Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple hæver priserne: Apple TV 4K stiger mest - FlatpanelsDK

Apple hæver priserne: Apple TV 4K stiger mest

25 Jun 2026 | Rasmus Larsen |

Der er i dag markante prisstigninger på adskillige produktkategorier hos Apple, men det er Apple TV 4K, der stiger mest procentmæssigt.

Du kan stadig nu at købe til de gamle priser, men du skal nok skynde dig ind på Pricerunner her og ud til forhandlerne.

Apple havde på forhånd meddelt og forklaret, at de så sig nødsaget til at hæve priserne på grund af de markante prisstigninger på komponenter såsom RAM og SSD. Det skyldes boomet i hardware-investeringer til kunstig intelligens. I dag tilføjede de følgende:

- "Forbrugerelektronikindustrien står over for en hidtil uset udfordring. Den hurtige udbygning af AI-datacentre har skabt en ekstraordinær stigning i efterspørgslen på hukommelse og lagerplads. Vi har aldrig set komponentpriser stige så meget så hurtigt. Vi har indtil nu skærmet vores kunder mod disse stigninger, men vi er nu nået til et punkt, hvor vi er nødt til at begynde at hæve priserne på en række produkter, herunder de stigninger, vi indfører i dag på iPad og Mac. Vi ved, at dette ikke er velkomne nyheder, og vi arbejder utrætteligt på at finde løsninger."


Apple TV 4K bliver meget dyrere

På trods af sin beskedne mængde hukommelse og lagerplads er det Apple TV 4K, der stiger mest, med en voldsom prisstigning på op til 54%. Apple TV 4K 64GB koster nu officielt 1.799 kroner (mod 1.299 kroner tidligere) mens Apple TV 4K 128GB koster 2.299 kroner (mod 1.499 kroner tidligere) på selskabets hjemmeside. Det gør dem markant dyrere end alternativer såsom Google TV Streamer, der i skrivende stund kan findes til 799 kroner. Netop nu kan Apple TV 4K dog stadig findes til 1.279 kroner, men prisen holder nok ikke særlig længe. Apple TV 4K 128GB kan findes til 1.349 kroner. Nvidia Shield Pro koster 1.529 kroner. HomePod er steget til 2.999 kroner (fra 2.599 kroner) og HomePod mini til 1.149 kroner (fra 899 kroner). HomePod kan stadig findes til 2.499 kroner og HomePod mini til 822 kroner.

iPhone koster det samme

Der er også prisstigninger på MacBook Neo, MacBook Air, MacBook Pro, iMac, Mac mini, Mac Studio, iPad Air, iPad Pro og sågar Vision Pro. Læs også: Rygte: Næste Apple TV 4K får Siri AI, måske opfrisket fjernbetjening Priserne på iPhone og AirPods er ikke steget og noget kan tyde på, at prisstigningerne på de andre produkter er med til at holde priserne stabile på iPhone.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |