Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMere streaming: Paramount+ kommer til Danmark i marts 2021 – opdateret - FlatpanelsDK

Mere streaming: Paramount+ kommer til Danmark i marts 2021 – opdateret

15 Sep 2020 | Rasmus Larsen |

På dagen, hvor Disney+ lanceres i Norden, meldes endnu en stor streamingtjeneste på vej. Mediegiganten ViacomCBS lancerer i starten af 2021 Paramount+ i USA, Norden og andre regioner.
Opdateret 20.01.2021: Det bekræftes, at Paramount+ lanceres i Norden den 25. marts 2021.

Paramount+ i 2021

Disney har Disney+, Warner har HBO Max, NBCUniversal har Peacock og snart lancerer ViacomCBS egen streamingtjeneste i form af Paramount+. De klassiske Hollywood-studier er ved at omstille sig til en ny realitet. Lanceringen sker i starten af 2021 i USA, Norden, Latinamerika og Australien. Der er en smule historik forbundet hermed: Paramount+ vil i USA erstatte tjenesten CBS All Access. I Danmark har vi allerede et Paramount+ produkt hos tv-distributørerne. I 2021 bliver det dog en "rigtig" streamingtjeneste med apps osv. - "Vi er rigtig glade for at udvide Paramount+ i Norden og tilføje både nyt og premium-indhold til vores eksisterende streamingtjeneste, som er attraktivt for både forbrugere og partnere. Med udvidelsen bliver vi en markant spiller på det globale streaming-marked og kan fremover sikre endnu mere underholdning til nordiske seere i alle aldre," siger Jesper Dahl, direktør for ViacomCBS i Norden.

Globale ambitioner

Paramount+ vil byde på indhold fra filmstudiet Paramount Pictures samt tv-indhold fra Showtime, CBS, MTV, Comedy Central, Nickelodeon og Smithsonian. Det oplyses, at der ved lancering vil ligge mere end 6.000 afsnit og film klar til streaming. Paramount+ bliver det eksklusive hjemsted for fremtidige Showtime-produktioner, herunder Halo (baseret på computerspillet), American Rust og First Ladies. - "Paramount+ kommer også til at tilbyde originale serier, inklusive 'Lioness', instrueret af Taylor Sheridan og produceret af David Glasser og Jill Wagner, ligesom der er planer om en ny udgave af 'Behind the Music. Paramount+ har også bestilt 'The Offer', en serie baseret på Oscar-vinderen Al Ruddy’s ekstraordinære oplevelser med sit arbejde med 'The Godfather'," oplyses det. ViacomCBS slår fast, at ambitionen for Paramount+ er, at det skal blive en global streamingtjeneste. Den skal tage kampen op mod Netflix, Disney+ m.fl. - "Paramount is an iconic and storied brand beloved by consumers all over the world, and it is synonymous with quality, integrity and world-class storytelling," sagde Bob Bakish, President og CEO, ViacomCBS. "With Paramount+, we’re excited to establish one global streaming brand in the broad-pay segment that will draw on the sheer breadth and depth of the ViacomCBS portfolio to offer an extraordinary collection of content for everyone to enjoy." Når tjenesten kommer til Danmark, vil ViacomCBS ligesom andre aktører begynde at trække indhold hjem. Det betyder blandt andet, at Ray Donovan, The Affair, Dexter og The Good Fight vil være at finde på Paramount+. Paramount+ lanceres i Norden i starten af 2021. Nærmere detaljer om priser, apps og teknik følger senere. I USA vil den koste 6 dollars månedligt med reklamer og 10 dollars månedligt uden reklamer, men her tilbydes også sport.
Opdateret 20.01.2021: Det bekræftes, at Paramount+ lanceres i Norden den 25. marts 2021.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |