Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDRTV: Login "åbner mere af kataloget" - FlatpanelsDK

DRTV: Login "åbner mere af kataloget"

07 Nov 2025 | Per Fanefjord Laursen |

Login på DRTV, indført i 2023, har hjulpet DR med at "åbne" mere af programkataloget, der tæller 2100 titler.

Således kommer mere af DRTVs tilbud i spil for alle brugere, forklarer DRs Publiceringschef Agnethe Pontoppidan Saski, der åbner DRTVs motorhjelm for Flatpanels.

Ifølge hende sikrer DRs login, som har været et heftigt debateret emne, at flere møder en stabil version af den personalisering, som forventes på en streamingtjeneste. Hvis brugere med login tilgår DRTV fra flere platforme, får de samme oplevelse af personaliseringen knyttet til deres profil, og ikke kun knyttet til den platform de tilgår. 

- "Samlet set håber vi, at brugeren genkender mere af sin smagsprofil i indholdsanbefalingerne," lyder det.


Havde redaktør ikke kunnet gøre

Publiceringchefen tager dog forbehold for, at erfaringer med de meget sjældne brugere – de lavfrekvente gæster – er mindre.
Agnethe Sasaki
Agnethe Pontoppidan Sasaki, DR Publicering
- "Efter login er indført, tyder det på, at vi lykkedes med at åbne mere af kataloget. Vi har svært ved at lave de præcise tal, fordi vi sammenligner pærer og æbler i datasættet, men meget tyder på, at 20-30% mere af DRTV kataloget er sat i spil efter login. Det havde en publiceringsredaktør aldrig kunne gøre." Med data og dybere forståelse af nuancer i brugervanerne, kan DR tilpasse den måde, man kuraterer indhold på. - "Nu ved vi eksempelvis meget mere om de lavfrekvente brugeres præferencer, hvilket har affødt nye redaktionelle samtaler, og også publiceringsforsøg henvendt til lavfrekvente. Vi ved meget mere om, hvordan vi skal sætte ind, så den enkelte hurtigere finder vej til relevant indhold," siger Agnethe Pontopidan Saski.

3,5 mio. danskere har oprettet login

Der er 3,5 mio. danskere, der har nu oprettet et login på DRTV, men de har selvsagt vidt forskellige vaner og interesser. De brugere, der sjældent går ind på DRTV – måske kun fire dage på et år, for at fange en særlig serie – er også de sidste til at oprette login. - "Lavfrekvente brugere skal først lige logge ind, og så skal de også have tid til at opføre sig lavfrekvent. Derfor kræver det meget tid, for at vi har fuld tryghed i den data, vi arbejder med." Læs også: Generaldirektør: DRTV skal fungere som andre streaming-tjenester

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Officielt: Netflix køber Warner Bros og HBO Max for 530 mia. kroner

05 Dec 2025 |

Store filmskabere i fælles brev: Netflix kan "ødelægge" biograf-markedet

05 Dec 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i december

05 Dec 2025 |

Rygte: Netflix har vundet budkrig om Warner/HBO

05 Dec 2025 |

Danske 'What the Clash?' kåret som årets spil til Apple TV

05 Dec 2025 |

Samsung pønser på billligere OLED TV og ny topmodel i 2026

04 Dec 2025 |