Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Samsung C6005 (LED-TV) - FlatpanelsDK

Test: Samsung C6005 (LED-TV)

|


Samsung C6005 LED-TV test

C6005 serien er en af Samsung nye 2010 fladskærms-serier og en af de mere prisvenlige Samsung LED-TV (LCD-TV med LED backlight) modeller. Internet-funktionaliteten er udeladt, men C6005 har stadig det meget slanke design, DLNA og 100 Hz.

I denne test tager vi et kig på 40 tommer udgaven af C6005, som er i butikkerne nu. Men kan C6005 bygge videre på populariteten fra Samsungs 2009 LED modeller? Og hvor godt fungerer DLNA funktionen? Det finder FlatpanelsDK ud af i testen af Samsung C6005 her.

Samsung C6005 findes i 32, 37, 40 og 46 tommer kaldet 32C6005, 37C6005, 40C6005 og 46C6005. Der findes desuden en C6705, som er identisk billedmæssigt, men som har Internet-adgang.

Panelstørrelse:40" widescreen (LCD)
Opløsning:1920x1080
Responstid:-
Kontrastforhold:4.000.000:1 (dynamisk)
Lysstyrke:- cd/m2
Farveunderstøttelse:16,7 millioner
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):178/178
Dotpitch:-
Panelnummer (Type):LCD med Edge LED
Vægmontering:
Drejefod:
Størrelse (HxBxD): 58.5cm x 96.1cm x 3.0cm (uden fod)
Vægt12,4 kg
Indbyggede højttalere:
Inputformater: 480p/i, 576p/i, 720p, 1080i & 1080p (50, 60 & 24p)
Indgange
• VGA
• DVI (kan dog konverteres gennem HDMI)
• Audio (type) (Audio in/out)
• SCART (1 indgang)
• S-video
• Komposit
• Komponent
• HDMI (4 indgange)
• Andet USB-port
Udgange
• Audio (type) (1 udgang)
• SCART
• S/PDIF (optisk)
Tunere
• Analog
• DVB-T
• DVB-T (MPEG4)
• DVB-C
• DVB-C (MPEG4)
• DVB-S
• DVB-S (MPEG4)
• Andet
Garanti:
Pixelgaranti:
Diverse:Manual på dansk

Pris og forhandler:

40"46"


De første indtryk

Samsung C6005 ligner overordnet Samsungs 2009 LED-TV modeller. Den har samme sorte ramme i blank plastik, og yderst er rammen dækket af et transparent plastik-lag, som skaber et blødt look.

”Samsung
Samsung C6005


Foden er lavet af aluminium og har en manual drejefunktion. Det giver et solidt fundament til det slanke Tv.

”Samsung
Samsung C6005


C6005 har en dybde på lige omkring 3 cm og C6005 er dermed et rigtigt ”fladskærms”-TV, der også fremstår elegant fra siderne. Det har ingen hemmeligheder.

”Samsung
Samsung C6005


Samsung var pioner inden for slanke Tv og slanke vægmonteringsløsninger. En af de geniale ting fra 2009 serierne var det faktum, at Samsung havde placeret alle stikkene, så de pegede nedad og til siden. På den måde kom de aldrig i vejen for et smalt vægophæng. Denne trend, som Samsung startede sidste år, er naturligvis også ført videre i C6005.

På C6005 kan du i øvrigt fjerne strømstikket. Det var ikke muligt på 2009 modellerne.

”Samsung
Samsung C6005


På siden af Tv’et fandt vi to USB-indgange, som kan bruges til eksempelvis et USB stick, en ekstern USB harddisk (for at afspille indholdet, C6005 har ingen PVR optagefunktion) eller en Wi-Fi USB dongle, der giver trådløs forbindelse til netværket (til DLNA).

Forud for testen

Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.

Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.

Funktionalitet

Vi havde ikke selv fjernbetjeningen under testen, men har modtaget billede og beskrivelse fra en bruger (Tak til brugeren Hajric).

