Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL klargør Android 14 opdatering med HDMI QMS support – også IMAX Enhanced - FlatpanelsDK

TCL klargør Android 14 opdatering med HDMI QMS support – også IMAX Enhanced

22 Jan 2026 | Rasmus Larsen |

TCL udruller snart en stor firmwareopdatering til sine nyere Google TV. Her tilføjes Android 14, Super Resolution-opskalering, HDMI 2.1 QMS og andre nyheder.
Opdateret: TCL Europa bekræfter HDMI 2.1 QMS og præciserer, at det kun virker på HDMI1 og HDMI 2. Opdateringen, der udrulles officielt som v604, indeholder også en rettelse, der gør, at IMAX Enhanced DTS:X virker med Disney+.
TCLs firmware v590 findes pt. som en opdateringsfil, der manuelt kan installeres, og den udrulles senere via skærmenes indbyggede opdateringsfunktion. Det virker med TCL-modeller bygget på MediaTek Pentonic 700 chippen. Først og fremmest opgraderes Google TV-platformen fra Android 12 til Android 14 forud for lanceringen af 2026-modellerne, der leveres med Android 14 præinstalleret.

HDMI QMS support

Ifølge en TCL-diskussionsgruppe på Telegram, samt meldinger fra ejere på AVForums, tilføjes også support for HDMI 2.1 QMS (Quick Media Switching). LG og Samsung har tidligere tilføjet QMS. Det kan aktiveres under Settings –> Channels and inputs –> External Inputs. QMS gør det muligt for TV'et at skifte opdateringsfrekvens uden sort skærm, når en QMS-kompatibel HDMI-medieafspiller, såsom Apple TV 4K, ændrer sin opdateringsfrekvens for at matche indholdets billedfrekvens. For eksempel ved skift til 24Hz med film og serier og tilbage til 50Hz eller 60Hz bagefter. Læs også: Guide: Hvad er HDMI 2.1 QMS og hvilke TV-modeller understøtter det? QMS eliminerer ikke sort skærm ved skift mellem SDR- og HDR-formater. Medieafspilleren med QMS skal være tilsluttet direkte til TV – ikke via en AV-receiver eller soundbar.

Android 12 til Android 14

Android 14 understøtter Energy Modes og Picture-in-Picture (ikke i streamingapps). Nye funktioner i Google TV rulles dog i stigende grad ud direkte via Googles servere, hvorfor de ikke kræver softwareopdatering. Læs også: Android TV 16 tilføjer Eclipsa Audio, auto-skift af billedprofil Foruden Android 14 og QMS byder opdateringen på en 'Super Resolution'-opskaleringsfunktion under Picture -> Clarity samt en ny funktion, der prøver at opskalere SDR til HDR. TCL har endnu ikke frigivet udgivelsesnoter. Du kan se, hvilke TCL-modeller der har Pentonic 700 chip i Flatpanels' TV-database. Nogle af de mest populære modeller er medtaget i tabellen nedenfor.

TCL-modeller der får Android 14

Flatpanels
- Kilde: Telegram, AVForums, XDA

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Dolby Vision og HDR10+ forsvundet på Disney+ midt i patentstrid

06 Feb 2026 |

Vinter-OL begynder nu: Bliver uden 4K, HDR og Atmos i Danmark

06 Feb 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i februar

06 Feb 2026 |

LG udruller Dolby Atmos FlexConnect til visse 2025 OLED TV

05 Feb 2026 |

Valve forsinker Steam Machine og Steam Frame – bliver nok dyrere

05 Feb 2026 |

Er danskerne klar til flow-streaming? SkyShowtime lancerer 24/7 kanaler

05 Feb 2026 |