Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix's storstilede 'Our Planet' med David Attenborough har premiere (i Dolby Vision) - FlatpanelsDK

Netflix's storstilede 'Our Planet' med David Attenborough har premiere (i Dolby Vision)

19 Mar 2019 | Rasmus Larsen |

Fra Netflix og holdet bag Planet Earth kommer Our Planet, der har premiere verden over den 5. april i 4K-opløsning. Det er resultatet af 4 års arbejde, som Netflix lover vil ”underholde og tryllebinde” publikum. Traileren giver en forsmag.

Opdateret 5.4.2019: Our Planet har premiere i dag, hvorfor denne artikel er bragt til forsiden (artiklen blev publiceret den 19. marts). Det er også bekræftet, at dokumentarserien kan opleves i 4K Dolby Vision - ikke kun 4K, som Netflix tidligere nævnte.

Our Planet på Netflix

Netflix har i dag bekræftet premieredatoen og udgivet en trailer til Our Planet. Der hives i den forbindelse de helt store ord op af posen. Netflix kalder det en ”banebrydende naturhistorisk serie”, som har taget 4 år at skabe på tværs af 50 lande og alle verdens kontinenter. Over 600 mennesker har været involveret i projektet, herunder Verdensnaturfonden (WWF).

- ”I det første afsnit føres seerne på en rejse fra den brasilianske regnskov til øhavet Svalbard ud for Norge og udforsker, hvordan skrøbelige habitater er forbundet, og hvorfor de alle er afgørende for livets opretholdelse på vores planet. Efterfølgende episoder viser Jordens vigtige økosystemer, eller habitater: de frosne verdener af is, junglerne, det kystnære hav, ørkenerne og græsstepperne, det åbne hav, ferskvandsområder og skove,” siger Netflix.

Our Planet udgives i 8 afsnit, som vil kunne streames i 4K-opløsning. Serien er dog tilsyneladende ikke i HDR. Opdatering: Dolby Vision er bekræftet. Sammen med naturdokumentaren udgives film og billeder fra bag kulisserne.

- ”Med et hidtil uset omfang og ambition vil Our Planet underholde og tryllebinde et globalt publikum i alle aldre,” lyder det. ”Takket være det store team med nogle af verdens bedste dyrefotografer, researchere og forskere — og den nyeste 4K-kamerateknologi — indeholder hvert afsnit en lang række fantastiske sekvenser, der aldrig er blevet vist før.”


 Netflix Our Planet


Præsenteres på 10 lokale sprog

Det er Sir David Attenborough, der lægger stemme til den engelske version. Den spanske version fortælles af Penélope Cruz og Salma Hayek. Dokumentaren præsenteres på i alt 10 lokale sprog. Udover at fremvise majæstetiske naturområder, ønsker David Attenborough at sætte spot på de livsvigtige forbindelser, som mennesker er ved at ødelægge.

- "Over hele planeten ødelægges livsvigtige forbindelser," siger David Attenborough. "Det, vi foretager os i de næste 20 år, vil bestemme fremtiden for alt liv på Jorden."

For at fremme budskabet giver Netflix uddannelsesinstitutioner lov til at streame filmen i klasselokaler under en såkaldt ”one-time screening” tilladelse. Det betyder konkret, at filmen kan fremvises en gang per semester.

Our Planet har premiere verden over på Netflix den 5. april. Selskabet har i dag frigivet denne trailer, som giver en forsmag på optagelserne.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |