Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony indfører 3-årig garanti mod burn-in på OLED monitorer - FlatpanelsDK

Sony indfører 3-årig garanti mod burn-in på OLED monitorer

29 Jan 2025 | Rasmus Larsen |

Sony følger i fodsporene på blandt andet Asus, Dell og MSI og udvider sin fabriksgaranti på OLED-monitorer så den dækker burn-in i 3 år.

Risikoen for burn-in ser ud til at være faldet markant de seneste år på grund af forbedringer i paneldesign og energieffektivitet, men det er stadig en bekymring hos nogle købere i takt med, at OLED hastigt udbredes i gaming-monitorer – og sågar de første non-gaming monitorer.

Asus, Dell, MSI og LG har all for nylig forpligtet sig til at dække potentiel burn-in på WOLED og QD-OLED monitorer under deres respektive fabriksgrantier. Nu gør Sony det samme.


3-årig burn-in garanti

Sony har udvidet sin fabriksgaranti til 3 år for både InZone M10S OLED (SDM-27Q10S) og M9 II LCD. De to nye monitorer blev lanceret i september.

Sony 480Hz OLED

Sony Inzone M10S OLED monitorer

- "Den begrænsede garanti, der fulgte med INZONE® M10S, angav oprindeligt en varighed på ét år. Denne periode er nu justeret til tre år, og der er inkluderet dækning mod OLED burn-in. Alle andre vilkår og betingelser i den begrænsede garanti forbliver uændrede," skriver Sony på deres support-hjemmeside (maskin-oversat). Det er Sony Nordamerika, der har udsendt meddelelsen, men Sony bekræfter til Flatpanels, at det er en global meddelse, der dækker alle regioner inkl. Danmark og Europa som helhed. De regionale Sony-hjemmesider opdateres senere. Samsung har endnu ikke officielt forpligtet sig til at dække burn-in under sin fabriksgaranti, ifølge The Verge, men en repræsentant oplyser, at de dækker burn-in på 32-tommer Odyssey G8. Det oplyses ikke, om det samme gælder den nye 27-tommer Odyssey G8. - Kilde: Sony via The Verge
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Home entertainment fortsatte op i 2024, biografer og skiver ned

19 Feb 2025 |

OLED-monitorer spås nyt salgsboom i 2025

19 Feb 2025 |

Google TV OS får support for bagbelyste fjernbetjeninger

18 Feb 2025 |

Viaplay vil vise reklamer i alle pakker

17 Feb 2025 |