Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: LG W2600H - FlatpanelsDK

Test: LG W2600H

|


Indledning


LG har lanceret W2600H i en ny W serie. Skærmen henvender sig til brugere, som ønsker en stor skærm med høj opløsning til f.eks. spil eller filmbrug. Skærmen er også en af de første TN baserede skærme, der tager TN paneltypen op i de helt store skærme, med en lavere pris til følge.



TN panelerne er karakteriseret ved hurtig responstid, men begrænset farvegengivelse og smalle betragtningsvinkler. Til gengæld er de billige og producere og med skridtet op i 26 og 28 tommer, vil TN panelerne muliggøre noget lavere priser på de større skærme.



Vi tester her W2600H – altså 26 tommer varianten - der i dag fås til under 3000 kroner.



Panelstørrelse:26"
Opløsning:1920x1200
Responstid:5 ms
Overdrive:
Kontrastforhold:5000:1 (dynamisk)
Lysstyrke:300 cd/m²
Farveunderstøttelse:Op til 16.2 millioner farver
Farvespektregengivelse:72 % af NTSC
Signal processering: 6 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):170°/160° (kontrasttab 10:1)
Dotpitch:0.2865 mm
Panelnummer (Type):TN
Strømforbrug:-
Vægmontering:
Størrelse (HxBxD): 56.3cm x 60.2cm x 27.0cm (med fod)
Vægt:12,5 kg
Justeringsmuligheder

Tilt
Swivel
Højde
Pivot
Indbyggede højttalere:
Indgange
VGA
DVI
Audio (type)
SCART
S-video
Komposit
Komponent
HDMI
Andet
Medfølgende kabler
Strøm
VGA
DVI
Audio (phono)
S-VHS
HDMI
Medfølgende software:

Garanti:
Pixelgaranti:-
Diverse:



Produktet er venligst udlånt af LG



Pris og forhandler:



De første indtryk


Vi arbejder her med en 26 tommer skærm, og den fylder noget på skrivebordet. Selv på et 180 centimeter skrivebord, som jeg selv sidder foran, kan skærmen ved første øjekast virke ret dominerende, men efter kort tid vænner man sig til størrelsen – og ikke mindst det utroligt store og behagelige arbejdsareal.





Highslide JS


Skærmens ramme er blank sort, og nederst er der en grå halv-blank kant, med look der svarer lidt til sandblæst materiale.



Highslide JS


Alle knapper er berøringsfølsomme og fungerer fint. Tænd/sluk knappen er lidt spacey, men fungerer som den skal.



Skærmen har fine ergonomiske funktioner, som er vigtige i et arbejdsmiljø. Skærmen kan både hæves/sænkes og tiltes. Under foden sidder der en drejeskive.



Stik tilsluttes på skærmens bagside.

Byggekvaliteten er som på mange andre skærme på markedet. Der er ikke tale om højkvalitetsmateriale, men den plastik der er benyttet er hård og samlet pænt i alle de synlige samlinger. Foden er stabil, men ikke helt stabil nok til at skabe et 100 % fast grundlag for skærmen. Den hopper således lidt, når man skubber lidt til sit skrivebord eller taster hårdt i tastaturet.



Highslide JS


Skærmens menu tilgås som tidligere nævnt med de berøringsfølsomme knapper, der har underholdende lyde, som vækker gode minder tilbage fra Amiga tiden.



Menuen tilbyder indstilling af brightness, kontrast, gamma, farvetemperatur og RGB (rød, grøn blå).



Forud for testen


Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce 7900GTO.



Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.



Billedkvalitet


Jeg har taget en måling af skærmens billedkvalitet direkte fra boksen herunder:



Highslide JS



For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:



Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).



  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.



    Som det kan ses er der afvigelser i farverne og specielt for de sorte og mørkegrå nuancer, der også typisk er dem LCD skærme har sværest ved at gengive.

