Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony opdaterer PS3 for at holde Blu-ray afspilning i live - FlatpanelsDK

Sony opdaterer PS3 for at holde Blu-ray afspilning i live

07 Mar 2025 | Rasmus Larsen |

Næsten 19 år efter lanceringen har Sony udsendt en systemopdatering til PlayStation 3, der fornyer krypteringsnøglen. Gøres det ikke kontinuerligt, så ophører Blu-ray funktionaliteten.

Systemsoftwareopdatering v4.92 blev frigivet verden over den 3. marts 2025. Det er en fil på 200MB.

Udgivelsesnoterne nævner kun "forbedret systemydelse", men Sony har bekræftet, at opdateringen er nødvendig for at bevare konsollens evne til at afspille Blu-ray film.


Hvorfor PS3 skal opdateres

Blu-ray afspillere og konsoller kræver periodiske opdateringer for at forny den såkaldte AACS-krypteringsnøgle. - "AACS (Advanced Access Content System) er en kopibeskyttelsesteknologi, der bruges på Blu-ray-film. Det ophavsretsbeskyttede indhold beskyttes ved at sætte en krypteringsnøgle på både skiven og enheden, der bruges til at afspille skiven. En AACS-krypteringsnøgle udløber efter 12 til 18 måneder og skal fornyes. Der kan også være andre tidspunkter, hvor nøglen skal fornyes," forklarer Sony (maskinoversat). Såfremt man ikke opdaterer sin PS3, vil man med tiden blive mødt af en besked på skærmen, der beder om en fornyet krypteringsnøgle for at afspille Blu-ray film, ifølge Sony.

PS3 consoles

De tre udgaver af PlayStation 3

Intet varer evigt

Selvom dine købte Blu-ray film ikke kan tages fra dig, viser denne sag, at fysiske filmmedier også er afhængige af løbende support. Uden periodisk opdatering, kan Blu-ray film ikke længere afspilles. Sony har bekræftet, at krypteringsnøglen på PS4 og PS5 kan fornyes uden en systemopdatering. Selskabet skal dog stadig forny krypteringsnøglen på sine servere til disse konsoller. Læs også: Millioner af Warner Bros DVD'er kan ikke længere afspilles Andre problemer kan også påvirke afspilning af Blu-ray. I juni 2020 stoppede ældre Samsung Blu-ray afspillere verden over pludselig med at virke, fordi de genstartede i en uendelig løkke. Årsagen menes at være et udløbet sikkerhedscertifikat, men ejere måtte sende deres afspiller til Samsung for reparation. Sony har solgt 87 millioner PS3 konsoller. - Kilde: PlayStation
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye streamingbokse fra Thomson med 4K HDR og Google TV

19 Mar 2025 |

Nyt gennembrud kan markant øge OLED lysstyrke og effektivitet

19 Mar 2025 |

Amazon Prime Video rykker ind hos YouSee

19 Mar 2025 |

TV-skærme viser reklamer før de kan bruges

18 Mar 2025 |

Første kig: 2025 Philips TV inkl. 4-lags OLED

18 Mar 2025 |

Technicolors HDR-format overlever konkurs

18 Mar 2025 |