Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDRs kæmpe tv-arkiv åbner denne måned - FlatpanelsDK

DRs kæmpe tv-arkiv åbner denne måned

20 Mar 2025 | Rasmus Larsen |

Fra den 31. marts vil danskere kunne gå på opdagelse i ca. 1 million tv- og radioudsendeler fra DRs arkiv. Inden udgangen af 2026 ligger op mod 4 millioner udsendelser klar.

De mange udsendelser kommer ikke til at ligge på DRTV, men vil i stedet kunne tilgås fra det Det Kgl. Biblioteks hjemmeside.

DR-arkivet lanceres den 31. marts 2025 og i første omgang indgår op mod 1 million radio- og tv-udsendelser fra årene 2006 til 2024.


4 millioner programmer inden 2027

Der vil løbende komme nyt indhold fra før 2006 plus nyere indhold. Det komplette DR-arkiv med op mod 4 millioner radio- og tv-udsendelser forventes klar inden udgangen af 2026, oplyser Kulturministeriet. - "Jeg er glad for, at vi nu kan åbne for store dele af den guldgrube af radio- og tv-udsendelser, som er lagret i DR’s arkiver. Med åbningen af DR-arkivet får alle danskere en unik mulighed for at dykke ned i vores fælles historie og blive klogere på vores samtid – det har blandt andet været et stort ønske fra Dansk Folkeparti. Jeg er stolt af, at vi i Danmark kan skabe et åbent arkiv og sikre radio- og tv-udsendelser for de kommende generationer," siger Kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

DR filmarkiv

Filmarkivet I DR Byen digitaliseres så det kan tilgås online. Foto: DRs Kulturarvsprojekt

Projektet er en del af medieforliget 2023-2026, indgået af regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Der er afsat i alt 110 millioner kroner til formålet. Det Kgl. Bibliotek har også indgået en aftale med Copydan Arkiv, så rettighedshaverne modtager betaling.

DR Gensyn kører videre

DR-arkivet hos Det Kgl. Bibliotek erstatter ikke DR Gensyn, der fortsætter på streamingtjenesten DRTV. DR Gensyn blev lanceret på DRTV i marts 2024. Her finder man udvalgte tv-programmer fra DRs arkiv. De udskiftes løbende.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Xbox appen er klar til nyere LG OLED og LCD TV

23 Apr 2025 |

Max følger Netflix's model mod kontodeling

23 Apr 2025 |

OLED dominerer premium-segmentet på verdens største TV-marked

23 Apr 2025 |

Norlys hæver priserne på tv-pakker i juli

22 Apr 2025 |