”Samsung
Samsung C6005


Fjernbetjeningen er i højglans materiale, hvor den centrale del med knapperne er lavet i et slags materiale der ligner børstet stål (dog et tyndt lag). Designet er ændret en delfra deres serie fra 2009 (dvs. den fancy"hale" er fjernet) og fjernbetjeningen ligger nu helt plan på et bord. Jeg synes personligt at højglans sort på fjernbetjeningen ikke fungerer, men på denne harmonerer det på en måde med den børstede del. Knapperne til kanalskifte og volumen er gjort mere blålige i det, hvilket er en fin lille detalje. Der sidder en lille knap i øverste hjørne, som kan belyse knapperne – praktisk i f.eks. aftentimerne.

”Samsung
Samsung C6005


Generelt virker knapperne meget logisk placeret, men er lidt for store i forhold til fjernbetjeningens størrelse.

DLNA
DLNA har imidlertid fundet vej til C6005 modellen, hvilket er positivt, og DLNA har faktisk fundet vej til en lang række af Samsungs nye modeller. På sidste års modeller, skulle man helt op i den noget dyrere B7050 serie for at nyde godt af DLNA funktionalitet.

”Samsung
Samsung C6005


DLNA menuerne er blevet ændret en smule og har også fået en grafisk overhaling. Menuerne er pæne og attraktive.

C6005 understøtter både video, musik og fotos, samt funktioner såsom slide shows, repeat, shuffle osv.

”Samsung
Samsung C6005


Ventetiden er i øvrigt forbedret markant i forhold til 2009 modellerne. Det varmer lidt om hjertet, for det var et af de kritikpunkter, som gjorde 2009 modellernes mediefunktionalitet en anelse træg at arbejde med.

Som jeg har sagt tidligere, så mener jeg, at Samsung DLNA-funktionalitet i 2009 var den bedste (ud over de lidt langsomme menuer), og den er kun blevet forbedret i C6005, på trods af, at det er en af Samsungs billigere modelserier.

C6005 har ikke adgang til internet-tjenester og jeg kan derfor ikke teste dette før vi modtager nogle af Samsungs større modelserier til test. Indtil da kan vores indledende observationer dog findes i denne artikel:
Samsungs nye 3DTV, Internet, PVR mm .

”Samsung
Samsung C6005


Det eneste tidspunkt, hvor jeg oplevede en smule ventetid i navigeringen, var når jeg forsøgte at tilgå mapper med meget indhold – f.eks. musikmapper. Ventetiden på Samsung C6005 er dog uanset hvad noget lavere end på både de nye LG og Sharp fladskærme, som vi senest har testet.

”Samsung
Samsung C6005


Jeg fik de fleste filmformater igennem nåleøjet, men oplevede dog problemer med IMG (video images) og MKV filer. C6005 bør dog teoretisk understøtte begge, så det kan være et spørgsmål om hvilken DLNA klient man benytter på computeren. Der var ingen forhindringer i forbindelse med afspilning af AVI (og DivX) og mpeg4-filer.

Musik og billeder gennem DLNA spillede uden problemer.

Effektforbrug

Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores nye interaktive applet her: Sammenlign strømforbug på fladskærme.

Målingerne på Samsung 40C6005 ses herunder:

Out-of-BoxEfter kalibrering
Standby0,0 W0,0 W
SD98,4 W72,2 W
HD98,4 W72,2 W



Efter kalibrering målte jeg et gennemsnitligt energiforbrug på 72,2 W. Dette er noget lavere end på modeller uden LED backlight og lavere end specielt plasma-Tv, men meget lidt andre Edge LED modeller.
På sidste års B7050 serie målte vi 98 W efter kalibrering på 46 tommer versionen.

Bemærk, at skærmen benytter mindre strøm efter en kalibrering. Dette er et generelt træk for fladskærme, fordi der efter kalibrering typisk er skruet ned for wauw-effekten, blandt andet med en lavere lysstyrke som resultat.

Kalibreringsmuligheder
Samsung C6005 har flere interessante indstillingsmuligheder gemt i menuerne, såsom: Backlight, kontrast, lysstyrke, farve, tint og skarphed. Tv’et har desuden forskellige Eco profiler.

Under avancerede indstillinger fandt jeg: Black tone, dynamic contrast, shadow detail, gamma, expert pattern, RGB Only Mode, Color Space, White Balance (RGB), 10p White Balance, Flesh Tone, Edge Enhancement, xvYCC og LED Motion Plus.

Endeligt kan der justeres følgende: Color Tone, Size, Digital Noise Filter, MPEG Noise Filter, HDMI Black Level, Film Mode og 100 Hz Motion Plus.

100 Hz Motion Plus funktionen har desuden avancerede indstillingsmuligheder, hvor man kan tilpasse ”blur reduction compensation” og ” judder reduction compensation”. Det er en kærkommen funktion, da man derved selv kan styre hvor aggresiv udglatningen af bevægende billeder skal være på Samsungs Tv, der tidligere har haft en tendens til at give kunstige og video-agtige sideeffekter fra 100 Hz systemerne.

Der er følgende billedprofiler: Dynamic, Standard, Natural og Movie.

Kalibrering af Samsung C6005

Jeg tog en indledende måling af Samsung C6005 med out-of-box indstillingerne. Nedenfor kan du se mit resultat i Dynamic profilen.

”Samsung


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Den dynamiske billedprofil er ikke særlig velegnet til hjemmebrug. Den har en meget høj farvetemperatur i forhold til vores reference på 6500 Kelvin og det betyder, at billedet er for blåligt og koldt. Lysstyrken er også meget høj på 356 cd/m2.

    Gamma varierer fra 1,8 i mørke nuancer til 2,1 i den lyse nuancer. Det er ikke en lige så stor afvigelse, som på nogle af Samsungs tidligere Tv, men jeg vil stadig anbefale at bruge en af de andre billedprofiler.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    Jeg ændrede nu skærmen til Movie-billedprofilen og foretog en kalibrering. Nedenfor har jeg taget en ny måling.

    ”Samsung


    Dette giver et meget bedre resultat og farvetemperaturen er nu tæt på vores 6500 Kelvin reference, der sikrer korrekt farvebalance i billedet. Lysstyrken er reduceret en del, som du kan se i grafen ovenfor, men er dog kalibreret til brug i mørke omgivelser – f.eks. film-visning om aftenen. Til dagstimerne bør lysstyrken forøges i skærmens menu.

    Gamma er ikke helt præcis, men tættere på vores 2,2 reference end i skærmens standardindstillinger.

    Farvene afviger imidlertid stadig en smule fra vores mål og Movie billedprofilen er ikke lige så præcis som THX på Panasonic G20, der gav os meget præcis farvegengivelse.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    Nedenfor er mine billedindstillinger efter kalibrering.

    After calibration
    Profile:Movie
    Backlight7
    Contrast95
    Brightness45
    Sharpness0
    Color:50
    Tint:G50/R50
    Black Tone:Off
    Dynamic ContrastOff
    Shadow Detail-2
    Gamma-1
    Color SpaceAuto
    Flesh Tone0
    Edge EnhancementOff
    xvYCCOff
    LED Motion PlusOff
    Color ToneWarm2
    SizeScreen Fit
    Digital Noise FilterOff
    MPEG Noise FilterOff
    HDMI Black LevelLow
    100/120 Hz Motion PlusStandard/Off
    • R-Offset:25
    • G-Offset:24
    • B-Offset:25
    • R-Gain:25
    • G-Gain:23
    • B-Gain:24


    Jeg har foretaget en RGB kalibrering og måtte i øvrigt sænke gamma til -1 for at få bedre gamma på C6005. Baggrundslyset er kalibreret til mørke omgeivelser eller svagt oplyste rum, så hvis du planlægger at bruge disse indstillinger til dagtimerne, bør du øge baggrundslyset eller aktivere den automatiske lyssensor.

    Du bør i øvrigt også anvende Screen Fit skærmformatet sammen med HD-indhold for at undgå skalering og derved sikre, at du ikke mister detaljegrad.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    Billedkvalitet på Samsung C6005

    Jeg kommer nærmere ind på reflektioner i skærmens panel i afsnittet omkring betragtningsvinkler. C6005 har ingen glasfront, hvorfor reflektioner heller ikke er lige så fremtrædende som på LG LE850N, Sharp LE820 og Sony NX700.

