Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: ViewSonic VX2435wm - FlatpanelsDK

Test: ViewSonic VX2435wm

|


Indledning


ViewSonic har på det seneste udvidet deres VX serie med endnu større skærme og VX2435wm i 24” widescreen er en af dem. VX2435wm adskiller sig dog fra sine brødre i de mindre formater, da den er baseret på et P-MVA panel, der typisk har bedre billedkvalitet end de meget udbredte TN paneler.

Målgruppen er bred og ViewSonic kalder den selv for en multimediaskærm. Det er der vist også meget sandhed i for skærmen har en lang række funktioner, som bidrager til ordet multimedia. Et af de mest væsentlige punkter nok er HDMI indgangen, men også de mange andre indgange, som betyder, at man – ud over PC – kan tilslutte skærmen andre kilder; f.eks. en spilkonsol.

Vi har fået VX2435wm ind til test på Flatpanels for at se, hvordan den begår sig i feltet spil og underholdning, som er VX seriens formål.

Panelstørrelse:24"
Opløsning:1920x1200
Responstid:8 ms (g2g)
Overdrive:
Kontrastforhold:1000:1
Lysstyrke:500 cd/m²
Farveunderstøttelse:16.7 Millioner farver
Farvespektregengivelse:72 % af NTSC
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):176°/176° (kontrasttab 10:1)
Dotpitch:0.269 mm
Panelnummer (Type):P-MVA
Strømforbrug:90 W
Vægmontering:
Størrelse (HxBxD): 51.0cm x 57.2cm x 24.4cm (med fod)
Vægt:9,3 kg
Justeringsmuligheder

Tilt
Swivel
Højde
Pivot
Indbyggede højttalere: (2x3W)
Indgange
VGA
DVI
Audio (type)
SCART
S-video
Komposit
Komponent
HDMI
Andet
Medfølgende kabler
Strøm
VGA
DVI
Audio (phono)
S-VHS
HDMI (DVI->HDMI)
Medfølgende software:

Garanti:3 års fabriksgaranti
Pixelgaranti:-
Diverse:


Produktet er venligst udlånt af ViewSonic

Pris og forhandler:

  

De første indtryk


ViewSonic introducerede første gang deres nye VX design i forbindelse med annonceringen af iPod skærmene, som har en dockingstation i skærmens fod.

Highslide JS


Dette design går igen på alle VX modellerne og derfor også på VX2435wm – dog uden iPod dockingstation.

Rammen er udført i sort, blankt plast, som nederst udmunder i en integreret højttaler. Yderst på rammen, sidder en tynd grå kant, som nærmest har været varemærket på ViewSonics VX modeller gennem noget tid nu.

Highslide JS


I midten af skærmen sidder 5 knapper – i midten tænd/sluk knappen.

Highslide JS


Foden er udført i samme blanke og sorte plast, som skærmens ramme, og inderst går den grå farve fra skærmens yderkant igen. Der er således fin harmoni i udførslen.

Highslide JS


Alle stik monteres på skærmens bagside.

I venstre side sidder HDMI, D-SUB (VGA) og komponent indgangene.

Highslide JS



I højre side s-video og komposit indgange.

Highslide JS



Alle kablerne kan føres ned gennem en diskret kabelholder bag foden, så de ikke er synlige forfra.

Highslide JS



Forud for testen


Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce 7900GTO.

Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.

Billedkvalitet


Som altid, så lægger jeg ud med en måling af skærmen “out-of-box”. Jeg kommer desuden ind på tilslutningen af en PlayStation 3 spilkonsol i forbindelse med næste afsnit: ”Responstid og spil”.

Highslide JS


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Skærmen har afvigelser på flere farver, som vi gerne ønsker reduceret, men resultatet er faktisk meget overbevisende. Skærmen har en ret præcis gamma og farvetemperaturen er meget tæt på vores mål, som er 6500K.

    Den eneste faktor, som er virkelig kritisk mener jeg er den meget høje brightness på 496 cd/m2, som er mere end selv mange store fjernsyn benytter. Det er naturligvis let at reducere brightness i menuen, så det er ikke noget jeg vil gå nærmere ind på.

    Jeg har kalibreret skærmen og taget en ny måling herunder:

    Highslide JS


    Efter en kalibrering var jeg i stand til at forbedre specielt skærmens farvepræcision. Farvetemperaturen og gamma er stort set som da jeg modtog skærmen, og det er bestemt noget ViewSonic skal have ros for på en skærm i denne klasse.

    Brightness har jeg sænket til 188 cd/m2, hvilket er en ret markant reducering i skærmens menu, og der kan endda sagtens benyttes en endnu lavere brightness, hvilket jeg også vil anbefale til tekst og internet brug.

    I praksis har skærmen en flot billedgengivelse. Skærmen adskiller sig fra ViewSonics mindre modeller i serien – og mange andre gamerskærme – ved at være baseret på et 8 bit panel P-MVA panel frem for de konventionelle TN paneler.

    Det betyder samtidig, at grundlaget for bedre farvegengivelse er givet, og det udnytter ViewSonic ganske flot. Farvenuanceringen – altså hvordan der skelnes mellem de mange farver – er god og der er ikke virkelige kritiske punkter. Der mangler en smule nuancering i de allermørkeste farver, men det er et ret generelt træk for LCD skærme.

    Der er naturligvis ikke tale om præcision som på en grafikerskærm, men VX2435wm vil faktisk langt hen ad vejen kunne gå an til grafisk brug og det gør skærmens område virkelig bredt.

    Som du kan se på min første måling af skærmens billedgengivelse, var lysstyrken meget høj. Det betyder typisk, at gengivelsen af sort heller ikke er helt optimal og jeg målte den da også til 0,56 cd/m2 før kalibrering. Jeg har i skemaet herunder opstillet mine målinger før og efter.

     Out-of-BoxEfter kalibrering
    Sortniveau0,56 cd/m20,22 cd/m2
    Brightness (lysstyrke)496 cd/m2188 cd/m2
    Kontrastforhold 885:1 854:1
    Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 50


    Sortgengivelsen er ikke perfekt, men en gengivelse på lige omkring 0,2 cd/m2 er ret gennemsnitligt for de fleste skærme, når man får reduceret lysstyrken til et humant niveau. Det er således ikke et af de punkter, hvor skærmen fortjener videre cadeau, men heller ikke et punkt, hvor skærmen falder igennem.

    Homogenitet af lyset er også god. Der slipper marginalt mere lys ud i enkelte hjørner, men det er så minimalt, at jeg aldrig oplevede det som en forhindring i praksis brug.

    Highslide JS



    Panelet havde ingen pixelfejl.

    Responstid og spil


    Skærmens panel er specificeret til 8 ms (g2g) og der indikeres således også, at den ikke er lige så hurtig, som de mindre skærme i 19, 20 og 22 tommer. Årsagen er igen panelet, da der her er tale om et P-MVA panel i stedet for et TN panel, som de mindre skærme benytter.

    Det er et kompromis man vælger, når typen af panelet besluttes. P-MVA panelerne er – og bliver formentlig aldrig – ligeså hurtige som de bedste TN paneler. Til gengæld er TN panelerne kun 6-bit + dithering og det kommer til udtryk i både farvegengivelsen, og nuanceringen i billedet.

    Personligt er jeg tilhænger af 8-bit panelerne, hvor man ikke ofrer billedkvalitet for hastighed, men andre prioriterer uden tvivl anderledes.

    Endeligt placerer det dog VX2435wm lidt anderledes i det overordnede billede. Den er i min mening en super oplagt kandidat til både spil og underholdning – eller multimedia som det vist kaldes – men den er ikke blandt de allerhurtigste skærme på marked. Tværtimod synes jeg dog, at den med sit store billede og fine billedkvalitet, er langt bedre egnet til film end TN panelerne. Det er samtidig en fornøjelse at spille i så stort format og i widescreen, men bemærk dog, at det kræver et ret kraftigt grafikkort for at trække spil i en opløsning på 1920x1200.

    Skærmen har desuden HDMI indgang og et billedkredsløb der kan håndtere HD signaler i flere afskygninger. Det kan skærmen velegnet til f.eks. at tilslutte en PlayStation 3- og det forsøgte jeg.

    Der var ingen problemer med tilslutningen og resultatet var overbevisende gennem HDMI indgangen. Det er også nemt at skifte mellem de forskellige input på skærmens front.

    Highslide JS


    Alt i alt må jeg sige, at ViewSonic VX2435wm er en utrolig alsidig skærm, der sigter bredt i multimedia. Jeg savner ikke noget, for skærmen gør det virkelig godt og overbevisende.

    Film og betragtningsvinkler


    Fordi skærmen adskiller sig for en del af ViewSonics andre skærme ved at være et P-MVA panel og ikke et TN panel, er betragtningsvinklerne også bedre. Farveintensiteten falder ikke i samme omfang, som de gør på et TN panel, og kontrasten lider heller ikke så meget fra de store vinkler. Der er dog fald at se og P-MVA panelet er slet ikke på højde med f.eks. S-PVA panelerne fra Samsung – desværre.

    Jeg har taget nogle billeder af betragtningsvinklerne herunder:

    Highslide JS


    Highslide JS



    Konklusion


    Vi har stiftet bekendtskab med ViewSonics VX serie i flere omgange og undervejs har de også fået en markant ændring i design og konstruktion. Jeg må nok sige, at jeg personligt var mere fan af det gamle design, som også syntes at give en lidt mere stabil skærm. Designsmag er dog individuelt, så lad os gemme den diskussion til en anden gang.

    Det som jeg imidlertid ofte savner på ViewSonics VX skærme, er lidt bedre ergonomiske muligheder. Der er kun mulighed for at tilte dem og jeg synes skærmene står en smule for højt på foden.

    Billedmæssigt lader VX2435wm dog ikke meget tilbage at savne. Den klarer sig flot, og i kategorien multimedia er den jo næsten perfekt. Der er et utal af indgange, så man ud over PC’en, også kan tilslutte DVD maskiner, Blu-ray/HD-DVD afspillere og spilkonsoller, som f.eks. PlayStation 3.
    Og da VX2435wm har et 8-bit P-MVA panel, ser selv film gode ud. Betragtningsvinklerne er dog ikke helt på højde med Samsungs S-PVA paneler.

    Selv om jeg generelt er supporter af, at grafiske opgaver skal laves på grafikerskærme, så vil jeg dog påstå, at VX2435wm godt kan klare mange af de lidt blødere grafiske opgaver, og det gør, at det er en skærm, der rammer utrolig bredt.

    Det eneste punkt, som VX2435wm falder lidt igennem på i forhold til de mindre skærme i VX serien med TN paneler og gamerskærme med TN paneler generelt, er responstiden. Det er ikke et problem at afvikle spil på VX2435wm, men den meget krævende spiller vil ikke opleve samme responstid, som VX2435wm’s mindre brødre i 19, 20 og 22 tommer kan diske op med.

    Afslutningsvis må jeg udtrykke min begejstring for VX2435wms billedegenskaber, som er overraskende gode for en skærm i denne klasse. I de fleste henseender går VX2435wm ad en form for gylden middelvejen, og det betyder, at den kan bruges i multimediasammenhæng, i spilsammenhæng og selv til flere grafiske opgaver.
    Det er således en skærm jeg kan anbefale til de brugere der vil have mere end bare en gamerskærm.


    PositivNegativ Målgruppe
    God billedkvalitetDårlig ergonomiSpil & multimedia
    Mange input (herunder HDMI)For høj brightnessSpilkonsol eller HD afspiller
    Gode resultater ”out-of-box”Betragtningsvinkler ikke på højde med S-PVAAmatørgrafikeren


    Pris og forhandler:

      

    ---


    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=5526



  • Flere anmeldelser

    Test: Sony A90J OLED

    16 Apr 2021 |

    Test: Chromecast med Google TV

    09 Apr 2021 |

    Test: PlayStation 5

    08 Dec 2020 |

    Test: Xbox Series X

    01 Dec 2020 |