Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEjere af Samsung TV plages af vedvarende pop-up - FlatpanelsDK

Ejere af Samsung TV plages af vedvarende pop-up

04 Mar 2025 | Rasmus Larsen |

Hver anden time, i en uendelig løkke, overtager en pop-up notifikation skærmen på Samsung Smart TV. Brugere diskuterer løsninger, men ny firmware kan vise sig nødvendig.

Nogle ejere har kun set den én gang, mens andre ikke kan slippe af med den. Pop-up beskeden informerer brugeren om Samsungs privatlivspolitik og praksis med at indsamle store mængder brugerdata, herunder data om alt, du ser på dit TV, via ACR (Automatic Content Recognition).

- "De sidste 2 dage har jeg fået en EKSTREMT irriterende pop-up-notifikation med en lille ding-lyd. Den dukker op cirka hver anden time og forsvinder efter 5 sekunder," skrev en ejer (maskinoversat).

Problemet diskuteres på Samsungs community-forum og Reddit. Det skriver mediet TechRadar. Der er konkrete meldinger om problemer på 2022 og 2023 TV, men det er sandsynligvis mere omfattende.


Findes der en løsning?

Brugere deler forslag til mulige løsninger, idet Samsungs kundesupport, der angiveligt har modtaget et stort antal henvendelser om problemet, endnu ikke har en officiel løsning. Nogle brugere siger, at det kan løses ved at frakoble Samsung Smart TV'et fra internettet, hvilket Flatpanels anbefaler uagtet på grund af hensyn til privatliv og ACR. Du bør overveje en ekstern streamingboks såsom Apple TV 4K. En bruger havde held med at logge ind på sin Samsung-konto via hjemmesiden for at acceptere de nye privatlivsvilkår. Dette fjernede pop-up notifikationen på TV'et. Imens afventes en officiel løsning, men i og med, at det ligner en softwarefejl, kan det potentielt kræve en firmwareopdatering fra Samsung, der er ved at undersøge problemet. - Kilde: TechRadar
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye streamingbokse fra Thomson med 4K HDR og Google TV

19 Mar 2025 |

Nyt gennembrud kan markant øge OLED lysstyrke og effektivitet

19 Mar 2025 |

Amazon Prime Video rykker ind hos YouSee

19 Mar 2025 |

TV-skærme viser reklamer før de kan bruges

18 Mar 2025 |

Første kig: 2025 Philips TV inkl. 4-lags OLED

18 Mar 2025 |

Technicolors HDR-format overlever konkurs

18 Mar 2025 |