Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: BenQ X2200W - FlatpanelsDK

Test: BenQ X2200W

|


Indledning


BenQs nye X serie er beregnet til spilbrug. Den kommer med BenQs to teknologier, der skal forbedre responstiden på skærmen dramatisk. AMA skal booste overgangen mellem farverne og SPD indsætter sorte frames mellem billederne til at imitere en hurtigere opdatering. Samlet kaldes teknologien for Perfect Motion.

Flatpanels.dk har taget den under luppen og kigger nærmere på skærmens egenskaber i de krævende spil. X serien produceres i 19, 20 og 22 tommer.

Panelstørrelse:22"
Opløsning:1680x1050
Responstid:2 ms (g2g)
Overdrive:
Kontrastforhold:1000:1
Lysstyrke:300 cd/m²
Farveunderstøttelse:Op til 16.2 millioner farver
Farvespektregengivelse:92 % af NTSC
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):160°/160° (kontrasttab 10:1)
Dotpitch:0.282 mm
Panelnummer (Type):TN (AUO)
Strømforbrug:45 W
Vægmontering:
Størrelse (HxBxD): 43.4cm x 52.0cm x 17.2cm (med fod)
Vægt:5,5 kg
Justeringsmuligheder

Tilt
Swivel
Højde
Pivot
Indbyggede højttalere:
Indgange
VGA
DVI
Audio (type)
SCART
S-video
Komposit
Komponent
HDMI
Andet 2-ports USB Hub
Medfølgende kabler
Strøm
VGA
DVI
Audio (phono)
S-VHS
HDMI
Medfølgende software:

Garanti:
Pixelgaranti:-
Diverse:


Produktet er venligst udlånt af BenQ

Pris og forhandler:

  

De første indtryk


X for Xtreme, som der står på skærmens fod. Ved siden af er et printet motiv af et skakternet racerfelt. Det er ikke verdens pæneste detalje i min mening.

Highslide JS


Rammen er udført i mørkt plast og i bunden er der et lille indhak, som giver skærmen en afrundet og blød underkant.

Highslide JS


I højre side af skærmen sidder fem knapper og en udgang til høretelefoner. Alle stik tilsluttes på skærmens bagside.

Highslide JS


De ergonomiske funktioner er begrænset til tiltjustering.

Forud for testen


Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce 7900GTO.

Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.

Billedkvalitet


Jeg har taget en indledende måling af skærmens billede her:

Highslide JS



For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.
    Skærmen har meget store afvigelser over hele farvespektret. Generelt er farverne alt for intense, hvilket dog typisk karakteriserer disse gamerskærme. Gamma’en er for lav og det giver et lidt ubalance i billedet, men gamma’en er dog samtidig ret stabil ved målinger i de mørke og derefter de lyse farver, så det er ikke helt så slemt, som man kunne frygte.

    Der skal dog nogle ændringer til at opnå et bedre billede, så lad os prøve at kigge lidt nærmere på dem. Jeg har opstillet et skema herunder, hvor du kan se de indstiller jeg har benyttet.



    Efter kalibrering
    Lysstyrke:40
    Kontrast:50
    Sharpness:1
    RGB:Manuel
    • R:95
    • G:89
    • B:94


    Det er i min mening vigtigst, at du reducerer sharpness til 0, da skærmen ellers får tilføjet, kunstig sharpness omkring objekter, som f.eks. tekst. Det giver et overskarpt billede.

    Grøn er den farve der er mest afvigende, så derfor reducerer jeg den betydeligt. Grøn er dog samtidig den farve, som man mindst bemærker afvigelse for i praksis, så det er ikke så kritisk. Herefter var blå en smule for kraftig og rød en smule for svag. Det kan rettes ved at indstille som ovenfor.

    Jeg tog herefter en ny måling:

    Highslide JS



    Man kan nå ret fornuftige resultater med X2200W, men skærmen bærer præg af at være en skærm rettet til spil, hvor korrekt farvegengivelse er mindre vigtig. Alligevel synes jeg afvigelserne var ret store fra start af, men det er der heldigvis råd for.

    Efter indstilling er billedet dog ganske fint. Der er en god nuancering i de mørkeste nuancer og jeg kan skelne langt de fleste farver fra hinanden.
    Skærmen har også en række andre profiler, blandt andet en kaldet movie og dynamic, som jeg begge anbefaler, at man ikke benytter. Skærmen ændrer desuden en anelse karakter, når Perfect Motion systemet til at booste responstiden aktiveres.

    Jeg målte også skærmens gengivelse af sort:

    Out-of-BoxEfter kalibrering
    Sortniveau0,43 cd/m20,17 cd/m2
    Brightness (lysstyrke)212cd/m2122 cd/m2
    Kontrastforhold 493:1 718:1
    Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 50


    Som du kan se ovenfor, så har skærmen godt af en kalibrering og man opnår således et bedre kontrastforhold efter kalibreringen.

    En god gengivelse af sort, er også bestemt af skærmens evne til at fordele lyset jævnt over skærmens flade. Nogen gange kan der slippe mere lys ud i hjørnerne. Jeg har derfor taget et billede af skærmen i et helt mørkt rum. Der slipper en anelse lys ud helt i bunden af skærmen, men det er ikke videre generende i praksis.

    Highslide JS


    Panelet havde ingen pixelfejl.

    Responstid og spil


    Spil er helt bestemt en af skærmens stærke sider. Den klarer opgaven utrolig flot og jeg vil betegne det som en af de hurtigste skærme jeg endnu har prøvet, og BenQ X2200W rangerer blandt de helt tunge drenge.

    SPD (Simulated Pulsed Driving) er, kort sagt, en teknologi der tager fat i LCD teknologiens manglende speed ved roden. Pga. sample-and-hold princippet, der i korte træk betyder, at et billede dannes og fastholdes indtil det ændres, vil en LCD skærm aldrig få en perfekt responstid.
    Ved at introducere meget korte sorte frames mellem de andre billeder, kan man ”snyde” øjet til at opfatte bevægelser på skærmen hurtigere.

    X2200W nyder godt af systemet og man kan se en ret stor forskel, hvis man veklser mellem Perfect Motion til og Perfect Motion fra. Skærmen er dog ikke slør-fri.

    Spil er dog skærmens absolutte force og det er et af de punkter den virkelig vinder på. Der er heller ingen problemer med overdrive trailing.

    For at aktivere X2200s forbedrede responstid, skal man slå systemet Perfect Motion til på skærmens højre side. Jeg anbefaler dog, at man kun aktiverer systemet når der spilles. Billedet bliver en anelse mere uroligt med Perfect Motion til; lidt á la en CRT, da der indføres disse korte sorte billeder.
    Læs eventuelt mere om systemet hos BenQ her: BenQ – Perfect Motion

    Film og betragtningsvinkler


    Film vises fint og det brede widescreen format er perfekt i dette henseende. Skærmen opdaterer billedet hurtigt og det betyder, at bevægelse i skærmen gengives fint og uden problemer. Bemærk desuden, at skærmen har en HDMI indgang for tilslutning af f.eks. en spilkonsol.

    Betragtningsvinklerne er ganske gode for en TN baseret skærm, men lider stadig under en forringelse af farverne og kontrasten fra vinklerne. Specielt nedefra er der problemer, ligesom på alle andre TN paneler, men det er trods alt sjældent, at man kigger på sin skærm nedefra.

    Highslide JS


    Highslide JS



    Og nedefra:

    Highslide JS



    Konklusion


    Det er ret almindeligt at skærme rettet mod spilbrug, har overstyrede farver og en højere brightness end normalt. I spil betyder korrekt farvegengivelse ikke lige så meget og tankegangen kan jeg som sådan godt følge. At skærmen ikke har en profil til internet og tekstbrug, er dog en skam, men hvis du udelukkende bruger computeren til at spille, gør det selvfølgelig ikke det helt store.

    Skærmens force er nemlig spillene. Ved at aktivere systemet Perfect Motion får du måske den hurtigste skærme på markedet, og hvis ikke den hurtigste, så en af de absolut tunge drenge. Skærmen introducerer små sorte frames mellem hvert billede og det giver responstiden karakter af CRT æraen.

    Så hvis du i populær tale er en gamer, så er X2200W lige noget for dig og med sin store størrelse og sit brede format, er der gode muligheder for gode spiloplevelser.

    Til tekst og internetbrug falder skærmen dog en smule igennem på sin lidt for kraftige farvegengivelse, hvilket dog betyder mindre i spil.

    X serien findes også i 19 og 20 tommer.

    PositivNegativ Målgruppe
    Utrolig hurtig responstidSkæv farvegengivelseSpil og film
    HDMI indgangBetragtningsvinklerAllround brug


    Pris og forhandler:

      

    ---


    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=6545



  • Flere anmeldelser

    Test: Sony A90J OLED

    16 Apr 2021 |

    Test: Chromecast med Google TV

    09 Apr 2021 |

    Test: PlayStation 5

    08 Dec 2020 |

    Test: Xbox Series X

    01 Dec 2020 |