Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL bruger 'SQD-miniLED' i sit 2026-flagskib – ikke RGB LED - FlatpanelsDK

TCL bruger 'SQD-miniLED' i sit 2026-flagskib – ikke RGB LED

|

TCL dropper ikke RGB LED, men mener, at deres miniLED med forbedrede quantum dots leverer overlegen billedkvalitet med 100% BT.2020 farver, 10.000 nits og op til 20.000 lyszoner.

Vi skrev første gang om TCLs X11L i september efter præsentationen i Kina.

På CES-messen i dag har TCL gjort det officielt: X11L bliver også flagskibsmodellen for 2026 i USA og Europa.

- "Branchen har i årevis diskuteret, hvilket kompromis der er bedst: OLEDs mørke eller LEDs lysstyrke. X11L afslutter den debat ved at udnytte 20.000 lyszoner og 10.000 nits maksimal lysstyrke til at levere begge dele samtidig," sagde Chris Hamdorf, EVP, TCL North America.


Hvad er SQD-miniLED?

SQD-miniLED er en forkortelse for Super Quantum Dots miniLED. MiniLED-bagbelysningen bruger blå lysdioderne med konvertering til rød og grøn via de forbedrede "super" quantum dots. Dette gør det muligt for X11L at nå 100% dækning af BT.2020 farverummet, ifølge TCL, uden behov for at skifte til RGB LED-bagbelysning. X11L er også udstyret med TCL CSOTs WHVA Ultra 2.0 LCD-panel, som er en videreudvikling af sidste års WHVA LCD-panel med udvidede betragtningsvinkler. Det har 4K-opløsning.
TCL X11
TCL X11
X11L leverer også op til 10.000 nits højlys, ifølge TCL, og har op til 20.736 lyszoner i 98-tommer udgaven. Tilsammen bør det løfte løfte HDR-billedkvaliteten synligt. Det hele drives af den nye TSR AI Processor. - "2026 bliver året for ekstraordinære farver, og SQD-Mini LED vil sætte barren højt med maksimal farve, mere præcist og mere konsistent," sagde Scott Ramirez, VP of Product Marketing & Development, TCL North America.

Dolby Vision 2 Max, Gemini, B&O-tunet lyd

Igen i år kører TCL X11L på Google TV-platform, Google TV, med adgang til streaming-apps som Prime Video, Apple TV, Disney+, Netflix og HBO Max. Der er også danske apps som DRTV, TV 2 Play og Viaplay. X11L bliver et af de første TV, der understøtter Dolby Vision 2 Max via en gratis firmwareopdatering. Det bekræfter mere eller mindre, at TCL er skiftet fra MediaTek Pentonic 700 til Pentonic 800 chip, der også åbner for andre funktioner. TCL bekræfter f.eks. fire HDMI 2.1 porte – op fra to tidligere.
TCL X11
TCL X11 kører Google TV med Gemini
I år får Google TV integration med Gemini‚ som giver mere naturlig stemmestyring og bedre indholdssøgning. Det integrerede højttalersystem er tunet af Bang & Olufsen. X11L understøtter også Dolby Atmos FlexConnect, så man trådløst kan udvide lyden med FlexConnect-kompatible højttalere. TCL X11L lanceres i 75, 85 og 98 tommer. I USA koster de 7000, 8.000 og 10.000 dollar. De europæiske og danske priser bekræftes senere. TCL præsenterer senere flere 2026-modeller.

TCL X11L – specifikationer

Flatpanels

Flere anmeldelser

Test: Panasonic Z95B (RGB Tandem OLED)

11 Nov 2025 |

Test: LG C5

20 Oct 2025 |

Test: Hisense U8Q (miniLED LCD)

30 Sep 2025 |

Test: Philips OLED810

12 Sep 2025 |