Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV+ afslører sommerens titler: 'Murderbot', 'The Studio', 'Fountain of Youth' - FlatpanelsDK

Apple TV+ afslører sommerens titler: 'Murderbot', 'The Studio', 'Fountain of Youth'

11 Apr 2025 | Rasmus Larsen |

Apple TV+ holder fast i sin strategi om kvalitet over kvantitet og har netop løftet sløret for sommerens serier og film, heriblandt nogle potentielle blockbustere.

Apples streamingtjeneste bliver til tider kaldt det nye HBO og har fået ry for unikke serier af høj kvalitet som Silo og Severance, hvorimod der er længere mellem de gode film. Samtidig eksperimenterer Apple med nye formater som immersive video.

Apple TV+ kan ikke måle sig med udbuddet eller den brede appel hos Disney+ og især Netflix, men hvis du endnu ikke kigger med, går du glip af nogle af de bedste serier for tiden. Apple TV+ koster pt. 19 kr/md. i de første tre måneder.


Sommeren på Apple TV+

I en kort meddelelse ledsaget af et sizzle reel har Apple TV+ præsenteret sommerens program med nye film samt både nye og tilbagevendende serier:
  • The Studio (serie)
  • Echo Valley (film)
  • Murderbot (serie)
  • The Morning Show (sæson 4)
  • Your Friends & Neighbors (serie)
  • Chief of War (serie)
  • Slow Horses (sæson 5)
  • Stick (serie)
  • Platonic (sæson 2)
  • Fountain of Youth (film)
Se også: Streaming-kalenderen The Studio ligner allerede et hit og de første fire afsnit kan streames nu. Your Friends & Neighbors har premiere i dag den 11. april, hvor det første afsnit kan streames gratis på YouTube (her), og de første to afsnit kan streames på Apple TV+.

Your Friends & Neighbors

Your Friends & Neighbors har premiere i dag. Foto: Apple

Når sommeren ender

Andre nye eller tilbagevendende serier, som allerede er bekræftede, men endnu ikke har fået premieredatoer, omfatter Acapulco sæson 4, Firebug, For All Mankind sæson 5, Foundation sæson 3, Hijack sæson 2, Neuromancer, Monarch: Legacy of Monsters sæson 2, Platonic sæson 2, Shrinking sæson 3, Silo sæson 3, Star City, Slow Horses sæson 6, Tehran sæson 3, Ted Lasso sæson 4, The Savant og Wycaro. I og med, at disse ikke er omfattet udmeldingen for sommeren, forventer vi premiere tidligst til efteråret.

Sommeren på Apple TV+ 2025

Flatpanels
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Norlys hæver priserne på tv-pakker i juli

22 Apr 2025 |

Kaleidescape lufter 8K ambitioner

21 Apr 2025 |

Amazon FireTV starter skift til Vega OS i år – alle apps skal laves om

18 Apr 2025 |

Ny Xbox-funktion lader dig spille i alle husets rum

18 Apr 2025 |