    SD (fællesudtryk for ikke-HD billedgengivelse, såsom DVD, tv-signaler mm.) på C6005 er acceptabel, men C6005 stadig mangler en anelse detaljegrad i billedet. C6005 har heller ikke et lige så kraftigt billedekredsløb som nogle af Samsungs dyrere serier og det kommer til udtryk i billedkvaliteten. Den relatiev dybe gengivelse af sort og pæne farver bidrager imidlertid til oplevelsen. C6005 ligger nogenlunde på niveau med sidste års modeller hvad angår SD gengivelsen.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    HD gengives flot. HD billedet er behageligt og detaljerigt. Jeg obeserverede også, at gengivelsen af hurtige bevægelser på HD er bedre end på sidste års modeller – jeg vender tilbage til dette om lidt. Jeg så imidlertid en anelse støj i visse mørke farver. Jeg så det samme på SD, men det er mere tydeligt, når der afspilles HDTV og Blu-Ray kilder.

    Farvegengivelsen er fair, men C6005 har lidt problemer med at skelne alle farver. I vores tests med flydende gradienter, hvor man kan betragte en farveovergang fra f.eks. sort til rød, var der lidt tendens til små bånd.

    Visse mørke farvenuancer, som f.eks. mørkegrøn gengives også med en anelse støj. Det skyldes sandsynligvis den interne farvebehandling før billedet når til panelet, for støjen var mere tydelig på tv-signaler end når en PC tog sig af farvebehandlingen.

    Farverne gengives dog forholdsvis naturligt og bedre end på nogle af Samsungs tidligere LCD/LED modeller, hvilket er positivt. Gengivelsen af lyse og intense farver er stort set problemfri. Farvegengivelsen er ikke perfekt, men problemer er mere små fejl end egentlig kritiske problemer, hvilket er vigtigt at holde for øje.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    Et af vores afgørende kritikpunkter på sidste års tynde LED modeller fra Samsung, var sløret på hurtige bevægelser i f.eks. film og sport. På B7050 fra 2009 klagede vi over en ret massiv tendens til slør, især i mørke scener, og vi optog denne YouTube video af B7050 modellen.

    Derfor var jeg også spændt på at se om dette problem også fandtes på C6005. Sidste års problem med slør på hurtige bevægenlse på B7050 modellen, syntes at foreslå, at der var tale om et problem med billedbehandlingen fremfor et problem i selve panelet. Dette faktum blev også understøttet af, at andre producenter som f.eks. Bang & Olufsen, der også bruger Samsungs Edge LED paneler i visse modeller, slet ikke havde samme problemer med slør på f.eks. BeoVision 10.

    Så jeg tog V for Vendetta og lod den rulle over skærmen på C6005. Dette er en god film til at afsløre om skærme har problemer med slør og udtværring af bevægelser pga. skærmens mange mørke scener.

    Heldigvis kunne jeg konstatere, at C6005 har løst dette problem, og det kan vi kun glædes over. Sløret er reduceret betydeligt. Der er stadig en anelse slør – ligesom det er tilfældet på alle plasma og LCD-TV – men sløret og udtværringen af hurtige bevægelser, er ikke længere på et kritisk niveau.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    C6005 har en smule traditionelt slør, hvor objekter – f.eks. en fodbold – bliver lidt udtværret, når den skydes henover banen. Jeg bemærkede også en anelse Overdrive slør. Overdrive slør er den effekt, hvor bevægende objekter nærmest får en glorie omkring sig – f.eks. på en fodboldspiller der løber henover banen. C6005 har en svag tendens til blåligt overdrive slør, men jeg vil tro, at det ikke bemærkes af størstedelen af brugerne. Jeg så det hvert fald primært i stresstest, og igen er der ikke tale om et kritisk problem.

