Alienware AW2310 sin opgave fornemt. Det er skabt til gaming og 120 Hz-systemet er en forbedring, som alle gamere vil nyde. 3D er valgfrit og du har brug for Nvidia 3D Vision test (klik for test) ved siden af, men 3D-oplevelsen er rent faktisk en behagelig overraskelse, og jeg tror 3D kan blive stort indenfor spil-verdenen.

    Så er Alienware AW2310 de ekstra kroner værd i forhold til f.eks. Samsung 2233rz? Ja, men samtidig er prisen også høj. Af merværdi får man en tand bedre responstid, højere Full HD opløsning, mere præcis farvegengivelse og bedre ergonomiske funktioner. Andre producenter er også på vej med 1920x1080 120 Hz skærme. Vi håber at tage et kig på disse skærme snart.

    AW2310 er blevet tilføjet til vores liste med anbefalinger af Tv og monitors her som en sublim gamerskærm. Alienware AW2310 er tilgængelig nu på www.dell.dk.

    PositivNegativMålgruppe
    Responstid og 120 HzBetragtningsvinklerFPS gaming
    Farvegengivelse for et TN panelSortgengivelseMultimedia
    3D oplevelse (Nvidia 3D påkrævet)Smule ujævt lys3D Gaming
    Ingen overdrive slør og lavt input lagPris
    Shadow detail
    Ergonomiske funktioner


    Pris og forhandler:


    Alienware AW2310 debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=16695

  • Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |