Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle begynder at sælge 3D-film - FlatpanelsDK

Google begynder at sælge 3D-film

19 Nov 2025 | Rasmus Larsen |

Nogle af de første 3D-film, der er tilgængelige i Google TV appen til Android XR headset, er Jurassic World: Rebirth, Star Trek Beyond og Hugo.

Tidligere på måneden lancerede Samsung sit Galaxy XR headset, der er bygget på Googles nye styresystem, Android XR.

Android XR giver adgang til VR-optimerede versioner af Google Maps, YouTube og en håndfuld andre apps, men 'immersive' medieoplevelser har været en mangelvare siden lanceringen. Det står i kontrast til det omfattende mediekatalog på Apple Vision Pro.

 Læs også: Apple og Google åbner ny front i platformskrigen


3D-film fra Google

Google er nu begyndt at tilføje 3D-film til sit katalog. Disse titler kan købes eller lejes gennem Google TV appen på Android XR, ifølge meldinger fra ejere på Reddit (link). Det fremgår ikke, om 3D-film er i 4K HDR eller om de er begrænset til HD, ej heller hvilke lande, der har adgang. Google har ikke kommenteret på sagen endnu. Android XR og Samsung Galaxy XR markedføres ikke i Danmark pt. De første 3D-film i Google TV appen til Android XR er:
  1. Captain Underpants
  2. Cirque du Soleil: Worlds Away
  3. Dredd
  4. Drive Angry
  5. Hugo
  6. Jackass
  7. Jurassic World Rebirth
  8. My Bloody Valentine
  9. Passengers
  10. Star Trek Beyond
  11. Star Trek Into Darkness
  12. Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem
  13. The Amazing Spider-Man
  14. The Amazing Spider-Man 2
  15. The Bad Guys 2
  16. Wicked
Galaxy XR
3D-film er tilgængelige fra Google TV appen til Android XR headset. Foto: Google

Lang vej endnu

16 titler er en start – og flere gemmer sig måske i kataloget – men Google har stadig lang vej endnu før Android XR kan matche Apples udvalg af 309 film i 3D. Læs også: Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray Samsungs Galaxy XR har 4K+ micro-OLED skærme med potentiale til imponerende 3D-billedkvalitet på niveau med Apple Vision Pro. Både Apple og Samsungs headset understøtter MV-HEVC dekodning til 3D. Ingen af Metas headsets gør. I USA sælger også FandangoNow (tidl. Vudu) 3D-film, men de kan hverken afspilles på Android XR eller Apple visionOS. - Kilde: Reddit, Android XR 3D Movie Database

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Vinter-OL: Første gang at FPV-droner leverer svimlende tv-billeder

11 Feb 2026 |

HBO: Harry Potter-serie bliver "største streaming-event, punktum"

11 Feb 2026 |

Hundretusinder sagsøger Amazon Prime Video pga. reklamer

11 Feb 2026 |

Viaplay udlejer nu film i 4K

10 Feb 2026 |

Viaplay hæver igen priserne

09 Feb 2026 |

Sony trækker sig fra Blu-ray optagere

09 Feb 2026 |