Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney: Danskernes appetit på at gå i biografen er tilbage - FlatpanelsDK

Disney: Danskernes appetit på at gå i biografen er tilbage

10 Feb 2025 | Rasmus Larsen |

Danskerne søger igen mod de mørke sale, i hvert fald for at se film fra Disney, der har udbygget sin position som det førende filmstudie i Danmark.

I 2024 omsatte Disney for 189 mio. kroner i billetsalg i danske biografer, hvilket gav dem en markedsandel på 33% blandt de filmstudier, der er en del af Motion Picture Association. I 2023 lå selskabets markedsandel på 30%.

Tallet inkluderer Disney, Walt Disney Animation Studios, Pixar Animation Studios, Lucasfilm, Marvel Studios, Searchlight Pictures og 20th Century Studios.

- "Det er lovende at se, hvordan appetitten for at gå i biografen tilsyneladende er tilbage. Sommeren 2024 var et af de bedste kvartaler i vores filmstudies historie, anført af årets to største film, Inderst Inde 2 og Deadpool & Wolverine," siger Hans van Rijn, adm. direktør og landechef, The Walt Disney Company Nordic & Baltic.


Deadpool & Wolverine

En af Disneys største titler i 2024 var Deadpool & Wolverine. Foto: Disney

Langt fra rekordårene

På trods af et bedre 2024, så er Disney og biografmarkedet som helhed skrumpet markant efter coronapandemien. På global plan omsatte Disney i 2024 for 5,46 mia. dollar i biograferne, hvilket er højere end resultatet på 5 mia. dollar i 2023. I rekordåret 2019 før pandemien omsatte Disney for 11,12 mia. dollar, hvilket svarede til en markedsandel på ca. 33%. I 2018 omsatte Disney for 7,33 mia. dollar (26% andel). Læs også: 'Home entertainment' er nu 7 gange større end biografer i USA På den hjemlige front gik det danske billetsalg 3% tilbage i 2024 i forhold til 2023, der ligeledes viste et fald i forhold til 2022. Det betyder, at billetsalget i Danmark ligger 25-35% lavere end før pandemien.

Disney er optimistiske

Hvad angår biografåret 2025, så er Disney optimistiske, idet der ligger en række store filmpremierer på plakaten. - "Vi er også optimistiske for 2025, hvor vi har en række meget ventede titler som Captain America: Brave New World, Lilo & Stitch, Elio, The Fantastic Four: First Steps, Zootropolis 2 og Avatar: Fire and Ash," siger Hans van Rijn.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye streamingbokse fra Thomson med 4K HDR og Google TV

19 Mar 2025 |

Nyt gennembrud kan markant øge OLED lysstyrke og effektivitet

19 Mar 2025 |

Amazon Prime Video rykker ind hos YouSee

19 Mar 2025 |

TV-skærme viser reklamer før de kan bruges

18 Mar 2025 |

Første kig: 2025 Philips TV inkl. 4-lags OLED

18 Mar 2025 |

Technicolors HDR-format overlever konkurs

18 Mar 2025 |