TCL's næste LCD panel har bedre farver, færre refleksioner
TCL arbejder på et nyt 'HVA Pro' panel og RGB miniLED teknologi. Før det sker, kan forbrugerne se frem til en pulje andre forbedringer af "normale" miniLED LCD TV. Kan du huske sidste år, hvor Flatpanels afslørede TCL's nye LCD panel med bredere betragtningsvinkler, WHVA? WHVA implementeres inden længe i 2025-modeller fra TCL, Samsung og muligvis andre mærker.Næste generation fra TCL
På årets CES-messe fik Flatpanels lejlighed til at se næste generation, døbt 'HVA Pro', og tale med CSOT, som er TCL's datterselskab der producerer skærmpanelerne. HVA Pro bygger på WHVA plus disse innovationer:
- Udvidet farverum til 88% Rec.2020
- Færre refleksioner (2%)
- Ultra-slanke 2,9 mm rammer (undtagen nederst)
TCL's næste generation af LCD kaldet HVA Pro. Foto: Flatpanels
TCL's næste generation after LCD kaldet HVA Pro. Foto: Flatpanels
RGB miniLED
Med 88% dækning af Rec.2020 farverummet, der kan bruges til indhold i HDR-format, vil næste generation af LCD være tæt på at matche farverne på QD-OLED TV (90%). Det indikerer, at panelet parres med RGB miniLED bagbelysning, men TCL CSOT ville dog ikke komme nærmere ind på det. Sideløbende fremviste TCL – forbrugermærket – prototyper af RGB miniLED LCD TV andre steder på CES. Ifølge TCL kan RGB miniLED løfte farverne helt op til 92% Rec.2020 og supportere over 10000 lyszoner. TCL ønskede heller ikke at kommentere på timingen for RGB miniLED. Som du måske har hørt annoncerede Hisense planer om at lancere RGB miniLED senere i 2025. Foreløbigt er det dog kun bekræftet for Hisenses 116-tommer LCD TV, der står til at blive meget dyrt. Ikke desto mindre nærmer RGB miniLED sig, og baseret på hvad vi har set indtil videre, vil det løfte billedkvaliteten på LCD TV. Vi noterer os samtidig, at konkurrencen mellem Hisense og TCL inden for miniLED begynder at ligne rivaliseringen mellem LG Display og Samsung Display inden for WOLED og QD-OLED. Det er godt nyt for forbrugerne, for konkurrence fremmer teknologi. En prototype af et TCL RGB miniLED LCD TV, der lanceres senere. Foto: Flatpanels
Foto: Flatpanels