    Jeg vil dog stadig pege på, at LG LE850N er væsentligt hurtigere hvad angår responstid. Det er naturligvis også en helt anden prisklasse og på den måde en unfair sammenligning, men det ville være interessant, hvis Samsung også begyndte at kigge på scanning backlight systemet, som LG og B&O har haft stor succes med i deres seneste modeller, såsom LG SL8000, LG LE850N og B&O BeoVision 7-55. Scanning backlight kan forbedre gengivelsen af bevægelse på skærmen ret betydeligt.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    Samsung C6005 har et 100Hz kredsløb, hvor man desuden har mulighed for at indstille forskellige parametre. På den måde er man i stand til at skrue ned for 100 Hz systemet, hvis man synes det giver et lidt for kunstigt billede, og det er et godt træk fra Samsungs side. Nogle af de tidligere Samsung modeller producerede et alt for unaturligt og video-agtigt billedem når man aktiverede 100 Hz systemet, men nu har man mulighed for at kontrollere det og tilpasse det selv.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    Det er svært at sige noget generelt om systemet, fordi det afhænger i høj grad af, hvordan du vælger at opsætte det, men undlad at indstille systemet med de højeste værdier. Standardindstillingen er også en smule for aggressiv til min smag, og jeg foreslår, at du sænker de to håndtag ”blur reduction compensation” og ” judder reduction compensation” i menuen en anelse.

    100 Hz systemet giver dog lidt støj og fnidder omkring bevægende objekter. Det skyldes, at 100 Hz systemer prøver at beregne nye billeder og indsætte disse. Der kan derfor opstå støj i billedet omkring f.eks. en fodboldspiller der løber henover banen.
    100 Hz bør i øvrigt slåes fra for at bibeholde 1080p24 formatet, når der ses Blu-Ray film.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    Konsolspil og gaming på C6005 afvikles fint. En af grundene er, at man har formået at sænke responstiden i forhold til B7050 modellen fra 2009, men input lag (forsinkelse på signalet) kan også reduceres. Det kræver, at man slår 100 Hz fra og undgår at slå film mode til, men holder man sig til dette, klarer C6005 opgaven pænt – og bedre end sidste års modeller.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    Nedenfor har jeg målt sortgengivelsen og kontrasten.

    Out-of-BoxEfter kalibrering
    Black level0,09 cd/m20,05 cd/m2
    Brightness263 cd/m2104 cd/m2
    Kontrastforhold2922:12080:1
    Contrast ratio +/- 100


    Efter kalibrering målte jeg sort til 0,05 cd/m2. Dette er på samme niveau som 2009 modellerne, og der er således ikke sket en reel forbedring i forhold til B7000 fra 2009.

    0,05 cd/m2 er et ganske pænt niveau og vi roste også sidste års modeller på baggrund af dette. Det er bedre end størstedelen af LCD-TV i dag og kun en tand dårligere end på de fleste plasma-Tv, men dog ikke på niveau med de nye LCD-TV med local dimming.

    Shadow datails gengives pænt. Jeg var i stand til at skelne de fleste af de grå nuancer fra hinanden. De nuancer der ligger tættest på sort, er dog svære at skelne og de flyder lidt sammen med den sorte farve.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    Når det er sagt, så klarer C6005 opgaven pænt. Sort er forholdvis sort og shadow detail håndteringen sikrer, at de fleste detaljer på tv-signaler og HD signaler opretholdes. Som nævnt tidligere har visse mørke farve dog en tendens til at være lidt ”urolige”, da der kan anes lidt billedstøj i dem.

    Endelig har jeg undersøgt for clouding / backlight bleeding på C6005. Dette er et udtryk for om der slipper mere lys igennem i f.eks. skærmens kanter eller hjørner.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    Samsung C6005 har desværre lidt problemer med clouding, og det er en skam. Nogle brugere her på siden oplevede også problemer med 2009 LED modellerne, og det ser ud til, at der stadig ikke er kommet helt styr på det på 2010 modellerne.
    Det bør dog også bemærket, at clouding varierer meget fra model til model. Selvom vores model har det, er det ikke ensbetydende med, at alle modellerne har det.

    PC og Mediecenter

    Der er ingen problemer med at tilslutte en PC eller mediecenter til UE40C6005. Skærmen har en Full HD panel (1920x1080), som nemt kan sendes af en PC. Du skal blot indstille skærmen til ”screen fit” i menuen med skærmformater.

    Betragtningsvinkler

    Betragtningsvinklerne er noget begrænset. Farverne bliver udvaskede fra vinkler og visse farver ændrer også en smule nuance, som f.eks. den røde der bliver en del lysere. Faktisk mener jeg, at C6000 er et lille skridt tilbage i forhold til sidste års modeller.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    ”Samsung
    Samsung C6005


    Kontrasten reduceres også vinkler. Jeg har taget et billede af dette nedenfor.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    Reflektionerne i panelet er derimod ikke så slemme, som vi har set på de seneste Tv fra Sony, Sharp og LG. Når Samsung C6005 er slukket har den ganske rigtig en blank og reflekterende front, men når skærmen tændes og der kommer billede på, reduceres reflektionerne betydeligt.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    C6005 har ikke en glasfront foran panelet ligesom Sharp LE820 og LG LE850N. Dette betyder også, at der er langt færre reflektioner på C6005 end på de to førnævnte modeller.

    ”Samsung
    Samsung C6005


    Panelet er imidlertid ikke helt fri for reflektioner og den blanke behandling af panelet afslører ind i mellem vinduer eller lamper, som spejles, men C6005 har ingen kritiske problemer og fungerer fint selv i meget oplyste rum.

    Lyden

    Lydkvaliteten er forbedret en anelse i forhold til sidste års modeller, men det er stadig en tynd kop te. Højttalerne giver et lidt mere komplet lydbillede, hvor mellemtonerne og bas er bedre repræsenteret. Dybe bastoner er imidlertid stadig meget svage, som det er tilfældet på de fleste af disse meget slanke TV. Gengivelsen af mellemtoner er bedre, men ikke helt overbevisende.

    Stemmer fremstår imidlertid distinke og flyder ikke ud i lydbilledet, hvilket er positivt. Alligevel er lyden dog ret indelukket.

    Jeg anbefaler separate højttalere sammen med Samsung C6005 til film og musik.

    Konklusion

    Samsung C6005 er ikke så forskellig fra 2009 LED modellerne. Designet er stort set identisk, men funktionaliteten er dog udvidet med DLNA, der samtidig er den bedste DLNa funktion vi hidtil har set på en fladskærm. Samsung understøtter væsentlig flere videoformater og DLNA programmer end konkurrenterne og navigationen er hurtig. Højttalerne i C6005 er på den anden side ikke noget at juble over.

    Billedkvaliteten er også stort set identisk med 2009 modellerne. Der er dog et punkt, hvor C6005 bringer en betydelig forbedring med sig, og det er reponstiden. C6005 klarer hurtige bevægelser i sport og action langt bedre end B7050 modellen fra 2009. Farvegengivelse og sortniveau er ikke forbedret. Jeg målte dybden i sort til 0,05 cd/m2, hvilket er pænt for en LCD model med Edge LED (sidebelyst LED). Shadow detail er også overbevisende.

    Opsummeret betyder det en fin gengivelse af Tv-signaler og HD, der er overbevisende, men ikke fantastisk. Jeg er også lidt nervøs for det clouding (ujævn fordeling af lyset), som vi så på vores eksemplar af C6005.

    Alt i alt har C6005 i overordnede træk mange af de samme karakteristika som 2009 LED modellerne fra Samsung. Der er ikke sket noget gennembrud, men Samsung har dog fået styr på det kraftige slør, som plagede B7000 modellen fra 2009, og det er positivt. Alt i alt en fin skærm, uden tunge kritikpunkter, men prisen er lidt høj. Omvendt starter C6005 ikke meget over, hvor sidste års modeller slap.

    Pris og forhandler:

    40"46"


    PositivNegativMålgruppe
    Responstid forbedretCloudingStuen
    DLNA og navigation Betragtningsvinkler Hjemmebiografen
    Stik vender nedad og til sidenLydkvalitet
    Sort og shadow detailsPris en tand for højMindre rum

    Samsung C6005 debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=16246

  • Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |