Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: LG L1970HR - FlatpanelsDK

Test: LG L1970HR

|


Indledning

Vi har fået LGs nyeste skud på stammen ind til test. Skærmen L1970HR er en opgradering af den kun få måneder gamle L1970H, hvor vi testede 17 tommer versionen L1770H. L1970HR imponerer blandt andet med en responstid på 2 ms og et kontrastforhold på 2000:1 på papiret. Den hurtigere responstid er specielt aktuel for dem der ønsker en hurtig skærm til f.eks. spilbrug, og LG er på papiret nu med helt i toppen hvad angår hurtige skærme.

Designmæssigt er L1970HR tilsvarende til den tidligere testede L1770H – blot større.

Produktet er venligst udlånt af LG

Panelstørrelse:19
Opløsning:1280x1024
Responstid:2 ms (g2g)
Overdrive:
Kontrastforhold:800:1 (2000:1 med DFC)
Lysstyrke:300 cd/m²
Farveunderstøttelse:Op til 16.2 millioner farver
Signal processering: 6 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):170°/170° (kontrasttab 5:1)
Dotpitch:0.294 mm
Panelnummer (Type):TN
Strømforbrug:39 W
Vægmontering: (VESA 100mm)
Størrelse (HxBxD): 41.2cm x 41.4cm x 23.7mm (med fod)
Vægt5.4 kg
Justeringsmuligheder

• Tilt
• Swivel
• Højde (67.8 mm)
• Pivot
Indbyggede højttalere:
Indgange
• VGA
• DVI
• Audio (type)
• SCART
• S-video
• Komposit
• Komponent
• HDMI
• Andet
Medfølgende kabler
• Strøm
• VGA
• DVI
• Audio (phono)
• USB upstream
• S-VHS
• HDMI
Medfølgende software:

Driver CD, f-engine

Pixelgaranti:ISO 13406-2 Klasse 2
Diverse:Quick Start Guide, Manual på CD


Pris og forhandler:



De første indtryk


Som kort nævnt i indledningen er L1970HR en opgradering af den tidligere L1990H. Da vi allerede har testet 17 tommer versionen L1770H, vil jeg ikke gå igennem funktionaliteten og designet igen. Du får nogle appetitvækkende billeder herunder, men for en nærmere introduktion af input, design og ergonomiske muligheder vil jeg henvise til indledningen i testen af L1770H her: LG L1770H






OSD er det samme som på den tidligere generation. Man har mulighed for at indstille kontrast, brightness, gamma, RGB værdierne og vælge mellem forskellige farvetemperaturer.

L1970HR har også LGs profilvælger kaldet f-engine. Her har man blandt andet mulighed for at vælge movie, text, custom og normal. Profilerne er ikke så godt indstillet fra start af, så lidt finjustering kræves for at opnå de optimale billedegenskaber.




Forud for testen


Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Radeon 9800 Pro.
Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra hjælpeværktøjet her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.

Farver, kontrastforhold og lysfordeling



L1970HR har overordnet set de samme træk, som vi så på L1770H. Billedet er en smule lysstærkt, men ikke på en ubehagelig måde.
Som du sikkert har bemærket, så har L1970HR på papiret et utrolig højt kontrastforhold. Dette kontrastforhold er opnået vha. en teknologi LG kalder DFC eller Digital Fine Contrast. Kort sagt sørger det for at dæmpe belysningen i mørke scener og så intensivere lyset i lyse scener. Hvis du således spiller et mørkt spil som Doom, dæmper skærmen med fordel belysningen, så du opnår en mørkere sort og tilsvarende med de mørkegrå nuancer.
En mere præcis og omfattende beskrivelse af teknologien kan du læse i testen af LG L1770H her på siden: LG L1770H

Farven grøn på skærmen er også en smule for intens fra start af. Hvordan dette kan rettes kigger vi nærmere på senere i testen.

Før vi går videre har jeg målt skærmens billedkvalitet ”out-of-box”:


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Som du kan se på grafen ovenfor har jeg målt brightness til 259 cd/m2. Det er en smule for højt til en 19 tommer skærm, så det anbefales at skrue en smule ned. Sort blev målt til 0,4 cd/m2 uden DFC.

    Farvepræcisionen er ikke helt på højde med L1770H, som vi tidligere testede, men afvigelserne er alligevel ikke så store og overordnet set leverer L1970HR et godt resultat. Sammenlignet med L1770H er forskellene således så marginale, at man med fornuft kan sige, at det ikke har den helt store betydning i praksis. Hvis man vil opnå det optimale resultat skal der arbejdes en smule med de mørkeste nuancer – højest sandsynligt ved at indstille lidt på kontrast og gamma i skærmens menu – og grøn, men resultatet er bestemt et acceptabelt udgangspunkt.

    Jeg går nu videre til indstilling af skærmen for at se hvilket potentiale den her. Jeg har indstillet den og målt de forskellige parametre herunder:


    Kontrasten er forbedret i forhold til L1770H – også uden DFC systemet aktiveret. Efter indstilling sænkede jeg brightness til 198 cd/m2. Her målte jeg sort til 0,3 cd/m2 hvilket i sin forstand er et flot resultat for en skærm baseret på et TN panel. I testen af L1770H havde jeg en længere diskussion omkring DFC systemet og hvordan det forbedrede kontrasten – blandt andet også med en tilhørende video.

    Kort sagt, så sænker det lysstyrken i mørke scener og hæver lysstyrken i lavere scener. Det er på den måde en meget dynamisk funktion, som afhænger af brugerens anvendelse. Med DFC systemet aktiveret målte jeg sort til 0,1 cd/m2 hvilket er tæt på dyb og helt præcis sort.
    Denne meget mørke gengivelse var dog kun at se i praksis, hvis der ikke var lyse felter på skærmens billede. Musen i Windows fik f.eks. skærmen til at hæve brightness. Derfor er det også kun aktuelt i f.eks. spil som Doom 3, hvor hele skærmen er præget af et mørkt billede til tider. Her kan det have sin effekt, men DFC systemet forbedrer ikke den reelle kontrast.

    Den høje kontrast er nemlig en peak-værdi og det opnås kun i visse scener. Det bør man være opmærksom på og hvert fald ikke se sig alt for blind på den høje angivelse på papiret. Det kan have en positiv effekt, men ikke en altafgørende én.

    Jeg har opstillet et skema herunder med kontrastmålingerne:

     Out-of-BoxEfter kalibrering
    Sortniveau0,4 cd/m2
    (0,1 cd/m2 med DFC)
    0,3 cd/m2
    (0,1 cd/m2 med DFC)
    Brightness (lysstyrke)259 cd/m2198 cd/m2
    Kontrastforhold648:1 (2570:1 med DFC)660:1 (2000:1 med DFC)
    Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 100


    Som du kan se er kontrasten høj med DFC og faktisk målt højere end den er angivet på papiret. Den reelle kontrast er også i den gode ende for skærme i denne prisklasse og bedre end på L1770H, som vi tidligere testede. At det egentlige kontrastforhold er højere end på den tidligere generation er også et plus, og nok et større plus end, at kontrastforholdet med DFC er forhøjet.

    Et højt kontrastforhold er med til at skabe et kontrastrigt og nuanceret billede – vel og mærke hvis nogle andre aspekter også er i orden.

    Efter indstilling kunne jeg ikke nå helt samme farvegengivelse som på L1770H, men afvigelserne er ikke afgørende, og jeg synes ikke det er noget som skal afgøre valget. L1970HR har et lidt mere ubalanceret dynamikområde fra start af, hvor jeg her primært snakker om hvordan de mørkeste nuancer gengives, men igen, så synes jeg at forskellene er så marginale, at den nye opgraderede model L1970HR er at foretrække pga. de mange andre forbedringer.

    Homogeniteten af baggrundsbelysningen er der ikke noget at klage over. Der slipper intet lys igennem panelet – ej heller i hjørnerne, hvor vi ofte ser en tendens til det. Se billede herunder:



    I praksis gengives billedet også fint. Der skelnes mellem skridt på 3 % i forsiden af vores monitorTest program. Gradienter er ikke helt flydende, men det var heller ikke forventet. Det er en typisk egenskab for skærme baseret på TN paneler, hvilket L1970HR er.

    Skærmen har ingen pixelfejl.

    Samlet set er skærmen fornuftig. Farvegengivelsen er en smule dårligere end den tidligere generation af skærmene, men til gengæld er L1970HR forbedret på en række andre punkter, herunder kontrasten. Lad os bevæge os videre til responstiden, som også er forbedret en helt del på papiret.

    Responstid og spil



    Jeg kørte de første tests i spil. Blandt andet UT2004 og Fifa 2006. Samlet set er de gode til at afsløre en række slørfænomener. UT2004 er utrolig hurtigt og kan afsløre det minimale slør, som stadig er til stede på alle skærme, mens Fifa kan afsløre hvordan skærmen klarer panoreringer og om skærmen har det såkaldte Overdrive trailing.

    I praksis blev jeg positivt overrasket. LG har haltet lidt bagud på dette responstiden i noget tid. De lancerede for noget tid siden deres 4 ms L1932P skærm, men den var ikke helt på højde med f.eks. Samsungs og ViewSonics hurtigste skærme. Med L1970HR er jeg ikke i tvivl om, at der er tale om en virkelig hurtig skærm.

    Responstiden er forbedret med Overdrive systemet, som du kan læse mere om her: Overdrive. Overdrive kan også have nogle negative følger, men de er ikke at finde på L1970HR. Jeg forsøgte mig også at fremprovokere slør i vores testprogram, som netop er blevet lanceret i en ny udgave, men skærmen klarede det flot. Det er klart at slør stadig kan fremprovokeres, ligesom det kan på alle andre LCD monitors i skrivende stund, men L1970HR leverer en ydelse der bestemt er konkurrencedygtig.

    Sammenlignet med andre skærme i kategorien vil jeg mene, at ViewSonics VX922 stadig er den hurtigste, hvilket der er udbredt enighed om omkring på Internettet. LG L1970HR er ikke langsom, men den mangler lige det sidste for at tage førertrøjen. Men selvom skærmen ikke er den ubestridte hurtigste skærm på markedet, synes jeg den er et fornuftigt bud på en god gamerskærm.

    Den er hurtig, har ikke tydelige slørfænomener som f.eks. Overdrive trailing og så klarer skærmen spilgengivelsen flot og problemfrit.

    Film og betragtningsvinkler



    Der er ikke så meget nyt at berette på dette punkt. Betragtningsvinklerne er de samme som på L1770H - hverken bedre eller dårligere. Ligesom på mange andre skærme med paneler af paneltypen TN, er betragtningsvinklerne primært begrænsede ved at farverne mister intensitet fra vinkler og at kontrasten falder, specielt farven sort, som får et gråligt skær.

    Jeg har taget billeder af betragtningsvinklerne herunder:



    Her er et billede taget nedefra, hvor TN paneler typisk har problemer med synsvinklen:



    Filmgengivelsen er præget af en smule forstyrrelse, som man kan spotte på de fleste skærme efterhånden. Dels pga. dithering, dels pga. Overdrive. Det er ikke videre udbredt på L1970HR, men den kan ikke se sig helt fri i denne kategori.

    Set i et større perspektivs synes jeg ikke det er noget, som bør afholde brugeren fra at købe skærmen overhovedet. Skærmen har fine filmegenskaber, og den meget homogene baggrundsbelysning betyder, at der ikke slipper unødigt lys igennem i de sorte bjælker ved gengivelse af widescreen film.

    Derfor kan L1970HR også godt anbefales til filmbrug og videofremvisning, men som nævnt i nogel andre anmeldelser, anbefaler vi widescreen monitors til denne del. De er bedre optimeret til widescreen film.

    Konklusion



    LG L1970HR har forbedringer på alle de punkter hvor den tidligere generation af LG skærmene manglede ydelse. Ikke mindst på responstiden.

    Farvegengivelsen er forringet en lille smule i forhold til før, men set ud fra et praktisk perspektiv, har det ikke så stor betydning. Forskellen er marginal, og i stedet er L1970HR forbedret på en række andre billedmæssige aspekter. Herunder blandt andet det reelle kontrastforhold og kontrasten med DFC aktiveret.

    Designmæssigt og funktionelt er skærmen som den tidligere generation. Man kunne måske ønske sig en pivot funktion, men jeg synes som sådan ikke det er en mangel. Profilvælgeren er også en god tilføjelse og OSD menuen er overbevisende.

    Responstidmæssigt er LG nu blandt de tunge drenge. L1970HR er bestemt en hurtig skærm, og den klarer endda opgaven uden nogle af de problemer, som ofte optræder på andre gamerskærme. Jeg vil stadig ikke mene den overgår ViewSonics VX922, men den skal ses som et spændende alternativ til gameren, såvel som allround brugeren, idet den tilbyder en række attraktive funktioner og et overordnet godt billede, der kun skal arbejdes en lille smule med.

    Alt i alt en spændende skærm, som sagtens kan anbefales.


    PositivNegativMålgruppe
    ResponstidLidt dårligere farver end forgængerenGameren
    Forbedret kontrast - også uden DFCBetragtningsvinklerAllround brugeren
    Homogen baggrundsbelysning  


    Pris og forhandler:



    ---

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=1198



  • Flere anmeldelser

    Test: Sony A90J OLED

    16 Apr 2021 |

    Test: Chromecast med Google TV

    09 Apr 2021 |

    Test: PlayStation 5

    08 Dec 2020 |

    Test: Xbox Series X

    01 Dec 2020 |