Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony trækker sig fra 8K TV – indtil videre - FlatpanelsDK

Sony trækker sig fra 8K TV – indtil videre

09 Apr 2025 | Rasmus Larsen |

Med lanceringen af sine 2025-modeller udfaser Sony sine sidste 8K TV – uden en efterfølger i kikkerten. Selskabet udelukker dog ikke, at de vender tilbage på et senere tidspunkt.

Sony lancerede sit seneste 8K TV i 2022. Z9K findes i 75 og 85 tommer.

Z9K forblev på markedet i 2023 og 2024, mens da Flatpanels i forbindelse med lanceringen af 2025-modellerne spurgte ind til emnet, bekræftede Sony, at Z9K nu officielt er udfaset og kun kan købes så længe lager haves.


Hvad sker der nu?

I 2025 lancerer Sony nye high-end QD-OLED TV med 4K-opløsning under modelbetegnelsen Bravia 8 II, som omtalt i vores artikel med første indtryk her. Prototypen af det LCD TV med RGB LED bagbelysning, som vi for nylig så i Japan, men som først lanceres i 2026, har ligeledes 4K-opløsning – i hvert fald i de mindre størrelser. Sony ønskede ikke at komentere på sine langsigtede planer, men afviste ikke, at 8K igen kan komme på tale senere hen.

Sony Z9K 8K

Sonys sidste 8K TV, Z9K, udfases, uden en afløser på programmet. Foto: Flatpanels

PS5 Pro skød ikke 8K i gang

Timingen er bemærkelsesværdig, idet Sony for nylig lancerede PlayStation 5 Pro konsollen med support for 8K-output via HDMI 2.1 – dog med begrænsninger. Sonys nye spilkonsol har dog ikke formået at vække forbrugernes interesse for 8K hjemme stuen. Samsung planlægger stadig at tilbyde to – måske tre – modelserier af 8K TV i 2025, men de fleste andre mærker har droppet 8K. LG har ikke lanceret nye 8K TV siden 2023.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Norlys hæver priserne på tv-pakker i juli

22 Apr 2025 |

Kaleidescape lufter 8K ambitioner

21 Apr 2025 |

Amazon FireTV starter skift til Vega OS i år – alle apps skal laves om

18 Apr 2025 |

Ny Xbox-funktion lader dig spille i alle husets rum

18 Apr 2025 |

Danske priser på 2025 Samsung TV

16 Apr 2025 |