Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXbox appen er klar til nyere LG OLED og LCD TV - FlatpanelsDK

Xbox appen er klar til nyere LG OLED og LCD TV

23 Apr 2025 | Rasmus Larsen |

Partnerskabt blev annonceret i januar og nu er Xbox appen klar til LG TV fra 2022 og frem, så brugere kan streame nyeste konsolspil over internettet – ingen konsol påkrævet.

Appen lanceres i denne uge i beta på LG Smart TV og monitorer, der kører webOS 24 eller nyere. Det omfatter både OLED og LCD TV fra 2022 og frem. Det oplyses ikke, hvorfor ældre TV ikke understøttes.

Xbox appen virker i Danmark og 23 andre lande, nærmere bestemt: Australien, Østrig, Belgien, Canada, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Japan, Sydkorea, Mexico, Holland, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien og USA.


Nyeste konsolspil – uden konsollen

Xbox appen var allerede tilgængelig på nyere Samsung Smart TV og visse FireTV-sticks (der ikke sælges i Danmark). Med udvidelsen til LG Smart TV kan flere gamere få adgang til AAA-titler som Call of Duty: Black Ops 6 og Hogwarts Legacy direkte på deres TV-skærm. Der kræves ingen konsol idet spillene streames over internettet fra Microsofts servercentre. - "Let tilgængelig via Gaming Portal og LG Apps giver Xbox appen ejere af LG TV mulighed for at hoppe direkte ind i spiloplevelsen fra dag ét med Xbox Game Pass Ultimate og få adgang til hundredvis af titler fra Activision, Bethesda, Blizzard, Mojang, Xbox Game Studios og flere – med blot en kompatibel controller," lyder det fra LG.

Xbox app LG TV

Sådan kommer du i gang

For at komme i gang skal du have et Xbox Game Pass Ultimate-abonnement. Du skal også forbinde en trådløs controller til TV'et via Bluetooth. Xbox appen findes i LG's app-butik og i Gaming Portal-sektionen i webOS. Download appen og log ind med dine Xbox brugeroplysninger. Microsoft ser cloud gaming – spilstreaming – som det næste skridt efter fysiske konsoller og en mulighed for at nå potentielt milliarder af gamere, har selskabet udtalt. Xbox appen slutter sig til andre apps til spilstreaming på webOS såsom Nvidia GeForce Now og Boosteroid.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Panasonic 2025 TV-skærme

12 May 2025 |

Film ryger hurtigere fra biograf til streaming

09 May 2025 |

Netflix får helt ny brugerflade på TV'et

09 May 2025 |

Nvidia opdaterer Shield med 120fps gaming support

08 May 2025 |

Farlige overklasse-intriger i Netflix' nye flot producerede krimiserie

08 May 2025 |