Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDansk streamingforbrug steg igen – men nærmer sig mæthed - FlatpanelsDK

Dansk streamingforbrug steg igen – men nærmer sig mæthed

27 Jul 2026 | Per Fanefjord Laursen |

Streamingforbruget voksede igen i første halvår 2026, men streaming er nu så udbredt, at udviklingen ikke længere drives af nye brugere, men af indhold, sport og store nyhedsbegivenheder.

I de første seks måneder af 2026 nåede danskernes streamingforbrug et nyt niveau. Hver dansker streamede i gennemsnit 1 time og 24 minutter om dagen – fire minutter mere end i samme periode de to foregående år.

- "Efter et år med stabilisering stiger danskernes streamingforbrug igen," siger Nanna Bock Jeppesen, analysekonsulent i TV 2 Data & Insight, der har forfattet halvårsrapporten.

Væksthastigheden aftager dog set i det længere perspektiv, påpeger hun. Den gennemsnitlige årlige vækst er 3%i 2026 mod 12% og 5% i de to foregående år.

- "Den lavere vækst hænger sammen med udviklingen i danskernes medieforbrug. Streaming er nu så udbredt, at væksten ikke længere drives af, at flere tager distributionsformen i brug. I stedet afhænger udviklingen i højere grad af indhold og begivenheder på de enkelte tjenester," forklarer Nanna Bock Jeppesen.


TV 2 Play nyder godt af live tv

TV 2 Play og Netflix øger forbruget med henholdsvis ét og to daglige minutter pr. dansker sammenlignet med første halvår 2025. Amazon Prime vokser også med ét minut. De øvrige tjenester fastholder niveauet eller går tilbage. TV 2 Play er drevet af et større forbrug af live tv – sport og nyheder. Sportssening skyldes herrernes EM i håndbold, men også vinter-OL, VM-kvalifikationen i herrefodbold og starten på VM-slutrunden i juni. Samtidig har folketingsvalget og store internationale konflikter øget interessen for nyheder på TV 2 Play, oplyser TV 2
Streaming 2026
Kilde: Nielsen Seerundersøgelsen. Første halvår 2022-2026. Gennemsnitlige daglige minutter pr. dansker i streamingmarkedet. YouTube inddrages ikke

Netflix løftes af profilserier

Netflix har øget både forbrug og antal brugere. Fremgangen er især knyttet til lanceringen af dansk og nordisk indhold. - "Netflix har traditionelt stået stærkt på amerikansk fiktion. I dette halvår ser vi de største løft omkring udgivelser af dansk og nordisk indhold som Kastanjemanden: Tælle til én, tælle til to og den norske Harry Hole. Da dokumentaren En ven, en morder fik premiere, steg forbruget blandt de yngre seere," siger Nanna Bock Jeppesen. Læs også: Produktion af nordisk fiktion faldt med 30% sidste år
Streaming 2026
Kilde: Nielsen Seerundersøgelsen. Første halvår 2024-2026. Gennemsnitlige daglige minutter pr. dansker fordelt på markedets største streamingtjenester. Youtube inddrages ikke. Distributørstreaming er opgjort samlet på tværs af distributørstreamingtjenester som YouSee Play, Norlys Play, Allente m.fl.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hisense først med Dolby Vision 2: Opdatering ruller ud nu

07 Aug 2026 |

TV-skærmen bliver en hub for trådløs surroundlyd

07 Aug 2026 |

Netflix i 4K nu endelig understøttet i Google Chrome

07 Aug 2026 |

Du kan nu spille Xbox-spil uden en konsol på Hisense TV

06 Aug 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i august

06 Aug 2026 |

Guide: Sådan får du nemt dine billeder op på TV'et

05 Aug 2026 |