    Farvetemperaturen er en anelse for lav på 6267 Kelvin, men da vi sigter efter 6500 Kelvin, er det blot en marginal, som ikke har noget at sige for billedkvaliteten. Derimod har W2600H en lidt for lav gamma, hvilket i praksis vil sige, at billedet bliver lysere end tilsigtet. Det prøver vi at rette om lidt.



    Lysstyrken er for høj til arbejde i normale omgivelser, og man bør derfor også skrue brightness lidt ned. Dette er dog generelt for stort set alle LCD monitors og LCD-TV, og jeg tror kun 1 ud af 50 skærme har en passende lysstyrke fra fabrikkens side.



    Jeg forsøgte herefter at kalibrere skærmen og her er hvad jeg kom frem til:



    Highslide JS



    Jeg gjorde følgende i skærmens menu:





    Efter kalibrering
    Lysstyrke:46
    Kontrast:70
    Gamma:-50
    RGB:Manuel
    • R:51
    • G:44
    • B:46



    Jeg måtte reducere lysstyrken en smule for at skabe et mindre lysstærkt billede. Hvis du arbejder i mørke omgivelser, kan det anbefales at reducere denne yderligere.



    Jeg reducerede også grøn og blå noget for at få et udgangspunkt med mere præcise farver og for at fjerne det lidt overlyse billede.





    W2600H leverer herefter en ret traditionel ydelse for en TN baseret skærm. LG formår at tage 26” segmentet et lidt andet sted hen end man har været vant til. Når man tænker så store skærme, tænker man typisk grafikerskærme eller professionelle skærme, men W2600H er en et bud til allround brug eller lidt spredt spil og film. Det klarer den til gengæld også til en pris, som for blot et par år siden, havde virket helt absurd for en så stor skærm.



    Skærmens farvegengivelse er okay, men bærer dog præg af at være et TN baseret LCD panel. Det skal forstås sådan, at flere farver ikke kan skelnes og to meget tætliggende nuancer ind i mellem vises som samme resultat på skærmen. Det er et typisk træk for TN panelerne, men det er dog blevet noget bedre de seneste par år.
    Læs eventuelt mere om de forskellige paneltyper her: Panelteknologier



    Billedmæssigt er der således heller ingen problemer for at benytte skærmen i hverken spil-, film- eller kontorøjemed. Den præsterer hvad der er behov for her, men til grafisk brug eller arbejde med redigering, bør man kigge på andre skærme. Der findes f.eks. en variant af W2600H med HP til sidst, som er baseret på et af de bedre S-IPS paneler og som egner sig til sådanne opgaver. Det er dog vigtigt her at skelne mellem H og HP udgaven.



    Jeg målte også gengivelsen af sort før og efter indstilling.



    Out-of-BoxEfter kalibrering
    Sortniveau0,37 cd/m20,22 cd/m2
    Brightness (lysstyrke)284 cd/m2143 cd/m2
    Kontrastforhold768:1650:1
    Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 50


    Herudover tog jeg et billede den sorte farve på skærmen i et helt mørkelagt rum for at undersøge, hvor dyb sort gengives og om det er inhomogenitet i fordelingen af lyset over skærmens panel. Der er ingen problemer her og det er positivt. LCD skærme lider stadig på et generelt plan af ujævn belysning af panelet – et problem som ikke rigtig kan elimineres før man overgår til brugen af LED baggrundsbelysning i stedet for de fluorescerende lamper, der sidder i traditionelle LCD paneler. På W2600H er problemet dog næsten ikke-eksisterende og der er ingen problemer i mørke omgivelser. Betragtningsvinklerne kan dog gøre, at skærmens billede virke anderledes i top og bund. Det har imidlertid ikke noget med inhomogen baggrundsbelysning (backlight bleeding) at gøre, og jeg snakker lidt mere om dette i afsnittet om betragtningsvinkler.


    Highslide JS



    Responstid og spil


    Responstiden er hurtig nok til de fleste spil, men W2600H er ikke en decideret gamerskærm, og til dette formål har LG også en række andre skærme på programmet, som er mere oplagte at se på. Den holder helt igennem til de mindre krævende spil, men i de hurtige skydespil kommer skærmen ud i lidt problemer med slør ved hurtige bevægelser. Ind i mellem kan sløret få en let rødlig nuance, selvom der ikke er integreret et Overdrive system – som plejer at være årsagen til farvet slør.



    Så alt i alt fin til de meste brug, men hardcore spilleren bør kigge på andre skærme.



    Film og betragtningsvinkler


    Et af de punkter, som har bekymret mig mest ved at føre TN panelerne op i de helt store skærme, er betragtningsvinklerne. Ikke blot, når skærmen betragtes fra siderne, men også fordi man kan frygte, at et så stort billede bliver uhomogent gengivet på den store skærmflade. Jeg forestiller mig eksempelvis, at et helt ensartet rødt billede på skærmen, vil havde forskellige nuancer i siderne i forhold til nuancen midtpå, simpelthen pga. de begrænsninger der er i TN panelteknologien.



    Jeg fik da også delvist bekræftet mine bange anelser. Billedet ændrer sig hurtigt fra vinkler og pga. den store skærmflade, kan man hurtigt komme til at sidde i en lidt skæv vinkel. Det er primært oppefra og nedefra, at problemerne opstår. Panelet får et mere rødligt skær oppefra og et mere blåligt skær nedefra.



    Det kan virke generende, men det er ikke meget anderledes end andre TN baserede skærme. Problemet manifesterer sig bare på en lidt anden måde pga. den større skærmflade, og det er noget som man skal arbejde lidt på med disse TN paneler, som er rykket ind i de store skærme.



    Jeg har taget billeder af betragtningsvinklerne her under:


    Highslide JS


    Highslide JS



    Og nedefra:

    Highslide JS



    Konklusion


    LG søger nye græsgange og forsøger sig med større skærme til attraktive priser. Metoden hedder TN paneler, der ellers har været forbeholdt de mindre skærme op til 22 tommer. TN panelet har netop lave produktionsomkostninger og er herudover karakteriseret ved lav responstid, men begrænsede farver og lave betragtningsvinkler.



    Prisen er også attraktiv og man får rigtig meget skærm for pengene med W2600H. At få en 26 tommer skærm til en pris på under 3000 kroner, havde jo for få år siden virket som utopi.

    Ikke mindst den høje opløsning er noget der er fedt at arbejde foran, hvad enten det så er i decideret erhvervsøjemed eller blot som privatperson, hvor der skal surfes på nettet, spilles og ses film/video. Skærmen kan virke stor, men har man først siddet foran en så stor skærm, er det svært at gå nedad igen.





    Skærmens billede er også ret lig andre typiske TN baserede skærme, som f.eks. er størstedelen af de populære 22 tommer skærme i dag. Men med skridtet op i en så stor skærmflade, får man dog problemer med betragtningsvinklerne, som er lidt for smalle. Specielt fra toppen og bundet, får billedet på W2600H hurtigt et anderledes udtryk og det er lidt en skam. Det betyder naturligvis ikke så meget, hvis du sidder lige for skærmen, men varierer du siddestillingen foran skærmen, kan det vise sig at give anledning til lidt problemer.



    Ud over betragtningsvinklerne, har skærmen dog fin, gennemsnitlig ydelse, der er lidt over den seneste anmeldte W2452T, men hverken meget over eller meget under flere andre skærme i segmentet. Det er således et oplagt valg til allround brug, lidt spil og film, så længe man ikke spiller de mest krævende spil, da skærmen ikke er en decideret spilleskærm, forstået på den måde, at responstiden ikke er helt i top.

    W2600H egner sig heller ikke til grafisk brug eller andet professionelt brug. Her skal der kigges på skærme med f.eks. S-PVA eller S-IPS paneler. Det kan eksempelvis være S-IPS varianten af denne skærm, som hedder W2600HP – altså med HP til sidst.



    PositivNegativ Målgruppe
    PrisDårlige standardindstillingerAllround brug
    Høj opløsningBetragtningsvinkler for begrænsedeKontor
    Film og let spil



    Pris og forhandler:



    ---


    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres:


  • Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |