Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHome entertainment fortsatte op i 2024, biografer og skiver ned - FlatpanelsDK

Home entertainment fortsatte op i 2024, biografer og skiver ned

19 Feb 2025 | Rasmus Larsen |

Home entertainment-segmentet i USA nåede 57 mia. dollar i 2024, hvilket gør det over 7 gange så stort som biografmarkedet. Salget af filmskiver dykker stadig kraftigt.

Markedet drives stadig af abonnementstreaming som Disney+, Apple TV+, Max og Netflix. Det viser den årlige rapport fra Hollywoods hjemland, USA, udarbejdet af brancheorganisationen Digital Entertainment Group (DEG) og analysefirmaet Omdia.

- "Samlet set var det amerikanske forbrug af digitale og fysiske hjemmeunderholdningsformater i 2024 næsten $57,2 milliarder, en stigning på 21 procent fra de mere end $47 milliarder, forbrugerne brugte i 2023, drevet hovedsageligt af den fortsatte vækst i abonnements-streaming (SVOD)," skriver DEG i sin rapport.


Stort fald i billetindtægter

Pilen peger den anden retning for biograferne, der sidste år måtte notere sig et 15,8% fald i billetindtægter til 7,5 mia. dollar, mod 8,9 mia. i 2023, ifølge rapporten. Med andre ord er home entertainment nu mere end 7 gange større end biografmarkedet i USA. Her medregnes ikke tv-pakker og gratis streaming med reklamer. I 2012 var home entertainment-salget kun ca. 65% højere end biografmarkedet.

Filmskiver i ny nedtur

For første gang var det årlige salg af fysiske filmskiver under 1 milliard dollar i USA. Salget faldt 23,4% sidste år. I 2005 toppede salget på 16 mia. dollar.
2024 home entertainment
Kilde: DEG
Nedgangen er endnu større, hvis man medregner udlejning af filmskiver. Dette marked er så godt som forsvundet efter Netflix og Redbox trak sig. DEG rapporterer dog ikke længere tal for udlejning. Læs også: Status på UHD Blu-ray i 2024 DVD, Blu-ray og UHD Blu-ray gik alle tilbage i 2024. UHD Blu-ray tager en større andel af et faldende totalmarked, men i absolutte tal er salget af UHD Blu-ray film faldet næsten hvert år siden 2018, som vist i grafen nedenfor udarbejdet af Flatpanels-skribent Yoeri Geutskens på på sit feed på X. - "Idet samleobjekter er mindre bundet til biografudvalget, løb de imod trenden, da 4K UHD-katalogudgivelser holdt sig stabile ift. 2023, og forbruget på titler i premium Steelbook-emballage steg. Studioindsigt viser, at jule-katalogtitler klarede sig stærkt, herunder How the Grinch Stole Christmas (2000), The Grinch (2018) og Home Alone (1990), ligesom ældre franchises, der fik nye udgivelser i biograferne i 2024, såsom Beetlejuice (1988), Dune (2021), Inside Out (2015) og Twister (1996)," sagde DEG. Det amerikanske salg af digitale film via tjenester som Apple TV og Fandango (Vudu) faldt med 10,2% i 2024, mens digitale udlejninger faldt med 2,8%. I Danmark oplever biograferne ligeledes faldende billetsalg, om end ikke i lige så hastigt tempo.

DVD Blu-ray sales 2024

Graf: Yoeri Geutskens

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye streamingbokse fra Thomson med 4K HDR og Google TV

19 Mar 2025 |

Nyt gennembrud kan markant øge OLED lysstyrke og effektivitet

19 Mar 2025 |

Amazon Prime Video rykker ind hos YouSee

19 Mar 2025 |

TV-skærme viser reklamer før de kan bruges

18 Mar 2025 |

Første kig: 2025 Philips TV inkl. 4-lags OLED

18 Mar 2025 |

Technicolors HDR-format overlever konkurs

18 Mar 2025 |